Raket-Thomas tog en svær beslutning: “Vidste godt, at Nexø ikke ville flyve perfekt”
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Raket-Thomas tog en svær beslutning: “Vidste godt, at Nexø ikke ville flyve perfekt”

Stemningen var intens i Mission Control, hvor en abort var tæt på. Illustration: Copenhagen Suborbitals

»Skal vi abortere missionen?«.

Sådan lød Thomas Pedersens spørgsmål til sin eneste makker, Peter Scott, i det varme styrehus på raketbyggernes skib Vostok. Klokken var lige omkring 16 den 23. juli, hvor raketforeningen Copenhagen Suborbitals forsøgte at sende raketten Nexø 1 op i en højde af otte kilometer fra en blikstille Østersø.

Men allerede inden opsendelsen vidste de to mænd i styrehuset udmærket, at raketten aldrig ville nå så højt. Den korte forklaring er, at en ventil i ilt-tanken ikke vil åbne tilstrækkeligt. Problemet gjorde det umuligt for raketbyggerne at hælde den rette mængde brændstof på raketten. De sidste minutter hældte de simpelthen brændstof på i blinde. Den lange forklaring kan læses i deres eget blogindlæg her.

»Jeg vidste jo godt, at motoren ikke ville virke ordentligt, og der var masser af tanker, som fløj gennem hovedet på mig. Min største frygt var, at en abort af missionen ville betyde, at vi ikke ville komme til at flyve en raket i år. Det ville være katastrofalt, og derfor spurgte jeg Scott, om vi skulle abortere.«

Svaret fra Scott var klart:

»Du er flight, så det er din beslutning«.

Læs også: Gense Nexø-rakettens opsendelse og fald på ny video

Men beslutningen var ikke let. På det tidspunkt var hele situationen yderst tilspidset. Omkring de to mænd i styrehuset flaksede CS-folk rundt som fluer for at skabe forbindelse til fastlandet, så danskerne kunne følge med hjemme i stuerne. Hele tiden fejlede forbindelsen. Tiden var også ved at rinde ud for, hvor længe luftrummet over Østersøen kunne holdes lukket, og Marinehjemmeværnet havde hele tiden nye problemer med at holde skibe ude af området. Imens bankede sommersolen mod Nexø-rakettens ilttank, så trykket steg og steg.

»Jeg tænkte rigtig meget på, at vi havde bragt hele det cirkus herud med 40 mand og en masse skibe. Hvis jeg aborterede, så skulle vi allesammen tage hjem. Vi kunne ikke affyre dagen efter. Marinehjemmeværnet havde andre opgaver, og vi ville også være nødt til at tage raketten på værksted, finde fejlen, udtænke et nyt system, lave test, og bringe hele cirkusset herover igen. At drage hjem med en raket stående på rampen ville være så demotiverende.«

»Jeg tvivlede på, at vi ville få opsendt noget i år, hvis vi aborterede, og vi havde brug for den opsendelse, fordi vi intet opsendte i 2014 og 2015. Så jeg valgte at gå videre,« fortæller Thomas Pedersen.

I dag, lidt over en uge efter opsendelsen, er Thomas Pedersen tilfreds med den beslutning, selvom Nexø 1 kun fløj 1.514 meter op i luften.

Hellere en ramponeret raket end ingen opsendelse

»Jeg havde ikke regnet med, at motoren performede så dårligt. Men havde jeg vidst det, så kan det meget vel være, at jeg havde truffet samme beslutning. I CS er der glæde over opsendelsen, og det er en stor motivation at have den med hjem, selvom den er ramponeret,« lyder det.

Læs også: Nexø 1 Guidance Navigation & Control

»Vi har lært virkelig meget, og mindst halvdelen af folkene i år havde aldrig været med til en opsendelse før. Den erfaring har de nu, og det gør alt nemmere næste gang,« siger Thomas Pedersen.

Test af kæmpe-motor kan ske i foråret

Nu begynder CS langsomt at se frem mod næste års opsendelse af Nexø 2, der kommer med et nyt trykreguleringssystem og ændringen af tankningen. Men over de næste måneder begynder for alvor arbejdet med design af den store motor på 100 kN, der er begyndelsen til den motor, som skal sidde i den store rumraket Spica.

»Jeg tror, det er realistisk, at vi kan begynde de første test i foråret,« siger Thomas Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi bliver nødt til at arbejde parallelt. Vi kan simpelthen ikke nå de mål vi gerne vil hvis alt stopper indtil Nexø 2. Der kommer til at ske en sideløbende udvikling af ny motor og så at få Nexø 2 færdig og gennemtestet. Sådan må det være.

/Morten

  • 15
  • 3

Det eneste reelle nederlag var at faldskærmen ikke kom ud.

Idet man dog skal huske, at raketnæsen aldrig modtog besked om at hoppe af.

Den kom ikke af automatisk, pga. den nævnte ventilfejl og deraf følgende usædvanlig motorydelse, som computeren opfattede som sensorfejl. Derfor benyttede den en tabel fra en statisk motortest og mente, at motoren stadig var i gang.

Og næsen kom ikke af manuelt, pga. en fejl i mission control panelet. Begge fejl var der testet for inden opsendelsen. Faldskærms-ladning og -mekanisme blev manuelt udløst, men desværre inde i raketten.

  • 9
  • 0

Morten, jeg er nu mere bekymret for økonomien, hvis i begynder at kaste en masse midler i udvikling og test af BMP100, og så må erkende at i ikke har råd til at opsende Nexø 2, har i et Cath 22 problem.
Få modificeret Nexø 2 og lav et tidligt forårs skud med efterfølgende test af BMP100 hen over sommer og efterår,og lave et skud med BMP 100 sommer 2018

  • 2
  • 3

Udmeldingen om BMP100 finder jeg ret vigtig, fordi det synliggør, at projektet har en større vision, som man tager alvorlig. Nexø-raketterne er spændende, men BMP100 er udtryk for, at målet stadig er en stor bemandet rumraket. Hvis vi som tilskuere kun havde udsigt til årevis med Nexø-opsendelser, så kunne man - groft sagt - ligeså godt følge andre mindre amatør-raketklubber i Europa og USA. Men BMP100 gør forskellen.

  • 14
  • 1

Min holdning: videre mod endemålet, så snart det er forsvarligt.

Jeg gav mig ikke til kende den gang. Men jeg kunne ikke undertrykke en vis irritation over f.eks. den videreudvikling der er lagt i fremstillingsprocesserne af BPM5 tidligere i år. "Hvad skal det til for? Er de landet i den lomme af uambisiøsitet som Hr. Madsen forudsagde?" Jeg må indrømme at jeg overvejede en omfordeling af de midler jeg hver måned donerer til forskellige foretagener, hvoraf CS modtager broderparten.

Men med den (99%?) vellykkedede opsendelse, og melding om at i så småt bevæger jer mod den store, kan i godt regne med nogle kr herfra et stykke tid endnu.

  • 8
  • 0

Tommy Johansson:

... og så må erkende at i ikke har råd til at opsende Nexø 2, har i et Cath 22 problem.

Sådan styrer vi ikke. Og selve designfasen af BPM-100 koster ikke noget videre.

Men når først bygning og eksperimenter med Den store Motor begynder, må vi håbe på flere støtter, hvis projektet skal blive muligt.

  • 10
  • 2

Spild ikke tid på "Jan" - hvis jeg ikke tager meget fejl, er han endnu en reinkarnation af vores gamle "ven" Dan Frederiksen"

  • 7
  • 1

Jeg vil gerne lige huske at applaudere Thomas for at tage en svær beslutning under stort tidspres velvidende at han temmelig sikkert ville stå i modtager enden af en masse kritik for den - godt gået.

Også en rose til Scott for at respektere organiseringen under launch.

Godt gået CS - næste gang bliver spændende.

Bjørn

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten