Radioaktiv sky ligger over Europa - ulykke i Kasakhstan eller Rusland
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Radioaktiv sky ligger over Europa - ulykke i Kasakhstan eller Rusland

En ruthenium 106-sky har bevæget sig ind over Europa. Men vi ved endnu ikke, hvor den kommer fra. Det franske atomsikkerhedsinstitut IRSN har meddelt, at de har observeret høje niveauer af den radioaktive forurening over hele Europa.

Det skriver The Guardian.

Ved at analysere vejrforholdene de forgangne måneder, er instituttet nået frem til, at skyen kan skyldes et uheld i enten Rusland eller Kasakhstan, som er fundet sted i slutningen af september. Højst sandsynligt et område mellem Uralbjergene og floden Volga. Men det er endnu ikke lykkedes at spore ulykken.

Rusland har foreløbigt benægtet kendskabet til en sådan hændelse, og det er i skrivende stund ikke lykkedes franske myndigheder at få kontakt til Kasakhstan.

Hurtig halveringstid

De kan dog, på baggrund af indholdet i skyen, udelukke en stor ulykke, som eksempelvis Tjernobyl. Var der tale om en decideret nedsmeltning af et atomkraftværk, ville der være langt flere radioaktive stoffer i skyen, og ikke ‘kun’ ruthenium 106.

Derfor mener instituttet, at det må skyldes et uheld i enten et anlæg til behandling af atombrændstof eller et center for radioaktiv medicin. Ruthenium 106 er en radioaktiv nuklid, som ikke forekommer naturligt, og som opstår i forbindelse med spaltning af atomer i atomreaktorer.

Grundet den relativt hurtige halveringstid på omkring et år, bruges stoffet i nuklear medicin.

Det slås fast af de franske myndigheder, at borgerne ikke bør bekymre sig om skyen, da mængden af stoffet i skyen ikke er sundhedsskadelig. Dog skrives det, at en ulykke, som har denne eftervirkning, vil kræve evakuering »i en omkreds på adskillige kilometer.«

Det var nogenlunde samme metode, som afslørede ulykken i Tjernobyl. Da nedsmeltningen af atomkraftværket i Tjernobyl fandt sted lørdag d. 26. april 1986, flød det ikke ligefrem med meddelelser fra Sovjetunionen. Det var først, da Sveriges strålingssikkerhedsmyndighed, efter at have registreret enorme mængder af radioaktivitet, slog alarm, at verdens øjne blev rettet mod ulykken.

Ingeniøren har forsøgt at komme i kontakt med Sundhedsstyrelsens afdeling for strålebeskyttelse, men det er endnu ikke lykkedes. Vi følger historien løbende.

at denne nyhed ikke kommer ud før hvis et område på flere km^2 skal evakueres.
Både fra myndighederne i det pågældende land, men vi har også vidst det i Europa i over en måned

  • 3
  • 7

Er dette ruthenium-metal blæst op i atmosfæren som bittesmå partikler, eller er det et henfaldsprodukt fra et andet (gasformigt?) grundstof ?

  • 2
  • 0

at denne nyhed ikke kommer ud før hvis et område på flere km^2 skal evakueres.
Både fra myndighederne i det pågældende land, men vi har også vidst det i Europa i over en måned

Det blev annonceret i sidste måned. Godt nok lidt Douglas Adams-aktigt -- It was on display in the bottom of a locked filing cabinet stuck in a disused lavatory with a sign on the door saying "Beware of the Leopard"

https://www.ncbj.gov.pl/en/aktualnosci/tra...

Derudover, så er der stor forskel på "skal evakueres" og "bliver evakueret" når vi taler om Kasakhstan eller Rusland".

  • 3
  • 0

Kunne være fint, hvis journalisterne ved hvad de skriver om. Overskriften siger atomkraftulykke, men det kan det ikke være, med det der måles af nuklider.

Ekstrabladet har ikke levet forgæves.

  • 10
  • 3

Der blev annonceret om atomskyer og stråling i europæiske medier, gik flere tusind kvinder til lægen og fik foretaget en abort, af frygt for konsekvenserne.
Alene i Danmark, blev ca 400 aborteret pga mediedækningen af Tjernobyl ulykken og i Grækenland var der tale om flere tusind.
Lad os håbe det ikke sker igen, når og hvis, Greenpeace og Co, farer ud af tangenten, ligesom sidst.

Stråling er tydeligvis ikke lige så farligt som dumhed!

Pointen er at medierne skriver om det, men vi ser ikke overskrifter om brunkul-os fra Tyske og Polske kraftværker, der dræber hundrede hver dag
i Europa.

  • 7
  • 6

Hej Per

Rubrikken hed:
Atomkraftulykke i Kasakhstan eller Rusland - en ruthenium 106-sky ligger over Europa
Den hedder nu:
Radioaktiv sky ligger over Europa - ulykke i Kasakhstan eller Rusland

Rettet fordi du jo har en pointe. Det er selve ordet atomkraft, du stejler over, fordi det ikke kan udledes af måleresultaterne. Point taken. Da jeg ikke synes, vi kan bruge ordet atomulykke, har jeg fravalgt det. Det lyder mest som et atom, der er kommet til skade :o)

Vi lytter altid til saglige argumenter. Derfor er rubrikken ændret. Men det kunne med sikkerhed have fremmet den faglige diskussion - hvor også lægfolk også kunne læse med - hvis du indledningsvis havde forklaret og argumenteret for, hvorfor ordet atomkraft ikke er korrekt i denne historie.
I stedet sammenligner du Ingeniøren med Ekstra Bladet og beskylder vores journalister for ikke at vide, hvad de skriver om. Det er ærgerligt for det faglige niveau rent sprogligt, fordi det ikke byder ind med meget til andre læsere.

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 15
  • 0

@Henrik

Tak for rettelsen, og tak for input.........men der kommer et men, og egentlig derfor jeg laver sammenligningen med EB.

Henrik skriver selv nede i teksten citat:"Derfor mener instituttet, at det må skyldes et uheld i enten et anlæg til behandling af atombrændstof eller et center for radioaktiv medicin"
Så han har selv skrevet det intet har med Atomkraft at gøre..... hvorfor så den sensationsoverskrift.

  • 6
  • 1

Ru-106 som fissions produkt fra atombomber vil følges med andre isotoper som historien ikke melder noget.
Ru-106 til f.eks. medicinsk brug kan fremstilles fra U-235 og også fra radioaktivt affald fra atomkraftværker. Undervejs i processen oxideres Ruthenium til RuO4 (-tetraoxid), sammen med andre metaller fra henfaldende, som sidenhen kan adskilles ved destillation. RuO4 smelter ved 25C og koger ved 40C. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at et udslip af RuO4 kan finde sted fra den del af processen, ved et uheld.
Udfordringen ved fremstilling af Ru-106 er at atomkraftaffaldet skal "modnes" i 2-5 år fordi Ru-106 først dannes når de primære fissionsprodukter er henfaldet.

Hvis det er en atomkraftulykke, må den så ligge en del år tilbage, og så burde der tidligere have været observeret f.eks Cs-137 og samtidig en del andre isotoper. Det tyder mere på at være en brand eller udslip fra et oparbejdsningsanlæg, hvor man måske producerer til medicinsk brug. Ru-106 henfalder med betastråling med lav energi og lav intensitet.

  • 9
  • 0

Man har målt en øget stråling med årsag i dette specielle stof.
Kunne man ikke samtidig fortælle bare lidt om hvordan det relaterer sig til baggrundsstrålingen, som vi intet kan gøre ved.
Der er forskel på at detektere det og så at det kan være farligt, selvom alt med atom oftest anses for farligt.

  • 4
  • 6

@Søren Lund

Det kan godt være fra oparbejdning af brændsel fra et A-kraft værk, men det kunne også være brændsel fra et forsøgsanlæg eller brændsel fra en isbryder eller en ubåd. Det kunne teoretisk også være fra en cyklotron som laver forskellige isotoper. Man kan derfor ikke udfra den isotop se hvor det kommer fra, og dermed katagorisk sige det er fra A-kraft.

  • 1
  • 0

Mere misforstået, misrepresenteret og løjet om, end radiaktiv- stråling.

Radioaktiv stråling er tilstede allevegne og alt liv på jorden er både afhængig af den og tilvænt til den.
Mennesker er ingen undtagelse!

Derfor har udslip som dette absolut ingen negativ effekt på livet og helbredet for nogen.

På grund af den totale mangel på uddannelse og forståelse for radioaltiv stråling og med den massive indoktrinering med frygt, er flertallet af jordens mennesker panisk angst for atomkraft og radioaktiv stråling.

Uvidendheden er så massiv at de samme mennesker gerne udsætter sig for strålebehandling i medicinsk regi, med strålingsdocer på 1000 til 10.000 gange bagrundstrålingen.
Vi sætter os kollektivt op i fly, der bringer os op over 75 % af atmosfærens afskærmning mod kosmisk stråling og her modtager vi 10-20 gange bagrundstrålingen.

Det er pinligt tydeligt, at selv i denne debat, er der ikke bland alle, en forståelse for sammenhængen mellem stråling og halveringstid som det fremgår af debatten om smog, "som vi kan tænde og slukke for"??? " Men radioaktivt afald består" ??

Dumheden er slående, når diskutionen bliver til en debat om "naturlig" versus "menneskeskabt" stråling, som om der er en forskel på alfa, beta og gammastrålingen, fra de forskellige kilder.

Miljøorganisationerne hårdnakkede modstand mod atomkraft, gør dem medskyldige i millioner af menneskers sygdom og død, hvert år ved at holde liv i afbrændingen af kul, olie, gas og biobrændsler.

Hver gang talen falde på radioaktiv stråling, dukker Tjernbyl og Fukushima op i debatten, som det endelige bevis på hvor forfærdeligt atomkraft og stråling er, men begge eksempler er bevis på det stik modsatte.
Tjernobyl, er bevis på at den dummeste og dårligste konstruktion, koster færre en 100 menneskeliv ved den størts mulige ulykke.
Fukushima er beviset på at selvom 3 ældre reaktorer nedsmelter, koster det ikke menneskeliv.
Evakueringen, der var overflødig, koster derimod masser af menneskeliv, tak til Greenpeace og de andre frygtspredere!

Atomkraft har haft færre end 500 dødsfald siden 1956 og til idag.
Fossile brændstoffer og biomasse dræber 6-7 millioner årligt.

Tag lige stilling til de tal?

  • 1
  • 0