Raket-Madsen er smidt ud af sin egen ubåd
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Raket-Madsen er smidt ud af sin egen ubåd

Nautilus umiddelbart før afsejling mod Bornholm. Illustration: Mathias Vejerslev

Konstruktøren bag den kendte danske ubåd Nautilus, Peter Madsen, er nu blevet forbudt adgang til den ubåd, han selv står bag, og er blevet smidt ud af ubådsforeningen UC3 Nautilus.

Med eksklusionen er fremtiden for ubåden også usikker, da arbejdsgruppen på omkring 15 mennesker i høj grad har mistet motivationen og er desillusionerede, lyder det fra formanden Jacob Larsen, der også har udsendt en pressemeddelelse om situationen.

»Vi startede jo på en stor kærlighed til ubåden og en drøm om at sejle havene tynde, men folks drømme er bristede,« siger han.

Udsmidningen er kulminationen på flere ugers strid om retten til at eje ubåden. Nautilus blev oprindelig bygget af Peter Madsen i tæt samarbejde med især tømreren Jens Falkenberg, gørtleren Claus Nørregaard og værkfører Peter Blazejewicz.

Nautilus blev bygget i riggerhallen på Refshaleøen, blev søsat den 3. maj 2008 og har siden været en del af raketforeningen Copenhagen Suborbitals (CS), som blev startet af Peter Madsen og Kristian von Bengtson. Men efter bruddet mellem Peter Madsen og CS i sommeren 2014 blev Nautilus udskilt i sin egen forening, hvor det på en generalforsamling 19. marts 2014 blev vedtaget af 37 medlemmer, herunder Peter Madsen, at ubådsforeningen var ejer af ubåden. Peter Madsen blev udnævnt til æresmedlem.

I de seneste uger er spændinger alligevel opstået i forbindelse med, at ubådsforeningen undersøgte mulighederne for at tegne en ansvarsforsikring på ubåden, hvilket kræver et formaliseret ejerskab, oplyser ubådsforeningen.

I den forbindelse mener Peter Madsen, at raketforeningen CS aldrig har været ejer af Nautilus, og at ubådsforeningen derfor heller ikke kan være det.

Ifølge Peter Madsen er han selv den retmæssige ejer af Nautilus. Han overvejer ifølge et brev til Jacob Larsen at tage sagen i retten og ønsker Nautilus flyttet væk fra raketforeningens områder på Rejshaleøen, hvor den i dag står bag et hegn.

Ifølge Peter Madsen sker udsmidningen umiddelbart efter, at han har bedt om, 'at få en aftale om brugsret, som var uafhængig af at være medlem af en foreningen,' skriver han på sin blog

'At jeg skulle have en sådan særaftale, begrundede jeg med, at jeg i sin tid byggede undervandsbåden og siden har bekostet materialer til ombygning og sandblæsning/maling af professionelle,' skriver Peter Madsen på sin blog på Raketmadsen.dk.

Han har også omtalt bruddet på sin blog her på Ing.dk.

Læs også: Overlever du bare eller LEVER du - er du gærcelle eller Menneske ?

Skilsmisse rammer ubåden

Stridens kerne er skilsmissesituationen mellem raketforening CS og Peter Madsen (i dag Raketmadsens Rumlaboratorium), hvor parterne har været rygende uenige om, hvilke ejendele Peter Madsen havde krav på. Og selv om ubådsforeningen har forsøgt at holde sig i ly af kugleregnen, så bliver den blandt andet trukket ind i konflikten, fordi en del af medlemmerne i ubådsforeningen også er medlemmer i CS.

»Vi er så ærgerlige over, at vi hele tiden bliver blandet ind i konflikten mellem raketforeningerne. Vi havde håbet, at problemet var løst ved at udskille Nautilus i sin egen forening,« siger Jacob Larsen, der nu kalder ubådens fremtid for usikker.

»Vi står egentlig med en økonomi, der hviler udmærket i sig selv, og en arbejdsindsats, der gør det muligt at sejle ubåd om et år. Men lige nu er folk desillusionerede,« gentager han.

Det har ikke været muligt at fange Peter Madsen for en kommentar ud over, hvad han har skrevet på sine blogs.

Se det første dyk med Nautilus

Kort om Nautilus:

  • Byggeriet af Nautilus med en længde på 20 meter og en vægt på 33 ton begynder i riggerhallen på B&W i 2005, umiddelbart efter at Peter Madsen og gørtleren Claus Nørregaard havde bygget ubåden Kraka.
  • Nautilus bliver bygget ud fra et 10 meter langt jerntårn fra en fabrik, der producerer tårne til vindmøller.
  • Peter Madsen er den tydelige skipper på projektet, der involverer omkring 20 mennesker.
  • Nautilus bliver søsat den 3. maj 2008 under stor festivitas arrangeret af kunstnerskibet Illutron. Ubåden bliver søsat uden mekanik til at dykke eller til fremdrift. I stedet bliver den slæbt til Sydhavnen, hvor Peter Madsen bor på den fra 2008 til 2010 og arbejder intenst på at gøre den sejlklar.
  • I august 2008 får Nautilus installeret sin dieselmotor og sit styresystem og tager på sin første sejltur med folk fra Søværnet og Frømandskorpset.
  • To måneder efter dykker Nautilus for første gang med journalister fra Danmark og National Geographic ombord.
  • Nautilus første opgave bliver at begrave Peter Madsens første ubåd Freya.
  • I foråret 2009 får Nautilus et velfungerende snorkelsystem, og i 2010 får Nautilus elektrisk fremdrift, så den kan sejle neddykket.
  • I sensommeren 2010 skubber Nautilus den flydende affyringsplatform Sputnik - med raketten Heat1X på - frem gennem bølgerne til Bornholm, hvor Copenhagen Suborbitals første forsøg på en opsendelse finder sted.
    Kilde: Bogen: Raket-Madsen - Danmarks gør-det-selv astronaut

Se trailer for filmen 'Min helt egen ubåd'

Fakta om Nautilus

Maximal hastighed: 9 knob
Maximalt besætning: 8 mand
Længde: 17,76 m
Bredde: 2 m
Akkumulatorerne vejer alene: 1,5 tons
Ubådens samlede vægt: 33 tons

Jeg forstår ikke rigtig det der med, at der oprettes foreninger, som så smider dem ud, der er hele grundlaget for foreningen. Uden Peter Madsen - ingen ubåd. Hvordan kan man så synes at have ejerskab over det?

Han er sikkert ikke nem at omgås, men så lad være - eller byg jeres egen u-båd eller raket eller hvad det nu er.

  • 22
  • 13

Var du ikke blevet smidt ud fra ing.dk Glenn - p.g.a. dårlig (læs: Aldeles uacceptabel) debatstil?
Og er du nu kommet krybende tilbage?

tsk tsk - - - ;o))

  • 9
  • 5

det ligner snart en børnehave , hvor formålet viger for magtbegær . Ingen motor kører uden krumtap................

  • 11
  • 2

Hatten af for raket-Madsen og hans superspændende initiativer.

Han har noget mange andre ikke har.

Til gengæld kræves en anden type vedholdenhed og accept af andre vilkår herunder bureaukrati i en driftsfase, og ikke mindst væsentligt mindre fantasi og udviklingsiver og -evne.

  • 14
  • 1

Jeg forstår ikke hvorfor Peter har problemer med at foreningen står som ejer af ubåden.
Peter må jo af "historiske" årsager ikke eje noget, det det har vel hele tiden været foreningen der ejede ubåden.

  • 20
  • 0

Hvis der skal være juridisk hold i ejerskabet, så skal 'herligheden' anmeldes til skibsregistret. Dette sker almindeligvis ved at byggeværftet indsender et Bilbrev, som dokumentation for bygning og ejerskab. Men det er jo ikke særlig interessant så længe begge arme er oppe og alle er glade. ;-)

  • 2
  • 1

Det er heller ikke det jeg skriver. Men hvis det kommer til en retstvist, hvem kan så bevise et ejerskab ? Det er lidt ligesom et papirløst ægteskab. Sålænge det går godt er der ingen problemer !
( NB: -har ikke kendskab til hverken 'Madsen-sagen' eller papirløst ægteskab ;-)

  • 3
  • 0

@Christian
Der er ikke nogen der har taget "credit" fra Peter Madsen i forbindelse med designet og konstruktionen af Nautilus. Vi gjorde ham jo netop til æresmedlem i foreningen som anerkendelse for det store arbejde med design, konstruktion, og anskaffelse af sponsorer og kapital til bygge og renoveringsprojektet. Så det er der ikke nogen der sætter spørgsmåltegn ved.

Mht. tilsagn om foreningen ejer ubåden så se kommentaren ovenover fra Kurt Christensen.

Martin
Ubådsforeningen

  • 15
  • 0

Sådan som jeg læser ovenstående, her på sikker afstand (i Beijing), så har Peter Madsen været den store idemand og inspirator bag udbådsprojektet, som han aldrig har kunnet klare alene, men som har været og er afhængig af en masse menneskers frivillige indsats. Derfor giver det, for mig, mening at ejerskabet ligger hos en forening af alle disse frivillige. Men nu mener Peter Madsen så at det er ham der alene er ejer af hele projektet – det er vel at blæse og have mel i munden, uanset om han har ret juridisk eller ej!

Det er vel med dette projekt som med så meget andre foreninger/ firmaer/mm, at det er store personligheder der kan inspirere, der skal til for at sætte det hele i gang, men når det kommer til det lange seje træk med at drive det videre så kræver det helt andre (og mere kedelige) kompetencer.

Så Peter Madsen er hverken den første eller den sidste, der enten er blevet sparket ud af siget eget projekt eller som har været den der endte med at ligge det hele i graven igen.

  • 14
  • 0

Sådan som jeg læser ovenstående, her på sikker afstand (i Beijing), så har Peter Madsen været den store idemand og inspirator bag udbådsprojektet, som han aldrig har kunnet klare alene, men som har været og er afhængig af en masse menneskers frivillige indsats. Derfor giver det, for mig, mening at ejerskabet ligger hos en forening af alle disse frivillige. Men nu mener Peter Madsen så at det er ham der alene er ejer af hele projektet – det er vel at blæse og have mel i munden, uanset om han har ret juridisk eller ej!

Sådan som jeg har læst det har han selv bygget den sammen med to venner. Foreningen er noget der er kommet til langt senere, med formål at renovere den og holde den i live, hvilket de endnu ikke har formået. Jeg kender ikke alle detaljerne, men jeg kender hvordan den slags foreninger ofte fungerer, og ja - det er ikke usædvanligt, at de smider stifter ud, for ellers er det umuligt at få bureaukratiet til at vokse uendeligt. Det er ganske normalt i startup firmaer også. Det gør det ikke nødvendigvis mere rigtigt efter min mening, men det finder de jo nok ud af.

  • 2
  • 11

@Christian
Der er flere måder at læse ting på, afhængig af ens verdensbillede.
Vi har nu ingen planer om at lade bureaukratiet vokse, vi har bare forsøgt at få ordnede forhold omkring ejerskabet og ansvaret. Vi vil jo gerne have båden forsikret og det kræver et specificeret ejerskab.
Gennem de 3½ år vi har arbejdet på at renovere og forbedre Nautilus har Peter ofte og gentagende fortalt at CS ejede Nautilus og at det i hvertfald ikke var ham der var ejer, hvordan kan vi så opfatte det anderledes?
Da bølgerne gik højt i CS for et års tid siden, oprettede vi så ubådsforeningen, bl.a. på initiativ fra Peter, for at få Nautilus ud af CS og derefter bære ejerskabet af Nautilus. Det er hele fundamentet for Ubådsforeningen UC3 Nautilus.
Ole Dahl skriver i en kommentar højere oppe at der kun kan være en konge… Ja i et enevælde eller diktatur, men det her er en almennyttig forening med det demokrati og vedtægter det medfører. Derfor er det sådan at hvis et medlem modarbejder foreningen og dens formål, så kan man ikke være medlem af foreningen længere.
Hvad der skal ske med foreningen og ubåden nu, er helt op til generalforsamlingen på onsdag.

Jesper
Ubådsforeningen

  • 20
  • 1

Men mine fingre har svært ved at ramme tasterne rigtigt, da jeg ryster.

Men jeg kræver ikke noget ejerskab til Nautilus.

Jeg vil gerne have adgang til fartøjet.

Jeg har bygget hende, og brugt alt hvad jeg kunne skaffe til at gøre det med.

Kunne jeg eventuelt please får lov til at have adgang til Nautilus ?

Altså her fra og frem.

Længere er den ikke.

Peter Madsen

  • 9
  • 15

Kunne jeg eventuelt please får lov til at have adgang til Nautilus

Det har foreningen så rigeligt dokumenteret, at du hele tiden har været tilbudt.

Du skylder foreningen UC3Nautilus en undskyldning for enten have løjet i din seneste blog eller løjet og news-speaket i dine historiske blogge.
Hvilke af dem talte du usandt i?

Du skylder også CS en undskyldning for at bringe dem ind i en strid som de ikke har noget med at gøre, og at erklære dem tilintetgørelseskrig.

Jeg fatter simpelthen ikke at Ingeniøren kan tillade at du opfører dig sådan overfor andre af deres bloggere.

Drop dit barnlige flæberi og løs tingene som enhver anden voksen ville gøre - ved dialog mand til mand i stedet for at true på en blog og piske en stemning op med løgne og usandheder.

Det er usmageligt.

  • 20
  • 6

Hvad med at stoppe bloggen ?

Var det ikke noget ?

Ville det glæde dig ?

( nu skriver du jo 99 % af dine indlæg på min blog, så jeg er lidt i tvivl om hvad du synes - men var det noget ? )

Peter Madsen

  • 4
  • 12

Hvad med at stoppe bloggen ?


Hvis du bruger bloggen til at love tilintetgørelseskrig og lodret lyve overfor læserne, så ja.
Hvis du bruger bloggen til at inspirere og skrive fremadskuende, så nej.

Du svarede ikke på mine spørgsmål. Var det løgn og news-speak da du sagde at Nautilus var ejet af foreningen, eller er det løgn når du senest har påstået at den ikke er ejet af foreningen?
Begge dine udsagn kan ikke være sande.

Var det løgn da du påstod at du er blevet nægtet adgang til Nautilus?

Var det løgn da du påstod at det var CS' skyld?

Hvornår undskylder du over at have lovet tilintetgørelseskrig overfor en forening der intet har med denne sag at gøre?

Hvornår undskylder du over at have løjet om ejerskabet?

  • 16
  • 5

Selvom vi i Danmark bryster os af at være ihh så innovative, så kikser det altså stadig med at bruge innovation (nytænkning) i dagligdagen.
Der er næppe tvivl om at Peter Madsen kan noget som kun ganske få andre magter.
Derfor bør interesserede samarbejdspartnerer til Peter, sørge for at skabe de rammer han fungere bedst under - og så i øvrigt få juraen på plads FØR det går galt.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i både Peters og hans samarbejdspartneres frustrationer, og det er f..... synd og skam at hans drive ikke bliver brugt optimalt.

Hvis alle kunne finde ud af at sætte bygningen af en privat ubåd eller en raket på skinner, så var der masser af mennesker der gjorde sådan noget.
Men pudsigt nok har vi kun een i Danmark med de evner - selvfølgelig kan han ikke gøre det selv, men alene med hans enorme drive kommer projektet rigtig langt, derfor bør hans indsats ikke underkendes!

Mvh. Lars

  • 4
  • 5

Gu er der ej kun en I danmark med de evner.................

Han havde en droem og gjorde noget ved det... og det er respect vaerd... Men vi er sgu mange andre der har har gjort lignende!!!!
Og uden at nedgoere andre I blogs naar situationer spidsede til..

Saa respekt for initiativet - ikke for det offentlige piveri

  • 6
  • 2

att. Lars Christensen

Hvis alle kunne finde ud af at sætte bygningen af en privat ubåd eller en raket på skinner, så var der masser af mennesker der gjorde sådan noget.


Ja, du siger det så smukt. Manden har jo fortjent, at de kongelige tager sig af ham. Noget med Kors og Stjerner på skulle i første omgang være en trøstpille. Kongesangen burde tilpasses ham: "Kunstingeniør Peter Madsen sad på højen mast i røg og damp..osv". Danmarks Kunst-Peter vil sikkert kunne akceptere sangen fra en båndoptager, ledsaget af Orgelmusik via højtaler, når hans håndformede dampkringler fremtidig sendes op i universet. Naturligvis møder vi den slags begavelser ganske sjældent. Og dog. Besøg nogle manisk depressive i de lukkede afdelinger.

  • 7
  • 6

Man kan have nok så mange tilsagn og formodninger, hvis man ikke har en kvittering eller en kontrakt så ejer man ikke noget. Så kontant er virkeligheden i Danmark. At man går i gang med at renovere noget man ikke ejer gør ikke en til ejer.

  • 1
  • 6

den gaar 2 veje! Hvor er hr Madsens ejerbevis?
fartoejet er netop ikke registreret saa strengt taget er moede referater fra foreningen nok eneste documentation for ejerskabet

  • 8
  • 1

Det er naturligvis flot at enkelt-personer kan bygge en U-båd, men reelt er det for utrygt at private eller foreninger kan sejle med neddykkede U-både i dansk farvand, hvorfor sådanne skibe naturligvis kun skal kunne sejle i overfladen, eller kablet til et overfladeskib eller allerbedst slet ikke sejle, men evt. bruges som husbåd!
Diskussionen internt i foreningen har til gengæld ikke megen relevans for debatten i Ingeniøren - efter min mening.

  • 1
  • 16

Hvis Peter ejede ubåden, så var der nok nogle der ville have gjort retslige krav i den for længe siden, men det kan være at det kommer nu.

  • 3
  • 0