Raketholdets radarfolk: »Vi har kun 50 procents chance for at følge raketten«

Når skipperen på marinehjemmeværnskutteren Hjortø sætter fart i skibet går det helt fint med at holde styr på det udstyr, der skal tracke raketten fra Copenhagen Suborbitals efter affyring. Men så snart farten bliver taget af skibet, betyder selv små bølger, at radarsystemet mister sit fokus på raketten.

Sådan lyder meldingen fra de tre radarfolk fra Weibel, der skal være rumskibsbygger Kristian Von Bengtsons øjne, når den privatbyggede raket skal skydes af øst for Bornholm søndag eftermiddag.

Folkene fra Weibel testede i aftes deres udstyr ombord på Hjortø, hvor de forsøgte at tracke skibe og fly, der tilfældigt kom forbi.

»Med skibene gik det godt, men med flyene gik det mindre godt. Det er bølgerne, der driller og normalt ville vi bruge en IMU (inertial measurement unit**) **til at kompensere for skibets bevægelser, men sådan en koster flere hundrede tusinde kroner og er ikke noget, vi bare kan hente fra lageret på nuværende tidspunkt,« siger Aleksandar Grgic, der er salgsingeniør i Weibel og samarbejder med weibels direktør og udviklingsingeniør i skibets salon, hvor skærme, ledninger, joystick og ark med beregninger fylder godt op i det lille rum.

I Nasa bruger man en IMU som hjælp til at tracke raketter, men på Bornholm får radarfolkene i stedet hjælp af en transponder, der er installeret i raketten. På skibet bruger radarfolkene så en dopplerradar og et infrarødt kamera, som styres via joystick, til at følge rakettens bane.

Mere end otte graders hældning = abort mission

I alt anslår folkene fra Weibel, at de har brugt omkring 400 mandetimer på at hjælpe det danske rumprojekt, men Weibel er også helt centrale i de kritiske minutter efter affyring.

Beskeden lyder nemlig fra Kristian Von Bengtson, at der skal afgives klart signal, hvis raketten begynder at afvige fra en lodret kurs med mere end otte grader. Sker det bliver motoren slukket.

Under rakettens opstingning skal de tre Weibel-folk også melde for hver kilometer raketten tilbagelægger, samt angive når den maksimale højde er nået og når faldskærmene folder sig ud.

»Endeligt skal vi også afgive den position, hvor raket og rumskib lander, men jeg tror kun vi har fifty-fifty chance for, at vi kan tracke raketten hele vejen, så det bliver spændende,« siger Aleksandar Grgic.