Radiosignaler fra rummet med usædvanligt mønster forvirrer
En dataanalyse af 11 såkaldte 'fast radio bursts' har vist, at signalerne fordeler sig på en måde, som der kun er en sandsynlighed på 0,1 promille for.
Det har Michael Hippke, der driver sin egen virksomhed Institute for Data Analysis i Neukirchen-Vluyn i Tyskland, beregnet sammen med to forskere fra henholdsvis Max-Planck-Institut für Kernphysik i Heidelberg og University of Hawaii.
Forskernes artikel har fået flere medier til at beskrive, at der kan være tale om et signal fra intelligente væsener i universet.
Fast radio bursts (FRB) er energirige udbrud af radiobølger med en varighed på få millisekunder. De blev opdaget i 2007, da forskere gennemgik ældre måledata fra Parkes-radioteleskopet i Australien. I dag har man kendskab til 11 FRB, hvoraf de 10 er fundet med Parkes og et med Arecibo-teleskopet på Puerto Rico.
Kun det seneste fra 14. maj 2014 er iagttaget, mens det skete.
Daniele Malesani fra Niels Bohr Institutet forklarede i januar, da forskningsartiklen om det seneste FRB blev offentliggjort, at observationerne tyder på, at udbruddet skete 5,5 mia. lysår borte, og det må være knyttet til et meget kompakt objekt som en neutronstjerne eller et sort hul.
Den præcise forklaring på, hvad der er årsagen til FRB, kendes dog ikke.
Forskel i ankomsttiden for korte og lange bølgelængder
Michael Hippkes analyse viser dog, at de 11 FRB deler en særpræget egenskab.
Deres såkaldte Dispersion Measure, der beskriver forskellen i ankomsttid mellem radiobølger med den højeste frekvens og den laveste frekvens, er alle et multiplum af 187,5 cm-3. Forskellen mellem korte og lange radiobølger opstår, da elektroner i rummet påvirker udbredelsen af radiobølger på forskellig vis.
Hvis signaler kommer fra store afstande i rummet, skulle de altså komme fra steder med et fast mellemrum. Det virker højst usandsynligt, mener Hippke.
En forklaring kunne være, at signalerne i virkeligheden stammer fra Mælkevejen fra kilder, der udsender et chirped signal, hvor radiobølger af kort bølgelængde udsendes først efterfulgt af radiobølger af længere bølgelængde. Det vil dog også være meget overraskende, hvis det skulle være tilfældet.
Tilbage er den mulighed, at signalerne kan stamme fra intelligente væsener andre steder i Mælkevejen.
Hippke mener dog, at det også kunne tænkes, at FRB i lighed med næsten tilsvarende signaler, der kendes som perytoner, i virkeligheden opstår i Jordens atmosfære - og altså ikke er et astronomisk fænomen.
Astronomer har dog hidtil klart kunne adskille FRB fra perytoner, så det er der ikke noget, som mange astronomer, tror er tilfældet.
Eller er det kun et tilfælde?
Der er selvfølgelig også den mulighed, som Hippke selv gør opmærksom på, at det kan være et tilfælde, at de hidtidige observationer fordeler sig på denne måde. Med kun 11 datapunkter er dette ikke utænkeligt.
Michael Kramer fra Max-Planck-Institut für Radioastronomie i München, der deltager i analysen af data fra Parkes Observatoriet, oplyser til National Geographic, at der er fem yderligere signaler, der endnu ikke er blevet rapporteret, og som Hippke derfor ikke har kendskab til.
»De passer ikke ind i mønstret,« siger han.
En videnskabelig artikel med data for disse FRB er meget tæt på at være færdig, oplyser han.
Selv om den nye artikel vil slukke håbet om, at FRB’er er signaler fra intelligente væsener i universet, vil de dog næppe give det fulde forklaring på, hvad der er årsag til det besynderlige og sjældne fænomen. Der vil stadig være arbejde til astronomerne.
