Et stort anlagt overvågningsprojekt af brune bjørne har benyttet en metode, der har skadet bjørnene.
I et nyt studie fra det skandinaviske bjørneprojekt har man kigget på langtidseffekterne af radiosendere, som man gennem 19 år har indopereret i 305 brune bjørnes bughule for at monitorere deres biologi, adfærd og vandring.
Det viser sig, at implantatets overflade har givet alvorlige vævsreaktioner, herunder betændelsestilstande hos mange af bjørnene. Tilmed er to bjørne døde, fordi der opstod en kortslutning i radiosenderne, da der kunne trænge fugt ind i dem og give rust og føre til kortslutning, skriver forskning.no.
»Vi konkluderer, at overfladen på implantaterne ikke er vævsvenlig, at den tekniske kvalitet på senderne er dårlig, at implantaterne kan forårsage smertefulde tilstande, og at denne type radiosendere ikke skal bruges på brune bjørne,« siger professor Jon M. Arnemo på forskning.no.
Håber studiet får betydning ude i verden
Undervejs i bjørneprojektet har forskerne dog ændret metode, så i stedet for at implantaterne skulle blive i bjørnene, blev de taget ud efter tre til fem år. Men med opdagelsen af de alvorlige bivirkninger er forskerne stoppet med at bruge den type sendere.
Læs også: DTU's minisatellit og sendere på 4,6 gram kortlægger trækfugle
Forskerne håber, at studiet fører til, at andre forskere også stopper med at bruge implantater på brune bjørne og andre vilde dyr.
Studiet viser desuden behovet for at undersøge mulige langtidseffekter ved såkaldt aktive mærkningsmetoder med radiosendere og GPS, hvor man kan følge dyrene – i modsætning til passive mærkningsmetoder som mærkningsringe til fugle.
Man har glemt dyrevelfærden
Studiet er et samarbejde mellem Høgskolen i Innlandet, Norsk institutt for naturforskning (NINA), Veterinærinstituttet (VI), Statens veterinärmedicinska anstalt (SVA), Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) samt Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU).
Forskerne peger på, at tusindvis af dyr verden over er blevet mærket med lignende implantater, og selv om der er forsket meget i sådanne sendere, har studierne mest gået på selve metoden til overvågning og de tekniske problemer – ikke dyrevelfærden.
Forskningsprojektet er offentliggjort i Frontiers in veterinary Science.
