Raketbyggernes alkoholtank bristede fire gange: Nu krydser de fingre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Raketbyggernes alkoholtank bristede fire gange: Nu krydser de fingre

Fire gange har raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals tryktestet deres egenproducerede alkoholtank med et tryk på 28 bar. Fire gange har testen fejlet. For det er ikke bare lige sådan at svejse i aluminium, lyder det fra Peter Madsen der regner med, at tanken klarer næste tryktest, der vil finde sted i påsken.

»For at kunne bruge alkoholtanken til raketten, skal vi trykprøve den. Vi sætter den under et tryk på 28 bar, svarende til 280 meters dybde i havet. Hvis vi har gjort vores arbejde 100 % perfekt, kan den holde til det. Hvis vi har gjort vores arbejde 95 % godt, opstår der revner i svejsningen. Så det er et hårdt job,« understreger medstifter og raketbygger Peter Madsen.

Sammen med en tank til flydende ilt, der er produceret uden for raketbyggernes base på Refshaleøen, skal alkoholtanken udgøre en samlet brændstoftank for den væskemotor, raketbyggerne bruger til den ni meter høje raket, Heat 2X.

For at sende en raket i rummet er det vigtigt at have brændstofforbruget in mente. Og det giver en udfordring, når det kommer til materialevalget af alkoholtanken.

»For at raketten kan blive så let som muligt, har vi valgt at presse materialerne meget. Det kræver, at vi har noget nær perfekt svejsning,« fortæller Peter Madsen og fortsætter:

»Aluminium er svejseteknisk et af de mest vanskelige materialer at arbejde med, så at opnå noget nær perfekt svejsning er meget svært.«

Men det er ikke anderledes for raketbyggerne end for dem, Peter Madsen kalder de professionelle. Dem, der ikke driver et raketbyggerprojekt udelukkende af hjerteblod og uden at få en krone for det. Ligesom dem, er meget af arbejdet learning by doing, og nu håber og regner Peter Madsen med, at tanken holder.

»Vi har lært meget ved de fejl, der har været på tanken. Det gør, at vi er blevet opmærksomme på, hvad det er, der gør, at der kommer brud,« siger Peter Madsen og fortsætter:

»Vi har tidligere ikke været opmærksomme nok på, hvor kritisk det egentlig er, at området, der skal svejses, er varmt nok. Vi har lært, at man skal bruge grotesk meget varme for at få svejsningsforløbet til at gå rigtigt i starten.«

Netop den groteske mængde varme, Peter Madsen fortæller om, er afgørende for, at der ikke kommer såkaldte rodfejl. Hvis blot en centimeter med rodfejl forekommer, kommer der et brud, der fortsætter et længere stykke, fortæller han.

Muligt tidspres?

Men nu er Refshaleøen ikke kun hjem for Copenhagen Suborbitals. Lige nu er arbejdet med det internationale Melodi Grand Prix i fuld gang, og sommeren over vil der være en række store arrangementer - eksempelvis metalfestivalen Copenhell. Det sætter nogle grænser for, hvornår raketbyggerne kan teste raketudstyret.

Det er vigtigt, men ikke afgørende, at alkoholtanken består tryktesten inden Melodi Grand Prix er afholdt, lyder det fra Peter Madsen. Først når det er sket, kan Copenhagen Suborbitals teste styringen på raketten. Og her spiller Refshaleøens stigende popularitet som musikvenue ind. Melodi Grand Prix-holdet er færdige på området ved Refshaleøen den 17. maj, men det bliver nok først den 23. maj, at raketbyggerne kan teste styringen, vurderer Peter Madsen. Det giver blot raketbyggerne et par ugers margin, inden metalfestivalen løber af stablen.

Peter Madsen regner fuldt ud med, at tryktesten bliver en succes inden styringen af raketten skal testes i maj. Men skulle det hele gå galt, er det langt fra første gang, understreger han og henviser til opsendelsen af den første store raket, 1X, i 2010, hvor alkoholtanken blev stjålet fra værkstedet tre uger før opsendelsen.

»Vores kendetegn er, at vi ikke giver op, for det nytter ikke noget. Vi laver det, fordi det er svært og det er derfor, det er sjovt,« slutter Peter Madsen, der tydeligt har stor respekt for de mennesker, der deler visionen og projektet med ham: »Det er dygtige, varme mennesker, der slås for projektet.«

Hvis alt går vel skal Heat2X sendes op i slutningen af august, og beregninger viser, at den kan nå ud i rummet, der starter ved 100 kilometers højde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

til journalisten i går...er det nu alkoholtanken der giver problemerne. Det gør den fordi den skal levere en højere tryk end oxygen tanken. Alkoholen bruges jo også til at køle motoren med og det giver noget trykfald.

Trykprøven ventes på lørdag.

Peter Madsen

  • 3
  • 10

Hej Peter,

Det fremgår ikke af vores samtale, hvor jeg specifikt spurgte ind til alkoholtanken flere gange, men du svarede, at det var problemer med oxygentanken. Fakta og citater, du fik til gennemsyn og ikke kommenterede.

Nu, hvor du oplyser, at det altså er alkoholtanken, der er tale om, er det selvfølgelig rettet i artiklen.

Mvh
Christian, Ingeniøren

  • 15
  • 0

Der mangler stadig at blive rettet noget til i denne saetning:

Sammen med en tank til flydende ethanol, der er produceret uden for raketbyggernes base på Refshaleøen, skal alkoholtanken udgøre en samlet brændstoftank for den væskemotor, raketbyggerne bruger til den ni meter høje raket, Heat 2X.

  • 2
  • 0

Hej Anders,

Du har helt ret - det er nu rettet. Tak for tippet! En anden gang må du gerne sende en mail (det kan du gøre ved at klikke på journalistens navn), så er vi helt sikre på at få opdaget fejlen, da vi ikke følger med i alle debatter.

Mvh
Christian, Ingeniøren

  • 7
  • 0

En anden gang må du gerne sende en mail (det kan du gøre ved at klikke på journalistens navn)

Nå. Det virker ikke på en eneste af min egne fem computere her i hjemmet. Ingeniøren bruger den absolut mest primitive løsning med en HTML mailto, der er totalt håbløs her i det 21. århundrede.

Forudsætningen for at en mailto virker, er at der er en (konfigureret) mail klient på den aktuelle computer - og det er der altså ikke på nogen af mine. Jeg kunne muligvis rigge noget IMAP og NFS sammen for ikke at få fragmenteret mail boksen på tværs af maskinerne - alt sammen alene til ære for Ingeniøren - men det hele vil falde sammen som et korthus så snart jeg er ude af huset eller i udlandet på fremmede computere, jeg ikke må pille ved.

Vi lever altså i en tidsalder med web- og cloud-applikationer og mails ligger centralt og der er ingen mail klienter på den lokale, fysiske maskine.

Hvad skal folk på virtuelle maskiner (flertal) stille op? På terminals servers? Anonymiserende tynde klienter hvor man overhovedet ikke kan have en mail klient?

Ingeniøren på se at komme ud af den bit-tågerne anno 1998 I stadig er fanget i. Hvis I stadig ikke forstår budskabet må I google. Her gives et par søgeord: http://www.killersites.com/articles/articl...

Det er altså lettere pinligt at Danmarks fremmeligste teknik- og naturvidenskabelige tidsskrift på web og papir ikke kan finde ud af at lave en banal, men fungerende "skriv til journalisten" funktionalitet.

  • 8
  • 6

Helt enig, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt en mail klient på min hjemmecomputer, aldrig tror jeg... Udover dét så stiller jeg mig tvivlsom overfor personlige henvendelser da effekten synes minimal kontra offentlige klager, se bare på hvor manisk de fleste firmaer reagerer lige så snart fejl og lign. kommer frem i det offentlige søgelys og dermed kan skade deres forretning i langt større grad.

Ingeniøren er faldet meget af på den, jeg har fulgt den på nettet i de sidste 7 år i hvert fald, og standarden har altid været lav på mange niveauer, især det tekniske som jeg synes er det mest tragikomiske.. som du siger skulle ingeniøren være det fremmeligste teknik- og naturvidenskabelige tidsskrift herhjemme men jeg ser det mere som underholdning... "find 5 fejl"-agtigt..

Jeg håber det en dag bliver bedre men jeg tvivler stærkt på at det går i den retning.

  • 4
  • 0

Vi sætter den under et tryk på 28 bar, svarende til 280 meters dybde i havet.

Husk at der allerede er 1 bar ved overfladen. Du skal kun 270m ned for at få 28bar. Burde du vide hvis du har bygget en ubåd!

  • 0
  • 5

Kunne man ikke bygge tanken af kulstof? Det ville også være mere sikkert da en beholder af kulstof ikke revner på samme måde som en metalbeholder, hvis den ikke kan holde. Og I ville da spare en masse vægt.

  • 0
  • 2

Angående kulstof tanke
Det er gjort før, se her http://www.v-serv.com/usr/motors/images/wi... og NASA kan også i meget større skala, http://www.compositesworld.com/news/nasa-t...
Når det så er sagt, så er kulfiber for dyrt og svært at arbejde med.

Et spørgsmål ang tryksætning af LOX tanken.
Som jeg forstår det er 35% af LOX tankens volumen afsat til tryksat helium. Kunne man spare helium væk ved at indbygge et varmelegeme i tanken og fordampe LOX til tryksætning? Alternativt kunne man bruge kølespiralen til at opvarme LOX med vanddamp.

  • 1
  • 0

Kommer i tanker om Svejseproblemet med Saturn 5s tanke som eksploderere under motor test
Ny svejse teknik blev derfor udviklet -specielt når 2 pladetykkelser skulle samles.
-hvad var løsningen der løste problemet?

  • 0
  • 0

Jeg er ikke svejser men elektromand, der har prøvet meget forskelligt.

Synes på grund af billederne, at der måske kan være tale om spændingsbrud, hvorfor en 'blødgøring' måske kan hjælpe. En slags 'udglødning'.
Man kan jo ikke udgløde Al, da det smelter væk inden det bliver rødt, som Cu eller stål.

Så en gang en perfekt 90⁰ Al-svejsning, hvor det viste sig, at strengen bare lå oven på det ene materiale.
En forvarmning hjalp på sammensmeltningen af pladedelene med svejsestrengen. Dét er også en slags eliminering af materialespændinger.

  • 0
  • 0

På hvilken dybde oplever ubåden samme spændingsinducerende tryk som tanken ?

Det sker på 280 meter, ikke 270 som du skriver.

Hvis det var normalt at suge vakuum på en ubåd inden dyk, ville din kommentar være rimelig. Men som
ubåds konstruktør er min interesse altså tryk differencen over trykskroget, ikke det absolutte tryk.

Hvilket burde være klart nok synes jeg.

Peter Madsen

  • 1
  • 1

..den væskeraket!
T. Hansen har sikkert et ordentligt bundt, overskydende rakketter billigt til salg.

  • 0
  • 3

Nu aner jeg ikke om tanken skal fyldes HELT op, men husk alkoholens relativt store udvidelseskoefficient. Det ville sikkert ikke være et problem når skidtet skal op at flyve (i koldere luftlag), men sådan en elokseret aluoverflade kunne godt absorbere en del Joule på en varm sommerdag.

  • 0
  • 0

Nu aner jeg ikke om tanken skal fyldes HELT op, men husk alkoholens relativt store udvidelseskoefficient. Det ville sikkert ikke være et problem når skidtet skal op at flyve (i koldere luftlag), men sådan en elokseret aluoverflade kunne godt absorbere en del Joule på en varm sommerdag.

Tanken er langt fra helt fyldt og tryksat med Helium til de mange atmosfaeres tryk. Om alkoholen udvider sig lidt i varmen kan ikke rigtigt ses ved siden af trykstigningen fra at opvarme Helium gassen.

Ideen er at drivgassen over alkoholen toemmer fuel ind i motoren under tryk - som tanken toemmes falder trykket. At foedetrykket falder passer med at raketten bliver lettere, ellers ville raketten accellerere hurtigere og hurtigere efter start.

  • 0
  • 0

Det er længe siden jeg har været herinde , pga det det nye (gamle) brugerinterface , men blev som altid lige fanget af spændende raketbygning :-)

Jeg må sige at , som klejnsmed har jeg ikke svejst i aluminium , men jeg ved da det er et utroligt besværligt materiale medmindre man ikke skal bruge det til et besparende projekt , som feks fly industrien eller fiskejoller og andet .. Jeg forstår simpelthen ikk at i prøver at opfinde den dybe tallerken igen ved at bruge aluminium til sådan en kritisk komponent .. og rent svejseteknisk ser det ud til at i har svejst kryds 90 grader hvilket indbyder til korn-brud .. var det ikk derfor man opfandt de ovale ruder i kommercielle fly af aluminium fordi man fik brud ved ruderne som var firkantet .. på aluminium ligger brud og slagsejhedsfasen så tæt på hinanden at man skal være super dygtig til at svejse aluminium , og især da i noget der skal under tryk , og så er bygget til kun lige at kunne holde...
Jeg syntes det er at gamble med en dyr raket som risikere brud pga harmoniske svingninger når den skydes afsted ..
Hvorfor bygger i den ikk af noget relativt billigt stål med større styrke og sejhed ? evt en kombination af tyndplade og glasfiber/kulfiber med indskudte bånd af dyneema fiber.

Ev Nørgaard > Ang udglødning af aluminium , så udgløder man alu-folie når de 2 lag er valset imod hinanden for at få blødheden tilbage

Aluminium er raketforskning på højeste plan ..
http://www.forcetechnology.com/NR/rdonlyre...

Men ellers dejligt at se der sker noget med projektet :-)

M.V.H
Michael Ebbesen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten