Hvis de bare tætner taget så skulle den ged være barberet.. Man tror ikke sine egne øjne..
Radioaktivt tritium strømmer ud af den nukleare losseplads i Himdalen. Det viser en nylig rapport, som Teknisk Ukeblad (TU) har fået adgang til. Myndighederne kan ikke svare på, hvor stort udledningen er.
»Det har vi ikke gode nok data på,« siger direktør Per Strand i Direktoratet for Strålebeskyttelse og Nuklear Sikkerhed (DSA) til Teknisk Ukeblad (TU).
»Det er rigtigt, at IFE (Det norske Institut for Energiteknik) har fundet små mængder tritium i drænvandet fra anlægget. Der er lavet nogle individuelle målinger af grænseværdierne for drikkevand,« skriver IFEs sektordirektør Elisabeth Stålberg i en e-mail til TU. IFE driver anlægget.
En prøve fra august 2021 viste en emission på 1000 becquerel (Bq) pr. liter vand, der strømmede ud af anlægget. Men ingen ved, hvor mange liter vand, eller hvor meget tritium, der frigives årligt. Al bortskaffelse af radioaktivt affald er midlertidigt standset på anlægget.
»DSA har bedt IFE redegøre for ændringerne i tendenserne,« siger Per Strand til TU. Han understreger, at tritium har lav radiologisk toksicitet, og at IFE må frigive en vis mængde radioaktivt tritium fra anlægget, men at udledningen nu er stigende.
»IFE har de seneste år rapporteret om stigende koncentrationer af tritium i flere dele af Himdalen anlægget,« siger han.
For et par uger siden kunne TU melde om alvorlige mangler ved indretningen af det kombinerede lager og deponi for radioaktivt affald i Himdalen, også kaldet KLDRA.
»Måden, det her er bygget på, er fuldstændig et hul i hovedet,« sagde atomlagerekspert Nick Barton i den forbindelse til TU.
Der strømmer store mængder vand ind i depotet, og ifølge en rapport fra Norsk Nuklear Decommissioning (NND) vil vandet på sigt komme i kontakt med atomaffaldet og føre det videre ud i naturen. På grund af problemerne på anlægget er al bortskaffelse af radioaktivt affald ved Himdalen midlertidigt stoppet.
Rapporten, TU har fået aktindsigt i viser, at radioaktivt tritium og små mængder radioaktivt strontium-90 siver ud af anlægget dagligt.
»Det, at der er udledninger fra Himdalen så kort tid efter, at lageret blev etableret, er ikke godt med tanke på, hvad det er for et langsigtet perspektiv, der egentlig bruges her. Nu er tritium ikke det værste at få ud. Men det viser, at anlægget også kan lække andre isotoper, som er mere uheldige,« siger Frederic Hauge fra den norske miljøorganisation Bellona.
Udsivning af tritium er også tidligere opdaget på Himdalen-værket: I 2009 blev der fundet 92.000 Bq tritium per liter vand, der løb ud i det såkaldte inaktive drænsystem. Men dette drænvand bliver opsamlet af IFE og kørt til deres renseanlæg ved Kjeller, uden for Lillestrøm. Det nye er, at tritium nu også siver ud af Himdalen anlægget og ud i naturen.
Ifølge DSA er grænsen for lovlige tritium-emissioner 100 megabecquerel (MBq) om året. Hvis der udledes 1000 Bq pr. liter vand, må IFE som udgangspunkt udlede 100.000 liter forurenet vand om året.
På spørgsmålet om, hvor meget tritium der udledes fra planten om året, svarer Stålberg:
»Der er igangsat et projekt, der skal kortlægge emissionerne i forhold til grænsen for udledningstilladelser. Når dette arbejde er afsluttet, vil vi have tal på dette.«
Strålebeskyttelsesekspert Gunnar Saxebøl har fortalt TU, at der strømmer »et par liter vand i minuttet« ud af Himdalen-værket. Hvis man antager, at der løber to liter forurenet vand ud af anlægget hvert minut, er det mere end en million liter om året. Hvis hver liter vand indeholder 500-1000 Bq. tritium bliver det mellem 500 og 1000 MBq hvert år. Det er fem til 10 gange over end den mængde, IFE må udsende.
IFE tager prøver af drænvandet seks gange årligt og har løbende orienteret Energitilsynet om udledningen. I rapporten fra april skriver IFE, at »Mængden af vand, der løber ud af anlægget, kan ikke måles, som anlægget er designet i dag.«
Tilsynet oplyser, at der ikke er påvist menneskeskabte gamma-emitterende nuklider i prøverne fra bassinet. Gammatransmitterende nuklider er radioaktive stoffer, der udsender gammastråling, der er sundhedsskadelig.
Der er dog påvist meget små emissioner af strontium-90, uranium-238 og radium-226. IFE oplyser dog, at disse emissioner er »lave og på samme niveau som i tidligere undersøgelser.«
IFE foretager årlige målinger af vandløbsvand, damme og grundvand i området. Her er hverken tritium eller andre menneskeskabte, radioaktive isotoper blevet opdaget ud over detektionsgrænserne. Det antages derfor, at det tritium, der siver fra anlægget, hurtigt blandes med vandløbsvandet.
»Der er ingen fare for mennesker eller miljø,« skriver Stålberg til TU.
Inde på lossepladsen er der fundet radioaktivt tritium både i luften og i drikkevandet. Tritiumniveauerne var højere i kondensationsluftprøver fra 2021 end i tidligere år. IFE mener, det skyldes en nedlukning af ventilationsanlægget, og skriver, at ventilationen holder tritiumkoncentrationerne inde i hallerne nede.
I 2019 fandt IFE over 100 Bq tritium pr. liter drikkevand i anlægget. Denne menes at være kondenseret fra luften i ankomsthallen til drikkevandstanken. Der er ikke fundet tritium i grundvandet.
Ingen ved med sikkerhed, hvad der er årsagen til emissionerne, men en undersøgelsesrapport fra Norwegian Nuclear Decommissioning (NND) tyder på, at emissionerne stammer fra affaldsbeholdere, der ikke er lufttætte. De mener, at tritium kan være blevet overført fra affaldsbeholderne til luften inde i anlægget via vanddamp. Luftfugtigheden i anlægget er høj og målt til over 80 procent. NND har anbefalet IFE at foretage en fuldstændig gennemgang af anlægget for at søge efter mulige emissionskilder.
Elisabeth Stålberg i IFE skriver til TU, at »der er en udveksling mellem radioaktivt vand og ikke-radioaktivt vanddamp/drænvand i anlægget.« Hun skriver videre:
»Tritium er ikke giftigt, men er radioaktivt og udsender svag stråling. For at tritium kan udgøre nogen sundhedsrisiko, skal det indåndes eller indtages gennem vand eller mad. Den biologiske halveringstid, den tid det tager før koncentrationen i kroppen er halveret, er relativt kort, på 7 til 14 dage. Store doser kan dog udgøre en sundhedsrisiko. I Norge er der derfor fastsat skrappe grænseværdier for tritium i for eksempel drikkevand. Grænseværdierne for tritium i drikkevand i Norge er sat til 100 becquerel per liter.«
TU har tidligere dokumenteret, at der løber vand ind i to af sarkofagerne i Himdalen. Dette er vand, der drypper fra taget ned på affaldet nedenfor.
Det mener IFE er i tråd med designet: »Det er ikke praktisk muligt at etablere en tagkonstruktion, så længe hallen er under opfyldning og kran og kranbane er i brug. Det er i overensstemmelse med det valgte design for anlægget, et design, som er besluttet af staten, og som IFE har drevet i henhold til,« skrev sektordirektør i IFE, Elisabeth Stålberg, i en e-mail til TU den 4. juni.
»Det er noget sludder fra IFE. Det er fuldt ud muligt at tætne taget ved at tætne revner og sprøjtebeton, inden man laver et permanent arrangement med nyt tag,« siger tidligere direktør for NGU (Norges Geologiske Undersøgelse) Arne Bjørlykke til TU. Han er geolog og har siddet i kommissioner, der har vurderet, hvad der skal ske med norsk atomaffald.
»Svagheden ved at lukke affald ud i grundvandet er, at der altid er kemiske reaktioner i vand, og nogle grundstoffer kan diffundere,« siger han til TU.
Heller ikke DSA-direktør Per Strand mener, at det er bæredygtigt, at vand strømmer ind i sarkofagen:
»Sådan skal det ikke være. Vandet skulle føres langs siden af sarkofagerne og føres ud,« siger han.
Hvis de bare tætner taget så skulle den ged være barberet.. Man tror ikke sine egne øjne..
Udsivning af tritium er også tidligere opdaget på Himdalen-værket: I 2009 blev der fundet 92.000 Bq tritium per liter vand, der løb ud i det såkaldte inaktive drænsystem. Men dette drænvand bliver opsamlet af IFE og kørt til deres renseanlæg ved Kjeller, uden for Lillestrøm. Det nye er, at tritium nu også siver ud af Himdalen anlægget og ud i naturen.
Hvorledes bliver førstnævnte vandmængde renset for tritium - det kan jo ikke lade sig gøre i Fukushima at oprense tritium fra vandet?
Anlegget er trygt og ikke utgjør noen form for fare for helse, miljø eller sikkerhet i nærområdet.
Som det beskrives i ny artikel på Teknisk Ugeblad
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard