Raketmadsens Rumlaboratorium er rømmet på Refshaleøen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Raketmadsens Rumlaboratorium er rømmet på Refshaleøen

Billedet er taget den 11. august 2017, hvor aktiviteterne gik i stå i hangaren hos RML. Illustration: Hanne Kokkegård

Raketaktiviteterne i Raketmadsens Rumlaboratorium ApS, RML, stoppede tilbage i august 2017, hvor ubådssagen med Peter Madsen begyndte.

Efteråret igennem har arbejdet ligget helt stille i hangaren på Refshaleøen, hvor anpartsselskabet har holdt til siden 2014.

Og nu er det helt slut, fordi RML har opsagt lejemålet fra den 31. januar 2018. I dagene op til lejemålets udløb, blev hangaren tømt for værktøj og materialer, og de sidste containere med blandt andet brændstof flyttet.

Hangaren forventes genudlejet til marts

Ejendomsselskabet Reda, der står for udlejningen på Refshaleøen oplyser til Ingeniøren, at man ved, at der er delte meninger om, hvorvidt hangaren overhovedet burde eksistere længere. Men man har valgt at gøre den klar til genudlejning.

Der har været flere interesserede mulige lejere, blandt andet koncertarrangører, der overvejer at bruge bygningen til lager eller f.eks. billetsalg.

Og Reda regner med, at hangaren bliver genudlejet fra 1. marts 2018.

Hovedejeren var først afventede

Hovedejeren i raketselskabet er Georg Poul Artmann Holdings ApS, der står for 75 procent af ejerandelen, og som oprindeligt skød 250.000 kroner ind i RML.

Læs også: Raketmadsens Støtteforening vil opløse sig selv: Drømmen er bristet

I august talte Ingeniøren med Georg Poul Artmann Holding ApS, der oplyste, at man ville se tiden an.

»Vi hylder hele raketmiljøet i Danmark, og vi føler med alle i denne tragedie. Vi ønsker, at raketarbejdet kan fortsætte, for der er en masse mennesker, der vil det her så meget og som brænder for det. Så kan vi på en eller andet måde hjælpe til, at arbejdet fortsætter, vil vi se konstruktivt på det,« lød det dengang.

Selskabsstatus er ’normal’

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få at vide, hvad tankerne er med RML nu, hvor man har flyttet alle ting fra det tidligere lejemål.

Læs også: Raketmadsens Støttegruppe er nedlagt

Selskabet ledes af Advokatfirmaet Jesper Rasmussen. Her lyder den kortfattede besked, at man holder sig helt væk fra mediernes søgelys. Man har tavshedspligt - og altså ingen kommentarer.

En søgning i Det Centrale Virksomhedsregister på virk.dk, der indeholder information og data om danske virksomheder, viser, at anpartsselskabet Raketmadsens Rumlaboratorium ApS har ’normal’ status. Og det er altså ikke under opløsning.

Fair nok. Jeg synes bare ikke at det ligger indenfor ingeniørens hovedområde.

Om ingeniøren:
"Husets traditionelle flagskib er Nyhedsmagasinet Ingeniøren, hvis fokus er på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng."

Jeg har svært ved at se hvad afviklingen af RML har at gøre med udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab. Ingen tvivl om at der er læsere til historien, men kan det virkelig overraske nogen at RML er under afvikling?

Som en af dem med tilknytning til raketmiljøet i DK, så vil jeg gerne sige at vi er ved at være PÆNT trætte af at høre om PM, at blive spurgt ind til PM og at skulle forklare at der altså stadig arbejdes med raketter uafhængigt af PM.

Ja, vi følger med i sagens udvikling; men jeg tør godt sige at vi glæder os til at sagen er overstået og vi kan fortælle om hvad vi laver uden at skulle kæmpe en kamp for ikke at blive fyldstof i en PM relateret historie.

  • 10
  • 16