Radioaktivitet på Bornholm kortlagt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Radioaktivitet på Bornholm kortlagt

For første gang er et område af Danmark fuldstændigt kortlagt med hensyn til naturlig radioaktivitet. Ved hjælp af et specielt udstyr, som er i stand til at afsløre strålingsniveauet fra naturlige såvel som kunstige radioaktive kilder, er alle
hjørner af Bornholm blevet målt op.
Selve opmålingen, der er foregået fra en helikopter, er udført i juni måned sidste år og er et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet, Statens Institut for Strålehygiejne og Geus, Danmark og Grønlands Geologiske
Undersøgelser.
Arbejdet foregik med en af hærens Fennec helikoptere, som overfløj øen i 80-100 meters højde med en fart på 120 kilometer i timen.

Der var cirka 250 meter mellem hver linje, som helikopteren fulgte.
Måleudstyret var fyldt med data efter et par timers flyvning.
I alt er der fløjet 2.500 kilometer.
Naturligt forekommende radioaktive stoffer findes både i undergrunden og i jordoverfladen. De radioaktive stoffer afgiver blandt andet gammastråling, som er den eneste strålingstype, der kan trænge gennem 100 meter luft - og som dermed kan måles fra
luften. Ved at undersøge sammensætningen af gammastrålingen kan man få vigtige oplysninger.
Dels kan man lokalisere de steder, hvor der kan komme radon op af jorden, så man evt. skal afskærme og tætne huse af hensyn til beboernes helbred. Dels er det vigtigt for myndighederne at kende baggrundsstrålingen, da man ellers har svært ved at fastslå
en stigning. F.eks. i tilfælde af forurening fra en atomulykke.
Endelig ønskede Beredskabstyrelsen at vide, hvor lang tid det tager at gennemføre en opmåling af et landområde - også til brug i en eventuel ulykke.
Med opmålingerne på Bornholm har Statens Institut for Strålehygiejne fået én af brikkerne i en total kortlægning af forureningen med luftarten radon på plads. Den ædle luftart kan være et sundhedsmæssigt problem, når indholdet overstiger visse
koncentrationer inde i boliger. Institutleder Kåre Ulbak understreger, at der ikke umiddelbart viste sig nogle problemer.
- På Bornholm er uranet kilde til radon i form af nedbrydningsproduktet radium. Men det er kun én parameter på, hvor højt niveauet af radon i en bolig ender med at blive - ikke den eneste, siger Kåre Ulbak. Også boligers tæthed, vindforhold mv. spiller
ind.
Kortlægningen har kun afsløret kilden til radon, nemlig radium, ikke boligernes radonbelastning, men myndighederne håber på sigt at kunne lave et komplet radonkort over hele Danmark. Enkelte boliger på Bornholm er dog allerede blevet tætnet mod
indtrængning af radon.

Snydepletter
De tre kilder til den naturlige baggrundsstråling i den bornholmske jord er uran-238, thorium-232 og kalium-40. De er stadig aktive, da deres halveringstider er på flere tusinde millioner år. Kalium-40 udgør en lille del af almindeligt
kalium og findes i dyr, mennesker og ler. Uran og thorium findes i granit, uranskiffer og i ler.
Derfor kan nøgne klipper eller skiffer give lokalt forhøjet aktivitet.
Men der var også små snydepletter. En gårdsplads belagt med granitsten har f.eks. givet en tydelig plet med forhøjet strålingsniveau på kortet. Andre steder med højt niveau er dér, hvor man tidligere har udvundet granit, og hvor der er sprængt ned i
det bornholmske fjeld.
Kilderne kan kendes fra hinanden, fordi de har hver deres karakteristiske energispektrum - sit eget gammaspektrum. Ved at analysere et opmålt område, kan man finde ud af, hvor meget hver enkelt kilde afgiver.
Selv om de fundne niveauer er ufarlige, er de dog visse steder væsentligt forhøjede. En person rammes i gennemsnit af 10.000 gammastråler i sekundet, hvilket svarer til en årsdosis på 0,4 milliSievert. På Hammeren er niveauet fire gange så stort.
- Bornholm er faktisk det ene ste sted i Danmark, hvor alunskiffer kommer op til overfladen. Det er kendt fra Sverige, at alunskiffer har et forhøjet indhold af uran og dermed giver en stråling, siger institutchef Kåre Ulbak, Statens Institut for
Strålehygiejne.
Andre steder skyldtes forhøjet stråling kalium og thorium i markjorden.

Rester fra ulykke
Opmålingen afslørede også kunstig radioaktivitet. Tjernobyl-ulykken i 1986 og nedfald fra de atmosfæriske atomprø vesprængninger i 1960'erne har medført en svag radioaktiv forurening, hvoraf der kun er cæsium-137 tilbage. Systemet og
den metode, der bruges til databehandling, er så følsomt, at man også har været i stand til at bestemme resterne af cæsium-137, selv om de er meget små.
Normalt ville forureningen være enten pløjet eller selv være trængt ned i jorden, men nogle planter er i stand til at holde på cæsium, så stoffet holdes tæt på overfladen. Planterne findes typisk i moser, som ligger uberørt hen. Således har DTU ved
tidligere målinger i Letland observeret, at mange moser viste sig som røde pletter på cæsium-kortet, fortæller projektleder Uffe Korsbech, DTU.
- Derfor blev der på Bornholm lavet en specialmåling hen over moserne, men selv her var niveauerne så lave, at en kortlægning ikke kunne gennemføres. Der er altså meget lave niveauer af cæsium, mens det naturlige strålingsniveau flere steder ligger
betydeligt over typiske danske niveauer, siger Uffe Korsbech.
I Letland blev DTU-forskerne også overraskede over en tydelig rød plet på cæsium-kortet. Først troede man, det var en fejl i metoden, men det viste sig at være en enorm affaldsbunke ved et savværk. Trods en i øvrigt meget svag forurening med cæsium-137
på egnen, havde nåletræerne alligevel opsamlet lidt, så bunken med ti års rester af bark og grene virkede som en lokal kraftig forurening.
Metoden viste sig alt i alt at være meget præcis og hurtig at anvende. Allerede samme aften efter opmålingen kunne de danske forskere således udfærdige første version af et urankort over Bornholm.

Opmåling med detektor
Den 80 kilo tunge
radioaktivitets-detektor, som sad på helikopteren under opmålingen, er lavet af natrium-jodid (NaI). Det er er glasklart materiale - en krystal - der i øvrigt minder lidt om kogsalt (NaCl). Når NaI rammes af gammastråling, opstår der små lysglimt.
Lysglimtets styrke afhænger af gammastrålingens energi.
Gammastråling, der stammer fra radioaktivt henfald af thorium, har en energi på 2,32 MeV (millioner elektronvolt). Det betyder, at thoriumstrå ling giver de kraftigste lysglimt. Gammastråling fra uran og kalium-40 er svagere. Deres energi er
henholdsvis 1,76 MeV og 1,46 MeV.
Lysglimtene fra NaI-krystallen bliver opfanget af et fotomultiplikatorrør - en meget lysfølsom detektor - der omsætter lysglimtene til elektriske pulser. Disse sorteres efter størrelse i en såkaldt multikanalanalysator, og én gang pr. sekund registrerer
en specialbygget PC-486 computer, hvor mange lysglimt af forskellig størrelse, der er modtaget - og hermed også, hvor megen stråling, der er modtaget fra henholdsvis thorium, uran og kalium. For at kunne eliminere den kosmiske stråling fra
verdensrummet, målte man denne på en flyvning over havet, hvor der ingen stråling modtages fra jorden. hm Kilde: Uffe Korsbech. DTU

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først