

Når man forsker i universets begyndelse, er det ofte et stort puslespil, som er bygget op af hypoteser fra begrænset data og astronomiske observationer.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Må håbe at der er tomt på bagsiden af månen :-D
PS. de -280 grader fahrenheit synes at være -173 C
Når Google nu ignorerer fortegnet har man jo ikke en chance ;-)
Og ja, de 121°C er rigtigt nok
... og de 121 grader celsius var gode nok?? PS. de -280 grader fahrenheit synes at være -173 C.
Beklager - det er naturligvis i Fahrenheit. Vi retter
"Månelanderen skal blandt andet kunne fungere 14 dage uden solenergi og temperaturer, der skifter mellem 121 og -280 grader celsius."
Øhh, er det absolutte nulpunkt ikke -273,15 ⁰C?
Tak for svaret, John.
Selv det mindste, direkte sollys vil skade det uopretteligt.
Det var sådan set årsagen til mit spørgsmål, for ca halvdelen af året vender "bagsiden" mod Solen - og det er jo ikke så godt? Spørgsmålet gik også på, hvor er der færrest stjerner i vejen for det man håber at se?
Jeg synes det et spændende projekt, men jeg aner udfordringer - for her fra Jorden er der (måske?) snart mindre at se.
For alle, især, større teleskoper gælder det, at samtlige observationer er nøje udvalgt og planlagt.hvornår på året peger det i den retning man ønsker at kigge i?
Hvorfor "årstiden" bestemmer hvilke observationer der får forrang.
Desuden kommer den omtalte stråling sikkert fra alle retninger.
Netop om den gør dét, er ganske givet én af de egenskaber man ønsker at undersøge.
Forøvrigt er observationer fra et teleskop som JWST meget afhængig af hvor i kredsløbet det befinder sig. Selv det mindste, direkte sollys vil skade det uopretteligt.
Hvorfor vil man bygge dette på Månens bagside - jeg er med på at man slipper for jordiske udstrålinger, men hvornår på året peger det i den retning man ønsker at kigge i?