Raketdukken Randy tog 26 G ved "landing" på havet

Raketdukken Randy tog 26 G ved "landing" på havet

Et menneske havde aldrig overlevet turen i det danske rumskib, der udsatte forsøgsdukken Randy for 26 G. Rakettens bane blev måske skæv, fordi den ikke stod helt lige i affyringsøjeblikket.

Dukken Rescue Randy, der tog turen med det danske rumskib, fik en yderst hård medfart, da den ramte havoverfladen kort efter lift-off. Ved nedslaget målte rumskibets sensor 26 G og hoppede op af vandet for igen at ramme med 9 G. Langt mere end noget menneske havde overlevet.

Årsagen til det hårde nedslag var, at rumskibets faldskærme ikke foldede sig ordentligt ud. De blev ødelagt, da de foldede sig ud på et tidspunkt, hvor rumskibet fløj omkring 600 kilometer i timen.

Bortset fra det iturevne faldskærmsstof, så var den umiddelbare reaktion fra rumskibsbygger Kristian von Bengtson, at faldskærmenes wirer og tilbehør så ud til at have klaret turen overraskende godt. Og spørgsmålet er, om ikke skærmene havde klaret sig fint, hvis raketten var fortsat opad og havde separeret sig fra rumskibet umiddelbart efter, at raketten havde nået sit højdepunkt. På den måde var faldskærmene nemlig blevet udløst ved en langt mindre hastighed.

Lidt vandperler på den skaldede isse var umiddelbart de eneste tegn på, at dukken Randy var blevet udsat for 26 G og havde fået hovedet under vand efter flyvningen med den danske rumraket. (Foto: Thomas Djursing)

Læs også: Se de første billeder af raketaffyring taget fra Sputnik

Læs også: Se video af raketturen taget fra kamera i rumskib

Men sådan gik det ikke. Efter 16 sekunder blev motoren på Heat 1X slukket, fordi dens bane blev alt for skæv. Og måske skyldtes det et succesfuldt arbejde med at forhindre raketten i at rotere efter start.

»Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor rakettens bane blev skæv. Men prisen for, at vi har modvirket dens rotation, kan være et såkaldt gravity turn, hvor raketten vælter til den ene side, ligesom hvis man prøver at balancere en blyant på en finger. Det kan også være, at raketten ikke var 100 procent lodret ved start. Vi ved det ikke, men det er heller ikke så vigtigt, for næste raket bliver udstyret med aktiv styring,« siger Niels Foldager, der er medansvarlig for byggeriet af raketmotoren.

Ifølge hovedarkitekten bag motoren, Peter Madsen, så viser de første data, at raketten trak 3,7 G ved start, og at motoren brændte bedre end ved de statiske test på Refshaleøen. Men raketten havde stadig for store occilationer.

Flamingostykker reddede rumskib

Databoksen i rumskibet Tycho Brahe overlevede også, takket være elektronikeksperten Thomas Scherrers idé om at fylde rumskibet med lidt overskydende flamingostykker. Det var formentlig det initiativ, der lige akkurat gjorde, at Tycho Brahe ikke nåede at synke i havet.

Med databoksen fra rumskibet har raketfolkene mulighed for at lave en 3D-simulering af, hvordan kapslen tumler rundt i luften. Og på fredag vil alle CS-folkene samles til en debriefing, hvor alle data bliver vist frem.

Raketdel på 80 meter vand kan blive bjærget

Om motordelen, Heat 1X, bliver hentet op fra de 80 til 90 meters dybde, den befinder sig på, er endnu uklart, men flere dykkere har meldt sig som frivillige til at bjærge delen.

Mens Peter Madsen ikke finder den specielt interessant, så vil Niels Foldager meget gerne kigge ind i brændkammeret, især fordi motoren blev slukket efter 16 sekunder.

»Var motoren brændt helt ud, så havde den været uinteressant, men nu har vi en raketdel, der kun er halvt brændt, og det kan give os en masse viden om, hvordan forbrændingen foregik. Specielt er vi jo interesserede i dysen og grainens geometri,« siger Niels Foldager.

Nu starter byggeriet af ny motor

Succesen for Copenhagen Suborbitals har dog ikke fået Peter Madsen til at tage et par fridage. Han glæder sig "utroligt meget" til at knokle videre i hangaren på Amager og gør nu klar til en række statiske test af en helt ny motor, der skal være i stand til at sende et rumskib 100 kilometer op i luften til næste år.

»Vi skal lave statiske test ad helvedes til herude nu og jeg har allerede bestilt jern til den nye motor,« lyder det fra en forpustet Peter Madsen, mens han cykler af sted på for at mødes med folk på DTU.

I næste uge, efter CS har samlet alle data fra raketaffyringen, vil vi lave en Q&A med Peter Madsen og Kristian von Bengtson, der vil svare på spørgsmål fra læserne her på ing.dk.

Kommentarer (49)

Lidt noget sludder når i siger at man ikke kan overleve en G påvirkning på 26G.

Det ville man sansynligvis i dette tilfælde, da det kan sammenligned med enhver anden hård opbremsning (læs ulykke).

Det er her meget vigtigt at tage tidsrummet, hvor man er under påvirkning med i betragtning.

Normal tyngdekraft kan være dødelig efter kort tid, hvis man er bevidstløs og ikke selv kan holde sit hoved oppe.

I andre tilfælde har folk overlevet op mod 300G i kort tid - tror rekorden indehaves af en formel 1 kører, det gik fra nogle hundrede km/t til 0 på den tid det tog at deformere snuden på hans formel 1 racer.

Her er en anden veldokumenteret situation.
http://en.wikipedia.org/wiki/John_Stapp#Wo...

Martin.

  • 0
  • 0

Det er vel en del af risikoen ved affyring fra en flydende platform, at denne kan gynge en anelse. Alt andet lige er start fra landjord nemmere at styre.

Men aktiv styring er helt klart at foretrække alligevel.

Hvad faldskærmen angår, så bør næste model have to: En lille og robust til at bremse fra topfart ned til lavere fart, hvorefter den trækker den store ud. Og måske et design, der giver sikrere udfoldning af faldskærmen, selv om det er på bekostning af luftmodstand/kg.

Jeg mindes, at DARK brugte en faldskærm, der var to længder stof overkors. Der var meget undslippende luft i hjørnerne, men den var meget stabil og nem at folde ud.

  • 0
  • 0

Raketten har vel gyro til kontrol af hale ror, så den kan flyve lige
Om den så starter lige eller ej

Kom nu drenge det er jo NASA i udfordre :-)

  • 0
  • 0