Rambøll køber amerikansk miljørådgiver med 1.500 ansatte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rambøll køber amerikansk miljørådgiver med 1.500 ansatte

»Nordamerika skal være hjørnestenen i vores satsning på de internationale markeder, fordi efterspørgslen på rådgivning inden for miljø, energi og infrastruktur vil komme til at stige stejlt i de kommende år,« fortalte Rambølls administrerende direktør, Jens-Peter Saul, til Børsen, da Danmarks største rådgivningsvirksomhed offentliggjorde sit årsregnskab i marts.

Læs også: Stort opkøb i USA skal redde Rambølls vækst

Samtidig fortalte CFO, Michael Rosenvold, at virksomheden var i dialog med flere mellemstore amerikanske rådgivere.

I dag har Rambøll så offentliggjort købet af den 1.500 medarbejdere store rådgivningsvirksomhed Environ, der både er til stede på hjemmemarkedet i USA og i 20 andre lande.

Læs også: Ny rådgiver-gigant kan starte opkøbsræs

Opkøbet bringer Rambøll op blandt verdens ti største miljørådgivere med 2.700 ansatte inden for miljø, sundhed og vand. De mange nye kolleger vil desuden betyde, at Rambøll foretager en ny opdeling af virksomheden med to ‘globale enheder’ for henholdsvis vand og inden for miljø og sundhed.

Virksomhederne har ikke oplyst en købspris.

Kommentarer (0)