Raket-Madsen trækker sig: CS kom først til mølle og må skyde raketten af først
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Raket-Madsen trækker sig: CS kom først til mølle og må skyde raketten af først

Opdateret klokken 14:45

Skænderierne mellem de to raketbyggere på Refshaleøen, Copenhagen Suborbitals (CS) og Raket-Madsens Rumlaboratorium (RML) har den seneste uge tid raset, fordi de ikke kunne blive enige om, hvem der skulle opsende raketter først – i slutningen af august og begyndelsen af september.

Nu har Peter Madsen fra RML meddelt i et blogindlæg sent onsdag aften, at CS har førsteret til raketopsendelse.

Søfartsstyrelsen og Forsvaret har godkendt begges raketopsendelser sejlads-sikkerhedsmæssigt og lånt havområdet ES D139 ud for Nexø til dem i samme weekender. Og så er det op til dem selv at beslutte sig for fordelingen.

Det kom tilsyneladende som en overraskelse for begge raketaktører, at den anden også planlagde raketopsendelse i de samme weekender. For en raketopsendelse tager lang tid, og samtidig er man afhængig af godt vejr. Og hvem havde så førsteret, når nu myndighederne ikke vil blande sig i det?

CS trak sig først – nu trækker Peter Madsen sig

I mandags meddelte CS, at de ikke vil være i Nexø samtidig med Peter Madsen, fordi det kunne ’forplumre’ historien om, hvad CS er. Samtidig kunne en eventuel opsendelse samme dag risikere at ødelægge opsendelsen eller indsamling af data omkring raketopsendelsen, så mange timers arbejde ville gå tabt.

Læs også: Raketmadsen efter raketstrid: Vi bruger området i Østersøen

Peter Madsen tolkede den melding, som om at han dermed kunne råde over havområdet og sende sine to identiske raketter op, når han ville. Men det skabte en vældig debat. Og i aftes overlod Peter Madsen altså opsendelsesområdet til CS.

»Så jeg vælger, efter at have overvejet det grundigt, at vi først opsender, når CS har opsendt. Dermed respekterer vi både argumentet om ’først til mølle’ og argumentet om ’stil dig bagest i køen’, og det må så være hævet over enhver tvivl, at jeg ikke chikanerer CS i denne sammenhæng,« skriver Peter Madsen.

Først til mølle

Først til mølle-princippet skyldes, at CS søgte om adgang til havområdet den 21. juni, mens Raket-Madsens Rumlaboratoriums ansøgning først er modtaget den 3. august 2017. Det fremgår af Efterretninger for Søfarende under Søfartsstyrelsen.

Læs også: Raket-dobbeltbooking: Begge aktører har fået ’grønt’ lys til opsendelse samme dag

Begge parter har dog i flere måneder haft kontakt med Søfartsstyrelsen, der har bedt om uddybende oplysninger omkring raketterne og opsendelsesmetoderne for at kunne vurdere sejladssikkerheden. Og de fik begge grønt lys samme dag i sidste uge.

I en kommentar til Ingeniøren uddyber Peter Madsen sin beslutning

»I første omgang tænkte jeg, at hvis de ikke vil skyde de to datoer (26.-27. august og 2.-3. september, red.), så gør vi det. Da jeg så så den ophedede debat, gjorde det indtryk på mig. Og så tænkte jeg, at det jo ikke skal hedde sig, at jeg chikanerer CS ved at lægge mig i vejen. Så derfor valgte jeg at sige, at CS opsender deres raket. Og når vi har set det ske, prøver vi,« siger Peter Madsen.

Få weekender til rådighed

Udfordringen med raketopsendelserne er, at der ikke er så mange weekender at trække på i eftersommeren. For i midten af september begynder en stor Nato-øvelse i Østersøen, og så er havområdet reserveret til militært øvelsesområde.

Læs også: Danske raketbyggere i dobbeltbooking: Hvem skal skyde først?

Samtidig er raketopsendelserne afhængige af godt vejr, f.eks. skal der helst ikke være højere bølger end en halv meter. Men det tager Peter Madsen med sindsro, forklarer han:

»Det koster os ikke opsendelserne, for på et eller andet tidspunkt har CS fået opsendt Nexø II, og så har vi bare haft god tid til at blive færdige, og vi fortsætter bare vores arbejde. Vi vil meget gerne ud og opsende, og vi vil også gerne gøre det, inden året går på hæld. Men skulle det ikke ske, kommer der en ny båd med bananer. Vi går jo ikke ind i atomvinteren efter det her. Det tager vi stille og roligt.«

Ikke hørt fra CS

Peter Madsen lægger i sin blog i øvrigt op til, at det kunne være godt, hvis parterne aftalte fremover at ansøge om opsendelser i forskellige weekender, så problemet ikke opstår igen.

Ingeniøren har også bedt om en kommentar fra Copenhagen Suborbitals. De har svaret, at de ikke har nogen kommentarer.

Dejlig let for RML aps at trække sig når marinehjemmeværnet lige har meldt at de ikke kan støtte nogen af holdene med et fartøj de bemeldte dage ;)

  • 18
  • 11

Jeg er lidt usikker på, hvorfor ing.dk bruger spalteplads og energi på denne "konflikt". Disse artikler minder mig allermest om Reality TV, hvor det er konflikten, der er hovedemnet (læs: underholdningen) og ikke de resultater, som hver organisation forsøger at nå frem til.

Det eneste, der er fagligt relevant for læserne er raketopsendelserne. Alt det andet kan fint afholdes i blogosfæren, hvor hver lejr så kan komme med sine udmeldinger og lege børnehave i en uges tid.

  • 25
  • 9

Der er intet til hinder for, at CS og Raket-Madsen opsender raketter uden hjælp fra Det Bornholmske Hjemmeværn. Det er en hjælp, hjemmeværnet tilbyder, hvis det ikke er kaldt ud til andre opgaver eller selv har planer.

Ingeniøren talte med chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn i tirsdags, Holger Fuglsang-Damgaard, om raketopsendelserne, og han forklarede følgende:

'Vi går ind og ligestiller CS og Raket-Madsen. Vi gør ikke forskel på dem. Vi laver nogle øvelser i den weekend og støtter dem med håndhævelsen af området. Men vi har intet med det tekniske eller opsendelsen at gøre som sådan.

Det er en støtteopgave, som vores folk får meget ud af. Men kommer der en opgave, der har højere prioritet, sejler vi til det'.

Både CS og RML har pligt til selv at have radar om bord, så de kan advare andre skibe, der nærmer som området. Ligesom det står i Efterretninger for Søfarende, som skibe har pligt til at orientere sig om i de områder, de sejler igennem.

Når raketaktører ønsker hjælp fra hjemmeværnet, er det fordi det letter opsendelsen - og det har lidt mere autoritet, når hjemmeværnets skib kalder andre skibe op på radioen og siger, at de skal se at komme væk fra området.

Hjemmeværnet havde oprindeligt sat de to weekender 26.-27. august og 2.-3. september af til, men har trukket sig fra den første. Og umiddelbart har hjemmeværnet ikke mulighed for at deltage den 9.-10. september, hvor man selv har planlagt et uddannelsestogt, inden skibet skal på værft.

  • 18
  • 10