Radioaktivitet og tryk falder efter eksplosion på atomkraftværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Radioaktivitet og tryk falder efter eksplosion på atomkraftværk

Japanerne holder vejret og beder til, at eksplosionen i reaktor 1 på atomkraftværket Fukushima Daiichi ikke udvikler sig til et radioaktivt mareridt, som kun er set før ved nedsmeltningerne i Tjernobyl og Three Mile Island.

I øjeblikket er der grund til håb, da myndighederne melder om, at den indre reaktor har overlevet eksplosionen og både radioaktiviteten i nærområdet, samt trykket i reaktoren er faldende.

Om temperaturen stiger er endnu uvist, men myndighederne finder det »meget sandsynligt«, at brændselsstavene er smeltet eller er i fuld gang med det.

Læs også: Se eksplosionen på japansk atomkraftværk

Nu er planen, at bruge de næste to dage på at oversvømme reaktoren i forsøg på at få temperaturen ned.

I alt er fem atomreaktorer i Japan ramt af jordskælvet og i alarmtilstand, men situationen er værst ved Fukushima Daiichis reaktor nummer 1, hvor trykket har været målt til det dobbelte af normalt niveau. Dieselgeneratorerne, der normalt holder kølesystemerne i gang, blev oversvømmet af tsunamien, og siden har teknikere kæmpet for at holde temperaturen nede, men havde i en lang periode problemer med at få strøm.

I stedet valgte folkene på værket en overgang at tage noget af trykket af ved at lukke radioaktiv damp ud af reaktoren.

Selvom en reaktor er lukket ned, som der var tilfældet med reaktor nummer 1, så kan radioaktive biprodukter stadig udløse varme, føre til dannelsen af brintgasser, smelte brændselsstavene og i værste tilfælde få reaktoren til at bryde sammen med radioaktivt udslip som konsekvens, oplyste de japanske myndigheder tidligere.

Mens flere eksperter har spekuleret i, om eksplosion skyldes brintgas, så lyder den officielle udmelding, at eksplosionen skete på grund af en fejl i et pumpesystem, som fire teknikere brugte til at sænke temperaturen i reaktoren.

De fire teknikere er nu indlagt på hospitaler, men er udenfor livsfare.

Reaktor nummer et har en effekt på 460 MW, er tilbage fra 1971 og dermed den ældste på Daiichi. Reaktoren er en kogendevandsreaktor og ikke en trykvandsreaktor, som især er udbredt i USA.

Jodpiller er klar i tilfælde af udslip

I øjeblikket lyder den seneste måling af radioaktivitet fra værket på 1,015 mikrosievert, svarende til 20 gange normalen.

Radioaktiviten er nu ved at falde igen, og vestenvinden driver eventuelt radioaktivt udslip væk fra fastlandet.

Den japanske regeringen er i fuld gang med at opbygge et lager af jod som led i en beredskabsplan. Jod forhindrer ophobningen af radioaktivitet i kroppen og beskytter skjoldbruskkirtlen.

Folk i nærheden er også blevet beordret til at blive inden døre, slukke al ventilation og lade være med at drikke vand fra hanen. Hvis folk er nødt til at bevæge sig udenfor, så skal de være dækket af tøj overalt og iføre sig en maske for munden og et vådt håndklæde om hovedet, lyder rådet fra regeringen.

Mere end 45.000 beboere i en radius af 10 kilometer fra værket er evakueret, men evakueringen er i gang med at blive endnu mere omfattende, da området er udvidet til en radius af 20 kilometer fra værket. Derudover bliver beboere i nærheden af reaktor nummer 2 også evakueret, da kølesystemet heller ikke virker ordentligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Værket var vistnok stærkt nok til at modstå jordskælvet, mens værket åbenbart ikke var forudset at skulle være beskyttet imod følgesvenden til jordskælv, en tsunami, der vistnok ødelagde et nødvendigt nødanlæg. Altså måske et eksempel på, at en risikoanalyse bag et bygningsværk, ikke hang sammen.

Det er værd at lægge mærke til, at en bygning i værket eksploderede, umiddelbart efter at værket havde besøg af statsministeren. Sådanne to begivenheder bør ikke kunne hænge sammen, man må spørge: Tvang et så fornemt besøg nogle teknikere til at tabe koncentrationen? Eller: Er eksplosionen måske med vilje, for at fjerne den ydre skal, for lettere at kunne køle den vitale indre del? Hvilken årsag kan eksplosionen måske have, når selve den indre kerne menes at være intakt?

Sikkerhedsafstand: Hvis vi i Danmark indførte en sikkerhedsafstand på tyve kilometer til et kraftværk, ville vi behøve at evakuere en hel landsdel. En detalje, at atomkraftværker behøver god plads.

  • 0
  • 0

Nu var Three Mile Island overhovedet ikke et "radioaktivt mareridt" - de tekniske sikkerhedsforanstaltninger sørgede netop for at det IKKE blev til et Tjernobyl. Kernen smeltede inden i reaktorrummet, men intet fra kernen slap ud. Så sikkerhedsdesignet viste sit værd, når uheldet var ude.

Havde man haft 4. generations reaktorer af typen "smeltet salt" (Molten Salt Reactor), stod Japan ikke over for sit "Three Mile Island" scenarie.
Sådan en reaktor kræver ikke aktiv køling (eller strøm dertil), og har ingen tryk systemer (dermed ingen eksplosionsfare).
Man kan håbe at udviklingen af disse reaktorer vil få intensiveret fokus, ovenpå de seneste begivenheder.

  • 0
  • 0

Sikkerhedsafstand: Hvis vi i Danmark indførte en sikkerhedsafstand på tyve kilometer til et kraftværk, ville vi behøve at evakuere en hel landsdel. En detalje, at atomkraftværker behøver god plads.

Så er det jo godt at Danmark ikke er ligeså tæt befolket som Japan.

  • 0
  • 0

....tryksystemer.

Hvordan laver man så el på et sådant værk

I en kogendevandsreaktor lader man dampen fortætte og det er det derved opståede undertryk der driver turbinen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Tak PHK for empati med de mange ofre for denne naturkatastrofe.
og for info for os mindre IT kyndige, men du bør undlade at skrive:

I en kogendevandsreaktor lader man dampen fortætte og det er det derved opståede undertryk der driver turbinen.
Poul-Henning

vi skal helt tilbage til 1700 tallet og James Watt for at finde dampmaskiner kun drevet af undertryk.
Turbiner har vist aldrig været bygget for kun tryk og temperatur under vandets kogepunkt 1 bar og 100 C?

De kogereaktorer jeg har arbejdet med afgiver mættet damp ved ca 260 C og 60 bar.

For mig en skræmmende inkompetance, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Ringhals 1 er en kogevands reaktor (I Sverige).
Den har en arbejds temperatur på 260 grader og et damptryk på 130 Bar.
Den er direkte virkende så at sige da den presser dampen fra reaktoren direkte ind i först höjtryks turbinen og derefter lavtryks turbinen.
Efter det bliver dampen kölet ned i kondensatorer til ca: -0,9 bar.
Det kräver 22 m3 havsvand i sekundet.

  • 0
  • 0

Til: Michael Eriksen 12. mar 2011 kl 16:06 som skrev:

Men du påstår at trykket på udgangen af turbinen er mindst lige så højst som på indgangen? Hvis ikke, er der undertryk på udgangen.

Jeg skrev:

De kogereaktorer jeg har arbejdet med afgiver mættet damp ved ca 260 C og 60 bar.
ikke et ord om dampens tryk i eller efter turbinen.

For mig tyder også dette indlæg på inkompetance.

I et land med så megen kraft-varme med damp, burde man vel kunne forstå og beskrive en simpel dampproces?

DAMPKRAFT af H.C. Nielsen, Richard Dølpher og K. Mørch kan være passende litteratur, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Så fik de selvsikre en på hatten

Murphys Lov ! virker stadig

At det er skidt nu, kan måske så gøre det bedre i fremtiden

Medfølelse til Japan, og dets folk !

  • 0
  • 0

DAMPKRAFT af H.C. Nielsen, Richard Dølpher og K. Mørch kan være passende litteratur, hilser Tyge

Den har jeg - årgang 1954. Udmærket årgang og meget beskrivende - men der findes nyere litteratur til de ledige stunder - om de findes.

Jeg tror i øvrigt jeg ville benytte en anden beskrivelse af den almindelige Rankine kraftværksproces end i benytter.

Dampen tilledes ekspansionsmaskinen (James Watt eller højtryksdampturbiner på store kraftværker) ved højt tryk og temperatur. Ved ekspansion gennem turbinetrinene eller i et eller flere trins dampmotorer falder temperaturen og trykket indtil laveste temperatur, som er bestemt af kølevandets temperatur.

Hvis kølevandet er fjernvarmevand, så falder temperaturen ikke til meget under atmosfæretrykket - men bemærk, vi er allerede i vaccuum området. Hvis kølevandet er koldt havvand, falder temperaturen til området omkring 20° og kondensatortrykket er ekstremt vaccuum.

Hører ligesom med til historien, at James Watt ikke opfandt dampmaskinen - han opfandt kondensatoren og det lukkede kredsløb.

Syntes ligesom der måtte komme nogle ting på plads i den lidt rodede diskussion, hvor alle parter har mere eller mindre ret.

  • 0
  • 0

Er der så ikke en af jer der kan forklare om man normalt kan drosle selve reaktoren ned så den ikke behøver ekstern køling?

Man (jeg) skulle tro at man kunne skyde kontrolstænger ind, der "slukkede" nok for processen til at ekstern køling ikke var nødvendig...

Og hvordan kan man skrue ned for processen ved at oversvømme de smeltende/smeltede brændselsstænger med havvand? Det virker ikke logisk?

  • 0
  • 0

Er der så ikke en af jer der kan forklare om man normalt kan drosle selve reaktoren ned så den ikke behøver ekstern køling?

Det kan man godt, men det tager nogen tid.

De atomer der dannes ved spaltning af uran er stort set alle radioaktive og henfalder med alle mulige halveringstider, fra mikrosekunder til årtusinder.

Derfor fortsætter varmeudviklingen fra disse henfald selvom du stopper uranspaltningen ved at proppe kontrolstængerne ind i reaktoren.

Herefter falder varmeproduktionen fra henfaldsprodukterne exponentielt og præcis hvornår man kan slukke for/undvære kølevandet afhænger af de præcise køleforhold og henfaldsprodukter i reaktoren.

Jo ældre brændslet er, jo flere henfaldsprodukter med lang halveringstid er der akkumuleret og jo længere tid tager det før man kan slukke for kølingen.

Har man brug for at arbejde på kølevandskredsløbet plejer man at lade reaktoren køle noget og derefter flytte brændselselementerne over i en til formålet beregnet "cooling pool" hvor man kan holde det afkølet, mens man roder med kølevandet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

"The Japanese authorities did not give any radiation measurements in their INES report to the IAEA, but plant operator Tokyo Electric Power Co. (Tepco) said earlier that radiation levels next to unit 1’s machine building had increased from 0.07 millisieverts per hour (mSv/hr) to 6.7 mSv/h and around the buildings measurements have shown an increase from 0.7 mSv to 5.3 mSv. Normal background radiation levels would be 0.07 mSv/hr."

Nu officielt en INES 4 hændelse...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvordan når du frem til INES 4? Foreløbigt tyder meldingerne på at stemme med definitionen af en INES 2.
Radiological barriers and Control:
"• Radiation levels in an operating area
of more than 50 mSv/h.
• Significant contamination within the
facility into an area not expected by
design."
People and environment:
"
• Exposure of a member of the public
in excess of 10 mSv.
• Exposure of a worker in excess of the
statutory annual limit"

Husk envidere, at der må have været et ret stor spild af vand fra brænselskølebassinet. Dette kan give en del lokal kontaminering.

  • 0
  • 0

I en kogendevandsreaktor lader man dampen fortætte og det er det derved opståede undertryk der driver turbinen.

Uhadada - nej det er damptrykket, der driver turbinen - ikke kondensatorens undertryk, der befindes sig et stykke bag turbinebladene.
Der uanset hvilken reaktortype, der er tale om.

Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Uden en kondensator ville ville det relative arbejde/effekt være mindre idet det er gennemstrømningens hastighed af dampens masse gennem turbinen der driver den og uden en kondensator ville man kun ved at lukke dampen ud lige efter turbinen få den nødvendige massehastighed, men ved hjælp af en kondensator kan man komme under 1 bar og derved få yderligere en trykforskel og dermed større hastighed.

  • 0
  • 0

Håber at der er nogen på denne tråd der kan svare på nedenstående.

Det man kan se der falder ned i forbindelse med eksplosion på reaktor 3, kan det være andet end stykker fra containment bygningen? Det er voldsomt store stykker og de falder relativt hurtigt, det vil sige de må være temmelig massive? Jeg kan ikke lige se at det kan være andet. håber at nogen kan afkræfte min tese.

  • 0
  • 0

Håber at der er nogen på denne tråd der kan svare på nedenstående.

Det man kan se der falder ned i forbindelse med eksplosion på reaktor 3, kan det være andet end stykker fra containment bygningen? Det er voldsomt store stykker og de falder relativt hurtigt, det vil sige de må være temmelig massive? Jeg kan ikke lige se at det kan være andet. håber at nogen kan afkræfte min tese.

Præcist hvad det er, ved jeg ikke, men der er i i hvert fald En ret graverende fejltolkning i ovenstående

R

  • 0
  • 0