Radiobølger fra universets barndom: Nasa vil placere et radioteleskop på Månens bagside

Plus20. marts kl. 18:539
Radiobølger fra universets barndom: Nasa vil placere et radioteleskop på Månens bagside
ESA's Lunar Path Finder skal hjælpe det kommende radioteleskop med at sende sin data tilbage til Jorden. Illustration: ESA.
Teleskopet skal undersøge radiobølger fra universets mørke æra, der fulgte efter Big Bang.
Daniel Dan Jørgensen
Artiklen er ældre end 30 dage
Daniel Dan Jørgensen

Når man forsker i universets begyndelse, er det ofte et stort puslespil, som er bygget op af hypoteser fra begrænset data og astronomiske observationer.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
9 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
Martin Veicherts
21. marts kl. 10:20

... og de 121 grader celsius var gode nok?? PS. de -280 grader fahrenheit synes at være -173 C.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Mette Munk
21. marts kl. 08:22

Beklager - det er naturligvis i Fahrenheit. Vi retter

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Henrik Pedersen
21. marts kl. 07:23

"Månelanderen skal blandt andet kunne fungere 14 dage uden solenergi og temperaturer, der skifter mellem 121 og -280 grader celsius."

Øhh, er det absolutte nulpunkt ikke -273,15 ⁰C?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Nis Schmidt
21. marts kl. 02:37

Tak for svaret, John.

Selv det mindste, direkte sollys vil skade det uopretteligt.

Det var sådan set årsagen til mit spørgsmål, for ca halvdelen af året vender "bagsiden" mod Solen - og det er jo ikke så godt? Spørgsmålet gik også på, hvor er der færrest stjerner i vejen for det man håber at se?

Jeg synes det et spændende projekt, men jeg aner udfordringer - for her fra Jorden er der (måske?) snart mindre at se.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
John Johansen
21. marts kl. 00:58

hvornår på året peger det i den retning man ønsker at kigge i?

For alle, især, større teleskoper gælder det, at samtlige observationer er nøje udvalgt og planlagt.

Hvorfor "årstiden" bestemmer hvilke observationer der får forrang.

Desuden kommer den omtalte stråling sikkert fra alle retninger.

Netop om den gør dét, er ganske givet én af de egenskaber man ønsker at undersøge.

Forøvrigt er observationer fra et teleskop som JWST meget afhængig af hvor i kredsløbet det befinder sig. Selv det mindste, direkte sollys vil skade det uopretteligt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Nis Schmidt
21. marts kl. 00:18

Hvorfor vil man bygge dette på Månens bagside - jeg er med på at man slipper for jordiske udstrålinger, men hvornår på året peger det i den retning man ønsker at kigge i?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link