Rambøll: Benyt tv-frekvenser til mobilt bredbånd og scor milliardgevinst

...</p>
<blockquote>
<blockquote>
<p>På 700 MHz er bølgelængden omkring 22 cm,....
....
Selv ved 880 MHz (laveste LTE900 frekvens) er bølgelængden ca 34 cm.</p>
</blockquote>
</blockquote>
<p>Hvordan og hvor godt man så kan afstemme antenner til 1/2 eller 1/4 bølgelængde og dække mange frekvensbånd er noget udenfor min konkret viden.

Men rumlig diversitet kræver noget, der ligner en bølgelængde mellem hver antenne, for at signalvejene er rimeligt uafhængige.

Lars :)

Mht. WIFI 5 GHz og udbredelsen, så er fordelen at der her er langt flere kanaler til rådighed

Der er 4 helt frie kanaler, og så er der 4 kanaler til indendørs brug, hvis der er DFS/TPC.

Herudover er der 11 kanaler som fordrer DFS/TPC.

Det husmandsudstyr jeg ind til videre har set understøtter kun de fire kanaler 36, 40, 44, 48.

Og så er det ikke helt klart om kravet til DFS/TCP også gælder for klienten, for hvis ikke vil der stadig være problemer i randzonen.

Herudover vil jeg i øvrigt hævde, at det burde slet ikke være tilladt at slå to eller flere kanaler sammen.

Lars, jeg er meget enig med dig. Effekten af at bruge 700 MHz til mobildata er alt alt for lille. Kan slet ikke se hvor Rambøll kan få de mange milliarder fra...

Mht. WIFI 5 GHz og udbredelsen, så er fordelen at der her er langt flere kanaler til rådighed, men også at 5 GHz gennemtrængning er så dårlig ifht. 2.4 Ghz.

Det er desværre bare ærgerligt at der kommer produkter, der som standard har aktiveret 80 MHz kanalbredde. Selv ikke dem med 100 Mbit/s Internet forbindelse har behov for det. De ville få lige så god eller bedre oplevelse med en 40 MHz kanalbredde på 5 GHz og så ville der også være bedre plads til alle.

Så selvom 5 GHz har den fordel at der er flere kanaler til rådighed, så skal der nok blive overfyldt, når folk smider udstyr op der benytter 80 MHz som standard. Det sjove er at man i f.eks. lejlighedskompleks med stor sandsynlighed kommer til at ødelægge det for hinanden.

Du bliver altså nød til at forklare dette lidt nærmere. På 700 MHz er bølgelængden omkring 22 cm,

Nej bølgelængden er l = c/f ( 3 e^8 m/s / 700 e^6 /s =) ca 43 cm ved 700 MHz.

Selv ved 880 MHz (laveste LTE900 frekvens) er bølgelængden ca 34 cm.

Hvordan og hvor godt man så kan afstemme antenner til 1/2 eller 1/4 bølgelængde og dække mange frekvensbånd er noget udenfor min konkret viden.
Men kritikken fra Aalborg af antennen i iPhone gik jo i høj grad på følsomheden af netop 2G/GSM900 kommunikationen.

Lars :)

</p>
<blockquote>
<p>Jeg kan ikke helt følge dig Lars. Hvis vi ikke skal bruge frekvensbåndet til mobilt bredbånd,
hvad skulle vi så bruge det til?

Ja, der er nogle ulemper ved at bruge lave frekvenser til mobilt bredbånd, men jeg ser det da som en ubetinget fordel pga. den bedre gennemtrængningsevne. Hvis man står i et almindeligt staldbyggeri ude på ladet, så er LTE2600 ikke lige frem det bedste og det er det heller ikke i de nye lavenergi byggerier i storyen.

Så meget betyder det heller ikke. Det er jo ret ligegyldigt om signalet når helt eller kun halvt ned i kælderen. Jeg var endda forsigtig med min 12-1500 m radius. Bygger man et 'jernhus', så skal man alligevel tænke i udendørs antenner.

For slet ikke at tale om en lidt bedre dækning i vandkantsdanmark og i skovområderne selvom antennerne i de små kompakte smartphones ikke er optimale.

Dækning, men hvad er lige forskellen i at få 61% mere kapacitet i dette tilfælde. Måske lidt bedre dækning, hvis - og det er et stort HVIS - der udbygges med alle tre frekvensbånd overalt og dermed kan være en lidt bedre chance for at mindst en frekvens dækker inde i skoven.

Men lad os tage et eksempel, lidt i din del af verden, Johnny. Stoholm mellem Viborg og Skive.

... Det er ikke nok at bruge lave frekvenser for at dække en by som f.eks. Kjeldbjerg, som er et kendt "mobilhul".

Nej, der vil altid være huller, men flere frekvensbånd og naturligvis lokale master vil lukke de fleste. Uden på landet vil der altid være steder, hvor man skal gå nogle meter for at komme ud af en dårlig dækning. 2G, 3G og 4G har i øvrigt ikke nødvendigvis samme dækning (selv på samme frekvens mv), hvor der er flere master og vel især (for) mange mobiler, ja i det hele tage.

Er det et problem, at TDC vælger at dække Stoholm med LTE2600 og resten af oplandet med LTE800?

Nej naturligvis ikke, men da byen er - og andre steder typisk også er - udgør så stor procentdel af kunderne, vil LTE2600 (eller andre over 1GHz bånd) effektivt erstatte behovet for at bruge flere af de lavere frekvenser (in casu 700MHz) fra samme mast. 20 MHz LTE2600 har endda mulighed for med MIMO at erstatte mere end 20 Mhz i 700 MHz båndet.

Tænk på, at 800+900 MHz båndet udgør 65 MHz hver vej og med 3 sektorer, kan der overføres rigtigt mange data fra små fjerne huse og store svinestalde.

Det er jo samme princip, som TDC har udrullet almindelig 2G på i årevis. GSM1800 til byområdet og GSM900 til forbedret indendørsdækning og dækning langt fra mobilmasten.

Netop - godt og gennemprøvet, (selvom jeg synes at høre, at 3 ikke er gode til at få skiftet til 2G/TDC ?) - Men det allerede høje masteantal, vi har i Danmark, nedsætter afgørende værdien af 700 MHz båndet.

Hvor 800 MHz åbnede for en god grunddækning og LTE900 vil forbedre kapaciteten i vandfkanten, så er der en afgørende forskel på at åbne for en helt ny og vigtig ydelse overalt, og så blot tilføje lidt ekstra kapacitet til en marginal billigere pris.

Der er også for samfundet og teleselskabet en afgørende forskel på, at udbyde mere kapacitet over en næsten tom mark og til alle beboerne i fx Stoholm eller Kjeldbjerg.

Opdelingen er frekvenser til 117 forskellige teleselskaber er et reelt problem, men det skal markedet nok selv finde ud af. Inden 2020 vil der kun være 2 netværk tilbage, og så løser problemet sig selv.

Nu er der kun tre net, men det er stadigt for dumt, at udbygge bare to fysiske net. TDC ejer jo ikke engang udstyret, men har længe haft en total-leverandør til at bygge og drive nettet.

Konkurrence vil let blive afløst af regulering og kreative prisberegninger, der ikke nødvendigvis giver lave priser til forbrugerne. Så jeg er slet ikke overbevist om, at markedet vil løse ret meget her. I bla. Tyskland taler man om behovet for yderligere samling at nettene, fordi selskaberne ikke kan tjene penge nok under den friere konkurrence.

Enten er der ingen eller også for meget konkurrence. Som en klog mand engang sagde, "Der er en ting, der er langt værre end et stats-monopol - et privat monopol."

Jeg er overbevist om, at man hellere skulle sælge/udleje ideelle andele af den resulterende kapacitet til alle eller måske kun de større selskaber. Så fx TDC, TT, 3 eller hvem det måtte være, fx hver købte 1/3 af den samlede kapacitet.

Selskaberne i forening kan så aftale med en eller flere operatører, hvilken total kapacitet og dækning, der skal være i hvert område. Hvert selskab ville så have ret til mindst deres 1/3 kapacitet, men kunne også udnytte de andres uudnyttede kapacitet fra en given mast til glæde for alle.

Herved vil man kunne sikre ensartet dækning uanset, hvilket marketingselskab man har aftale med (dækning er ikke et godt område for konkurrence) og nettene ville kunne udnyttes maksimalt og bedst også set fra kundeside.

Jeg er overbevist om, at i et enstrenget, men 100% delt net vil 800+900 MHz give en samlet større kapacitet end 700+800+900 MHz kan med en opdeling i to eller tre net uden kapacitets-deling dem imellem.

Lars :)

at de lave frekvenser er meget mindre egnede til MIMO på håndholdte og andre små enheder, da gode antenner er ret (meget for) store på disse frekvenser.

Du bliver altså nød til at forklare dette lidt nærmere. På 700 MHz er bølgelængden omkring 22 cm, og en antenne på halvdelen af dette er altså 11 cm. De fleste smartphone med 4" eller derover burde have plads til to 11 cm antenne.

Alternativ må der udvikles smartphones med flere antenner, hvilket jeg ved, at Aalborg universitet for et par år siden fik en stor bevillig til at udvikle.

Jeg tror du misforstår mig - vi er ikke uenige om at det vil myldre frem med 5GHz enheder, jeg pointerer bare at noget af katastrofen heldigvis begrænses af den dårligere rækkevidde.</p>
<p>Men hvis naboen så lige op ad min væg har klasket en router op, hvor han synes det er rigtig smart at bruge 80MHz fordi han tror at han får hastighed, så er det op ad bakke.

Og det er netop det senarie, som kommer til at ske i nærmeste fremtid. Rækkevidden er måske kortere på 5 GHz, men støjforureningen bliver også det værre, når folk med en AC router pludselig bruger alle tilgængelig frekvenser på både 2,4 og 5 GHz. Der bliver kaos i mange boligområder i de store byer.

Jeg håber, at jeg tager fejl, men når jeg ser på antallet af 5 GHz kompatible enheder, der er på vej ud på markedet, sammenholdt med den løbende opgradering af folks routere til 5 GHz, så er blot et spørgsmål om tid.

Men hvis naboen så lige op ad min væg har klasket en router op, hvor han synes det er rigtig smart at bruge 80MHz fordi han tror at han får hastighed, så er det op ad bakke.

Næppe helt så grelt som for 2,4GHz, da rækkevidden i praksis er meget kortere, og vægge dæmper ret meget.</p>
<p>Men der er desværre heller ikke mere end fire umiddelbart tilgængelige kanaler, så der kan også hurtigt blive trængsel på 5GHz.

Jeg håber, at jeg tager fejl, men når jeg ser på antallet af 5 GHz kompatible enheder, der er på vej ud på markedet, sammenholdt med den løbende opgradering af folks routere til 5 GHz, så er blot et spørgsmål om tid.

Selvom 5 GHz routere ikke er noget nyt fænomen, så er det først for relativt fornyeligt, at almindelige mennesker er begyndt at:

(A)købe enheder (klienter) der bruger 5 GHz - smart-TV, bærbare computere, harddiskoptagere osv. (B)købe AC routere, der effektivt benytter alt tilgængeligt spektrum (C)få routere med 5 GHz (802.11N/AC) fra deres internetudbyder (D)købe internethastigheder, som kræver brug af f.eks. AC for optimal brug

Lige nu er der et vælg af nye Wi-Fi produkter på vej ud på markedet, som alle benytter 5 GHz. Jeg sætter gerne en kasse øl på højkant om, at vi kommer til at høre om store problemer i mange byområder med for mange Wi-Fi adgangspunkter på 5 GHz inden for de næste 12 måneder.

Men der er desværre heller ikke mere end fire umiddelbart tilgængelige kanaler, så der kan også hurtigt blive trængsel på 5GHz.

Indtil videre har problemet været størst på 2,4 GHz, men når TDC/Fullrate begynder at skifte alle deres gamle routere til nye med 5 GHz, så ruller lavinen.

Vel mindre kaos på 5 GHz end på 2.4 GHz. Men jeg mener at have læst, at der arbejdes med at udvide WiFi med protokoller, der kan få flere basisstationer til at tale sammen og aftale en vis fordeling kanalerne mellem sig. (hvordan med sikkerhed ?)

Lige nu er der et vælg af nye Wi-Fi produkter på vej ud på markedet, som alle benytter 5 GHz. Jeg sætter gerne en kasse øl på højkant om, at vi kommer til at høre om store problemer i mange byområder med for mange Wi-Fi adgangspunkter på 5 GHz inden for de næste 12 måneder.

Indtil videre har problemet været størst på 2,4 GHz, men når TDC/Fullrate begynder at skifte alle deres gamle routere til nye med 5 GHz, så ruller lavinen.

Ja, men det er ikke et særligt validt argument, når talen er om lidt mere (+700MHz) eller mindre (kunn 800+900 MHz) spektrum til mobil.</p>
<p>Jeg har tidligere påpeget,</p>
<pre><code>at de lave frekvenser er meget mindre egnede til MIMO på håndholdte og andre små enheder, da gode antenner er ret (meget for) store på disse frekvenser.
det totale spild, der er ved at opdele frekvenserne og give dem til uafhænge firmaer i den hellige konkurrences navn og miste den store statistiske fordel ved en stor frekvenspulje.
at 800 MHz gav plads til ny teknologi (LTE) og 900 MHz kan mere end fordoble kapaciteten (+117%) , men 700 MHz højest tilføjer ca 61% mere kapacitet.
</code></pre>
<p>

Jeg kan ikke helt følge dig Lars. Hvis vi ikke skal bruge frekvensbåndet til mobilt bredbånd, hvad skulle vi så bruge det til?

Ja, der er nogle ulemper ved at bruge lave frekvenser til mobilt bredbånd, men jeg ser det da som en ubetinget fordel pga. den bedre gennemtrængningsevne. Hvis man står i et almindeligt staldbyggeri ude på ladet, så er LTE2600 ikke lige frem det bedste og det er det heller ikke i de nye lavenergi byggerier i storyen. For slet ikke at tale om en lidt bedre dækning i vandkantsdanmark og i skovområderne selvom antennerne i de små kompakte smartphones ikke er optimale.

Men lad os tage et eksempel, lidt i din del af verden, Johnny. Stoholm mellem Viborg og Skive.</p>
<p>Der er pt. planlagt (TDC) LTE800 fra masten lidt vest for stationen. Den skal dække et stort område, men bortset fra landsbyen Stoholm selv , er det stort set kun enkelte landbrug og nogle huse i området.
Her vil en meget stor udvidelse af kapaciteten kunne opnås med fx LTE2600 evt. med LTE-A og bedre MIMO, der kan dække Stoholm og måske 12-1500 m i alle retninger.</p>
<p>800 MHz og 900 MHz båndene vil så til den tid kun skulle dække de ret få gårde og huse udenfor cirklen, hvor LTE2600 (eller LTE3500 eller LTE2100 eller LTE1800) ikke dækker.</p>
<p>Hvis man yderligere ser på antallet af allerede eksisterende GSM/UTMS positioner/master i området, så synes det da mere at man skal nedlægge end oprette nye master. Og måske 'flytte' enkelter til bedre positioner.</p>
<p>Lars :)

Som du også selv påpeger, så vil et teleselskab som TT-netværket, i det nævnte område, højest sandsynligt flytte mobilmaster for at opnå forbedret dækning. Det er ikke nok at bruge lave frekvenser for at dække en by som f.eks. Kjeldbjerg, som er et kendt "mobilhul".

Jeg kan dog ikke helt følge dig. Er det et problem, at TDC vælger at dække Stoholm med LTE2600 og resten af oplandet med LTE800?

Jeg kan ikke helt følge din tankegang, da det for mig at se, er en helt logisk måde at gøre det på. Det er jo samme princip, som TDC har udrullet almindelig 2G på i årevis. GSM1800 til byområdet og GSM900 til forbedret indendørsdækning og dækning langt fra mobilmasten.

Opdelingen er frekvenser til 117 forskellige teleselskaber er et reelt problem, men det skal markedet nok selv finde ud af. Inden 2020 vil der kun være 2 netværk tilbage, og så løser problemet sig selv.

..., men hvis vi i fremtiden skal levere langt mere data over mobilt bredbånd omkostningseffektivt, så skal teleselskaberne have adgang til både lave og høje frekvenser. Uden de lave frekvenser skal teleselskaberne investere store summer i ekstra mobilmaster, hvilket ikke er godt for os forbrugere i den sidste ende.

Ja, men det er ikke et særligt validt argument, når talen er om lidt mere (+700MHz) eller mindre (kunn 800+900 MHz) spektrum til mobil.

Jeg har tidligere påpeget,

• at de lave frekvenser er meget mindre egnede til MIMO på håndholdte og andre små enheder, da gode antenner er ret (meget for) store på disse frekvenser.
• det totale spild, der er ved at opdele frekvenserne og give dem til uafhænge firmaer i den hellige konkurrences navn og miste den store statistiske fordel ved en stor frekvenspulje.
• at 800 MHz gav plads til ny teknologi (LTE) og 900 MHz kan mere end fordoble kapaciteten (+117%) , men 700 MHz højest tilføjer ca 61% mere kapacitet.

Men lad os tage et eksempel, lidt i din del af verden, Johnny. Stoholm mellem Viborg og Skive.

Der er pt. planlagt (TDC) LTE800 fra masten lidt vest for stationen. Den skal dække et stort område, men bortset fra landsbyen Stoholm selv , er det stort set kun enkelte landbrug og nogle huse i området. Her vil en meget stor udvidelse af kapaciteten kunne opnås med fx LTE2600 evt. med LTE-A og bedre MIMO, der kan dække Stoholm og måske 12-1500 m i alle retninger.

800 MHz og 900 MHz båndene vil så til den tid kun skulle dække de ret få gårde og huse udenfor cirklen, hvor LTE2600 (eller LTE3500 eller LTE2100 eller LTE1800) ikke dækker.

Hvis man yderligere ser på antallet af allerede eksisterende GSM/UTMS positioner/master i området, så synes det da mere at man skal nedlægge end oprette nye master. Og måske 'flytte' enkelter til bedre positioner.

Lars :)

Men jeg mener at have læst, at der arbejdes med at udvide WiFi med protokoller, der kan få flere basisstationer til at tale sammen og aftale en vis fordeling kanalerne mellem sig. (hvordan med sikkerhed ?)

Men som det er nu, er der ingen styr på klienterne.

... Wi-Fis største svaghed den total manglende koordination mellem Wi-Fi basestationer, som betyder, at både 2,4 og 5 GHz er det vilde vesten, hvilke betyder støj og ineffektivitet.

Men for systemer, der skal have kapacitet med kort rækkevidde, er højere frekvenser da indlysende vejen frem.
I 60 GHz området, hvor luftens ilt dæmper signalerne meget kraftigt kan man få en båndbredde på 1-2 GHz eller mere og genbruge hele frekvensbåndet indenfor en meget kort afstand.

Nu er værdien af 700 MHz båndet ikke afhængig af innovation indenfor radioteknik, men af fordelene ved at sikre meget og billigt bredbånd til alle.

Der har været tale om at afsætte lidt 1800 MHz spektrum til femtoceller ol.
Her undrer det mig også, at man ikke har mere fokus på meget højere frekvenser og evt. at bruge TDD allokeringer, der pt. er dårligt udnyttet.

Lars :)

Det er bare ikke den optimale måde at bruge kanalerne på. Mobildata bør køre på højere frekvenser, sådan at man får båndbredden, ikke rækkevidden.
Og det er jo heller ikke optimalt at der ikke frigives mere licensfri plads til WIFI brug, når netop 70% af mobildata leveres over denne type forbindelse.

Mobildata bør OGSÅ køre på høje frekvenser, men hvis vi i fremtiden skal levere langt mere data over mobilt bredbånd omkostningseffektivt, så skal teleselskaberne have adgang til både lave og høje frekvenser. Uden de lave frekvenser skal teleselskaberne investere store summer i ekstra mobilmaster, hvilket ikke er godt for os forbrugere i den sidste ende.

Rækkevidden er i mange områder lige så vigtigt som båndbredden, og de lave frekvenser er jo også velegnet til indendørsdækning i byerne. Ofte glemmer man at hovedparten af dataforbruget fra f.eks. smartphones foregår indendørs... hvilket også er én af grundene til at Wi-Fi tager deres del af datatrafikken fra smartphones.

Skal skal frigives mere spektrum til både mobildata og Wi-Fi. Det er ikke et spørgsmål om enten eller.

Faktum er dog, at ulicenseret spektrum har det med at blive overbelastet, og det er sådan set Wi-Fis store ulempe - manglen på koordinering giver total kaos og ineffektiv brug af frekvenserne. Og jo flere ac routere der kommer på markedet, jo mere åbenlys bliver denne svaghed.

Derfor giver det god mening Wi-Fi i fremtiden kører på høje frekvenser med en meget begrænset rækkevidde.

Det kan godt være, at EBU ikke kan lide ideen, men de kommer til at rette ind. TV-selskaberne skal allerede nu indstille sig på færre frekvenser til TV, og at fremtiden byder på H.265 og DVB-T2, hvis man vil udsende TV via et jordbaseret sendenet.

Det er bare ikke den optimale måde at bruge kanalerne på. Mobildata bør køre på højere frekvenser, sådan at man får båndbredden, ikke rækkevidden. Og det er jo heller ikke optimalt at der ikke frigives mere licensfri plads til WIFI brug, når netop 70% af mobildata leveres over denne type forbindelse.

Problematikken er at der på 2.4 GHz kun er 3 ikke overlappende 20 MHz kanaler. Helt slemt bliver det så, hvis der er nogen der benytter 40 MHz.
Der bør frigives meget mere spektrum til licensfrit WIFI i 2.4 GHz området. 3.5 GHz er også interessant og kunne give plads til en ny standard, der udnyttede frekvensen meget bedre.</p>
<p>Husk på at 70% af data på mobileenheder kommer fra WIFI forbindelser. Cisco forudser at det vil stige yderligere over de næste år...

Jeg tror simpelthen ikke på, at der bliver afsat flere lave frekvenser til Wi-Fi. Værdien af frekvenser under 5 GHz er simpelthen for høj, og myndighederne vil hellere sælge disse frekvenser. Hvis der i fremtiden skal afsættes flere frekvenser så bliver det på højere frekvensbånd.

Men som Christian Nobel også påpeger, så er Wi-Fis største svaghed den total manglende koordination mellem Wi-Fi basestationer, som betyder, at både 2,4 og 5 GHz er det vilde vesten, hvilke betyder støj og ineffektivitet.

Det kan godt være, at EBU ikke kan lide ideen, men de kommer til at rette ind. TV-selskaberne skal allerede nu indstille sig på færre frekvenser til TV, og at fremtiden byder på H.265 og DVB-T2, hvis man vil udsende TV via et jordbaseret sendenet.

Problematikken er at der på 2.4 GHz kun er 3 ikke overlappende 20 MHz kanaler. Helt slemt bliver det så, hvis der er nogen der benytter 40 MHz.
Der bør frigives meget mere spektrum til licensfrit WIFI i 2.4 GHz området. 3.5 GHz er også interessant og kunne give plads til en ny standard, der udnyttede frekvensen meget bedre.

Drop den tåbelige higen efter maksimale teoretiske hastigheder for WiFi forbindelser på en øde ø langt væk fra andet, og gå i stedet den helt modsatte retning.

Gør kanalerne meget smallere, og accepter at den maksimale hastighed per kanal så højst kan blive en 10-15 Mbps.

Indfør intelligens i WiFi protokollen, således at kanalen skal forhandles (lidt ala Bluetooth), hvorved der opnås noget der ligner switching, og hvis der så er behov for højere hastighed, OG der er ledige kanaler, så lav ad-hoc bundling.

Hvis ikke man snart kommer i gang med noget nytænkning omkring WiFi, så ender det i en katastrofe, men måske hvis man tager tænkehatten på, før man frigiver 3,5 GHz, så er der en chance der.

Her er nogen der argumenterer imod.https://goo.gl/Lakm6M

Der er ingen tvivl om, at ulicenseret frekvenser har været en kæmpe succes, men der er også enorme ulemper forbundet med det, hvilket de fleste danskere med Wi-Fi netværk i de store danske byer kan skrive under på. For hvem skal man give skylden for at ens Wi-Fi netværk kører ustabilt, når der er

Problematikken er at der på 2.4 GHz kun er 3 ikke overlappende 20 MHz kanaler. Helt slemt bliver det så, hvis der er nogen der benytter 40 MHz. Der bør frigives meget mere spektrum til licensfrit WIFI i 2.4 GHz området. 3.5 GHz er også interessant og kunne give plads til en ny standard, der udnyttede frekvensen meget bedre.

Husk på at 70% af data på mobileenheder kommer fra WIFI forbindelser. Cisco forudser at det vil stige yderligere over de næste år...

Hvad med lidt open / unlicensed use spectrum?</p>
<p>Hvis vi virkelig vil have noget innovation ville det så ikke være en ide med noget "open spectrum" hvor intelligente systemer automatisk deler frekvensen? Se bare på al den innovation vi har set i 2400 Mhz området. Vi mangler nogle åbne frekvenser med lidt længere rækkevidde.</p>
<p>Skal vi virkelig bare give det alt sammen til mobiltelefonselskaberne?</p>
<p>Mvh
Steen

Nej, det skal vi ikke, og derfor er der også på europæisk plan tale om, at afsætte mere kapacitet på 5 GHz og måske 3,5 GHz.

Der er ingen tvivl om, at ulicenseret frekvenser har været en kæmpe succes, men der er også enorme ulemper forbundet med det, hvilket de fleste danskere med Wi-Fi netværk i de store danske byer kan skrive under på. For hvem skal man give skylden for at ens Wi-Fi netværk kører ustabilt, når der er

Det får mig til at tænke på denne anmeldelse på Trustpilot af Dansk Net, som ganske godt forklarer problemstilling - læs den, det er god underholdning for alle os, der godt ved (og forstår) hvad problemstillingen er: https://www.trustpilot.dk/review/www.dansknet.dk/53b5563c0000640002959451

Sålænge der ikke er en form for central koordinering i brugen af ulicenserede frekvenser, så vil der opstå støj og forstyrrelser, og så er det alt andet lige fornuftigt at begrænse rækkevidden på denne støj. Derfor giver det god mening at forsætte med både licenseret og ulicenseret frekvenser.

</p>
<blockquote>
<blockquote>
<p>Ah... 61% kapacitet er en kraftig udvidelse i min verden. Hvis jeg fik 61% mere i lønningsposen,
så ville jeg da påstå, at jeg have fået en kraftig lønstigning :-)

Men i forhold til den forventede vækst i forbruget og heldigvis også til de muligheder, som højere frekvenser giver, er er det next to nothing - bare + 2dB.

Når man opdeler frekvenserne i pt. tre uafhængige net, taber man også en betydelig tilgængelighed og kapacitet . ved at det ene net kan være overbelastet i Haderslev, medens det andet net måske har problemer i Bogense.

Det svarer stort set til - i den hellige konkurrences navn - at bygge 3 parralle sæt motorveje - A, B og C - og lade borgerne vælge hvilken motorveje de altid vil benytte, når de køber en ny bil. Enhver vil hurtigt indse, at nogle steder er der kø på fx A vejen, medens B og C vejene på den samme strækning har god plads. Lidt senere eller på en anden strækning er det uden tvivl ikke A vejen, der er overbelastet, men en af de andre.

Det er et helt generelt forhold ved køteori, at de enkelte køer skal slås sammen til helst kun én fælles kø for at give den bedste samlet kapacitet, højeste oplevede hastighed. Det er derfor banker, apoteker ol fx ofte har et nummersystem (en fælles kø) uanset om der er en eller flere skranker.

Det giver også bedst dækning, selv når man sparer på antallet af mobil master - eller i eksemplet med de 3 motorveje kun anlægger måske een dobbelt så bred fælles vej og fortsat kan have god eller bedre kapacitet.

Det netop det der er sket med de sammenlagte T+T net, nogle master sparet væk, nogle (færre) tilføjet og samlet set et meget, meget bedre net.

Det kræver et stort computerprogram at regne nøjagtigt på fordelene. Men jeg er helt overbevist om, at ét helt fælles 800-900 MHz (65 MHz) net vil have en voldsom bedre dækning og mindst samme oplevet kapacitet og hastighed, som 700+800+900 MHz (105MHz) båndene opdelt i 3 lige store, men uafhængige net.

Det virker på mig meningsløst, at man gerne udbyder flere frekvenser, men ikke forsøger at gennemtvinge at de allerede ibrug tagne frekvenser bliver udnyttet bedst muligt.

Omkring genbrug af frekvenser og rækkvidden, så skal vi altså lige have med i udregningen, at tætheden af mobilmaster i Danmark er noget nær rekord høj selv ude på landet. I store dele af landet skal mobilmasterne kun dække i en radius på 3-4 km, og det er fuldt ud realistisk at >>dække store dele af landet med 1800/2100 MHz, og så kun benytte de lave frekvenser til at sikre indendørsdækning langt fra mobilmasterne. Specielt for TDC og TT-netværket, som har utroligt mange mobilmaster ude på "bøhlandet".

Ingen tvivl om at de lave frekvenser er gode til at skaffe grund-dækning næsten overalt, også fordi de udbredes anderledes end de højere frekvenser, så nogle dækninghuller ikke altid opstår samme sted for de forskellige frekvenser og derfor ikke opleves i praksis. .
Men er der et samlet trafiktilbud et sted, der overstiger, hvad 800+900 MHz kan klare, så er der sikkert behov for meget mere end bare +61%. Der vil også indlysende være penge til at opsætte fx en 2600 MHz station eller det forventede 3500 MHz bånd, hvor også små enheder kan udnytte højere MIMO. Her taler vi jo om muligheder for en mange gange øget kapacitet.

Og så har du muligvis ret med at jeg ikke har taget højde for et guardband mellem frekvenserne.

Når der kun er et 1MHz gap mellem UHF kanal 60 og til 800MHz/LTE800 båndet er det fordi, det blev vurderet vigtigt med de 11 MHz gap (821-832 MHz) mellem down- og upload, da man for få år siden vedtog LTE bånd 20.

Hvis man kan lave et fælles 700+800 MHz bånd, vil man sikkert kunne få 2x75 MHz + 1 x 5MHz download only + 11 MHz D-U gap, samt 2 MHz DTT-LTE gap ( nu 1 MHz).

Men lad os nu se, hvad ITU finder ud af.

Jeg tror at 700 MHz er tabt for DTT. Men jeg ser ikke den store gevinst heri, når man har øje på de bedre muligheder, som den nære fremtid (LTE-A) byder med de mange højere frekvenser.

Lars :)

Hvis vi virkelig vil have noget innovation ville det så ikke være en ide med noget "open spectrum" hvor intelligente systemer automatisk deler frekvensen? Se bare på al den innovation vi har set i 2400 Mhz området. Vi mangler nogle åbne frekvenser med lidt længere rækkevidde.

Skal vi virkelig bare give det alt sammen til mobiltelefonselskaberne?

Mvh Steen

Kraftig og kraftig. 40 MHz (LTE700) / 30+35 (LTE 800+900) = 40/65 = 61% mere kapacitet - noget ja, men kraftig udvidelse - nej</p>
<p>Desuden har de lave frekvenser ikke så god samlet kapacitet, da de dels rækker langt og derfor dækker større områder og kan derfor genbruges meget mindre.

Ah... 61% kapacitet er en kraftig udvidelse i min verden. Hvis jeg fik 61% mere i lønningsposen, så ville jeg da påstå, at jeg have fået en kraftig lønstigning :-)

Omkring genbrug af frekvenser og rækkvidden, så skal vi altså lige have med i udregningen, at tætheden af mobilmaster i Danmark er noget nær rekord høj selv ude på landet. I store dele af landet skal mobilmasterne kun dække i en radius på 3-4 km, og det er fuldt ud realistisk at dække store dele af landet med 1800/2100 MHz, og så kun benytte de lave frekvenser til at sikre indendørsdækning langt fra mobilmasterne. Specielt for TDC og TT-netværket, som har utroligt mange mobilmaster ude på "bøhlandet".

Og så har du muligvis ret med at jeg ikke har taget højde for et guardband mellem frekvenserne.

</p>
<blockquote>
<blockquote>
<p>Emnet var "mobilt bredbånd" - ikke parallel-debat om TV.</p>
</blockquote>
</blockquote>
<blockquote>
<blockquote>
<p>Jeg savner en teknisk forklaring på konsekvenser ved brug af kanaler i 700 MHz båndet.
Var én af årsagerne til at flytte mobiltelefoni (NMT) op til 1800-2100 MHz båndet for 3G og 4G
blandt andet mindre effekt og mindre antenner ? (udover det blev teknisk muligt).</p>
</blockquote>
</blockquote>
<blockquote>
<p>På 700 MHz er det cirka 45 MHz til rådighed til FD-LTE.
I dag benyttes 800/900 MHz til 2G/3G/4G i Danmark. På 800 MHz er der 30 MHz og på
900 MHz 35 MHz.

Og så er der vel ikke helt 45 MHz til rådighed, medmindre man slår 700 og 800 MHz båndene sammen med et fælles 11 MHz duplex-gap . 700 MHz båndet er UHF kanal 49-60 inkl = 12 x 8 MHz = 96 MHz. Men 6 MHz er næppe nok til duplex-gap. Mon ikke 40 MHz samlet båndbredde vil være mere realistisk ?

Fordelen ved at benytte 700 MHz er altså en kraftig udvidelse af kapaciteten, og at 700 MHz samtidig rækker længere fra mobilmasterne samt har en god gennemtrængningsevne i bygninger.

Kraftig og kraftig. 40 MHz (LTE700) / 30+35 (LTE 800+900) = 40/65 = 61% mere kapacitet - noget ja, men kraftig udvidelse - nej

Desuden har de lave frekvenser ikke så god samlet kapacitet, da de dels rækker langt og derfor dækker større områder og kan derfor genbruges meget mindre.

Derudover er MIMO ikke let med de lange bælgelængder, hvor antennerne er ret store og flere eller X-polariserede stoppes ikke lige ind i en håndhold enhed. Her må 2600 MHz og de kommende 3400/3600 MHz bånd give meget mere kapacitet/s/Hz

900 Mhz benyttes til både 2G og 3G lige pt.... Det må forventes at en del af 900 MHz frekvensbåndet vil blive refarmet til 4G LTE inden 2020.

Lige nu overgår store dele af 900 MHz båndet fra GSM900 til 3G/UTMS900, Men med den hast alle telefoner nu udskiftes til enheder med god 4G understøttelse, vil 'inde 2020' meget let kunne blive meget før 2020 - fx 2017 - 900 MHz skal ifølge telestyrelsen i nyt ubud i 2018 - ny brug 2019.

Lars :)

Du anser altså en teknologisk udviklingen, som noget der skal straffe forbrugerne?

Problemet på tv området er sådan set kun at det er en hardware baseret udvikling som ikke er bagud kompatible. En udvikling som sker på et område hvor langt størstedelen af brugerne højst sandsynligt er minimalt interesseret i teknikken bag og de allenyeste fancy funktioner, de vil bare kunne se deres nyheder, film, Hammerslag, Unge mødre osv. De har et tv fuldstændigt på samme måde som 98% af de kvindelige bilejere har en bil.

Jeg har intet imod teknologisk udvikling. Jeg er selv totalt gadget freak og køber alt hvad der bimler og bamler, og har også flere 47+ tommer 3D TV og alt det der. Men det betyder jo ikke at min svigermor på 75 og folkepension har lyst og råd til at skifte TV hvert 3.-4. år. Hun vil bare gerne kunne se DR og Tv2, så jeg tvivler på at hun er åh så glad for den teknologiske udvikling.</p>
<p>Der er forskel på om man har LYST til at købe nye produkter pga. den fede udvikling, eller om nogen tvinger en til det til dels pga. manglende fremsynethed fra deres side.</p>
<p>Derudover så tror jeg heller ikke miljøet har godt af at vi smider 1mia TV hvert 4. år.

Tja, vi taler om at svigermor potentielt skal betale 4-500 kroner for en settopboks hver 4-5 år. Det er en ringe udgift at pålægge nogle få danskere i forhold til den store fordel mange danskere vil få at mobilt bredbånd til 700 MHz.

Og så skal vi lige huske på, at udgiften til en settopboks udelukkende rammer de danskere der får TV via egen antenne. Langt hovedparten af danskerne får deres TV signal via kabel-TV eller satellit, hvor teknologi udskiftningen ikke går nær så hurtig, da kapacitet er højere.

Nogle få hundrede tusinde husstande må altså betale prisen for at samfundet kan få stillet mere kapacitet til rådighed, så konkurrencen kan blive styrket. En afledt effekt kunne for din svigermor måske være, at prisen på hendes internet og mobiltelefon måske faldt netop pga. en øget konkurrence.

Med andre ord så er det muligt, at det rent faktisk et udgiftsneutralt for mange husstande.

Sludder og vrøvl. Det kaldes udvikling - danskerne bør allerede nu gøre sig klart, at de hvert 4-5 år skal forvente skulle købe nyt TV eller settopboks. At danskerne ikke allerede er klar over dette, det må tilskrives myndighedernes manglende information.

Jeg har intet imod teknologisk udvikling. Jeg er selv totalt gadget freak og køber alt hvad der bimler og bamler, og har også flere 47+ tommer 3D TV og alt det der. Men det betyder jo ikke at min svigermor på 75 og folkepension har lyst og råd til at skifte TV hvert 3.-4. år. Hun vil bare gerne kunne se DR og Tv2, så jeg tvivler på at hun er åh så glad for den teknologiske udvikling.

Der er forskel på om man har LYST til at købe nye produkter pga. den fede udvikling, eller om nogen tvinger en til det til dels pga. manglende fremsynethed fra deres side.

Derudover så tror jeg heller ikke miljøet har godt af at vi smider 1mia TV hvert 4. år.

Så luderrapporter kan ikke bruges til noget - og så som Jakob skrev:
"Har Danmark fuldstændig droppet udbygningen af den rigtige internet infrastruktur?"

Jeg vil nu ikke betegne det som en "luderrapport" selvom jeg personligt synes det var spild af penge, at få bekræftet noget som alle indenfor TV/mobilbranchen allerede godt vidste. Rapporten bringer intet nyt på banen.

Omkring "rigtig" internet infrastruktur, så er Danmarks mål stadigvæk 100/30 Mbit/s til alle danskere i 2020 baseret på et markedsbaseret teknologi neutral grundlag: https://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaandsmaal

Mobilt bredbånd indgår som et delelement i regeringens plan, men de omtalte 700 MHz frekvenser vil ikke kunne bruges til at nå planens mål, da frekvenserne først bliver ledige i 2020.

Hvordan får man 4mia kr. tryllet frem af, at folk nemmere kan lave FB statusopdateringer med videoklip når de besøger Råbjerg Mile?

Selvsamme troværdige firma har også lavet undersøgelser omkring samfundsbesparelsen ved overgang til åbne dokumentformater, og rapporten det ene år viste en besparelse på XX Villyarder, men da der så var nogen der ikke var tilfredse med resultatet, så viste næste års rapport det samme, bare med modsat fortegn.

Så luderrapporter kan ikke bruges til noget - og så som Jakob skrev: "Har Danmark fuldstændig droppet udbygningen af den rigtige internet infrastruktur?"

Prisen er altså faldet dramatisk, men det er levetiden på produkterne også.

Ja, mon ikke der er en sammenhæng...

Den teknologiske udvikling er forholdsvist indenfor displaypaneler, men ud over dette er det meste settopboks teknologi gamle java-baserede maskiner, der er kørt helt til kanten med CPU forbrug.

Men det gør man ikke fordi boksene er bundet til kanaludbyderen, og de skal have den billigst mulige skrammelhardware, der kan opdrives.

Det kan sagtens lade sig gøre at lave bedre bokse, der kan holde 10 år og arbejde langt hurtigere, hvis man nu kigger lidt fremad.

Det er ikke mere end 3-4 siden, vi stadig måtte rode med firmware opdatering af bokse via serielporte og oldgamle terminalprogrammer og smide kasser ud i massevis, fordi de ikke kunne vise danske undertekster pga. et standardiseringproblem.

Det er heller ikke længere siden end i 2011, vi måtte ustandseligt informere kunder om at de billige bokse de køber i Harald Nyborg ikke understøttede MPEG4, selvom der var sat dato på (11. januar 2012), hvornår DR skiftede til MPEG4. Endnu flere kasser måtte smides ud.

Nyere TV apparater er også bundet af den dekoderhardware de har indbygget: Der laves ikke erstatningsdekodere eller firmwareopdateringer. Så må det ellers velfungerende TV smides ud eller man må købe nogle flere kasser.

Den konstante udskiften af bokse og TV grænser sig til miljøsvineri, og hele det her cirkus er at skide planned obsolescence op og ned ad ryggen på kunderne.

Emnet var "mobilt bredbånd" - ikke parallel-debat om TV.</p>
<p>Jeg savner en teknisk forklaring på konsekvenser ved brug af kanaler i 700 MHz båndet.
Var én af årsagerne til at flytte mobiltelefoni (NMT) op til 1800-2100 MHz båndet for 3G og 4G blandt andet mindre effekt og mindre antenner ? (udover det blev teknisk muligt).

På 700 MHz er det cirka 45 MHz til rådighed til FD-LTE. I dag benyttes 800/900 MHz til 2G/3G/4G i Danmark. På 800 MHz er der 30 MHz og på 900 MHz 35 MHz.

Fordelen ved at benytte 700 MHz er altså en kraftig udvidelse af kapaciteten, og at 700 MHz samtidig rækker længere fra mobilmasterne samt har en god gennemtrængningsevne i bygninger.

900 Mhz benyttes til både 2G og 3G lige pt. og 800 MHz benyttes udelukkende til 4G LTE. Det må forventes at en del af 900 MHz frekvensbåndet vil blive refarmet til 4G LTE inden 2020.

Kan GSM-udstyr, som vi kender det, umiddelbart bruges til 700 MHz mobilt bredbånd eller kræves f.eks. større batterier (sendeeffekten ved lavere frekvens), større antenner (følger til dels af lavere frekvens), ....... ?</p>
<p>Spørgsmålet er altså: hvad sker der for brugere i modtager-enden hvis dette 700 MHz bredbånd indføres ?</p>
<ul><li>eller er formålet at dække stationære anlæg (lokalt husstands-internet) i områder hvor jordkabler ikke kan etableres på rentabel måde ?

Nej, dine 2G/3G mobiltelefoner er ikke kompatible med 700 Mhz. 700 MHz vil i Danmark udelukkende blive benyttet til 4G LTE (eller 5G), når den tid kommer. I det store udland benyttes 700 MHz også til GSM 2G, men i de lande hvor det er aktuelt, der pågår en agressiv migration af 2G brugere til 4G LTE. I USA benytter de f.eks. 700 MHz til 2G, men der flytter aggressivt brugerne fra 2G til 4G LTE.

I Danmark er der ingen officiel politik om at dække stationære anlæg, men kravene til TDC omkring dækning af udvalgte områder i Danmark lægger op til det. 4G LTE er fremragende til faste installationer til områder, hvor der ikke er ordenlig kablet infrastruktur. Man skal blot huske at benytte en retningsbestemt antenne og en router.

Hvordan får man 4mia kr. tryllet frem af, at folk nemmere kan lave FB statusopdateringer med videoklip når de besøger Råbjerg Mile?</p>
<p>Jeg synes, at det er fair nok, at man diskuterer om man kan bruge frekvenser til noget mere fornuftigt, men den slags tal virker som 100% gætværk.

Jeg vil nok nærmere benytte betegnelsen et kvalificeret gæt. De 4 milliarder opnås f.eks. ved øget mobilitet og priskonkurrence på levering af internet og telefoni.

Men lidt synd for de gamle folk, der stadig ser TV via antenne, og hvert 4. år skal ud og købe nye bokse.

Sludder og vrøvl. Det kaldes udvikling - danskerne bør allerede nu gøre sig klart, at de hvert 4-5 år skal forvente skulle købe nyt TV eller settopboks. At danskerne ikke allerede er klar over dette, det må tilskrives myndighedernes manglende information.

Når min IP-TV udbyder skifter til et nyt system, så sender han mig en ny boks, da det jo ikke er noget jeg har bedt om. Det samme burde næsten gælde her.

At din IP-TV udbyder har valgt at tilbyde dig en "gratis" boks er et kommercielt valg fra din udbyders side. Boxer TV har også gjort noget lignende tidligere, da de f.eks. skiftede til DVB-T2 på nogle kanaler.

Fint nok at skifte fra analog til DVB-T (mpeg2) til DVB-T (mpeg-4) til DVB-T2, men hvorfor skal forbrugerne straffes hele tiden?

Du anser altså en teknologisk udviklingen, som noget der skal straffe forbrugerne?

Fordelen ved en teknologisk udvikling er at forbrugerne får billigere produkter. Dvs. den teknologiske udvikling ganske korret gør de elektroniske produkters levetid kortere, men samtidig så er priser også faldet dramatisk.

I dag kan man f.eks. købe et 32" TV til 3.000 kroner. Hvis man skulle købe et almindeligt TV for 10 år siden, så var prisen omkring 6.000 kroner. For 20 år siden var en tilsvarende pris et sted mellem 10-12.000 kroner. Prisen er altså faldet dramatisk, men det er levetiden på produkterne også. Hvor et TV fra 1994 sagtens kunne holde i 14-15 år, så holder et TV fra 2004 måske 8-9 år, og et TV købt i dag holder måske 4-5 år, hvor efter det enten går i stykker eller bliver forældet pga. den teknologiske udvikling.

Vi skal som forbrugere vænne os til, at vores TV kun holder 3-5 år, og være glade for at priserne er faldet dramatisk.

Livet er for kort til trådløst internet. Det er altid pænest på papiret i godt vejr.

Emnet var "mobilt bredbånd" - ikke parallel-debat om TV.

Jeg savner en teknisk forklaring på konsekvenser ved brug af kanaler i 700 MHz båndet. Var én af årsagerne til at flytte mobiltelefoni (NMT) op til 1800-2100 MHz båndet for 3G og 4G blandt andet mindre effekt og mindre antenner ? (udover det blev teknisk muligt).

Kan GSM-udstyr, som vi kender det, umiddelbart bruges til 700 MHz mobilt bredbånd eller kræves f.eks. større batterier (sendeeffekten ved lavere frekvens), større antenner (følger til dels af lavere frekvens), ....... ?

Spørgsmålet er altså: hvad sker der for brugere i modtager-enden hvis dette 700 MHz bredbånd indføres ?

• eller er formålet at dække stationære anlæg (lokalt husstands-internet) i områder hvor jordkabler ikke kan etableres på rentabel måde ?

Mon der er nok båndbredde i 700 MHz båndet, til at man kan levere TV via streaming i stedet?

Broadcast er effektivt når mange mennesker skal se nogle få TV-kanaler. Men nu ser vi Netflix, HBO og andre streaming tjenester. Dertil kommer et stort antal traditionelle TV-kanaler, hvorfor det slet ikke er givet at der er mange seere, hvis nogen overhovedet, til samtlige kanaler på ethvert givet tidspunkt.

Et skift til ren streaming kan derfor betyde at frekvenserne kun bruges til ting der rent faktisk bliver set lige nu og her. Det fjerner derudover begrænsningen i antal tilgængelige TV-kanaler.

...der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 2,5 og 4 mia. kr. i perioden 2020-2030 ved at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frem for til antenne-tv.

Hvordan får man 4mia kr. tryllet frem af, at folk nemmere kan lave FB statusopdateringer med videoklip når de besøger Råbjerg Mile?

Jeg synes, at det er fair nok, at man diskuterer om man kan bruge frekvenser til noget mere fornuftigt, men den slags tal virker som 100% gætværk.

Men lidt synd for de gamle folk, der stadig ser TV via antenne, og hvert 4. år skal ud og købe nye bokse. Når min IP-TV udbyder skifter til et nyt system, så sender han mig en ny boks, da det jo ikke er noget jeg har bedt om. Det samme burde næsten gælde her. Fint nok at skifte fra analog til DVB-T (mpeg2) til DVB-T (mpeg-4) til DVB-T2, men hvorfor skal forbrugerne straffes hele tiden? Derudover er det også irriterende at have en boks ved siden af, når man har købt et TV, hvor det var indbygget - hvad der nu var standard da man købte det.

Man har også lavet om på frekvenserne for f.eks. trådløse mikrofoner, hvilket ikke er særlig sjovt, hvis man har købt nogle dyre nogle af slagsen, som pludselig er ubrugelige eller i det mindste ulovlige.

Både du, jeg og andre ved, hvad der menes - for en god ordens skyld har jeg dog omformuleret til free-to-air.

Nu du er i gang med retteriet, skulle du så ikke vælge en mere dansk betegnelse end "free-to-air"?

Gammel kæphest, jeg ved det.

Bestemt, nu var det også mest en hån mod DR ;)

"Der vil ifølge Rambøll fortsat være plads til ni gratis kanaler, herunder DR’s kanaler"</p>
<p>DRs kanaler er bestemt ikke gratis. Faktisk er det nok de dyreste kanaler penge kan købe.

Ordlyden er hentet fra Erhvervsstyrelsens undersøgelse. Både du, jeg og andre ved, hvad der menes - for en god ordens skyld har jeg dog omformuleret til free-to-air. Jakob - ing.dk

"Der vil ifølge Rambøll fortsat være plads til ni gratis kanaler, herunder DR’s kanaler"

DRs kanaler er bestemt ikke gratis. Faktisk er det nok de dyreste kanaler penge kan købe.