Radiosendere kortsluttede inde i brune bjørne

18. oktober 2018 kl. 09:354
Radiosendere kortsluttede inde i brune bjørne
Billedet af den brune bjørn er fra 2007 og taget i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Illustration: Malene Thyssen og Wikipedia Commons - CC BY-SA 3.0.
Skandinavisk bjørneprojekt opdagede flere alvorlige bivirkninger ved langtidsovervågning af brune bjørne i Skandinavien.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et stort anlagt overvågningsprojekt af brune bjørne har benyttet en metode, der har skadet bjørnene.

I et nyt studie fra det skandinaviske bjørneprojekt har man kigget på langtidseffekterne af radiosendere, som man gennem 19 år har indopereret i 305 brune bjørnes bughule for at monitorere deres biologi, adfærd og vandring.

Det viser sig, at implantatets overflade har givet alvorlige vævsreaktioner, herunder betændelsestilstande hos mange af bjørnene. Tilmed er to bjørne døde, fordi der opstod en kortslutning i radiosenderne, da der kunne trænge fugt ind i dem og give rust og føre til kortslutning, skriver forskning.no.

»Vi konkluderer, at overfladen på implantaterne ikke er vævsvenlig, at den tekniske kvalitet på senderne er dårlig, at implantaterne kan forårsage smertefulde tilstande, og at denne type radiosendere ikke skal bruges på brune bjørne,« siger professor Jon M. Arnemo på forskning.no.

Håber studiet får betydning ude i verden

Undervejs i bjørneprojektet har forskerne dog ændret metode, så i stedet for at implantaterne skulle blive i bjørnene, blev de taget ud efter tre til fem år. Men med opdagelsen af de alvorlige bivirkninger er forskerne stoppet med at bruge den type sendere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: DTU's minisatellit og sendere på 4,6 gram kortlægger trækfugle

Forskerne håber, at studiet fører til, at andre forskere også stopper med at bruge implantater på brune bjørne og andre vilde dyr.

Studiet viser desuden behovet for at undersøge mulige langtidseffekter ved såkaldt aktive mærkningsmetoder med radiosendere og GPS, hvor man kan følge dyrene – i modsætning til passive mærkningsmetoder som mærkningsringe til fugle.

Man har glemt dyrevelfærden

Studiet er et samarbejde mellem Høgskolen i Innlandet, Norsk institutt for naturforskning (NINA), Veterinærinstituttet (VI), Statens veterinärmedicinska anstalt (SVA), Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) samt Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne peger på, at tusindvis af dyr verden over er blevet mærket med lignende implantater, og selv om der er forsket meget i sådanne sendere, har studierne mest gået på selve metoden til overvågning og de tekniske problemer – ikke dyrevelfærden.

Forskningsprojektet er offentliggjort i Frontiers in veterinary Science.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
31. oktober 2018 kl. 08:54

Amatører er de nok næppe. Tværtimod tror jeg opgaver med at chipmærke vilde dyr kræver høj professionaltiet. At man så for 19 år siden har indopereret chips der har vist sig ikke at kunne holde til det miljø de skulle sidde i er en (kæmpe) fejl, og det erkender professor Jon M. Arnemo jo også. Jeg er sikker på at det har været gjort med de bedste hensigter for at blive klogere på dyrene og dermed på længere sigt kunne redde så mange af dem som muligt.

3
31. oktober 2018 kl. 06:28

En flok skide amatører, hvor er det horribelt i ikke kan lade de dyr leve deres liv i fred .

2
30. oktober 2018 kl. 12:20

Samler man "trackeren" ind igen, f.ex. som ved ringmærkning, er det nok at registrere tidspunkterne solopgang og nedgang for at kunne regne længde- og breddegrad ud.

1
18. oktober 2018 kl. 22:46
  • mangler der ikke et “igen” sidst i sætningen? Uanset om det er forskning (adfærdstudier og dyreforsøg) eller økonomi (landbrug) så kommer dyrevelfærd sidst.