Firmaer verden over presser på for at indføre håndholdte utralydsscannere i sundhedsvæsnet. Teknologien er nemlig blevet så god og kompakt, at scannere kan bruges i ambulancer, på fødeafdelinger eller hos den praktiserende læge. Og på enkelte afdelinger er scannerne allerede taget i brug.
Men hos danske radiologer er der kritiske røster, fordi de i forvejen bruger mange ressourcer på at lave nærmere undersøgelser af scanninger, der er udført dårligt eller tolket forkert.
»Flere gange har jeg oplevet, hvordan vi får henvisninger fra læger efter ultralydsundersøgelser, hvor der er fundet tegn på noget alvorligt, men lægen ingen nærmere bemærkninger har. Hvis vi ikke kan finde samme tegn, må vi lave mange undersøgelser for med sikkerhed at kunne udelukke lægens frygt. Imens skaber det usikkerhed for patienten,« siger overlæge, dr.med Søren Rafaelsen fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, og næstkommende formand for Dansk Ultralyddiagnostisk selskab (DUDS).
Samme oplevelser har Thomas Abramovitz Bjerre, overlæge og ansvarlig for ultralydsafdelingen på Regionshospital Randers.
»Jeg har oplevet hjertelæger, der hurtigt bliver forvirrede over scanningsresultater, og beder mig be- eller afkræfte tilfældige fund. Det udstiller, at apparaterne kun er så gode, som personen der bruge dem,« siger han.
I dag er de håndholdte scannere fast inventar på kongresser og messer for radiologer, med produkter som Lumify fra Philips eller Clarius fra firmaet Clarius Mobile Health. De nye scannere er rene plug-and-play produkter, hvor lægerne kobler dem til deres ipad eller telefon og downloader en app hos Google Play eller iTunes.
Enkelte scannere kommer sågar med mulighed for at skifte hovedet, den såkaldte transducer, så man kan målrette skanningen mod f.eks muskler og led eller mave og hjerte.
De danske radiologer, som Ingeniøren har talt med er overbevist om, at de håndholdte scannere vil vinde udbredelse. I øjeblikket falder prisen, og læger kombinerer i stigende grad scanninger med brug af sporstoffer. Men lægerne skal kende apparaternes begrænsninger, lyder det fra Thomas Bjerre
»Det er jo åbenlyst, at det er sværere at se resultaterne af en scanning på en lille skærm i dårligt lys på sengekanten hos patienten, end på min kæmpe HD-skærm i et mørkt rum - og nogle gange er det de helt små nuanceforskelle i gråtonerne, der afslører om der er problemer for eksempel i en sene i skulderen,« siger han.
Men i nogle tilfælde vil de håndholdte scannere været et godt redskab, mener han.
»De håndholdte scannere være et fint redskab til hurtigt at konstatere indre blødninger, galdesten eller vandansamlinger i bughinden,« siger han.
I flere lande er indførelsen af håndholdte scannere allerede begyndt ude i den almene praksis, blandt andet i Norge som i mange år har været foregangsland for implementering af klinisk ultralyd hos lægerne.
I Danmark ønsker Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) at gå samme vej. Tanken er, at man alene bruger ultralydsscanninger til såkaldt point-of-care, hvor man ønsker svar på simple begrænsede problemstillinger, som “er der forekomst af galdesten ja/nej” eller “er der graviditet udenfor livmoderen ja/nej”.
Ifølge DSAM er det tanken, at en sådanne undersøgelser kan foretages på 5 til 10 minutter. Men hvis udviklingen skal fortsætte med radiologernes velsignelse, så har de én kæphest: uddannelse. Læger skal uddannes til brug af apparaterne, og så skal man være helt bevidst om deres begrænsninger.
I øjeblikket udbydes der også kurser målrettet praktiserende læger, ligesom der er etableret efteruddannelsesgrupper i alle regioner. Og den udvikling støtter overlæge Søren Rafaelsen.
»Ultralyd i den almene praksis eller på sygebesøg kan jo begrænse indlæggelser, men enten skal lægerne være uddannede i specifikke point-of-care undersøgelser, eller leve op til de europæiske uddannelseskrav på området,« mener han.
På DTU Elektro er professor Jørgen Arendt Jensen enig i, at brug af scannere kræver at man er fortrolig med brugen af dem. Men han ser for sig en fremtid, hvor ultralydsscanninger er helt naturligt lige fra starten af lægestudiet.
"Jeg ser for mig, at lægestuderende bruger de her håndholdte scannere i læren om anatomi på studiet, så de bliver fortrolige med dem, og ultralydsbilleder ikke bare er en stor, grå og forvirrende masse," siger han.
Scannerne kan også bruges til at undgå nogle gynækologiske undersøgelser, hvor man kan undersøge livmoderens placering og æggestokke med scanning. Et andet eksempel er brugen af scanner til inkontinens, hvor man kan følge, hvor tømt blæren bliver, når man tisser.
Philips håber også, at deres produkt Lumify vil være interessant blandt sportfolk til hurtigt at kunne stille en diagnose på eksempelvis tennisbanen. Men markedet for håndholdt udstyr har ikke været lige så lyst, som Philips håbede.
Forventningen er imidlertid stadig en markant vækst i Norden for håndholdt udstyr. I øjeblikket vokser området med 8-10 procent om året.
