Rambøll, Alectia og CF Møller fyret efter budgetskred på supersygehus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rambøll, Alectia og CF Møller fyret efter budgetskred på supersygehus

Acceptér en ekstraregning på op til 350 mio. kr. Eller fjern flere væsentlige funktioner fra sygehuset.

Det valg har totalrådgiverkonsortiet CF Møller, Rambøll og Alectia givet Region Sjællands politikere. Men nu har regionen i stedet valgt at opsige kontrakten med rådgiverkonsortiet, lede efter nye rådgivere og hyre en totalentreprenør, der kan få budgettet til at holde. Det fortæller regionen i en pressemeddelelse.

‘Projektforslaget for den første af fire store etaper indikerer, at det forventede bruttoareal for det samlede byggeri vil blive forøget med knap 23.000 m2 svarende til en 13 procent forøgelse i forhold til, hvad der var forudsat. Forøgelsen af bruttoarealet vil medføre en samlet budgetoverskridelse på mellem 300 og 350 millioner kroner for hele byggeriet, hvis dette gennemføres i sin nuværende form,’ skriver regionen i sin pressemeddelelse, der blev udsendt tirsdag.

Smarte forslag døde hurtigt

I dagsordenen, som regionsrådet har modtaget forud for sit møde 3. januar, bliver sagen uddybet.

Det nye universitetshospital i Køge er designet som en ombygning og udvidelse af det eksisterende hospital: De to ældste sengebygninger skal rives ned, og 130.000 m2 nybyggeri opføres omkring den eksisterende vandrehal. Det giver et samlet etageareal på 177.000 m2. Det var omkring 12.500 m2 færre, end det areal som Region Sjælland havde sat som maksimum i projektoplægget. Budgettet for hele byggeriet er 4 mia. kr. (eks. moms) i 2009-priser. Desuden har regionen fået lov til at låne lidt ekstra for at få byggeriet til at leve op til lavenergikravene til Bygningsklasse 2020.

Læs også: Nye sygehuse får lån på 1 mia. kr. til energiforbedringer

Men ifølge regionen har totalrådgiveren hurtigt måtte erkende, at nogle af de vigtige ideer fra deres konkurrenceforslag ikke kunne realiseres.

'Konkurrenceprojektet byggede på principper om effektiv logistik, fleksibilitet og fremtidssikring samt innovative tekniske løsninger. I den videre bearbejdning af projektet har totalrådgiveren successivt konkluderet, at de innovative løsninger, som lå til grund for udvælgelsen af Rådgivergruppen RGUSK og deres konkurrenceforslag, ikke kan realiseres.'

Decentral varme og lagertårn dumpet

Blandt de innovative løsninger, som omtales, er decentrale anlæg til varmeforsyning og varmt vand i de enkelte rum og lagertårne til distribution af de tusindvis af remedier, som skal bruges rundt omkring på afdelingerne.

»Rådgiverne konkluderede allerede tidligt, at de løsninger til decentral forsyning af varme og varmt vand, som man i konkurrenceforslaget havde forestillet sig at bruge, ikke duede alligevel. Der var nogle praktiske ting, der gjorde det svært, og så var man ikke sikker på, at teknikken var moden til at blive rullet ud på så stort et byggeri,« fortæller projektdirektør Helle Gaub fra Universitetshospital Køge (USK).

Læs også: Supersygehus får vakuumtoiletter og varmepumper i hvert eneste rum

Samme konklusion er man i øvrigt kommet frem til på byggeriet af det nye universitetshospital i Odense, hvor ideen oprindeligt blev lanceret.

De robotbetjente lagertårne har også vist sig at være en mindre god idé på et højt sygehus, som det, der planlægges i Køge.

Læs også: Logistikrobotter kan give sygehuse pladsproblemer

»Man har inkorporeret lagertårnene på Kolding Sygehus, hvor de betjener 5 ud af 7 etager. Men vi bygger op til 11 etager, og det er simpelthen for højt til, at det er en god idé. Fysisk kan man godt bygge tårnene, men når der er så mange etager, hvor der skal pilles varer ud, så kommer de til at fylde rigtig meget.«

Alternativer fylder

Projektgruppen har fundet løsninger på såvel varmeforsyning som logistik, men de fylder mere, end de forslag, der blev fremlagt i konkurrenceprogrammet.

»På logistiksiden planlægger vi at bruge robotter til at fylde op og hente affald, og vi har optimeret arbejdsgangene, så det kliniske personale ikke skal bruge så meget tid på logistik, som de gør i dag. Det er nogle gode løsninger og faktisk bedre, end det, der bruges andre steder. Men det fylder lidt mere,« forklarer Helle Gaub.

Læs også: Fire robottendenser, du skal holde øje med i 2016

Budgettet på 4 mia. kr. (eks. moms) for byggeriet er fastlagt af regeringens Kvalitetsfond. Det kan ikke overskrides. Derfor har totalrådgiverkonsortiet meddelt ‘at de for at gennemføre projektet, ikke ser andre muligheder end at fjerne et væsentligt antal funktioner, svarende til ca. 15 % af arealet.’

Det har ikke været acceptabelt for regionens politikere.

»Vi vil ikke reducere vores ambitioner om, at vi vil have et helt hospital og ikke kun få 85 procent af den vare, vi havde forventet. Vi vil bringe projektet tilbage på sporet nu,« har regionsrådets formand, Jens Stenbæk (V), fortalt til DR Sjælland i går.

Skal redesignes indefra

Regionen har haft et udenlandsk rådgivningsfirma, Core Five, til at lave en ekstern granskning af projektforslaget, og nu arbejder projektgruppen videre med at redesigne og reducere sygehusbyggeriet, fortæller Helle Gaub.

Læs også: Rigsrevisionen: Supersygehuse risikerer tilfældige besparelser

»Bygningen er blevet meget dikteret af den ydre form. Det betyder, at sengestuerne eksempelvis er blevet tegnet større, end de egentlig behøver at være. Derfor skal vi nok forsøge at tegne byggeriet indefra og ud og så se på, hvilken bygningskrop der skal omslutte rummene.«

Totalentreprenør skal redde regnestykke

I stedet for at udpege en ny totalrådgiver, planlægger regionen nu at finde en totalentreprenør, der kan overtage opgaven med at færdigprojektere byggeriet og få budgetskredet elimineret.

Den nye udbudsstrategi skal præsenteres for regionsrådet 23. marts. Regionen forventer at have udbudskriterierne for totalentrepriseudbuddet klart i august 2017. Ifølge DR's artikel forventer Jens Stenbæk stadig, at byggeriet kan stå klar i 2020.

Artiklen er opdateret 11/1/2016 kl. 15.00 med en ændring af en mellemrubrik og en sætning om, at rådgiveren ikke på noget tidspunkt kunne få budgettet til at hænge sammen. Det var forkert. Ved afleveringen af byggeprogrammet i 2014 var meldingen af budgettet hang sammen, og det var først i sommeren 2016, at det det stod klart, at budgettet ville blive overskredet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det her er jo efterhånden ingen nyhed, for det har været galt med alle de nye supersygehuse, der bygges i disse år. Problemet er, at der blev lagt nogle meget stramme budgetter i 2005-06 af Lars Uløkke - Slotsholmens største fusker. De budgetter må ikke overskrides, men det hører vist til alm. roeregning for 3. klasse, at et stramt budget ikke kan holde i 10-12 år med alt hvad der sker af stigninger i priser, lønninger, materieler mv. Burde en indenrigs- senere finans- og statsminister ikke vide den slags?
Der er budgetproblemer i Hillerød, Ålborg, Gjødstrup, Odense, og sikkert også på de øvrige supersygehuse. Dem er medierne vist ikke begyndt at skrive om endnu, men det kommer.
Hvordan forholder regeringen sig til de budgetproblemer som regionerne nu slås med? Ved ikke at blande sig overhovedet. Sikke en rygrad den regering har. Først planlægger og budgetterer den uden at regionerne får mulighed for at blande sig, og når så lokummet brænder, så gemmer Lars Uløkke sig bag alle sine bilag.

  • 20
  • 8

De budgetter må ikke overskrides, men det hører vist til alm. roeregning for 3. klasse, at et stramt budget ikke kan holde i 10-12 år med alt hvad der sker af stigninger i priser, lønninger, materieler mv. Burde en indenrigs- senere finans- og statsminister ikke vide den slags?

I følge artiklen, er "Budgettet for hele byggeriet er 4 mia. kr. (eks. moms) i 2009-priser". Så umiddelbart er der taget højde for den generelle prisudvikling.
Til gengæld virker det ikke til, at rådgiverkonsortiet har taget højde for, at de ikke bare kunne hæve prisen efter forgodtbefindende efter kontraktens indgåelse, som de nok har været vant til. Ros til Regionen herfra for at sige nej tak til at få leveret noget andet end det de havde bestilt.

  • 18
  • 0

Hvorfor skal alle 'super-sygehusene' bygges nogenlunde samtidigt?

Hvorfor ikke bare starte med et-to stykker, der hvor der er mest behov, og så få nogle erfaringer undervejs til de næste sygehuse.

Og på den måde kan man jo også få glæde af den nyudvikling, der løbende sker inden for hospitalsteknologien.

  • 23
  • 0

Det er faktisk et problem, da anlægsbudgettet fremskrives efter den generelle prisudvikling i samfundet fremfor efter byggeindekset.

Regionernes budgetter for byggerierne følger byggeindekset (som giver det mest retvisende billede af de forventede byggeomkostninger).

Da byggeindekset (og prisen på byggeri) stiger mere end prisudviklingen i samfundet generelt giver det en ekstra udfordring for regionerne.

Dette forhold er ikke regionernes fejl - det er udtryk for en indbygget teknikalitet/fejl i rammen fra Christiansborg.

I Sundheds- og Ældreministeriets dokument: Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri (15. juni 2016) fremgår det bl.a. på side 8:
"Det bemærkes, at det regionale anlægs-pl vil kunne afvige fra den faktiske prisudvikling, for eksempel reguleres anlægskontrakter normalt med byggeomkostningsindekset. Dette skal inden for projektet håndteres gennem anvendelse af reserveposter til opsamling af forskellene. Det kan også være et særligt fokusområde i risikostyringen af projekterne."

Denne forskel er væsentlig, da en forskel på bare 1% på de to indeks svarer til 40 millioner kr, hvis der samlet er en budgetramme på 4 milliarder kr.

Når 2009 benyttes som reference for bevillingen og et hospital tages i brug i 2020 er der tale om en fremskrivning over 11 år for den sidste del af udbetalingerne. Over så lang en periode er en forskel på 1-2 % lavt sat. (jeg kender ikke de nøjagtige tal).

  • 4
  • 0

Det er skammeligt at man i et ellers meget sagligt teknisk ugeblad, Ingeniøren, kan læse så usaglige kommentarer om et byggeri og de problemer dette tilsyneladende er udsat for. At inddrage Lars Løkke i denne debat er helt ude i skoven og ganske flabet. Troede at læserne af Ingeniøren i det mindste havde en vis akademisk uddannelse og dermed også en vis dannelse. Lad ikke debatterne falde til andre elektroniske mediers niveau (facebook etc.). Skamme jer, Arne Lund, Mogens Rasmussen, Erik Jensen, at kredittere Lars Løkke for alskens rod og ulykke i denne verden. Husk at Ingeniøren er et upolitisk teknisk ugeblad.

  • 3
  • 2

Helt enig med Ole Lindaa.
Jeg har tidligere spurgt redaktionen, hvorfor deres journalister ikke opretholder de fastlagte debatregler. Intet svar.

Det eneste som får nogle journalister igang er kritik af deres fejl og mangler. Så skal jeg nok love for at der bliver skældt ud og slettet indlæg.

  • 3
  • 0
  • handler om et uvederhæftigt projektforslag, som Regionen nu har haft råstyrke nok til at forkaste.

Det er godt og modigt, men måske dårligt nyt for patienterne.

Men det er da bemærkelsesværdigt, at disse sygehusbyggerier udføres parallelt med meget ringe erfaringsudveksling.
Det kan forstås for unika-byggeri som Storebælts-forbindelsen, men her ? Det bemærkes retfærdigvis, at man på Øresundsforbindelsen havde lært meget af "storebror".

Jeg håber vi får god sygehuse i den sidste ende til gavn for alle patienter og glæde for personalet.

  • 2
  • 0

@Ole Lindaa

Selvfølgelig er det relevant at inddrage Lars Løkke. Den plan for SuperSygeHuse er jo i høj grad noget han har haft et kæmpe fingeraftryk på. Både i 2007 og senere også i hans første år som statsminister.

http://politiken.dk/indland/art4685819/L%C...

Igen det var jo Lars Løkke der ikke ville give Regionerne de penge de mente det ville koste.

Så husk at når du peger fingre så er der 4 fingre der peger bagud.

// Jesper

  • 2
  • 1

Jeg synes det er lidt misvisende, når der midt i artiklen er indsat billede og link til anden artikel om Intelligent Hospitalslogistik (IHL) og artiklen antyder at der i Køge var planer om at anvende IHL. Det var der altså ikke. Den beslutning blev så vidt jeg ved taget for mange år siden og på et meget tidligt tidspunkt.

Som fortaler for IHL-konceptet, synes jeg den gang, at det var en dårlig beslutning... Men jeg er nok heller ikke helt upartisk i den sammenhæng.
:-)

  • 0
  • 0

@Asger Hyldgaard
Det er selvfølgelig relevant at fremskrive budgetter for investeringen i de nye sygehuse i forhold til prisudvikling. Jeg er ikke enig i, at det kun er byggeindekset, som er relevant indeks i den sammenhæng. De nye sygehusinvesteringer er meget mere end byggeri. En stor procentdel af investeringerne har fra starten været øremærket til ny teknologi, som skal gøre sygehusene mere brugervenlige og effektive end de nuværende. Jeg kan ikke se, at byggeindekset er relevant som indeks for de nye teknologiinvesteringer, der laves som del af de nye projekter.

  • 0
  • 0