Raketbyggere frygter rumlov: Alt bliver kun mere besværligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Raketbyggere frygter rumlov: Alt bliver kun mere besværligt

CS-mand Flemming Rasmussen arbejder på den styrbare raket Sapphire før opsendelse. Illustration: Morten Bulskov

‘Esben, skal vi bare skride?’ Sådan lyder det direkte spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) fra en af de tre raketgrupper i Danmark, Raketmadsens Rumlaboratorium.

Ligesom de to raketforeninger Danish Space Challenge og Copenhagen Suborbitals frygter raketbygger Peter Madsen, at en ny rumlov vil ende i så meget papirarbejde og regninger for tilsyn og inspektioner, at raketmiljøet i Danmark lige så godt kan lukke ned og lege med modeltog i stedet.

‘Jeg støtter varmt op om lovgivning på området. Men...der findes med sikkerhed ingen nuværende dansk raketbyggende entitet, som nogensinde har været i nærheden af at løfte den dokumentations opgave, det skaber,’ skriver raketbygger Peter Madsen på sin blog.

Lignende bekymringer finder man hos de to raketforeninger, hvor formanden for Copenhagen Suborbitals, Kristian Elof Sørensen, med omkring 1.000 betalende medlemmer bag sig nu har gennemlæst lovudkastet og undrer sig over flere ting:

Læs også: Videnskabsminister vil have bedre kontrol med danske raketbyggere

»Jeg mindes, at ministeren sagde, at den nye lov ville fremme dansk rumfart. Det kan jeg altså ikke få øje på. Tværtimod. Jeg kan kun se det bliver sværere at bygge raketter fremover,« siger Kristian Elof Sørensen, der også undrer sig over at Copenhagen Suborbitals ikke er på høringslisten, der ellers omfatter foreninger og institutioner som Mellemfolkeligt Samvirke, Institut for Menneskerettigheder og Statens Museum for Kunst.

Læs også: Lov om CS

»Det er mærkværdigt, at vi ikke er at finde på høringslisten, når nu dette lovforslag i dén grad berører os. Lidt underligt, vi slet ikke bliver kontaktet,« siger Kristian Elof Sørensen, der gerne vil invitere ministeren ud til Refshaleøen, så han selv kan se, hvad det er han lovgiver om.

»Han er så hjertens velkommen til en kop kaffe,« lyder det fra formanden.

Læs også: Satellitbygger i Aalborg: Vi bad selv ministeriet om rumlov

Den nye rumlov er en konsekvens af, at Danmark helt tilbage i 60’erne og 70’erne underskrev fire FN-traktater, som krævede at Danmark udarbejdede et lovgrundlag, hvis vi en dag sendte ting i rummet. Nu har flere universiteter og private aktører fået sendt satellitter i rummet, og de danske raketbyggere har så mange aktiviteter, at Transport- og Bygningsministeriet for nylig vurderede, at det på sigt vil kunne ‘medføre raketopsendelser af en vis udstrækning, både i det ydre rum og i underliggende højder’.

I lovudkastet er der således også åbnet for, at raketopsendelser i under 100 kilometers højde skal være omfattet af loven, og dermed er alle raketgrupper i risiko for at blive reguleret.

Læs også: Videnskabsminister: Nej tak til dansk rumagentur

De danske raketbyggere er absolut mest bekymrede over udsigten til, at staten kan stille krav om en omfattende dokumentation for rumfartsrelaterede aktiviteter og kræve tilsyn og inspektioner og efterfølgende sende regningen til firmaerne eller foreningerne.

»Vi frygter helt klart, at man bare udskriver en blankocheck til, at der skal udføres kontrol og sendes regninger til lille Keld, der sidder i sin lade og bygger en mini-raket. Jeg kan ikke se, hvor ministeren trækker grænsen,« siger næsterformand i Danish Space Challenge, Keld List Laursen.

Samme udmelding kommer fra CS:

»Først senere vil der komme en bekendtgørelse, som vil fortælle os, hvem der bliver ramt, og hvor omfattende kravene bliver. Det gør det meget svært at tage stilling til lovudkastet,« siger Kristian Elof Sørensen.

I debatten på ing.dk har flere debattører diskuteret, om ministeriet ikke bare kunne begrænse lovgivningen til at gælde orbitale flyvninger eller en højdegrænse på 125 kilometer. Det ville sikre regulering af satellitter og give raketforeningerne mulighed for lige netop at skyde ud i rummet. Men der er næstformanden i Danish Space Challenge ambivalent ved:

»Jeg synes sådan set, at det er fornuftigt nok at begrænse det til kun at omfatte orbitale flyvninger, men en højdegrænse er en underlig ting. Hvorfor sætte et loft for folks ambitioner på den måde?,« siger Keld List Laursen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er egentlig mest overrasket over at DKs raketfolk har fået lov til at være i fred i så lang tid.

Velkommen til dagens Danmark, i vil nu blive DJØFet til døde med rapportering, dokumentering . certificering osv.

Virkelig synd, men det gik godt længe, i det mindste Hurra for det.

MvH,

Bent.

  • 20
  • 0

"Mon ikke nogle af årets højdepunkter, har været katalysator for tilsyn og inspektioner ?"

Næppe.

To grunde:

A. De højdepunkter du kan tænkes at referere til er slet ikke behandlet i lovforslaget. Loven regulerer hverken drivmiddel håndtering eller statiske tests.

Efter lovforslagets eventuelle vedtagelse er der stadigt intet i dansk lovgivning til hinder for at man kan bygge og afteste raketmotorer i alle skala.

Lovforslaget ændrer ganske enkelt ikke på det. Man kunne lave en sådan lov, som f.eks. forbød udvikling af raketmotorer ( alle typer ) med mindre man havde en godkendelse til at arbejde med reaktionsfremdrift.

Men det er der intet af i loven.

Det er en rumlov, ikke en raketlov.

B. Sagen starter faktisk med 1X i 2010. Jeg får en opringning fra udenrigsministeriet hvor man oplyser at DK af hensyn til en "ikke spredningskonvention om masseødelæggelsesvåben" har måtte opgradere Danmarks status, da vi nu med 1X må anses for at være udviklere af langtrækkende raketsystemer.

Det måber vi en del over i HAB.

Siden har der været andre kontakter i det små, hvor jeg har været i kontakt med myndighedspersoner, som gjorde det klart der var et juridisk uafklaret felt omkring flyvninger over 100 km. Det handlede primært om orbitale missioner.

Jeg skal love for at jeg hurtigt kunne mærke at her lå en vildt aktiv hvipserede og den skulle bare lades i fred.

Men det vigtige er, det ligger år tilbage.

Derfor er der, efter min bedste overbevisning, at ingen af de aktuelle hændelser på jorden der har haft nogen effekt på dette.

Jeg mødte prof. Jens Dalsgaard i Aalborg i sidste uge, og emnet regulering af rumgenstande var på vores agenda. Satellitbyggerne på AUC har det problem at det er vanskeligere at finde en "launch provider" når vi ikke har en dansk rumlov, så på det område var der faktisk et ønske om regulering af hensyn til "launch provider"

Hvis vi selv havde en uden for systemet "launch provider" ville mindre papirbøvl ved opsendelser faktisk være en feature for denne "launch provider"

Lovforslaget dækker både danske fysiske og juridiske personer.

Det betyder at danske fysiske personer som arbejder i internationalt regi, vil påføre deres arbejdsgivere den bet at de skal godkendes af Videnskabsministeriet, på deres egen regning. Så hvis en dansker er truckfører hos et australsk rumopstartsfirma, så skal dette firmas procedurer godkendes i København, eller truckførreren smides på porten.

Det er fuldkommen sort, for selvfølgelig hæfter DK ikke for et australsk firmas aktiviteter i rummet. Man sådan er forslaget altså udformet.

Der må være nogen der gerne vil have at Danmark skal være et landbrugsland, og danskerne skal arbejde i landbruget. Alt respekt for det synspunkt.

Jeg forventer dog at den pasus ryger inden vedtagelse.

Derved kan danskere arbejde i rumfart i udlandet, og starte nye rumfartsvirksomheder i udlandet, uden at berøres af denne nye lovgivning.

Det er mest synd for Danmark, da det er eksport af højteknologi arbejdspladser og indtægter.

Hvis ikke den pasus forsvinder vil der direkte være danskere der mister job i rumfartsindustrien.

Mit råd ville være at være erhvervs og uddannelses venlige.

Lige fra motivation af børn og unge til skabelse af et vækstmiljø for rumfartsvirksomheder.

Gød jorden under hårdtarbejdende græsrødder som DSC og ikke mindst CS. De laver nogen af verdens mest avancerede amatørraketter, til glæde og inspiration for unge og gamle, læserne her på sitet, og nørder som jeg selv.

Gød jorden under AUC´s herlige satelitbyggere. De studerende elsker det, og de vokser talenter ud af det. Talenter som femtidens danske højteknologi virksomheder mangler i voksende omfang.

Gød jorden under opstartsvirksomheder, som b.la. Karl Kaas Lauersens Thinkout space systems, Gomspace, og - ja - mit eget Raketmadsens Rumlaboratorium ApS.

For det giver i sidste ende arbejdspladser. Det spirer, og det kan blive stort med tiden.

I USA kan de godt finde ud af det. Jeg har i Rumlaboratoriet haft besøg fra et kontor under NASA Ames, som kun leder efter og dernæst gøder rumopstarts virksomheder. De omfavner innovative mennesker med drive og vision, i stedet for at drukne dem i papirmølle.

Fordi det er god business for US.

Gødningen her i DK er en retspraksis med mindst muligt regulering, og hvor den ikke kan undgås, at reguleringen sker på den der vil reguleres regning.

Lad os dog få det bedste ud af det kreative miljø som er opstået !

Peter Madsen

  • 21
  • 3

Meget fint skrevet, Herr Madsen! Det handler lige netop om at støtte op om det danske rumfartsmiljø frem for at djøffe det til døden. Desværre lader det til at i det nuværende forslag er juristerne gået amok i deres fagforagtelige rus over for anderledes tænkende. Og det kan vi naturligvis ikke have!

Derfor er vejen frem med lobbyarbejdet at skrive en opskrift på hvordan sådan en lov skal se ud således at den forbedrer de nuværende rammer. Sagt med andre ord: det er uden tvivl stinkende svært at kode i paragraffer når man ikke er godt nok inde i de relevante aktørers behov. Faktisk kunne det betale sig for CS/DSC/RML/AAU at hjælpe med at udforme loven så den rent faktisk virker for dem. Hellere det end at det borgerlige bondeoprør vinder!

  • 13
  • 1

Jeg har skimmet lovforslaget, og kan godt se de potentielle problemer. En uheldig implementering kan slå hele miljøet ihjel.

Derfor er det vigtigt at få gjort noget ved det inden det er for sent. Lidt sat på spidsen handler det om overlevelse for Dansk raketmiljø, og det bør rykke helt i top på prioritetslisten.

Her er hvad jeg ville gøre:

Erkend at jo tidligere i forløbet man angriber jo lettere er det at få ændret et lovforslag. Når loven først er vedtaget er det næsten umuligt at få lavet om, primært fordi det kræver at både politikere og embedsmænd erkender at de har taget fejl. Det sker kun hvis man har stor politisk indflydelse, adgang til en stor pengekasse, eller på anden måde kan lægge et stort pres på det politiske system. Det er ikke tilfældet her, ergo skal kampen tage før lovforslaget kommer videre. Jo hurtigere jo bedre.

Jeg ville lave en koordineret indsats med følgende punkter:

1) Lokaliser gode angrebspunkter. Et par eksempler:
- Hvad er regeringens politik, og hvordan går den her lov imod det? Man kan f.eks. spille på at det er ødelæggende for erhvervslivet, og spørge om Venstre ikke støtter erhvervslivet.
- Ligeledes kan man påpege at der er et potentielt erhvervseventyr større end vindmøllebranchen på vej, og at regeringen er igang med at kvæle det før det er gået igang. Vil man dræbe det frie initiativ, iværksætteri og en potentiel milliardforretning for Danmark? Liberal Alliance vil formentlig købe det argument. Husk på at det er en mindretalsregering, og at de skal have 90 mandater.

2) Lav en strategi for at sprede angrebspunkterne. Det handler om at få ordet ud, og give indtrykket af at man er igang med et upopulært forslag der potentielt kan give uro og backfire. Find ud af hvilke kanaler og ressourcer der er til rådighed og udnyt dem. Hvis man tænker ldt over det er der mange kanaler, eksempelvis:
- Facebook. Opret sider imod lovforslaget, brug de følgere der er til at få spredt ordet.
- Twitter. Overraskende mange journalister og politikere er på twitter, og her kan man addressere dem direkte. Oversvøm dem med spørgsmål og skepsis imod lovforslaget.
- Tag fat i de høringsberettigede, hold møder med dem, og sørg for at få jeres synspunkter igennem. Hvis alle høringsberettigede har de samme anker er de meget svære at overhøre.
- tag fat i relevante instanser der kan forventes at tale jeres sag og overtal dem til at sende en mail til regeringen. DTU space, IDA, etc.
- Skriv direkte til politikerne. Der er forbavsende få der gør det, og derfor er det faktisk muligt at få en dialog.
- Skriv indlæg i medierne. Ingeniøren gælder ikke, det skal være i de store omnibusaviser for at det batter. Den er svær fordi det er et relativt smalt emne så man skal bruge noget tid på at smøre journalister og finde den rigtige vinkel der er større end bare tre raketforeninger. F.eks. at regeringen er igang med at kvæle en potentiel milliardindustri.
- Brug hele netværket af CSS medlemmer og tilsvarende for de andre to raketforeninger til at fylde på ovenstående. Sørg for at alle har adgang til angrebspunkterne, evt. templates, kanaler, e-mail adresser, etc. Hvis 200 mennesker skriver til Anders Samuelsen kan i være sikre på at det kommer på hans agenda. Det samme gør sig gældende på facebook, e-mail, twitter, etc.

3) Sæt igang, og bliv ved, men husk at hold efokus på angrebspunkterne. Sørg for at få feedback og juster løbende. Hav en koordinator der sørger for at tingene forløbe planmæssigt og ikke mindst at de rent faktisk sker.

4) Få det gjort - det er vigtigt.

  • 4
  • 0

Vi skal ikke "angribe" nogen som helst, og vi i Copenhagen Suborbitals skal nok fremføre vores synspunkter på fornuftig måde. Der er næppe nogen i embedsværket, der bare vil genere os eller ødelægge vores spændende og folkestøttede projekt.

Selvom der er visse kritikpunkter, kan man jo ikke se bort fra, at der også er fornuft i lovforslaget - og i FN-konventionerne.

Ja, der kan blive et stort arbejde med dokumentation, og den indsats må selvfølgelig tages fra projektet. Vi håber at niveauet bliver fornuftigt. (Med den tilføjelse, at vi ikke har råd til at betale statens konsulenter, hvilket krav også vil være både usædvanligt og urimeligt.) Men jeg skal hilse og sige, at det ikke er første gang i vores liv, at vi skal dokumentere. Det må vi jo gøre. Ligesom vi er oppe mod luftmodstanden og tyngdekraften.

Per aspera ad astra.

  • 6
  • 6

Der er næppe nogen i embedsværket, der bare vil genere os eller ødelægge vores spændende og folkestøttede projekt.

Med al respekt så tror jeg ikke du forstår hvordan embedsværket og politikere fungerer. Jeg er helt enig i at der ikke er nogen der er ude på at genere jer eller ødelægge projektet, det er ikke det der er problemet.

Embedsværket, og til en vis grad poltikerne, har som deres fornemste opgave at holde deres egen røv fri. Bevæggrunden er forståelig: Siger du ja til noget nyt og visionært får du måske et klap på skulderen, men siger du ja til noget der går galt og kan ledes tilbage til dig er din karriere slut. Det er desværre sådan det fungerer, og det er de forhold man skal forstå at man arbejder under. Som udgangspunkt vil embedsværket udarbejde et regelsæt der gør at de altid kan pege på nogle andre og sige at det er deres skyld. Politikerne vil stemme for det af samme grund. Jeg har set det ske i flere tilfælde. Det vil også ske her hvis de ikke møder modstand.

I det aktuelle tilfælde ser man det b.la. i dokumetationskravene. Ved at kræve at ESA skal udarbejde en rapport (for jeres regning) som viser at det i laver er ufarligt kan man skyde ansvaret væk fra sig selv og over på ESA. Som iøvrigt også godt kender det politiske spil og helt sikkert vil tage sig betalt for at de også kan holde deres røv fri.

Som jeg påpegede ovenfor er den formentlig eneste chance for at få gjort noget ved det nu. Når høringerne er slut er det for sent fordi de tre rumfartsorganisationer ikke har de politiske muskler der skal til for at få lavet det om.

  • 7
  • 1

Med al respekt så tror jeg ikke du forstår hvordan embedsværket og politikere fungerer

Ligesom hverken politikere eller embedsværket fatter, hvorledes befolkningen fungerer.
- Det repræsentative demokrati, er slet ikke et demokrati. Fordi det ledes af eliten.
Hvis de ikke er del af eliten, fra starten, bliver de det kva medlemskabet af folketinget, eller, med sikkerhed via et job som minister.
Uanset partifarver (næsten) vil man herefter være medlem af eliten!
- Hvem forsvarer så de svagestes forhold???

  • 3
  • 2

At jeg ikke forestiller mig en løsning hvor man opererer inden for dansk lovgivning, hvis den på nogen måde skal komme til at ligne lovforslaget.

I mine øjne bliver løsningen at man etablerer et selskab i et andet land, og flytter aktiviteterne hen hvor lovgivningen er bedre end den bliver i Danmark.

Det kan som sekundær effekt også give bedre opsendelsesforhold end der kan opnås i Østersøen.

Det kræver dog at lovgivningen ikke implementeres eller praktiseres så danskere ikke længere kan arbejde i udenlandske selskaber eller agenturer.

Jeg har som sagt ikke fantasi til at forestille mig nogen kan blive "operatører" i Danmark, hvis lovforslaget implementeres.

Jeg afviser ikke at store virksomheder kan, men ikke græsrøddder som DSC/CS/RML

Det er kravet om eksterne betalte konsulenter der gør det umuligt. Det kan sagtens koste mere end projektet selv at indhyre professionelle til at evaluere det.

Hvis omvendt man gearer op til ESA standard for dokumentation og papirgang, så forsvinder pointen med begrebet "Rumfart på en anden måde"

Så er det mere interessant at søge ind i den etablerede rumfarts branche som er vant til den arbejdsform.

Desuden, målt med ESA skydelæren vil "rumfart på en anden måde" jo netop falde uden for og derfor ikke kunne godkendes. Det vil kræve ( for ) meget fantasi hos eksperterne at acceptere den filosofi som der arbejdes efter i vores verden.

Glem det i DK med den foreslåede lovgivning.

Men tag det som en udfordring, og brug det til at komme ud af vanetænkning. Tag det som en træning i mental og fysisk mobilitet.

Peter Madsen

  • 9
  • 5

Dem som ønskede at gøre noget for elbiler da bølgen startede i 2006 fik også lige den bureaukratiske klamme hånd og blev pålagt at hvis man ville konvertere en benzinbil til eldrift så skulle de radiolaboratorie testes, hvilket er 50000kr plus moms per gang og hvis du var så stædig er gøre dette så skulle du dereftr have bilfabrikantens attest for at de ændringer du lavede var i overensstemmelse med alle kravene til bilen generelt. En direkte umulig ting at få gjort men det forhindrede selvfølgeligt ikke de dybt tankeløse og nederdrægtige bureaukrater i at kræve det.

  • 6
  • 0

Hår man læser det lovudkast, som jeg ser som en stor showstopper for de dejlige og spændende raketprojekter, kunne man let få den tanke at danske politiker, igen, ikke er herrer i eget hus. Kunne det tænkes at en ”NASA mand” har fortalt Obama, at nogle danske cowboys snart vil rode rundt i vores militær space, mellen alle vores spionsatalitter og misilsystemer? Obama har derefter pænt bedt lille Lars om at stoppe dette? Danske politiker har jo en tendens til at bukke nakken og slikke røv på store magter, så som Kina, US og EU (og stor kapitalen for den sags skyld) i sted for at pleje danske muligheder og interesser. Måske er det ikke bare danske politiker som vil dække deres egen røv. Måske er i oppe mod noget stort her. Bare en tanke!

  • 2
  • 4

@John Johansen

Ligesom hverken politikere eller embedsværket fatter, hvorledes befolkningen fungerer.
- Det repræsentative demokrati, er slet ikke et demokrati. Fordi det ledes af eliten.
Hvis de ikke er del af eliten, fra starten, bliver de det kva medlemskabet af folketinget, eller, med sikkerhed via et job som minister.
Uanset partifarver (næsten) vil man herefter være medlem af eliten!
- Hvem forsvarer så de svagestes forhold???

Jeg er langt hen ad vejen enig, men lad os lige blive enige om at de danske amatør raketbyggere ikke er de svageste. Raketbygning er kendetegnede af folk med masser af overskud, der er ikke mange psykisk syge, hjemløse, stofmisbrugere eller ensomme blandt CS' medlemmer.
Det vil være trist hvis dansk amatør raketbygning slutter, men Kristian Elof, Foldager og Co skal nok klare sig uden "raket"

  • 5
  • 1

Det ligner forslaget mest af alt. Parret med regulær dovenskab og en automa-angst-reaktion fra embedsmændenes side.

At de har den flabethed at sidde og strikke sådan et lovforslag sammen bag egne lukkede døre og først efterfølgende åbne for muligheden, at kompetente interessenter, end ikke direkte adresseret, kan vurdere og komme med indsigelser, er direkte uopdragent.

Magen til arrogance skal man lede længe efter.

Desværre tror jeg ikke de ser problematikken og der hersker tilsyneladende den interne holdning på de bonede gulve, at innovation af enhver slags, kun skal være lade sig gørligt i regi af storindustrien.
For fantasiløse reguleringsfanatikere er det tilsyneladende enormt svært at forestille sig, at man helt selvstændigt bliver grebet af gode ideer og entusiasme og omsiggribende virketrang.

Der er ikke én eneste af embedsmændende og heller ikke ministeren, som har at sig ned med en kop kaffe i hånden og tænk "Hvis JEG nu skulle starte noget...", da deres automatreaktion er, at så vil de rende til ESA/Rumfartsorienteret storfirma, fremfor en selvstændig indgangvinkel.

  • 9
  • 0

At det sikkert har kostet mere, at komme op med det lovforslag, end folk har betalt til at støtte danske raket foreninger ...

  • 4
  • 0

Her i weekenden tog vi CS' lobbymaskine ned fra øverste hylde i pallereolen ude på Refshaleøen, støvede den af, skiftede olie på den og startede den op.

CS' lobbymaskine accelererede hastigt op i omdrejninger i løbet af weekenden og er pt. ved at rulle sine fangarme ud til fuld længde, så de kan nå helt ind i de inderste kontorer rundt om i det danske bureaukratisk-politiske land.

Der vil CS' lobbymaskine så udøve sin kunst udi at viske, forklare og påvirke.

CS' lobbymaskine kører på pulverkaffe og citronmåner, så vi har flere CS medlemmer i fast turnus til at holde den velforsynet og glad, så den kan yde sit maksimale de næste måneder.

  • 11
  • 0