I 2030 skal vi producere lige så meget grøn el og varme, som vi forbruger. For bare få år siden lød det som en utopi. Nu foreslår vi det – i ramme alvor og med et fuldt finansieret udspil.
Energiaftalen fra 2012 udløber snart. Mens vi venter på regeringens udspil, hvis primære karakteristika er, at det lader vente på sig, så præsenterer vi et udspil, der er både ambitiøst og realistisk.
Hovedelementerne er mere strøm fra vind – og den grønne el skal ind i vores fjernvarmesystem.
Vi vil bygge 3.000 MW havvind, fordelt over tre store udbud samtidig med 10 x 300 MW, hvor landvind og centrale solcelleanlæg kæmper i teknologineutrale udbud. I alt 6.000 MW står klar i 2030.
Havvind-parker skal være store og planlægges i god tid. Ellers bliver de for dyre. Derfor skal vi allerede nu planlægge udbud i 2020, 2022 og 2024, som hver skal åbne fire år efter udbuddet. For at minimere prisen bruger vi Contract- for-Difference-modellen, hvor staten påtager sig risikoen for elprisens udvikling. Hvis risikoen er høj, kræver investorer et højere afkast. Det har regeringen i deres seneste udbud ikke forstået – eller ikke ønsket at forstå. Staten bør selvfølgelig vælge den billigste løsning samlet set, ellers udskriver man en dummebøde til danske skatteydere.
Samtidig inviterer vi de nye, store spillere i dansk energipolitik, nemlig datacentrene og deres ejere til at opføre havvind-parken i 2022. Det mindsker risikoen for staten og spillere som Apple, Facebook og Google kan sørge for at den energi, som datacentrene sluger bliver modsvaret af grøn vindmøllestrøm.
Vores udspil gør op med tanken om, at al el og varme kommer fra store centrale enheder. Fremover bliver de ‘disruptet’ af mindre enheder, fleksibelt forbrug, varmepumper, nye apps og tjenester, som udjævner forbruget. Derfor gør vi op med kraftvarmekravet. Den billigste fjernvarme kommer i fremtiden fra billig, grøn el, overskudsvarme fra industrien og nye kilder som f.eks. geotermi.
De decentrale fjernvarmeværker spiller en central rolle for vores fjernvarmesystem, og fremover skal de også bruges som lager for den fluktuerende VE-strøm. Derfor skal de decentrale værker over på eldrevne varmepumper. Vi nedsætter elvarmeafgiften permanent til 25 øre/kWh. Målet er, at 80 pct. af de decentrale værker i 2030 bruger eldrevne varmpumper.
Samtidig må vi erkende, at nogle mindre decentrale fjernvarmesystemer aldrig skulle have været bygget. Når grundbeløbet bortfalder, risikerer enkelte små fjernvarmeværker store prisstigninger. Derfor har vi afsat 100 mio. til at lukke ned for de allermest nødlidende værker. På den måde undgår almindelige fjernvarmeforbrugere ualmindeligt store prisstigninger.
Generelt skal fjernvarmen udsættes for konkurrence. Når vores nabolande viser lavere priser – også i beregninger, der tager højde for afgifter og andre forskellige forudsætninger – så kan det kun være konkurrencen. Fremtidige huse skal ikke længere tilslutte sig – og forblivelsespligten ryger samme vej. Fjernvarme skal være et aktivt valg fordi, det er billigere, grønnere og bedre. Ikke fordi vi som politikere tvinger forbrugerne derhen.
I fremtiden bruger vi energien når det er smartest og billigst. Men det betyder ikke, at energibesparelser efterlades i 2010’erne sammen med med fidget spinnere og gangnam style. Overgangen til et lavemissionssamfund forudsætter fortsat energirenoveringer i bygningsmassen og selvfølgelig en massiv elektrificering.
Vores løsning er en pulje til elektrificering af den store industri, udbud af andre energibesparelser og en ny energispareordning. Der er fortsat et stort urealiseret potentiale i almindelige huse, men fremtidige renoveringer skal baseres på faktiske energibesparelser, ikke på teoretiske tabelregnestykker.
Vores energiudspil viser en ambitiøs, men realistisk vej. Energipolitikken er en genvej til vores klima og med denne plan vil Danmark også i fremtiden være et mål for energidelegationer fra hele verden.
En gammel sætning fra Jyske Lov siger "ingen kan have rettigheder uden også at have pligter" og modsat.
Det hilses velkommen at de ca 3 % af det samlede antal fjernvarmekunder ved de såkaldte barmarksværker nu får mulighed for at lukke værker, der aldrig skulle have været bygget.
Når tilslutningspligten fjernes, så skal forsyningspligten naturligvis også fjernes.
Men det er faktisk forkert, at antage at fjernvarme ikke er i konkurrence med andre. Det har vi Vestre Landsrets ord for i kendelse af 25. januar 2015.
Det et nemt: Vi skal bare få klasket nogle flere møller og solceller op, så kommer det af sig selv - naturligvis forudsat der til enhver tid er udenlandske kunder til den enorme overskudsproduktion, der med ujævne mellemrum vil forekomme. Tilsvarende må man håbe at det samme udland evner/er villigt til at dække de tilsvarende enorme produktions-underskud, der vil forekomme med tilsvarende ujævne og uforudsigelige mellemrum. Uanset hvor mange møller, der sættes op vil (nær) nul-produktion jo forblive nær nul-produktion.
Det er systemet, der er problemet, men tilsyneladende er intet der ligner systemtænkning i dette oplæg. I stedet optræder "elektrificering" igenigen som det store trylleord. Det vil den gode, gamle elforsynings-industri givetvis være rigtig godt tilfreds med.
Ved at satse ensidigt på store udbud og styre ensidigt efter pris pr. kWh vil man overlade fremtidens elproduktion til transnationale selskaber og kapitalfonde. Eventuelt med nogle procent ejet af pensionskasser.
Hvis man læser selve udspillet er der gode tanker om lokalt ejerskab for landvind, men det opnås ikke ved store udbud med store krav til udbydernes investering i udbud med risiko for at tabe alle pengene, hvis man ikke får sit projekt i vinderpuljen.
Brugen af solenergi burde ikke kun være i store elproducerende anlæg.
Solceller på boliger og virksomheder kan sammen med fælles anlæg ejet af lokale lav (andelsselskaber) og kommuner bidrage til elforsyningen og være til gavn for forbrugere og give arbejde til en masse danske håndværksvirksomheder. I modsætning til de store solcelleparker, som med stor sandsynlighed vil blive bygget med udenlandsk arbejdskraft.
Solenergi til varmeproduktion er fraværende i RV udspil på trods af ca. 110 allerede fungerende anlæg, der dækker 15-50 procent af varmeforsyningen i de forskellige byer og landsbyer. Dækning af 20 pct. uden store varmelagre er helt almindeligt og de er bygget uden tilskud.
Ja, nu mangler vi så at høre om energipolitikken i nær vindstille og mørke.
Derudover ville det være interessant at høre, hvad der skal ske med bortskaffelseskrævende (mere eller mindre forurenede og ellers klimagas-emitterende) organiske restproduktstrømme som træaffald, halm, husdyrgødning/biogasrestfibre og spildevandsslam.
Mit forslag er et godt gammeldags kontrollerbart bidrag til primært el-produktionen og sekundært fjernvarme fra godt gammeldags (exergetisk) højeffektive termiske kraftvarmeværker. - Om end de fleste nok ikke helt så store som førhen, ligesom recirkulation af især fosfor og kalium bør forlanges, så det kræver lidt videreudvikling og her er mit bedste bud (askerecirkulerende) termisk lavtemperaturforgasning.
Asken kan gives et væsentligt indhold af biokoks, der kan gøre især grovsandede jorde - som de vestjyske - mere frugtbare samtidig med at overskydende kulstof i atmosfæren effektivt deponeres i landmændenes dyrkningslag (kaldet "bioCCS").
(Helt uvildig er jeg ikke, men ellers er den god nok :-))
I den grad politikkere med en teknisk bagrund!
Når politikkerne skal udtale sig om emner de ikke forstår, og som omgiver sig med "eksperter" der mener præcist det som et populært i partiprogrammet, så går det galt.
Hvis vi mangler noget i Dansk politik så er det at få respekten for den faguddannede ekspert tilbage i højsædet!
Her er nogle banal politiske punkter:
Forsyningssikkerhed. Det er regeringens og folketingets opgave at sikre at Danmark har energi nok, til hver tid. At sætte store multinationale selskaber, uden for dansk politisk kontrol, til at fremstille Danmarks energi, er ikke ægte forsyningssikkerhed.
Vejrafhængige energisystemer er ikke stabile. De bør derfor ikke udgøre mere end 10% af energisystemet. Det nuværende vindmølle system svarer til ca 8 % af landets totale forbrug.
"Disruption" bruges i begrundelse og det fra et positivt synspunkt?
Sol og vind har haft en stor forstyrrende effekt, på de traditionelle energiforsyninger, og desværre får det den effekt at vi om få år er i en situation hvor al back-up er sparet væk og udsultet.
Energibesparelser, er det eneste punkt på Aukens liste der giver mening.
Danmark og resten af verden, bliver nødt til at anskue energiforsyningen, fra et langt mere pragmatisk synspunkt.
Ikke, hvad giver mest energi for pengene, men hvad giver MINDST forurening.
Den enkleste metode til det vil være at sætte en pris på CO2 udslip pr KWh.
Sæt et kriterie for "samlet forsyning" hvor en energileverandør forpligtes til 100% levering 24/7. Hvis vind og sol kan leverer 40 %, så må de leverer backup for de resterende 60%.
Sidst men ikke mindst, lad alle teknologier deltage på lige fod, og glem den totalt irrationelle frygt for atomkraft.
Det er dejligt at Radikale Venstre går ind for at el og varme skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Det er 5 år før den tidligere SR regerings mål. Også godt at partiet vil gøre op med myterne om at sol- og vindkraft bliver så billigt at det ingen regulering eller støtte vil kræve fremover. Hvis vi skal omstille hurtigt til vedvarende energi, bliver elprisen presset ned til fordel for forbrugerne, men det kan ikke betale møllerne tilbage. Desuden skal partiet have ros for at man her har forstået at det billigste er at give møllerne en fast pris. Det fortsår regeringen stadig ikke - eller ønsker ikke at forstå.
Og til Peter Stoholm: Inden du beskylder politikere for ikke at forstå teknik, så prøv at læse et af de mange scenarier som IDA, VedvarendeEnergi og mange andre har lavet, som viser hvordan vi med op mod 80% varmepumper i varmeforsyningen + varmelagre kan indpasse den svingende elproduktion fra vind og sol. Og vi kan samtidig bevare den skyhøje forsyningssikkerhed, hvor gennemsnitseklforbrugeren kun manglede strøm i 72 sekunder i 2017 grundet overordnede netfejl.
Men der er stadig nogle spørgsmål til de Radikale:
- er det smart at vi skal have udbud med både vind og sol sammen når de leverer el på helt forskellige tidspunkter?
- hvordan sikrer vi lokal støtte til de nye landmøller? Hvordan hjælper vi konkret lokale projekter på vej., så møllerne kan styrke lokalområder frem for at svække dem?
Og så skal vi også "lige" have omstillet transporten. I 2030 vil IC-tog og S-tog efter RV's plan køre på VE-el; men de dækker kun 10% af transportbehovet.
Michael Fos
Ida Auken er absolut top begavet i forhold til den gennemsnitlige ingeniør.
Sammen med de andre velforberedte politikere fra andre partier så skal der nok komme et bredt forlig med både politisk og folkelig opbakning.
Dem som du er uenig med er ikke per definition uvidende eller dumme.
Det samlede Folketing har i årtier gennemført en ekstremt succesrig energipolitik. Ida Auken gør op med den uhensigtsmæssige fjernvarme model med deres tag selv princip.
Jens Stubbe.
Ida Auken er uden tvivl intilligent, men det gør hende ikke til ekspert i energiforsyning.
Mht. Den succesrige energiforsyning, i Danmark.
Europas (måske) dyreste elpris?
Langt fra EUs bedste på CO2 udslip?
Andelen af fossile køretøjer sammenlignet med resten af EU?
Jo, det er meget ambitiøst og succesrigt.
Med hvad er dit bud på en fornuftig energiløsning, når nu jeg ikke kan finde ud af det?
“Det samlede Folketing har i årtier gennemført en ekstremt succesrig energipolitik.”
Den skal vist klappes hjem. Sverige, Norge og Frankrig har måske gennemført en ekstremt succesrig energipolitik hvor de kan kalde sig grønne og uafhængige. Herhjemme er vi stadig dybt afhængig af fossile brændstoffer og kan kun juble et par gange om året når møllerne dækker vores elforbrug på papiret - men ikke varme eller transport som er den største del. Vores kulværker kører ihvertfald videre til den anden side af 2050-70 med nuværende energi politik muligvis med biomasse i stedet - som er en fin måde at sminke liget på. Stadig skal der importeres da vi ikke kan bruge alle vores marker til energi produktion. Hvis politikerne skal leve op til deres egne uambitiøse planer burde de opføre nye vindmølle parker hvert år.
Ingen af de 3 tilbageværende kulkraftvarmeværker kører videre efter 2025-2029 iht de nuværende planer. Og biomasse kan benyttes som delvis tilslagsfyring.
@ Gunnar Boye Olesen
Hvis Ida Auken skulle læse med, tror jeg, at hun er klog nok til at forholde sig til det, jeg skriver, i stedet for din ovenstående udlægning deraf.
Jeg mener strengt taget ikke, at det er teknisk umuligt at etablere et forsyningssikkert system næsten uden on-demand kontrollerbar brændselsbaseret kraftvarme, men snarere, at det - af en række (nævnte) årsager - ville være dumt og unødigt dyrt.
De foreliggende scenarieanalyser omfatter mig bekendt ikke mit forslag i retning af højeffektive og næringsstof+biokoks-recirkulerende kraftvarmeværker med forkoblet lavtemperaturforgasning af billige indenlandske organiske restprodukter. Hvis du mener, at jeg tager fejl, er du nok venlig at returnere en specifik reference i stedet for at henvise bredt til flere tusinde sider.
Også fordi det er så vanskeligt at blive enige om, hvilke teknologier, der samlet set er de bedste og billigste, vil jeg tilslutte mig dem, der taler for reelt teknologi-neutrale udbud af den vidtgående type, hvor der skal inkluderes back-up, eller hvad der måtte behøves for, at der ikke efterlades en regning til andre (ud over den bevilgede støtte).
Frankrig og Sverige er grønne pga. deres atomkraft, som leverer stabil, CO2-fri energi.
Lad os opføre to atomkraftværker i Danmark. Det ene må gerne stå i min baghave.
https://www.electricitymap.org/?page=count...
Forslaget indebærer at der kan etableres over 1000 kæmpevindmøller i vores landskaber.
Hvem ønsker at bo eller bosætte sig i disse områder? Vi Ida Auken selv være nabo til 1000 vindmøller?
De over 200 protestgrupper mod landvindmøller ønsker det bestemt ikke.
Det samlede danske energiforbrug er 200 Twh/år. Energiforbruget til opvarmning og el-produktion er omkring 80 Twh. Hvis der installeres 2 stor a-værker som varetager 2/3 af el-behovet vil det ikke have nogen markant indflydelse på energiforbruget da der stadig skal ydes fjernvarme som nu ikke kan komme som spild fra el-produktionen når a-værkerne er i drift.
Hvis man har bare en lille smugle faglig uddannelse så hænger disse to udsagn slet ikke sammen... Ingen er interesseret i en konstant energiforsyning. Vi er der imod alle interesseret i en ballanceret energiforsyning der følger det aktuelle forbrug...
Kan man lagre den fluktuerende el i et medie, hvor der ikke kan levere det lagrede retur i samme form, men kun som lunken vand ?
Nej, vi kan bortskaffe den fluktuerende overløbs-el via fjernvarme, men hvorfor så ikke brugen den til at fortrænge andre brændsler i f.eks. produktionsvirksomhederne, det vil give mere mening at anvende en støttet el-produktion i Danmark, og så kan vi jo spare en meget dyr udbygning af kabelforbindelserne til andre lande.
Fluktuerende el-produktion kræver et fluktuerende el-forbrug, og her er dualistiske energisystemer en del af løsningen, og det vil medvirke til, at nedbringe det danske CO2-fodaftryk.
,,Vores udspil gør op med tanken om, at al el og varme kommer fra store centrale enheder. Fremover bliver de ‘disruptet’ af mindre enheder, fleksibelt forbrug, varmepumper, nye apps og tjenester, som udjævner forbruget. Derfor gør vi op med kraftvarmekravet. Den billigste fjernvarme kommer i fremtiden fra billig, grøn el, overskudsvarme fra industrien og nye kilder som f.eks. geotermi.,,
Hvad er løsningen i nybyg BR 18 villakvarter - boligblokke.
,,Vores udspil gør op med tanken om, at al el og varme kommer fra store centrale enheder. ,,
Hægte op på værende net tab 20 %+ som realistisk ikke falder det store til 2030
,,Fremover bliver de ‘disruptet’ af mindre enheder, fleksibelt forbrug, varmepumper, nye apps og tjenester, som udjævner forbruget.,,
Lægges der her op til nær-varme, med net tab på 10 %
,,Den billigste fjernvarme kommer i fremtiden fra billig, grøn el, overskudsvarme fra industrien og nye kilder som f.eks. geotermi.,,
,,Den billigste fjernvarme,, i forhold til hvad ?
Billig grøn el leveret på matriklen, det er vejen frem !!
Det Radikale forslag til fremtdig forsyning med el og varme, ser rigtigt fornuftigt ud.
Jeg bemærker bl.a. følgende:
Men også at kraftvarmekravet foreslås afskaffet.
Kraftvarmekravet har til tider været en hæmsko for nye projekter, hvor der ikke producers el.
Det er for eksempel overskudsvarme, hvor der er behov for varmepumper.
Overskudsvarme fra datacentrene er et eksempel på dette.
Et andet er overskudsvarme fra et hospitals køleinstallation. ( for eksempel det Nye hospital I Århus).
Når behovet for at producer el reducers, så reducers relevansen af kraftvvarme også, set fra varmesiden.
Ikke fra elsiden, da den mængde el der stadigt skal producers på et eller andet brændsel, selvsagt fortsat skal levere varmen til et fjernvarmenet.
Også fint at krav om tilslutning bortfalder. Det må således også medføre borfald af krav om forsyningspligt til ejendmomme indenfor fjernvarmeområdet.
Allerede I dag er det sådant at kun et fåtal af områder har tilslutnings- og forblivelsespligt.
For de øvrige kan man frit melde sig ud og etablere egne anlæg, hvis man ønsker dette. (Dog kræves et godkendt projektforslag for anlæg over 0,25 MW)
Udmeldelse sker imidlertid kun meget sjældent, hvorfor det ikke er nogen trussel mod fjernvarme.
Grunden er helt sikkert at inividuelle anlæg er ganske dyre at etablere og leverer ikke billigere varme end fjernvarme gør.
Alle afventer I spænding det kommende energiforlig, som ret sikkert vil indeholde mange af ovenstående elementer.
Jeg har lidt svært ved at forstå det her.
"To store A-kraftværker vil ikke have nogen indflydelse på energiforbruget"?
Det går jeg da heller ikke ud fra. Vores energiforbrug er vel det samme, uanset hvad der leverer den(?)
"[...] der stadig skal ydes fjernvarme som nu ikke kan komme som spild fra el-produktionen når a-værkerne er i drift."
Næh, men det kan vel komme som spild fra A-krafværkerne? Mig bekendt leverer de varme i en lind strøm.
Eller rettere: Det vil ikke have nogen nævneværdig indflydelse på energiforbrugets sammensætning, eller det vil ikke flytte meget af energiforbruget bort fra fossilerne
SOm ikke er realistisk at udnytte! Den lave temperatur fra reaktoren som bevirker en forholdsvis lav el-virkning på omkring 33% vil falde yderligere hvis der skal ydes fjernvarme.
F.eks. et 1,5 gw værk vil afsætte 3 Gw varme! Realistisk set kan kun en relativ minimal del af denne varme udnyttes. Hvis f.eks. Kalundborg som vel er den mest oplagte sted til et værk, skal forsynes, så aftager byen i gennemsnit 30 - 35 Mw eller 1 % af effekten ....
..I 2030 skal vi producere lige så meget grøn el og varme, som vi forbruger.,,
Med grøn el fra vindmøller og solceller, skal der etableres massiv overkapacitet, for at dække vindstille / solfattige dage.
Massiv opsætning af landmøller får befolkningen imod sig, solceller på naboens tag er grimt i forhold til genboens tegl og man kan blive ved og ved.
Hvordan har man tænkt sig, at få den samlede befolkning med på VE ?
Jeg synes faktisk at Ennogies tag er rigtig pænt, og i hvert klart pænere end det gamle eternittag det erstatter.
Hvis det lykkes Tesla at komme i mål med deres Solar Roof, så er der intet at komme efter.
Og mon ikke at vi om 12 år er meget, meget længere med batteriteknologien, så der kan dimensioneres efter det - det er helt klart at batterierne skal ikke centraliseres, men være ude på den enkelte matrikel for at lave bedst mulig udjævning.
,,Hvis det lykkes Tesla at komme i mål med deres Solar Roof, så er der intet at komme efter.,,
Helt enig at det er et produkt der æstetisk er i top.
Om jeg ikke er helt forkert på den, skal der ca 4 gange mere vind indover + dækning af vindstille dage.
Vindmøller hvor ejerskabet er koncerner, pensionsfonde, multinationale et eller andet, vil man føle noget positivt over for den, selv om man inderst inde godt ved, det er vores alles fremtid der er på spil.
Vil der blive bredere opbakning, om befolkningen kunne købe andel og få energien leveret på matriklen ?. ( Jeg vil ærligt tilstå, at møllen kunne stå i min baghave, om ejerskab / grøn følelse var ok ).
Er de Radikale langt om længe landet på Jorden?
For det første begrænser de sig til el og varme, og dernæst ønsker de kun at vores VE produktion skal svare til vores forbrug. Ikke noget med at hele forbruget altid skal være VE.
Det er måske realistisk, selvom det kræver en del goodwill fra vores nabolande, for ikke at blive meget dyrt. De skal jo være villige til at aftage overskud og dække underskud.
At nedlægge de værste barmarksværker: Rækker pengene, for de enkelte huse skal så anskaffe sig anden opvarmning. Forhåbentlig får de lov til at installere gasfyr, for gassen er jo i forvejen ført til værket. De kan trække gasrørene i de gamle vandrør. Varmepumper vil koste mere og op til meget mere.
,,Forhåbentlig får de lov til at installere gasfyr, for gassen er jo i forvejen ført til værket. De kan trække gasrørene i de gamle vandrør.,,
Genialt: Biogas frem til matriklen, til at dække varmebehov hvor VE ikke dækker. Så får værende fjernvarmerør en meningsfuld funktion, der rækker ind i fremtiden, uden skræmmende 20 %++ tab i lunkent vand. (;-D)
@Magnus
Ja virkelig genialt - Omkring 2000 kr./år mere for en gennemsnits husstand i forhold til alm. naturgas
https://www.natureenergy.dk/gron-plus-gas
Og endnu dyrere i forhold til den gennemsnitlige fjernvarmepris.
God fornøjelse med at sælge den ide til forbrugerne.
Fjernvarme fra en ny biomassekedel koster 300 kr/Mwh og ved 20% tab koster 18,1 MWh 6500 kr.
Bionaturgas koster 6840 kr. for den samme varmemængde.
Så skal fjernvarmenettet drives og vedligeholdes og gasfyret skal vedligeholdes.
,,Ja virkelig genialt - Omkring 2000 kr./år mere for en gennemsnits husstand i forhold til alm. naturgas,,
Jeg synes at erindre et beløb på 4000 kr /år mere for udvalgte fjernvarmekunder, ved reduktion af statsstøtte er blevet nævnt, så det er ikke så galt enda.
2000 kr mere tror jeg ikke forskrækker, om forbruger har vished for, at energi til opvarmning er tilvejebragt på en anstændig / i pagt med naturen måde.
Naturgas har i mine øjne, for meget idyllisk ,,natur,, over sig.
For at holde os til overskriften. Med massiv udbygning af sol / vind så skal der lagring indover.
Mit spørgsmål er. Kan landbrug o.a i fremtiden fremstille nok biogas til dækning af behov ?
Deres mål er for 2030. Der er stadig bred enighed i Folketinget, inkl. Radikale, om at vi skal være 100% fossilfri i 2050.
For min skyld måtte det gerne være i 2035. Der er alligevel ikke meget af vores nuværende fossile energiforsyning/forbrug, der fungerer til den tid, uden fornyelse.
,,Så skal fjernvarmenettet drives og vedligeholdes og gasfyret skal vedligeholdes.,,
At bruge værende rør til gastransport, havde et islæt af ironi indover.
I alt nybyg BR 18 og bedre, vil etablering af fjernvarme, sansynligvis ikke økonomisk svare sig.
Jacob var så venlig at sende link til rør -system med 10% tab, det virker stadigvæk ikke. :-(
Man fornemmer at alle partier ønsker mere VE indover, det kræver lagring.
Proces til fremstilling af biogas er tilgængelig, dog dyr i sin spæde barndom.
Er der andre ,, her og nu,, lagringsmuligheder ?
( Henriks stenlager er der et stykke tid siden, man har hørt noget nyt om ).
@Magnus
Ja - og et islæt af idioti ! Al den stund at det vil være dyrere end at lave decentral forsyning med biomasse kedler/-ovne eller luft/luft varmepumper.
@Magnus
Det er din påstand ! Jeg oplever stort set hver uge, at det ved beregninger iht. projektbekendtgørelsen godt kan svare sig at etablere fjernvarme. Hvad bygger du din antagelse på ?
@Magnus
Der nogen forståelsesmæssige udfordringer i denne debat.
<10% ledningstab er muligt i et nyt fjernvarmenettet dimensioneret til det specifikke varmebehov. Lige præcis det link, som du måske tænker på virkede ikke. Men alle større producenter har beregningsprogrammer du kan teste din viden på. Ellers er der en kort (læs let) opfølgning her.
http://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dans...
Kort og godt, så giver det på længere sigt ingen mening at bruge bionaturgas til opvarmning. Vi får rigeligt brug for den mængde der kan skaffes til transportsektoren.
Energifaktorer, tilskud, afgifter o.a vanskeliggør overblikket.
Hvis der fra politisk side var ønske om grøn fremtid, kunne fjernelse af afgifter + moderat tilskud til etablering af intregreret solcelletag flytte BR 18 huset over i energi plus regi.
Hvad er samfundsøkonomisk fordelagtigt, dobbeltfunktion med fjernvarmerør ( der skal el-stik ind over uanset ), eller solceller.
,,Kort og godt, så giver det på længere sigt ingen mening at bruge bionaturgas til opvarmning. Vi får rigeligt brug for den mængde der kan skaffes til transportsektoren.,,
Min afdøde far kørte med gas-generator under krigen. Nutildags tror jeg at el bliver det foretrukne i transportsektoren ikke biogas. ( I min optik skal biogas bruges til el-fremstilling ).
@Magnus
Så bevæger du dig igen mod “matrikeltænkning” og suboptimering. Ud over at i hvert fald i dag, at det er dyrere end storskala fællesanlæg.
Til persontransport er el, nok en del af løsningen. Til erhvervstransport over længere afstande er der ikke tegn til løsninger “lige om hjørnet” Her vil biogas være en mere oplagt mulighed.
Misforstå mig ikke, jeg er varm fortaler for fællesskabet.
Jeg ser bare ny teknik laver disruption på vanetænkningen.
https://www.greentechmedia.com/articles/re...
Med de priser der har været nævnt inde i forum, ,,fjernvarme for/imod,, så er der økonomi i matrikeltænkning.
150 m2 Solceller på taget, så er der tilmed overskud i sommerhalvåret til elbilen.
@Magnus
Lagde du mærke til at forside fotoet på dit eget link er en storskala solcellepark ?
Og benærkninger som : “The secret to these low prices? It turns out that a great way to reduce your soft costs is to pay your labor force and engineers next to nothing”. Og
“There are reportedly widespread concerns about the viable lifetimes of many of the systems currently installed, as it is suspected that many were hastily constructed using poor-quality components.”
Storskala solcellepark beslaglægger landbrugareal, der er masser af dødt areal ( tage ) til formålet.
Moduler + inverter priser i Tyskland ( der borger for kvalitet ) er ikke så tossede enda, i forhold til Indien.
At udnytte lavløns arbejdskraft i Indien, til implementering af fossil- fri energi, er mere etisk, end at vi går på rov i lavløns Baltiske lande efter biomasse til afbrænding.
Jacob :
2050 Fossilfrit gerne før, hvordan ser det ud i din krystalkugle i henhold til fjernvarme, hvad er der af alternative opvarmningsforme udover varmepumpe, solfanger og lager.
@Magnus
Det ændrer stadig ikke noget ved den økonomiske balance !
Det er en indstilling du ikke deler med FN
http://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdens...
,,Det er en indstilling du ikke deler med FN,,
Et i vore øjne basalt produkt ,,el,, er ikke en selvfølge i Indien, om der er el indover er den sansynligvis fremstillet med kul, så el fremstillet med solceller og alle de afledte positive følgevirkninger for småkårsfolk, passer fint ind i de FN´S 17 verdensmål.
Jeg synes det halter mere her hjemme : bæredygtigt, ansvarligt og klima.
,,I 2030 skal vi producere lige så meget grøn el og varme, som vi forbruger. For bare få år siden lød det som en utopi. Nu foreslår vi det – i ramme alvor og med et fuldt finansieret udspil.,,
Det lader til at der er bred politisk enighed om VE.
Tilbage står: Hvorledes klares lagringen
Den del af elproduktionen som alligevel skal anvendes til varme, kan lagres som varme.
Det har vi en del løsninger på. Og de er langt billigere end lagring af el.
,,Den del af elproduktionen som alligevel skal anvendes til varme, kan lagres som varme.
Det har vi en del løsninger på. Og de er langt billigere end lagring af el.,,
Politiske ønsker om 100 % fossilfri kræver mere end varmt vand, der er svært at konvertere tilbage til el.
Hele samfundet har også behov for el i solfattige og vindstille perioder. Om problemet skal løses inden for landets grænser, så er biogas vel eneste realistiske løsning eller hur ?
Magnus.
Hvis du havde forstået det jeg skrev, så havde du nok ikke svaret på den måde.
,,Den del af elproduktionen som alligevel skal anvendes til varme, kan lagres som varme.
Det har vi en del løsninger på. Og de er langt billigere end lagring af el.,,
Flemmig.
Jeg opfattede teksten sådan: VE brugt til varme samt lagret i vand, var der en del løsninger på.
Derfor sneg nedenstående sig ind
,,Politiske ønsker om 100 % fossilfri kræver mere end varmt vand, der er svært at konvertere tilbage til el.,,
Helt enig i at lagring af el for nuværende er dyrt ( om det i hele taget kan lade sig gøre inden for landets grænser ).
Jeg ser ikke politiske løsninger for lagrings-problematikken, andet end tilskud til biogas er det vejen frem ?
Med de Radikales udmelding på at vi skal producere VE, SVARENDE til vores eget forbrug af el og varme, lægger de jo op til at vi fortsat skal bruge de international forbindelser til udveksling af el, når det er relevant.
Derfor er det grundlæggende ikke et krav at vi skal lagre el.
Kan vi klare os med udveksling og lagring af varme I stedet, så kan målet om 100% VE sagtens nås.
En strategi, som kan indeholde:
- maximal udnyttelse af udveksling med vore nabolande.
- brug af el til varme, når der teknisk er brug for det. (elkedler)
- brug af el til varme, når elpriserne er I den lave halvdel af spektret. (varmepumper til fjernvarme)
- ovenstående varmeproduktion på el, skal kunne lagres I sæsonvarmelagre, hvilket vil sige til fjernvarme.
- production af el på biomasse eller biogas, når priserne på el er I den høje ende af skalaen. Varmen går til fjernvarme.
- general omstilling til varmepumper, udenfor kollektivt forsynede områder.
- hvis målet ikke kan nås uden, så kan lagring af el måske blive en realitet I lille skala.
Dette er fuldstændig illusorisk at forstille sig! Med fjernvarmens eksplosive udbygning med biomassekedler som de næste mange år skal lægge beslag på den biomasse som skal indsættes til el-produktion når vind, sol og udlandet ikke kan yde landet strøm så er der ingen biomasse til el-produktion for den er brændt af i afskrivningstunge kedler som aftager biomasse.
,,Dette er fuldstændig illusorisk at forstille sig! Med fjernvarmens eksplosive udbygning med biomassekedler som de næste mange år skal lægge beslag på den biomasse som skal indsættes til el-produktion når vind, sol og udlandet ikke kan yde landet strøm så er der ingen biomasse til el-produktion for den er brændt af i afskrivningstunge kedler som aftager biomasse.,,
Eksplosiv udbygning med biomassekedler, det lyder forkert om ønsket er VE i 2030. Tidsrammen er kun 12 år. Fjernvarmen skal koncentrere sig om el-kedler, varmepumper og lager.
Fjernvarmebranchen venter med længsel på afklaring vedr. afgifter på el til varmepumper.
og på afklaring af biomassens situation fremover. (Afgifter, frit brændselsvalg, begrænsninger på anvendelse etc.)
Uden den afklaring, ingen ændringer.