Radioaktivitet fundet i sø nær schweizisk atomkraftværk

16. juli 2013 kl. 14:5516
Schweiziske forskere har fundet spor af Cæsium-137 i en sø, der forsyner de lokale indbyggere med vand.
Artiklen er ældre end 30 dage

Undersøgelser af sediment i den nordvestlige schweiziske sø Biel har vist forekomster af den radioaktive isotop Cæsium-137.

Fundet vækker opsigt, da søvandet bliver brugt som drikkevand for beboerne i området, om end geologerne bag fundet understreger, at koncentrationen ikke truer helbredet, skriver nuclearpowerdaily.com.

Alligevel har fundet sat en debat i gang i Schweiz om, hvorvidt sikkerheden på dette nærliggende atomkraftværk Mühleberg er god nok.

Forskerne mener, at det radioaktive stof, som blandt er berygtet fra Tjernobyl-ulykken i 1986, er blevet udledt tilbage i 2000, da atomkraftværket udledte forurenet spildevand i Aare-floden 20 km væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var under et forskningsprojekt, der handlede om noget helt andet, at geologerne fra universitetet i Genève faldt over Cæsium-forekomsterne, som siden er blevet bekræftet af kemikere fra Basel.

Læs også: Rekord høj radioaktivitet målt i havet ved Fukushima

Helt underlig er forekomsten dog ikke, da atomkraftværket har fået lov til at udlede vand med lave koncentrationer af radioaktive stoffer flere gange om året – dog under strengt opsyn og kontrol.

Men miljøforkæmperne er kommet på barrikaderne, fordi ingen tilsyneladende var blevet bekendtgjort med, at koncentrationerne var lige lovligt høje i 2000 – og så i et drikkevandsområde, der forsyner størstedelen af områdets 50.000 indbyggere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Hans Stoekli, som var borgmester, da udledningen fandt sted, giver sin mening til kende. Selv om truslen for sundheden var minimal, burde borgerne have haft det at vide, siger han til avisen Matin Dimanche.

Mühleberg-værket har været i drift siden 1972 og er placeret 17 km vest for hovedstaden Bern.

Atomkraftværker synger dog efterhånden på sidste vers i Schweiz. Efter Fukshima-ulykken i 2011 vil landet udfase sine fem værker inden 2034.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
30. juli 2013 kl. 22:05

Den primære information, man kan udlede ved at betragte denne graf, jeg fandt fra forskernes artikel:https://1.bp.blogspot.com/-Bl9EP3Ai6E8/UeOCe7pjdCI/AAAAAAAAF5c/JOYO1ufI9VQ/s400/SwissMuehlebergCesium7-2013.JPG
er, at Cs-137 koncentrationen ned gennem sedimentlag udtaget i Biel-søen varierer signifikant hen over de sidste 50 år. Der er ikke fundet Cs-137 i drikkevandet.

CS-137-variationerne skyldes ifølge forskerne forskellige hændelser henover tiden: Man kan se Chernobyl-nedfald, a-våben-test-nedfald, osv. Ud over de kendte hændelser, så har man i denne måling set mindre udslag (mindre end Chernobyl og A-våbentestene) omkring tidlig 80-ere og omkring 2000. Man spekulerer derfor i artiklen, om det kan skyldes ikke-rapporterede udslip fra den nærliggende A-kraftværk. Der er ingen andre data som understøtter denne teori.

De i grafen angivne værdier er for det første relative værdier (for at angive forholdstallet mellem Cs-137-indholdet); for det andet er de angivet i Bq/kg. Man skal være opmærksom på, at det kan tolkes (af medier) som en misvisende enhed, da massen af de målte lag antagelig ikke samlet set beløber sig til mere end få gram, og nok snarere mikrogram. Man er nødt til at se på mere grundige statistiske beregninger, før man kan sige noget som helst om det samlede udslip i 2000, eller om søens indhold af Cs-137 samlet set, f.eks.

Må vi be om journalistisk forsigtighed med angivelse af målte tal, og hvad det egentlig var, der blev målt på, tak, især fra Ing's side! Jeg støtter Michael Rangård ønske om sporbarhed og tal på bordet:)

15
30. juli 2013 kl. 14:21

Cs udskilles og ophobes ikke, præcis som Kalium fra bananer.

Den holder jo ikke for den biologiske halveringstid for bananbåret kalium er jo noget der regnes i timer, for oralt indtaget kalium, jævnfør din wikipediea reference omkring BED'en

12
17. juli 2013 kl. 20:23

Den biologiske halveringstid for Cs-137 er ca. 100 dage. Det hverken opkoncentreres eller akkumuleres i kroppen.

11
17. juli 2013 kl. 19:28

Koncentrationen er da netop helt afgørende for den radioaktiv stråling, du forbyder jo heller ikke bananer (Kalium-40) eller de er måske heller ikke sikre.

lige præcis. men der er ingen info om hvilken dosis der er tale om i artiklen. hvad jeg kunne se var kun at det var langt under grænse værdier. altså måske lige så harmløs som vores radioaktive bananer. cæsium-137 er dejlig nem at spore fordi det ikke forkommer naturligt.

10
17. juli 2013 kl. 18:10

Nu har jeg ikke antydet at hverken du eller andre læsere er dumme så jeg ved ikke hvorfor du får 3 positive tilkendegivelser. Informationen var mere for at man kunne forholde sig til, hvilket niveau Cæsium-137 var på (der er jo ikke tale om hverken ulykker og bombesprængninger i nærheden af værket), så der er vel ingen grund til din dumsmarte kommentar.

Koncentrationen er da netop helt afgørende for den radioaktiv stråling, du forbyder jo heller ikke bananer (Kalium-40) eller de er måske heller ikke sikre.

8
17. juli 2013 kl. 17:26

Der er ingen sikker grænse for radioaktiv stråling. Derfor skal den nedsættes mest muligt. Det er ikke kun et spørgsmål, om folk bliver akut syge eller ikke må opholde sig i området. Det er et særligt problem for cæsium-137 at det akkumulerer og opkoncentreres i kroppen. Det er ikke noget man skal bagatellisere.

7
17. juli 2013 kl. 16:12

Der er tale om spor af Cæsium-137 (vist forekomster giver umiddelbart indtryk af af der er langt mere)

for at citere dine egne kilder:

"Deutlich unter den Grenzwerten"
Auch in Mühleberg lägen die radioaktiven Abgaben über das Wasser weit unterhalb der gesetzlichen Vorgaben.

Altså, det er sportbart, men det ligger LANGT under grænse værdier. det siger mere om vores evne til at spore radioaktivitet end om hvor meget/farligt det er. der er en grund til man benytter radioaktive stoffer til markeringer og sporinger.

6
17. juli 2013 kl. 12:21

Apropos: "Der er tale om spor af Cæsium-137. Mindre end i 1986 (Chernobyl) og 1963 (atmosfæriske bombesprængningerne)." Ja, naturligvis giver driften af A-værker ikke samme udslip af radioaktivitet som ulykker og bombesprængninger. Vi læsere er ikke dumme!

5
17. juli 2013 kl. 10:44

Man kunne jo også starte med original artiklen selvom den er på vores nabosprog:https://www.sonntagszeitung.ch/home/artikel-detailseite/?newsid=256952https://www.sonntagszeitung.ch/home/artikel-detailseite-sda/?newsid=317121

Der er tale om spor af Cæsium-137 (vist forekomster giver umiddelbart indtryk af af der er langt mere) i sedimentet. Mindre end i 1986 (Chernobyl) og 1963 (atmosfæriske bombesprængningerne). Der stadig ikke er til fare for drikkevandet. Mere bekymrende er at det hvis Mühleberg ikke har styr på hvad de udleder.

Problemet er at de ikke virker troværdige selvom der rent faktiske ikke er noget problem.

4
17. juli 2013 kl. 08:46

Jeg læser den ikke som en skræmme artikel, men dele dog mange af dine synspunkter.

Hvis ikke artiklerne lovpriser atomkraften, så er det en skræmmeartikel ;)

Denne artikel beskriver i neutralt sprogbrug, hvad der er sket, men mangler lige at få en lidt mere videnskabelig vinkel på... Dvs. nogle oplysninger af hvor meget der er udledt, hvor store koncentrationer der er fundet og om evt. grænser var overskredet i 2000, når nu man mener at forureningen stammer fra den tid...

3
17. juli 2013 kl. 08:45

Jeg tænker bare at uden der er nogen som helst data på om det rent faktisk kunne være mere end en sporbar mængde, så vil jeg mene det siger mere omkring hvor præcis vi faktisk kan spore radioaktivitet, og mindre om mængden. ind til da, kunne denne artikel have været skåret ned til en kort besked om at der i 2000 blev målt et udslip og man nu har fundet spor af dette i bund sediment. og slet ikke nævne tidligere ikke relaterede ulykker.

2
17. juli 2013 kl. 00:27

Jeg læser den ikke som en skræmme artikel, men dele dog mange af dine synspunkter. Men der er vel ingen grund til bevidst at udlede forurentet vand af den ene eller anden slags. -lidt som det også er ok for DONG at udlede vand med olie i havet. Jeg kan kun forundres over at man gør den slags.

1
16. juli 2013 kl. 20:18

Hvorfor er det at hver eneste artikel om atom altid er omkring skræmme billeder og frygten for der skulle ske noget. Tjernobyl var en komplet anden og meget dårligere designet reaktor. det samme vil ikke ske i Schweiz. og frygten for fukushima? Tror ikke man skal regne med en tsunami i alperne. LANGT flere er døde af tsunamien end fra uheldet på kraftværket.. og der er også ÅRLIGT langt flere der lider en for tidelig død i europa af kulkraft end der nogen sinde er døde af af atom ulykker: 22.300, man skal tænke på at dette er det største alternativ. det er dette som atom forskubber fra bundlasten.https://www.guardian.co.uk/environment/2013/jun/12/european-coal-pollution-premature-deaths

Hvorfor bliver ing.dk ved med at have artikler som denne uden nogen teknisk indhold? hvorfor ikke prøve at finde ud af hvor meget radioaktivitet der er målt? spor af Cæsium-137 siger ikke meget.. realiteten er at videnskaben ikke ved helt præcis om små mængder radioaktivitet overhovedet er farligt. man kan ikke måle nogen skader. Ved at sammenligne menneske grupper som lever i naturligt højere baggrunds stråling end andre har i nogle tilfælde vist en omvendt proportionalitet. altså kan lav strålling måske anses som, hvis ikke sundt, så uskadeligt.https://en.wikipedia.org/wiki/Linear_no-threshold_model

For at få den åbenlyse kritik på bordet, nej selvfølgelig er det ikke i orden at der er sket Cæsium udslip. det skal undersøges og udbedres. men det ville også være en god ide at se på at udvikle lidt på denne gamle teknologi og lave nogle nye reaktorer der måske ikke køre på gammel formular med meget ueffektiv forbrænding af den faste brandstof.

Som inspiration (dog meget ensidig) kan denne youtube video måske benyttes. det er en sammenklipning af flere forskellige dokumentare og videoer. den er på 2 timer, men de første 5 minutter er en forkortet version.https://youtu.be/31HEijtqF5I