Raketmadsen efter raketstrid: Vi bruger området i Østersøen

Raket-Madsens Rumlaboratorium skal opsende to raketter af den nye rakettype - Flight Alpha - der vises på billedet. Raketten måler 8,4 meter. Billedet er fra tidligere på sommeren, hvor den endnu ikke var malet. Illustration: Peter Madsen - Raket-Madsens Rumlaboratorium

Tvisten om sammenfaldende datoer for raketopsendelser ser umiddelbart ud til at være løst.

Både Copenhagen Suborbital og Raket-Madsens Rumlaboratorium har ganske vist booket sig ind på raketopsendelser samme dage og samme sted i et havområde ud for Nexø – weekenderne den 26.-27. august og 2.-3. september.

Men i den seneste blog fra Copenhagen Suborbital skriver formanden, Kristian Sørensen, at man har opgivet at opsende samme dag som Raket-Madsen, ligesom man heller ikke vil være til stede i Nexø Havn samtidigt med konkurrenten.

Vil ikke risikere dårlig pressedækning

Begrundelsen er, at det kunne »forplumre« historien om, hvordan CS »udvikler, bygger, tester og opsender raketter«. Ligesom eventuelt hastværk ville risikere at ødelægge 1-2 års udviklingsarbejde.

Læs også: Trængsel og alarm

»Hvis der så kommer pressebilleder med både CS og RML på, vil det ’stærkt forøge forvekslingerne både ifbm. årets opsendelser og årets raketter, men så sandeligt også i mange år fremover. Pressefotos, historier og film lever længe på nettet,« som CS formanden skriver i blogindlægget. Han skriver endvidere:

»CS vil gerne holde historien om hvad CS laver, hvorfor CS laver det og hvordan CS laver det klar og let at formidle. Det vil en opsendelse samme dag og samme sted som RML Aps forplumre.«

’Vi kigger pt. intenst på alternative opsendelsesdatoer’, skriver Kristian Sørensen i bloggen.

Fare for at spilde to års udviklingsarbejde

Samtidig risikerer man ved en eventuel opsendelse samme dag også, at data går tabt, fordi tiden bliver knap. Alene sejltiden ud til selve opsendelsesstedet tager fire timer fra Nexø Havn, det tager lang tid at samle raketten, det tager lang tid at vente på, at fly og skibe kommer ud af området, og det tager lang tid at samle raketten op igen fra havet og sejle hjem igen.

Læs også: Danske raketbyggere i dobbeltbooking: Hvem skal skyde først?

»Og så er dagen næsten gået. Og hvis to hold skal nå det samme dag, bliver det forjaget, der er øget risiko for fejl, og så får man ikke noget godt resultat med hjem. Så spilder vi 1-2 års udviklingsarbejde bare for at skulle gøre det samme dag. Det er dybt uansvarligt. Det vil vi ikke kunne forsvare hverken for os selv eller dem, der betaler gildet,« siger Kristian Sørensen til Ingeniøren.

Som læserne formentlig er klar over, er de to rumaktører ikke på talefod. Peter Madsen stiftede oprindeligt CS, men måtte forlade foreningen i 2014 på grund af voldsomme uoverensstemmelser, hvorefter han stiftede RML.

»Jeg tror også, at vi ville sige nej, hvis det var en anden (end Peter Madsen, red.). Raketopsendelse samme dag ville jo også kræve et meget intimt samarbejde. Og det er forhistorien med Peter Madsen absolut ikke til», siger Kristian Sørensen.

Raketmadsen: En sund beslutning

Det passer Peter Madsen fra Raket-Madsens Rumlaboratorium rigtig godt, fortæller han til Ingeniøren:

»Jeg er rigtig glad for det og synes, at det er en sund beslutning, at vi ikke skal stå op af hinanden. Det giver jo mig meget bedre rum, jeg behøver ikke arbejde hurtigere end jeg har lyst til. Vi får bedre plads i tid og rum, hvis der ikke er en CS opsendelse samtidigt.«

Læs også: Raket-dobbeltbooking: Begge aktører har fået ’grønt’ lys til opsendelse samme dag

Han mener samtidigt, at han får råderet over begge weekender. Søfartsstyrelsen har nemlig lige givet grønt lys sejladssikkerhedsmæssigt til raketaktørernes opsendelser i de to weekender.

»Så CS’ beslutning betyder, at vi (RML, red.) bruger området den 26.-27. august og 2.-3. september. Det vil sige, at CS har valgt at træde tilbage fra begge vinduer, fordi de ikke vil være samme sted som os,« siger Peter Madsen.

Alene tilstedeværelsen i Nexø vil blokere for CS

For selv hvis det ustadige sommervejr arter sig, og det er muligt at opsende den første af RML’s to raketter lørdag den 26. august, vil SC jo formentlig være nødt til at befinde sig i Nexø Havn den lørdag for at gøre raketten klar til næste dag.

Det afviser CS jo selv på grund af risikoen for at forplumre historien.

Så hvis den første weekend går til på grund af dårligt vejr, eller der på dagen opstår tekniske fejl med mere, vil RML også udsætte opsendelsen til næste weekend. Og CS vil ikke kunne nå frem og benytte weekenden.

CS: 26. august er stadig i spil

Der kan selvfølgelig opstå problemer for Raket-Madsens Rumlaboratorium, så man ikke bliver klar til den 26. august med reservedagen den 27. samt weekenden efter - og måske endda ved det på forhånd. Og så er situationen en anden.

Læs også: Når vi det, flyver Alpha i år ? Status hos Raketmadsen...

Hos CS mener man bestemt heller ikke, at man har droppet de weekender. Meldingen er blot, at man ikke vil være der samtidigt med RML.

»Vi har absolut ikke opgivet den 26. august. Datoen er stadig i spil. Men vi kan forstå, at det er strid om den dato, selv om vi synes, at vi har booket den i god tid,« siger Kristian Sørensen.

»Vi skal under alle omstændigheder kigge efter nye datoer, fordi vejret er så lumsk i øjeblikket, så vi skal have så mange datoer som muligt i spil. Det er en proces, der har kørt hele tiden. Så vi må se, hvad vi kan finde og klemme ind mellem Nato-øvelser til søs i samme område,« siger han.

Men hvis Peter Madsen vil opsende sin raket den dag, trækker I jer?

»Lad den situation opstå, så kigger vi på det. Vi har stadig booket dagen, og mener at den dag er god for os. Lad os nu se, hvordan det spænder af. Men vi kan ikke sende op samme dag,« siger Kristian Sørensen.

REDAKTIONELT:
Efter samtale med Peter Madsen har vi valgt at ændre rubrikken på denne historie fra Raketmadsen efter raketstrid: Nu har jeg frit spil i Østersøen er ændret til Raketmadsen efter raketstrid: Vi bruger området i Østersøen.
Peter Madsen har ikke brugt ordene frit spil under vores interviews. Rubrikken er ment som dækkende for hans holdning, men det kan tolkes som om, han har brugt netop disse ord.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære alle

Der er mange følelser i hele historien om sommerens imponerende raketindsats. Og mange mennesker har deres hjerteblod i sagen. Derfor er der konstant overhængende risiko for verbale slagsmål. Det gælder på blogs såvel som i kommentartrådene under vores nyhedsmæssige dækning. Jeg vil derfor appellere til alle om at holde den gode tone, som det er angivet i vores retningslinjer. Ellers bliver jeg nødt til at fjerne så mange indlæg, at det gør tråden usammenhængende. Faktisk har jeg allerede fjernet en hel del.

Venligst Henrik Heide Webredaktør

  • 17
  • 8

Det ligner snart en fodboldkamp, hvor linierne er trukket skarpt op mellem de respektive fans. Det undrer mig at der ikke er nogen som interesserer sig mere for de to teams forskellige måder at arbejde på - noget som jeg finder interessant.

I det ene hjørne har vi det "oprindelige" team - CS. Set udefra uden at kende arbejdsgangen internt, virker CS som nogle der tager teorien alvorligt. Dvs. at teorien bag skal være i roden og gennemberegnet, og så prøver vi små fodskridt frem til målet. Lidt ad gangen, for at sikre at alle systemer opfører sig, som teorien beskriver. Hvilket i den sidste ende ender op i en teknisk kompliceret, men teoretisk velfunderet maskine. Men det tager lang tid at nå dertil, og risikoen for katastrofal nedbrud bliver større, jo mere kompliceret maskinen bliver.

I det andet hjørne har vi "udbryderne" (hvilket er lidt tænkt - jeg ved det godt, idet det ikke helt forholder sig sådan) - RML. Arbejdsgangen i dette ringhjørne ser ud til at være mere pragmatisk, "vi prøver sgu' lige om det her ikke virker", selvom teorien selvfølgelig skal følges - de fysiske regler ændrer sig jo ikke. Udefra ser det ud til at man klarer sig med mindre, men til gengæld satser man hele (eller i hvert fald en del) af butikken, hver gang man prøver sig frem. I dette tilfælde virker det som om, at man ender op i en mindre teknisk, men lidt mere grov maskine, og dermed på sigt en billigere og (måske) mere stabil maskine.

Jeg ved ikke om det forholder sig sådan, men det er bare sådan at jeg forestiller mig det. Uden at ville stille mig i et bestemt ringhjørne, ved jeg dog godt hvor jeg vil satse på at målet kunne blive nået først. Uden at have sagt for meget, minder det for mig meget om den måde, rumkapløbet kørte på op igennem sidste århundrede mellem USA og USSR. Og se på virkeligheden mellem de to supermagters nuværende rumprogram, som det står i dag... der er der, jeg lægger mine penge hvis jeg skal vædde på, hvem der når målet først. MEN... det bør jo ikke være der fokus ligger. Fokus bør være på målet - men for mig bliver det næsten mere spændende at se, hvordan målet bliver nået.

Iøvrigt er der nok plads til en spiller mere. Der er jo mange som interesserer sig for "sukker-drevne" raketter, som en billig måde at nå rummet på. Jeg tror nok at projektet hedder "Sugar to Space", og jeg tror sågar at NASA var inde over, som en konkurrence på et tidspunkt.

  • 8
  • 4

Iøvrigt er der nok plads til en spiller mere. Der er jo mange som interesserer sig for "sukker-drevne" raketter, som en billig måde at nå rummet på. Jeg tror nok at projektet hedder "Sugar to Space", og jeg tror sågar at NASA var inde over, som en konkurrence på et tidspunkt.

Det duer ikke, for ISP for "candy" brændstoffer er ikke mere end ca. 130 s - se http://raevenclog.com/article/solid-braend... , og man skal op over 200 s (sea level), hvis man vil gøre sig det mindste håb om at komme op i bare 80 km højde, så man kan få astronautvinger efter NASA's regler, hvilket i mine øjne er et realistisk mål for amatører med simpel og billig teknik. 100+ km bliver virkelig en udfordring med både RML's og CS's nuværende N2O og ethanolteknikker. F.eks. regner RML ifølge egen hjemmeside kun med 42 km med den nuværende teknik, som dog nok kan presses en del ved at køle N2O ned til lige over 0 grader C, så det får højere desitet og mindre tanktryk, hvilket vil reducere vægten af raketten betydeligt, da den primært består af en stor N2O tank med en relativ let kapsel i den ene ende og lidt PUR brændstof i den anden.

Højdepotentialet er proportionalt med ISP i 2. potens.

  • 3
  • 1

Jeg kan fortælle at den tilgang har potentiale til at Bornholm kan blive ramt af RML ApS' raket, skulle missionen lykkes med at nå til 30+ km og sætte en faldskærm.

Havde opsendelsen fundet sted i søndags, så kunne raketten være drevet mere end 30 km i vinden!

Jeg kan godt forstå din holdning om at man skal passe så meget på, som man med rimelighed kan når man leger med raketter, men hvis jeg forstår dig ret snakker du om at raketten hængende under en faldskærm potentielt kunne drive så langt at den ville lande et sted på Bornholm i stedet for ude i Østersøen.

På det tidspunkt må man så gå ud fra at raketten for længst var brændt ud og dermed mest ville være at betragte som en stor dødvægt der potentielt kunne ramme en eller anden bygning eller i værste tilfælde en person der ikke lægger mærke til en gigantisk faldskærm der daler ned med noget stort under sig.

Hvis jeg skal lave en risikovurdering for dette scenarie vil jeg sammenligne det med den potentielle risiko der er, hvis du parkerer bilen på toppen af en bakke og glemmer at trække håndbremsen.

Hvad er det ved CS' tilgang der forhindrer dette scenarie?

  • 2
  • 0

Hvad er det ved CS' tilgang der forhindrer dette scenarie?

Kort fortalt, at vi går op i sikkerhed, og gerne vil kontrollere hvornår de enkelte faser begynder. Ved at vi eksempelvis venter med at lade faldskærmen folde sig ud, til vi er under de hurtige højdevinde, driver vi ikke så langt med raketten. Jeg er i forvejen ved at skrive på en blog om emnet, så det er derfor tallene er nemme at regne på. Et meget tænkt eksempel, men hvis vi i søndags nåede 100 km med Nexø II, kunne vi stadig på den måde have hold raketten indenfor vores sikkerhedsområde.

  • 6
  • 1

Men det er naturligvis rent hypotetisk, eftersom det ikke rigtigt er lykkedes at lande noget i en faldskærm endnu?

Ligeledes er det vel begrænset hvor hårdt en dalende payload i faldskærm kommer ned?

  • 3
  • 3

Ligeledes er det vel begrænset hvor hårdt en dalende payload i faldskærm kommer ned?

Afhænger af hvor stor faldskærmen er :-).

Hvis den er underdimensioneret, kan det være tættere på "frit fald" end "dale". Hvis der overhovedet er en faldskærm, den kan dale i - den kan være flænset i stykker længe inden (hvis den ikke er dimensioneret korrekt). Det er vidst af samme årsag CS leger med ballut og reefing, for at få bremset faldet inden faldskærm udfoldes.

  • 4
  • 0

Absolut, men kender de nok data til og lave en risikovurdering på RML's vegne?

Noget andet er, i forhold til sikkerhed og risikovurderinger af egne sager, burde CS vel helt og lade være med at skyde, når nu de har empirisk viden der siger at landinger i faldskærm ikke rigtigt kan lade sig gøre?

  • 6
  • 3

Så vi snakker om at en raket der er i tæt på frit fald men alligevel vil drive helt til Bornholm pga. vinden? Det tror tvivler jeg på kommer til at ske. Men jeg er naturligvis ikke faldskærmsekspert.

Nej, det gør vi ikke. Men den kan sagtens komme med en hastighed der kan gøre skade, uden den falder "hurtigt". Den kan også være hjulpet på vej af en passiv raket, der skyder højt/langt. Ingen af de 2 grupper har endnu mestret de passive raketter, ligesom ingen af de 2 grupper endnu har bevist at de mestrer nedfaldet, på trods af de begge snakker om "velkendt teknik" i forbindelse med raketterne.

Hvis vi snakker RML, så er det deres første opsendelse. Der er meget nyt og nye folk. Der er meget der kan gå galt. CS kommer med stortset identisk raket og setup som sidste år. De har identificeret (og rettet) fejlen. Jeg tror på det lykkes for dem i år også at få noget ned som planlagt.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten