Radioaktiv isotop 30 gange over grænseværdien i Fukushimas grundvand

Der er store risici ved atomkraft, - energi indholdet i brændslet er ca 100.000.000 gange så højt som i kul, så man skal holde tungen lige i munden.

Men tænk på at der også er store fordele, - ingen væsentlige udledninger fra værket for det første.

Tænk også på at der i dag findes 430 atomkraftværker verden over, og at man begyndte at bygge for ca 60 år siden. Hvis vi antager en lineær udbygning svarer det til 12900 atomkraftværks-år, og der har været 2 katastrofer der krævede evakuering.

Så du skulle kunne bo i gennemsnit 6500 år ved siden af et atomkraftværk uden at bemærke dets eksistens. Det kan man ikke sige om kul, eller vindmøller...

Når det er sagt, så skal man være forberedt på at det kan ske, og være klar til at servere guld fra den store kiste til de folk der må forlade hus, have, venner og job og opholde sig på ubekendt tid i skurvogne eller hvor man nu kan finde ud at stuve dem af vejen.

Det er et falsk præmis at de seneste årtiers, overvældende og stigende elproduktion tillige med energitung transport, nødvendigvis skal fortsætte uændret og atomkraft derfor er bydende nødvendig.

Hvis vi tage udgangspunkt i statistikken de seneste 40 år, så er der ikke sket uheld på atomkraftværker i den vestlige verden pga. reaktorulykker. Men der er tusindvis af mennesker, der har undgået en for tidlig død pga. luftforurening.

Men at slå de største atomkraftuheld hen som "ligegyldigheder" er kun med til at forstærke modstanden mod atomkraft... Især når systemet er så lukket og hemmelighedsfuldt som det er...

f.eks.:

• Tjernobylværket skulle ikke have været bygget...
• Tree mile værket havde kun problemer pga. sjusk og uprofessionelle ansatte...
• Fukushima værket skulle have været placeret et andet sted...
• Gad vide hvad bagklogskabens klare lys viser os næste gang... (måske "man skulle ikke have sparet på betonen, man skulle bare have købt stålet i Polen, et fjols købte den forkerte maling osv.")

Man kan få det billede at atomkraft er ganske ufarligt og at problemerne kun skyldes de dumme mennesker som ikke tænker sig om...

Nej, desværre overgår virkeligheden ofte fantasien. Man kan fantasere sig til en masse scenarier, men sjovt nok har virkeligheden en tendens til at overgå fantasien. Deri ligger hele problematikken.

@Ole,

Man kan tage alverdens forholdsregler, stille øgede krav til sikkerhed osv, men det fjerner bare ikke det faktum, at virkeligheden desværre ofte overgår fantasien. Det efterfølgende "blame game" efter en katastrofe er dybest set ligegyldigt. Næste gang er det blot et nyt scenarie, som man ikke lige havde taget højde for. Naturen og vores omgivelser er den sikre taber i flere generationer frem

Fantasien kan synes meget værre end virkeligheden - ikke? Hvis et fly styrter ned på en reaktorbygning sker der et enkelt dødsfald, piloten, men ingen dør i øvrigt på værkets område. Men hvorfor ikke lade flyet styrte ned på et sygehus? Hvis vi tage udgangspunkt i statistikken de seneste 40 år, så er der ikke sket uheld på atomkraftværker i den vestlige verden pga. reaktorulykker. Men der er tusindvis af mennesker, der har undgået en for tidlig død pga. luftforurening. Der er adskillige dødsfald ved vindmølledrift. Jeg ser ingen, der tordner mod vindmøller og forlanger dem lukke ned af den grund. Vi er enige om, at Tjernobylværket ikke burde være bygget. Den reaktortype advarede vestlige eksperter mod allerede tilbage i 1968. Alligevel kører der en række af samme type i Rusland. Reelt betyder atomenergien at naturen ikke belastes så meget, den får det bedre. Så den med at naturen taber flere generation frem køber jeg ikke. At tusinder dør i fremtiden pga. naturens kræfter er derimod helt sikkert. Men derfor er der jo ingen grund til at bygge atomkraftværker eller vindmøller i områder, hvor der er fare for vulkanisme eller tsunamier. Alligevel bygges der boliger, skoler og hospitaler direkte over to tektoniske plader - det lever de fint med i Californien.

Jeg ser i øvrigt ikke nogen løsningsforslag i dit indlæg. At bo i nærheden af et atomkraftværk er risikoen svarende til at cykle 10 m på Tagensvej, har nogen beregnet. Man kan da kun være tilfreds med, at man lærer af fortidens fejl.

Man kan tage alverdens forholdsregler, stille øgede krav til sikkerhed osv, men det fjerner bare ikke det faktum, at virkeligheden desværre ofte overgår fantasien. Det efterfølgende "blame game" efter en katastrofe er dybest set ligegyldigt. Næste gang er det blot et nyt scenarie, som man ikke lige havde taget højde for. Naturen og vores omgivelser er den sikre taber i flere generationer frem.

Der er en udbredt opfattelse af, at japansk anvendelse af atomenergi er ved at være slut. Det er ikke tilfældet. Se f.eks.:https://www.world-nuclear-news.org/RS_Japan_readies_for_restarts_1906131.htmlI USA sørgede Obama for at atomenergien fik svære kår - han sørgede for at slukke for regeringens planer for at opbevare atomaffaldet for at blive valgt - ved at lukke for den velegnede plads Yucca. Nu er der valgt en ny energimister, der er mere positiv:https://www.world-nuclear-news.org/NP-Moniz_takes_office_at_Energy_Department-2205134.html

Problemet med atomenergi er, at når ulykken/katastrofen indtræffer, så er konsekvenserne så meget større. Chernobyl katastrofen skyldtes primært dårligt reaktor design og sjusk.

Fukushima var konstrueret til at kunne klare jordskælv og en efterfølgende tsunami, blot ikke så kraftig som tilfældet var. Og det er netop atomkraftens store problem, det faktum, at virkeligheden overgår ingeniørernes fantasi. De tyske atomkraftværker er officielt terrorsikrede og burde kunne klar et nedstyrtende fly. Men hvem har egentlig lyst til at efterprøve det i en beredskabstest?

Næste gang der sker en katastrofe er det en helt tredie årsag osv.

Nå vi snakker A-kraft handler det ikke blot om CO2 og partikelforurening, men om at man med A-kraft potentielt kan smadre store dyrkningsarealer, rekreative områder osv. i flere hundreder år frem.

@Erick,

Hvis der er tvivl om sikkerheden, hvem skal tvivlen så komme til gode, atomkraften, eller menneskene?

Selvfølgelig skal de folk der dør under en evakuering, tilskrives den katastrofe som forårsager evakueringen...

Da fyrværkerifabrikken i Seest ved Kolding brændte, valgte man at evakuerer alle inden for 1 km. Det kostede heldigvis ikke nogen liv. Men da fabrikken endelig sprang i luften og flere omkringlignende huse blev jævnet med jorden og store metaldragere fløj gennem luften og ødelage huse flere hundred meter væk, så kostede det stadig ikke nogen menneskeliv. Eneste dødsofre var en brandmand, som faldt om med hjertestop da de sidste brandmænd blev trukket ud og de kunne ikke komme tilbage og hente ham...

Man evakuerer fordi der er en forhøjet risiko og fordi man vurderer at det er sikre at få folk væk, end at lade dem blive. Man evakuerer ikke for sjov... At der ikke er nogen døde ved en ulykke som i Seest betyder ikke at det var ufarligt, men at man enten var heldig og tog de rigtige beslutninger, eller at man var godt forberedt.

I Seest fik brandfolkene ikke kontrol over ilden og det hele sprang i luften, ingen er i tvivl om at det var rigtigt at evakuerer. Hvis der havde været et par dødsfald under evakueringen så ville det stadig være den rigtige beslutning når nu det hele sprang i luften. Der ville have været flere døde hvis man ikke havde evakueret.

Det samme gælder for et atomkraftværk. Man vælger at evakuerer fordi man ikke har helt styr på situationen og fordi man ikke ved hvordan det kan gå. Det kan godt være at man her bagefter kan se at måske skulle man ikke havde evakueret alle dem inde for området (I Seest undlod man at evakuerer et plejehjem for ikke at gøre det værre for de ældre, men man havde haft et problem hvis jerndrageren var fløjet i den retning og havde dræbt et par stykker... Her var man heldig). Men det er kun erfaring som man kan bruge ved den næste katastrofe eller ulykke.

Antallet af omkomne ved en katastrofe siger intet om hvor farlig katastrofen ville have været, hvis man ikke havde handlet og evt. gennemført en evakuering... Man kan ikke bruge antallet af døde til at vurderer hvor farligt noget er.

Hvis en hændelse (kernekraft, jordbærsyltetøj, you pick) fører til en evakuering. Der er ingen omkomne ved selv hændelsen, men mange dør ved selve evakueringen. Kan antallet af døde ved evakueringen bruges til at sige noget om farligheden af hændelsen? Nej det kan kun bruges til at vurdere farligheden af evakueringen og til at diskutere om evakueringen omfattede de rigtige områder, personer, hast osv. Kunne evakueringen have være foretaget, så færre døde og var mindre traumatisk?

I beslutningen om at evakuere skal vurderingen af farligheden af hændelsen og evakueringen vurderes adskilt og vejes op mod hinanden.

Hvis man blander dem samme kan man komme ud i nogle grumt forkerte beslutninger.

Man kan ikke som Jens Hvass tilskrive de 600 døde ved evakueringen til farligheden af hændelsen. Hvis man istedet ved den selv samme hændelse havde valgt at evakuere Tokyos 30 millioner indbyggere og der var 200*600 omkomne, ville det så bevise at hændelsen slog 120000 ihjel?

Antallet af omkomne ved en evakuering siger intet om farligheden af hændelsen, kun om farligheden af evakueringen.

Alt i alt, tillader jeg mig at konkludere, at for så vidt dødsfald i forbindelse med evakueringer, er atomkraft noget farligere end jordbærsyltetøj.

Hvis der er tvivl om sikkerheden, hvem skal tvivlen så komme til gode, atomkraften, eller menneskene?

@Søren Lund,

Jeg er temmelig overbevist om at disse 150.000 mennesker, plus millioner af andre japanere i dag, giver de "atomkraftmodstandere" du omtaler 100% ret, selvom de nok ville ønske de havde haft haft uret

Du forholder dig ikke helt til det jeg skriver, men fabulerer lidt over hvad folk måtte mene og tænke i Japan og andre steder. Du kommer ikke med et eneste eksempel på at atomkraftmodstanderne har fået ret i noget som helst - akkurat som Poul-HK heller ingen eksempler havde i en af sine mange blogs-emner. Han mener også af a-modstanderne har fået ret, men vil ikke fortælle i hvad.

Jeg påpeger et godt 30-årigt a-modstnderdogme - at en kernenedsmeltning vil forårsage masser af dødsfald og lægge store arealer øde. Du undgår bevidst at kommentere, at der rent faktisk arbejder mennesker på selve de nedsmeltede reaktorer - foreløbig ingen dødsfald ved Fukushima, men derimod 20.000 tsunamiofre, der ligesom ikke tæller med - derimod løber nedsmeltningen med de store overskrifter.

Du må vist have overset, at store arealer er frigivet, så folk igen kan bo i området. Problemet er blot, at det hele er kaos med eftervirkninger fra tsunamien - Fukushima har kun bidraget med lidt radioaktivitet, der de fleste steder er mindre end i Kerala i Indien.

Du mener bl.a. at en Fukushimakatastrofe sagtens kan ske på andre værker, der er stress-testede - og at ingen ved, hvad der sker ved en kernenedsmeltning. Måske ved du det ikke, men det har man rent faktisk da vidst de seneste 30-40 år - containmentet er faktisk konstrueret efter en sådan hændelse. I en PWR vil al vand fordampe og trykket i indeslutningen vil stige til ca. 2 ato. som den sagtens kan modstå - den kan holde til 4 ato. Ved en totalnedsmeltning smelter brændslet sig gennem underlaget og faktisk kapsler sig selv ind. Altså ingen specielle konsekvenser for omgivelserne - men en dyr fornøjelse for ejerne.

Erfaringerne fra Japan kan kun bruges på de lokaliteter, hvor der kan forekomme en tsunami - f.eks. er Tysklands begrundelser nonsens, men det er deres beslutning at øge kulforbruget.

I Japan forlanger man en tsunamisikring på alle værker, før de kan få tilladelse til opstart på ny! Fornuftigt. Når der er bygget høje nok og godkendt, vil reaktorerne starte op igen og nedsætte det eksplosive CO2-udslip, som du og P-HK tilsyneladende ikke er bekymrede for, da atomenergien jo er den mest effektive alternativ til fossil energi.

Men lad os endelig høre, hvad a-modstanderne har fået ret i gennem tiderne, du mener jo det er meget, men som P-HK vil du ikke ud med konkrete ting.

Jeg må lige påpege din demagogiske betragtning, at jeg finder tabene uvæsentlige. Vil du ikke lige nævne, hvad det dækker over? Jeg finder tabene overordentlige store, men det var jo ikke Fukushima, der var skyld i katastrofen - det var tsunamien, som japanernes sjusk med sikkerheden ikke havde sikret sig imod i 1972 - uden vi har hørt en lyd fra a-modstanderne, der kun komme på banen, når der er noget i bakspejlet.

Når du og P-HK er så meget imod at bruge atomenergi, så burde i sige ned til Sjællands megastore import fra Sverige. Ca. 50% af jeres indlæg er sendt via atombaseret strøm. Bare roligt, det er billig og CO2-venligt, se blot på svenskernes udslip pr. indbygger!

Nemlig at atomkraftmodstanderne (som aldrig har fået ret i noget væsentligt ) gennem mere end 30 år har brugt en kernenedsmeltning som den ultimative katastrofe, der vil gør enorme arealer ubeboelige i uoverskuelig fremtid.

Og jeg er også sikker at de stadig finder det ganske uoverskueligt, at de ikke aner om de nogensinde kommer tilbage til det liv de havde, og sikkert satte stor pris på, inden katastrofen.

Jeg er temmelig overbevist om at disse 150.000 mennesker, plus millioner af andre japanere i dag, giver de "atomkraftmodstandere" du omtaler 100% ret, selvom de nok ville ønske de havde haft haft uret.

Jeg er også sikker på at millioner af andre japanere i dag giver dem ret, fordi de i dag er fuldt beviste om at det kun var vindretningen der gjorde at det ikke blev Tokyo og omegn, med over 35 mio mennesker, der blev lagt øde.

Fukushimakatastrofen bekræftede atomkraftens kritikere i deres allerværste fordomme, nemlig at ingen aner hvad der foregår i en reaktor, når den nedsmelter, at ingen har styr på de risici der kan forårsage disse nedsmeltninger, og at ingen reelt aner om de indeslutninger som omgiver hovedparten af verdens reaktorer, er i stand til at forhindre et udslip.

Selvom der nu er udført stresstests på de fleste akraftværker i verden, på basis af erfaringerne fra Fukushima, så er der ingen der rigtigt tror på at det er en sikring mod at det sker igen, og at udslippet ikke rammer meget mere uheldigt næste gang.

Katastrofen beviste ingenlunde at der ikke er risiko for at tabe en masse liv ved den slags uheld. Det var bare heldigt (hvis) det ikke skete.

Så kritikerne har bestemt fået ret i meget. At du så ikke finder tabene væsentlige, er der næppe nogen der tager alvorligt. ;-))

@Poul-Henning,

Der har været mindst to meget store og temmelig permanente evakueringer på grund af kernekraft og et antal mindre og mestendels midlertidige evakueringer.
Det er mig trods ihærdig søgning ikke lykkedes at finde en eneste dokumenteret evakuering på grund af jordbærsyltetøj, heller ikke en mere generel søgning på sukkerkonserverede flora generelt har givet nogen resultater.

En stor ros for et af dine mest vægtige indlæg i debatterne. Det er således nyt for mig, at man bruger syltetøj til el-fremstilling. Men du viger udenom det essentielle. Nemlig at atomkraftmodstanderne (som aldrig har fået ret i noget væsentligt ) gennem mere end 30 år har brugt en kernenedsmeltning som den ultimative katastrofe, der vil gør enorme arealer ubeboelige i uoverskuelig fremtid. Det er da interessant, at flere kernenedsmeltninger i Fukushima ikke pt. har krævet et eneste dødsfald - de 20.000 døde skyldes tsunamien - og man faktisk arbejder på oprydningen på værket.

I Harrisburg - som ikke blev evakueret, kører værket TMI-1 endog meget fint, her var der ingen målelige effekter for omgivelserne, det er der i nærheden af kulfyrede værker.

I 1979, hvor vi stod overfor at indføre naturgas i Danmark sprang nogle huse i luften i Edmonton pga gas i kloaksystemet. Adskillige blev dræbt - 17.000 blev evakueret. Samme år sket der gasulykker i Polen og Spanien, og danske politikere jublede over beslutningen om at indføre naturgas i Danmark - så kunne man undgå atomenergi. Man forstår det lidt bedre, når man blander det sammen med jordbærsyltetøj. Fint indlæg - lad os højne debatniveauet med flere af samme slags.

Windscale hed Windscale i 1959 hvor jeg var fodturist og boede i byen Seascale ca. 2 km syd for Windscale. Der var ikke adgang for nogen til Atomområdet dengang, Men Seascale og Windscale er altså to forskellelige byer

• Det bestrider jeg ikke, men man ændrede på navnet Windscale til Seascale, sikkert fordi man mente af navnet Windscale var blevet noget belastet. Mange har gennem årene brugt "Windscale" som eksempel på atomkraftens farlighed - også her i bladet. Min pointe er blot den, at anlægget i Windscale, som brændte i 1957, ikke har noget med atomkraftværk at gøre. Det var en ren militær prototype på en plutoniumproducerende reaktor, der stort set var blottet for sikkerhedsudstyr - og var ikke under civil kontrol. Endelig har mange rodet anlægget sammen med de nærliggende 4 småreaktorer - Calder Hall. Men mon ikke det nu er sat på plads.

heller ikke en mere generel søgning på sukkerkonserverede flora generelt har givet nogen resultater

Nu er der ikke nogen rapporter om at det skulle bruges til jordbærsyltetøj, og ej heller var der nogen evakuering (der var der nemlig ikke tid til), men nu debatten alligevel er på vej af sporet: https://en.wikipedia.org/wiki/Boston_Molasses_Disaster

Mon de også dengang diskuterede om ulykken i virkeligheden reddede liv, fordi hvis melassen i stedet var blevet brugt til at lave alokohol var flere døde af druk...?

Eller konkluderede de logisk at alting kan være farlig under de rigtige (uheldige) omstændigheder, især hvis forstærkende faktorer som inkompetens, svag eller utilstrækkelig lovgivning - eller tilsyn med samme, og (for stor) fokus på profitabilitet er involveret?

..... PHK´s videnskabelige statiske konklusion:)</p>
<p>I betragtning af PHK´s evigt omtalte ønske om mere saglighed i debatterne. så bør den selvforståetde rene altid gå forrest.

Så kan man kritisere at det er irrelevant, eller ligefrem dybt usagligt, overhovedet at diskuttere, men når du vælger at adressere den kritik 8 indlæg længere nede end hvor den hører hjemme, med den begrundelse du bruger, så siger du egentlig til Anders Juhl Jensens at hans argument er så irrelevant og usagligt, at det ikke hører hjemme i debatten, men at han er undskyldt, så en anden må tage ansvaret for ham.

Jeg er kun enig i at argumentet om "udslip af jordsyltetøj" er dybt usagligt og irrelevant, men du bør i det mindste vise Anders Juhl Jensen den respekt at adressere kritikken hos ham der bringer argumentet, og ikke hos ham der besvarer det.

..... PHK´s videnskabelige statiske konklusion:)

I betragtning af PHK´s evigt omtalte ønske om mere saglighed i debatterne. så bør den selvforståetde rene altid gå forrest. Jeg håber at PHK en dag lærer, at sondre mellem væsentligt og uvæsentligt , når han bevæger sig uden for sin egen blog:)

Per !

Windscale hed Windscale i 1959 hvor jeg var fodturist og boede i byen Seascale ca. 2 km syd for Windscale. Der var ikke adgang for nogen til Atomområdet dengang, Men Seascale og Windscale er altså to forskellelige byer!

Det siger naturligvis intet om hvorvidt kernekraft eller jordbærsyltetøj er farligt,

Man behøver såmænd blot kigge på historiske data for frekvensen og omfanget af evakueringer af de to forskelle årsager, derefter kan man med kendte statistiske metoder afgøre den sag.

Der har været mindst to meget store og temmelig permanente evakueringer på grund af kernekraft og et antal mindre og mestendels midlertidige evakueringer.

Det er mig trods ihærdig søgning ikke lykkedes at finde en eneste dokumenteret evakuering på grund af jordbærsyltetøj, heller ikke en mere generel søgning på sukkerkonserverede flora generelt har givet nogen resultater.

Med til billedet hører at atomkraft har været anvendt i meget begrænset omfang i ca. et halvt århundrede, mens syltetøj og sukkerkonservering generelt har været udbredt i europa og nordamerika i tre århundreder og i arabien og kina i hhv. et og flere årtusinder.

Alt i alt, tillader jeg mig at konkludere, at for så vidt dødsfald i forbindelse med evakueringer, er atomkraft noget farligere end jordbærsyltetøj.

Ja når du forklare det sådan kan enhver jo se du har ret, jeg beder om forladelse;-)

@Erik,

Set i det lys foretog Windscale i 1957 som dengang hed Sellafield en lignende naturgenopretning idet en foruroligende lav koncentration af det ekstremt cancerogene jod 131 opjusteredes kvit og frit.

1. Windscale hed ikke Sellafield i 1957, hvor anlægget i øvrigt brændte. Det var for resten en militær plutoniumreaktor, der ikke producerede strøm, men kaldes alligevel ofte fejlagtigt et atomkraftværk af visse miljøbevægelser.
2. Jod-131 var et problem ved branden i 1957, men den er så radioaktiv, at den er forsvundet efter 1/2 år. Efter 6 mdr. er det totalt væk - bortset fra enkelte atomer.
3. Udledningerne fra Sellafield anlægget - som intet har med Windscale af gøre - drejede sig om Tc-99 fra MOX-produktionen - d.v.s. brændsel med både plutonium og uran. Tc-99 anvendes for resten af hospitaler ved kontrastundersøgelser, det regnes ikke for at være nogen sundhedsrisiko.

Windscale fik et andet navn senere - Seascale. Sellafield er et område, hvor der er/har været en del nukleare anlæg. Hvad er det for hormoner i fødevarer, du taler om? Mener du de stoffer med østrogeneffekt, som man får i rigeligt mål via hudplejemidler? Men jeg er ikke uenig i det sidste du remser op - det er for resten stoffer, der ikke kan relateres til landbruget. Vi kunne jo nævne PCB, der gennem mange år har sives ud i skolestuer - de voksne der fjerner det fra fugerne skal derimod ikke risikere noget, de går i heldrager iført gasmaske. Grotesk - ikke?

Selvfølgelig skal Tepco betale, det er jo dem, der sjuskede med tsunamisikringen i 1972.

Hvis det er sandt er Tepco er i sin gode ret til at kræve den japanske regering godtgør firmaets udgifter til den formodentligt ufrivillige naturgenopretning.

Set i det lys foretog Windscale i 1957 som dengang hed Sellafield en lignende naturgenopretning idet en foruroligende lav koncentration af det ekstremt cancerogene jod 131 opjusteredes kvit og frit.

Sammen med, BAM i drikkevandet, hormoner i fødevare, PCB i boliger, flammehæmmere, kemi i legetøj o.s.v., er det alt sammen under grænseværdien og derfor ganske uskadeligt.

Cocktail effekten er vel begrænset til kun at virke ved cocktailpartys?

Den går ikke Granberg!
Tilføres mere øges den samlede mængde

Dumpning i dybhavet er nok løsningen, idet fortyndingseffekten vil bringe koncentrationerne ned under de værdier, som man kan finde naturligt i havvandet

@Jens Hvass,

Og Per ... der er for nylig en ledende politiker fra det japanske regeringsparti LDP, som efter voldsomme protester har måttet æde cirka samme udsagn som dit og igen og igen undskylde derfor.

• Udsagnet om at omfattende landområder bliver ubeboelige ved en enkelt kernenedsmeltning som postuleret siden 1976 er ikke bekræftet - ingen døde ved selve nedsmeltningsulykken. Tallene fra evakueringen er sikkert korrekte, men den overvejende del stammer fra tsunamien, der ødelagde transportveje m.v. Det bidrog Fukushima-værkerne ikke til. Derfor kan jeg ikke godtage din bemærkning om at æde det i sig igen.

De nævnte problemer med fisk er ganske alvorlige, selv om Tritium ikke er noget større problem med den meget svage betastråling, men det skal naturligvis løses. Dumpning i dybhavet er nok løsningen, idet fortyndingseffekten vil bringe koncentrationerne ned under de værdier, som man kan finde naturligt i havvandet. Du nævner en række tal, hvor man fremskriver effekten på kræftformer med op til 40 års inkubationstid. De nævnte tal bliver således behæftet med en række tilfælde, hvor personerne er døde af naturlige årsager, men bliver alligevel indregnet som ofre for Fukushimakatastrofen. Tallene er stærkt overvurderede. Mange dør sikkert for tidligt pga. stress fra tsunamien. Mon ikke jeg har ret i, at disse tilfælde vil blive overført til Fukushimaværkernes ødelæggelser?

Alle er enige om, at Fukushimaværkerne var fejlplacerede i en kriminel grad, men man skal heller ikke læsse alle ofre fra tsunamikatastrofen over på Fukushimaværkerne. Man kan heller ikke bruge tsunamikatastrofen på andre a-værker, der er bygget på steder med stabil geologisk aktivitet.

Tak til Henrik for en glimrende og sober fremstilling.

Alene ved evakueringerne efter Fukushima-katastrofen døde der 600, heraf mange sårbare patienter.

Der blev evakueret ca. 500.000. Den naturlige dødsrate i Japan er 9,9. Dvs. at der af naturlige årsager vil dø 4.950 evakuerede pr. år.

Den japanske regering yder en erstatning på 5 mil. yen = kr. 300.000,- til de efterladte, hvis dødsårsagen for en forsørger kan relateres til evakueringen og den midlertidige repatriering efter Fukushima. Der er ansøgt i 748 tilfælde og heraf er 573 godkendt.

Det er det dødstal, undersøgelsen henviser til.

I den samme undersøgelse, har forskerne beregnet, at hvis der ikke var blevet evakueret, ville der være forekommet yderligere 245 strålerelaterede dødsfald.

Evakueringen kostede dermed på papiret flere menneskeliv end den reddede.

Mht. antallet af kræfttilfælde skiver Wikipedia:

” In 2013, two years after the incident, the World Health Organization indicated that the residents of the area were exposed to so little radiation that it probably won't be detectable. They indicated that for those infants in the most affected areas, the lifetime cancer risk would increase by about 1%”

Det forstår man godt, for i den 30-års periode, hvor forskerne har beregnet 130 Fukushima relaterede kræft-dødsfald i Japan, vil ca. 5.677.000 japanere dø af kræft af helt andre årsager.

Jeg synes ikke, at der er nogen grund til hverken at nedtone eller optone katastrofen. Men den skal ses i sammenhæng med Tsunamien, der krævede ca. 18.000 døde og jævnede 130.000 bygninger med jorden.

@ Jens Hvass du skriver "Alene ved evakueringerne efter Fukushima-katastrofen døde der 600, heraf mange sårbare patienter."

Hvis man efter et udslip af jordbærsyltetøj havde valgt at evakuere, så ville man kunne have sagt "Alene ved evakueringerne efter jordbærsyltetøjskatastrofen døde der 600, heraf mange sårbare patienter."

Det siger naturligvis intet om hvorvidt kernekraft eller jordbærsyltetøj er farligt, men alene at evakueringer ikke er noget man skal tage let.

Evakueringer efter en ulykke, vil kunne forsvares i det omfang og kun i det omfang at det redder flere liv end det koster. Og/eller at andre psykologiske, sociale og økonomiske belastninger og sundhedseffekter af ikke at evakuere overstiger belastninger ved at evakurere.

Hvis evakuering kan komme på tale, skal den omfatte så få områder og personer som muligt.

I dette tilfælde kan man spørge hvorfor man flytter sårbare patienter, velvidende at dette nok vil udgøre en større fare for netop de personer end at forblive på stedet med lukkede døre og vinduer, dekontaminering og drikkevand og føde udefra. Det kan så godt være at man konkret efter tsunamien ikke havde andre muligheder for at tage sig af de sårbare patienter end at flytte dem.

Men hvad slog dem så disse 600 ihjel? Ulykken på kernekraftværket, radioaktivt nedfald, evakueringen, tsunamien, den paniske angst for radioaktivitet, en presse i selvsving eller ?

Der genereres pt. 400-440 ton radioaktivt forurenet vand pr. døgn ved Fukushima Daiichi-værket. Selve kølingen sker i lukket kredsløb, så størstedelen heraf er indsivende grundvand, og TEPCO har et brændende ønske om at kunne pumpe grundvand op inden for værket og lede det i havet. Derfor kom det meget ubelejligt, at det viste sig, at selv dette grundvand var let forurenet, og fiskerne langs kysten, som i mere end to år ikke har kunnet fiske p.gr. af akkumuleringen af radioaktivitet i fødekæden, har på det bestemteste modsat sig, at man søgte at lede dette grundvand uden om for at mindske indsivningen i de nedsmeltede reaktorer. Af samme grund har TEPCO også holdt skjult i flere uger, at der var radioaktive isotoper af strontium og tritium i en brønd boret mellem reaktor 1 og havet. Man har fanget fisk umiddelbart ud for værket med flere tusinde gange den tilladte dosis af radioaktivitet, og der tegner sig gradvist et billede af, at der til stadighed siver betydelige mængder radioaktivitet i havet.

Der er planer om inden for et par år at skabe en ring af frossen jord omkring de fire havarerede reaktorer for at søge af den vej at standse både indsivningen og udsivningen.

Og Per ... der er for nylig en ledende politiker fra det japanske regeringsparti LDP, som efter voldsomme protester har måttet æde cirka samme udsagn som dit og igen og igen undskylde derfor.

Alene ved evakueringerne efter Fukushima-katastrofen døde der 600, heraf mange sårbare patienter.

To forskere fra Stanford har i en artikel i Energy & Environment Science vurderet, at indtag af strålingsforurenet mad og drikke over en 30-årig periode vil føre til yderligere 130 (15–1100) kræftrelaterede dødsfald og yderligere 180 (24–1800) kræftrelaterede sygdomme, heraf langt de fleste i Japan. Indregnes en øget følsomhed (hvilket artikeln åbner for) kan de øvre værdier vise sig at være hhv. 1.300 og 2.500. Yderligere forventes 2-12 dødsfald blandt dem, som arbejder med at rydde op omkring de havarerede reaktorer.

Dette er markant lavere end ved Chernobyl, og det hænger sammen med en række forhold. Dels har japanerne været dygtige til at evakuere befolkningen og beskytte mod intern stråling gennem en meget finkæmmet kontrol af al mad og drikke. Dels har man været heldige med ikke bare at vinden i de dage, hvor reaktorerne en efter en nedsmeltede, blæste 80% af radioaktiviteten ud over havet, men nok så meget, at det til trods for tre nedsmeltede reaktorer lykkedes at afbøde situationen før worst case scenariet, hvor havde man stod overfor at måtte evakuere omkring 50 mio. mennesker i Tokyo-området og relokalisere centraladministrationen.

Nu er det ”kun” 150.000 mennesker, som stadig her 2 år efter er evakueret fra deres strålingsramte hjem, en klimaindsats, som er gået fløjten, en japansk industri, som en bloc er pålagt 15% energibesparelser og 120 mio. japanere, som igen kommer til at svede tran hele sommeren. Så nogen ravage har Fukushima-katastrofen da formået.

Og bemærk også hvor let det er at tage disse værker i brug igen!

Det skal bemærkes, at der ikke er tale om drikkevand, men om porevandet i de øvre lag. At man finder Sr-90 o.a. radioisotoper er ikke særlig overraskende, da hele området sejler i vand fra køling af det varme brændsel. Det mest overraskende er, at en total nedsmeltning af flere reaktorer ikke har kostet et eneste menneske livet - eller lagt enorme arealer øde, som man har fortalt os gennem mere end 30 år.