Raffineret græs kan være landbrugets kvælstof-redning

Illustration: Arla

Ved at dyrke græs som raffineres til proteinrig svinefoder og fiberrig kvægfoder, kan vi sænke kvælstofudledningen fra landbruget drastisk.

Forskere har længe anbefalet at dyrke de flerårige græsser, der holder på CO2 og kvælstof, i stedet for enårige afgrøder som korn og majs.

Nu er det således også ved at blive en konkurrencedygtig løsning, lyder det i en ny rapport lavet af Center for Bioøkonomi på Aarhus Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs også: Græs, muslinger, insekter og tang: Dyrenes proteiner skal ikke længere importeres

De har undersøgt marker i oplandet til Limfjorden og konkluderer, at det er teknisk muligt at nå målsætningen om betydelig kvælstofreduktion i området ved at skifte nuværende afgrøder ud med græs eller energipil. I nogle tilfælde er der endda mulighed for økonomisk fortjeneste.

»Rapporten viser, at der er muligheder for en produktion, der både tilgodeser miljøet, klimaet og pengepungen. Vi er der ikke endnu, men resultaterne er meget lovende, og viser tydeligt, at vi med nye løsninger kan komme i mål med at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, uden at landbruget behøver at producere mindre,« siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet.

Økologi betaler sig

Konkret har forskerne fra Aarhus Universitet undersøgt mulighederne for at sænke udvaskningen af nitrat fra et landbrugsareal på 169.000 hektar, der ligger i oplandet til Limfjorden.

Her mangler regeringen at sænke udledningen til kysten med 977 tons N/år for at nå målsætningen i Vandområdeplanen 2015-2021.

Det kan lade sig gøre – viser undersøgelsen – ved at omlægge mellem 25 og 35 procent af arealet til biomasseproduktion. Det vil sige enten energipil til kraftvarmeværker eller græs til foder og biogas.

I alt opstiller forskerne fire scenarier, hvor to af dem bygger på græsafgrøder, et på energipil og et på enårige afgrøder som i dag.

Læs også: Regeringen slår et slag for bedre udnyttelse af biomassen

For at udnytte græsset er det nødvendigt, at man bygger mellem 10 og 20 bioraffinaderier i området. Hver skal kunne aftage græsproduktionen fra 2.500 ha. Græsset kan så raffineres til fiberrig pulp og proteinrig væske til henholdsvis kvæg- og svinefoder.

Forskerne skriver i rapporten, at en løsning hvor man fokuserer på økologisk græsproduktion samlet set faktisk kan føre til en fortjeneste grundet prisen på økologisk soja. De to andre scenarier, konventionelt græs og energipil, forventes ligeledes at give overskud på nogle af de undersøgte marker.

Billedet bliver favorabelt på en endnu større andel af markerne, hvis man sammenligner med omkostningerne til øvrige kendte nitratreducerende virkemidler.

Dermed konkluderer forskerne, at omlægningen vil være ‘ganske konkurrencedygtig i oplandet til Limfjorden.’

Udover gevinsten på kvælstofkontoen vil omlægning til de flerårige afgrøder desuden medfører en årlig reduktion på mellem 0,5 og 3,5 ton CO2-ækvivalenter pr ha, mens pesticidforbruget til græs marker i gennemsnit ligger 40 gange lavere end til konventionel planteproduktion.

Teknologisk gennembrud

Forudsætningen for, at omlægningen giver økonomisk mening er, at man er blevet bedre til at pille protein ud af græsset. Det har forskere på Aarhus Universitet arbejdet på gennem flere år, og nu har de tilsyneladende nået en gylden tærskel.

»Nu er det lykkedes for vores ingeniører at få proteinkoncentrationen op på 50 pct. Vi forventer, at vores græsprotein dermed vil have lige så god foderværdi som sojaskrå. Det er meget afgørende for økonomien i projektet, at det er lykkedes,« fortæller Uffe Jørgensen, centerleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, til Jyllands-posten.

Beregningerne i den nye rapport bygger på ‘pilotprojekter til raffinering af græs’ og er således usikre, skriver forskerne. Derudover er der behov for en ‘fortsat teknisk udvikling af konceptet,’ mens logistikken for de nye anlæg også kræver yderligere arbejde.

Læs også: Forskere forener komælk med klimamål

Dog rummer teknologien også potentiale for at forbedre det økonomiske argument for græsdyrkning yderligere, hvis det lykkes at nå op på et endnu højere proteinudbytte.

Regeringen har ad flere omgange afsat midler til forskning og udvikling af bioraffineringssektoren og for nylig lanceret de en 'proteinhandlingsplan,' skriver de i pressemeddelelsen. Senest afsatte de i efteråret 25 mio. kroner til videreudvikling af bioraffinering.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er på ingen måde dækning for mellemoverskriften "Økologi betaler sig", når historien er denne: "Forskerne skriver i rapporten, at en løsning hvor man fokuserer på økologisk græsproduktion samlet set faktisk kan føre til en fortjeneste grundet prisen på økologisk soja".

I øvrigt er hele projektet forvredet i forhold til fakta: De vandområder, der omtales er fosforforurenede (spildevand). Men den foreslåede kur er begrænsning af kvælstofudledning gennem en ekstensivering af store landbrugsarealer. Regningen for mange års sjusket spildevandsrensning sendes altså til landbruget.

Hvad blev der af kravet om, at forureneren betaler?

  • 6
  • 8

Danske forskere arbejder intenst med at løse problemer i landbruget. Det er da udmærket, men man kunne ønske sig at samme forskere havde lidt mere indsigt i landbrugsforhold. Det er N-udvaskning og klimabelastning man sigter mod, desværre er begge disse områder belastet af usikre og forkerte regnemodeller. Måske er det udmærket at avle protein til erstatning af indkøbt protein i restprodukter fra olieplanter som feks. sojaskrå (ikke soja som mange skriver, soja er selve bønnerne), disse uspiselige produkter omdanner husdyrene til kvalitetsprodukter i den humane ernæring. Der er skam stor forskel i proteinets sammensætning i græsprodukter og i affaldsproduktet sojaskrå. Mange fodringsforsøg vist, at sojaskrå har en særdeles stor effekt på tilvæksten. Det skyldes bla. sammensætningen af aminosyrer i proteinet er gunstigt. Ingen ved endnu hvor godt proteinet fra græs er til dyrene, det kan kun omfattende fodringsforsøg vise. Indtil sådanne fodringsforsøg er afholdt, kan ingen forskere tale om der er nogen fremtid i denne teknik. Men den meget interessante teori skal naturligvis afprøves i forsøg.

Forskerne vil erstatte sojaskrå med danskavlet protein med henblik på bla. klimaeffekter ved transport af affaldsproduktet sojaskrå, men konsekvenserne bliver så, at man er henvist til at brænde et godt fodermiddel i hjemlandet, fordi det ikke kan anvendes i den humane ernæring. Der vil blive en del besejlinger uden returfragt. Sojaskrå har den effekt, at der spares korn til foder, der så i stedet kan anvendes i den humane ernæring.

Det var så 2 stk. af de sædvanlige regnefejl i diciplinen "klimaeffekter".

  • 5
  • 9

Forskerne vil erstatte sojaskrå med danskavlet protein med henblik på bla. klimaeffekter ved transport af affaldsproduktet sojaskrå, men konsekvenserne bliver så, at man er henvist til at brænde et godt fodermiddel i hjemlandet, fordi det ikke kan anvendes i den humane ernæring.

Per A. Hansen fremturer med sit vrøvl: Når han kalder soyaskrå for et affaldsprodukt, som brændes af i hjemlandet, lyver han groft. Se selv: https://en.wikipedia.org/wiki/Soy_protein "Soy protein is a protein that is isolated from soybean. It is made from soybean meal that has been dehulled and defatted. Dehulled and defatted soybeans are processed into three kinds of high protein commercial products: soy flour, concentrates, and isolates. Soy protein isolate has been used since 1959 in foods for its functional properties. Recently, soy protein popularity has increased due to its use in health food products, and many countries allow health claims for foods rich in soy protein. "

  • 7
  • 5

Per A. Hansen fremturer med sit vrøvl: Når han kalder soyaskrå for et affaldsprodukt, som brændes af i hjemlandet, lyver han groft. Se selv:

Søren Rosendal optræder ofte som landbrugsekspert, men har ikke som jeg nogen praktisk erfaring i emnet. Med et enkelt opslag i Wikipedia mener han at kunne bevise at jeg lyver, ikke bare lyver, men lyver grtoft. Som vanlig tager S. Rosendal altid fejl. Presningsresten fra sojaolieproduktionen kaldes for sojaskrå/sojakogaer, det anvendes ikke som fødemiddel, Rosendal bedes gå ned i fødevarehandelen og efterlyse dette produkt. Det findes ikke. SR undlader at fortælle, hvad man ellers kan bruge sojaskrå til. Men det sker ikke.

Sojaskråen kan ikke anvendes til ret meget, det kan bruges som brændsel, strøs på marken som gødning, men da det er et udmærket fodermiddel, er det naturligvis et led i økonomien ved fremstilling af sojabønner. Sørem i stedet for at injuriere mig, ville det være bedre, du satte dig en smule ind i sagen, ikke bare et udsøgt lille opkog af en beskrivelse, jeg havde da forventet en lidt bedre opslag i et emne, som jeg har eksamen i. Her er et par andre og lidt bedre beskrivelser. https://da.wikipedia.org/wiki/Sojab%C3%B8nne

Her står bla.: "Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu og yuba, men selvfølgelig også en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari)."

Sojabønner avles ikke primært til foder, men er et af klodens vigtigste fødemidler: https://shippingwatch.dk/Rederier/Toerlast...

https://da.wikipedia.org/wiki/Sojaolie

Søren har for travl med at stemple en forsvarer for dansk landbrug som løgner, men problemet er en for overfladisk kendskab til emnet.

Jeg fastholder mit indlæg, hvor der kun mangler at nævne, at restproduktet sojakager kan bare kan anvendes foder og brændsel, xdet kan også strøs ud som gødning.

  • 6
  • 2

Der er mange hvis'ser, så der skal forskes i mange år og helt på egen hånd fra AaU. Frøavlen har mange års avlarbejde, ja Dansk Frøavl er førrende i verden, så et samarbejde var da nærliggende i et lille land som i Danmark. Der er også flere års erfaring i foderudnyttelse ved Foulum og KFC. Danisco havde for mange år siden en produktion og ingredienser fra ærter.

Men det virker som om der ønskes sikkerhed for forskningsmidler, hvilket er nok så forståeligt. Men at der yderligere ønskes afsætningssikkerhed, ved direkte eller indirekte at tvinge landbruget til at bruge et uafprøvet produkt, er ikke gode tegn.

Planteavlmæssigt, har græsser et overfladisk rodnet vi i 2018 har set ulemperne af. I sommeren blev der ikke slået græs, så hvordan gik det landbruget? Enten blev græsset vandet, hvilket ikke var nogen ubetinget succes grundet varmestress, eller også kunne der knaps nok tages et slet hø med et meget lavt udbytte.

Kornafgrøder, har grundet et højere kvælstofniveau, givet mere protein. Alene det har reduceret importbehovet for soya. Det er derfor det regnestykke skal opgøres, om kunstig raffinering af græs er bedre end den naturlige. Særligt om det er et reelt alternativ, eller blot et spild af penge.

  • 3
  • 1

Jeg nævner bare eet eksempel fra artiklen: "Her mangler regeringen at sænke udledningen til kysten med 977 tons N/år for at nå målsætningen .....".

Enhver læser (med teknisk baggrund) tænker naturligvis: Er det meget eller lidt ? Er udledningen 9.770 tons, 97.700 tons eller måske 19.540 - altså en reduktion på 10%, 1% eller 50% ? Det får vi ikke at vide, og tallet 977 er derfor ABSOLUT NONSENSE. det er FUNDAMENTALT for at forstå sagens kerne.

Hvornår ......

  • 3
  • 0

Ved at dyrke græs som raffineres til proteinrig svinefoder og fiberrig kvægfoder, kan vi sænke kvælstofudledningen fra landbruget drastisk

  • så dét må vi hellere få ind i den kommende femårsplan! :)

State Planning Committee (Gosplan) Gosudarstvenniy Komitet po Planirovaniyu Государственный комитет по планированию State Emblem of the Soviet Union.svg State committee overview Formed 22 February 1921 Preceding State committee RSFSR State Planning Committee Dissolved 1 April 1991 Jurisdiction Government of the Soviet Union Headquarters State Duma Building, Moscow, RSFSR 55°45′27″N 37°36′55″E Parent department Council of Ministers Child State committee Central Statistical Directorate The State Planning Committee, commonly known as Gosplan (Russian: Госпла́н, pronounced [ɡɐsˈpɫan]),[1] was the agency responsible for central economic planning in the Soviet Union. Established in 1921 and remaining in existence until the dissolution of the Soviet Union in 1991, Gosplan had as its main task the creation and administration of a series of five-year plans governing the economy of the USSR...

https://en.wikipedia.org/wiki/Gosplan

  • 2
  • 0

Kornafgrøder, har grundet et højere kvælstofniveau, givet mere protein. Alene det har reduceret importbehovet for soya. Det er derfor det regnestykke skal opgøres, om kunstig raffinering af græs er bedre end den naturlige. Særligt om det er et reelt alternativ, eller blot et spild af penge

Jan, enig, det spørgsmål kan kun besvares efter en grundig forsøgsrække med produktet. Forskerne glemmer altid en meget vigtig brik i sagen, nemlig at landbrugets opgave er at skaffe fødemidler nok til klodens befolkning, her yder Danmark et mindre, men vigtig andel. Forskerne kommer jo slet ikke ind på, hvad man så skal gøre ved den sojaskrå, som deres forskning vil erstatte, og som dyrene hidtil har omdannet til spiselige produkter? Mens vi venter spændt på, om Søren Rosendal kan løse dette problem, så burde forskerne også have kigget på den problematik, nemlig at tage hensyn til klodens fødevareforsyning! Hvad vil de foreslå man bruger sojakagerne til? Skal de sælges som fødemiddel elle rhvad? Men måske finder Søren ud af en måde at omdanne sojaskrå til så den kan anvendes i den humane ernæring? Hvis ikke, så vil forskernes arbejde resultere i at sultproblemet øges. Men det er jo andres problem.

  • 3
  • 1

Her mangler regeringen at sænke udledningen til kysten med 977 tons N/år for at nå målsætningen .....".

@Jan, man kan vel sige, at forskerne ikke helt har styr på N-udledningen, hvor de anvender usikre og fejlbehæftede modeller. Århusforskerne anvender formlen:

N-tab = (tildelt N) - (N i salg af produkter.)

Biologisk set er den ligning forkert, for her regnes med, at de ca 40% at kvælstoffet i planten, som er bundet i strå og rodsystem, tabes ved udvaskning! Heldigvis han naturen fundet ud af at genbruge resterne, så N i rodsystemet i jorden udvaskes ikke, de omdannes af mikroorganismerne i jorden ved temperaturer over 4 g C, dvs. omkring juni- juli måned året efter, for landbrugsets afgrøder optager mere kvælstof, end der tilføres. Naturen er uening med NOVANA og Århus-forskerne. Århusforskernes beregninger vedrørende god økologisk mængde næringsstoffer bygger også på en matematisk model, der er både misvisende og ikke evalueret i forsøg. Den tager ikke hensyn til næringstoffernes kredsløb. Tænk bare på 1997, hvor Mariager Fjord døde. Dengang var udledningen netop hvor Århusforskerne mener det var god økologisk tilstand, nemlig en udvaskning af N på ca. 43.000 tons! Alligevel fik landbruget skylden for denne hændelse, ja man "glemte" helt at nævne, at kommunerne dengang udledte store mængde organisk stof via deres biologiske rensningsanlæg. Stol trygt på miljøforskerne, de tager altid fejl!

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten