Radikale og socialdemokrater vil ændre landbrugspakken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Radikale og socialdemokrater vil ændre landbrugspakken

Kvælstofudledningen fra landbruget er steget siden 2012 - til 60.000 tons. Det skal sænkes med en tredjedel, hvis vi vil genoprette det danske vandmiljø. Illustration: Erik Poulsen | LandTV

Socialdemokratiet og Radikale Venstre vil ændre Landbrugspakken, som VLAK-regeringen indførte i 2015. Det er nødvendigt for at beskytte miljøet, lyder det fra begge partier.

Mens Radikale Venstre frem mod år 2050 vil udtage op til en tredjedel af det intensivt dyrkede areal, vil Socialdemokratiet endnu ikke pege på, hvilken konkret løsning de foretrækker.

»Vi vil lave en meget stor, målrettet udtagningsplan for Danmark, hvor man især vil prioritere de områder, hvor vandmiljøet er meget presset. Derfor vil vi frem mod år 2050 tage op imod en tredjedel af de i øjeblikket intensivt dyrkede arealer ud af brug«, siger Ida Auken (R).

Udtagning af landbrugsareal

Ifølge Radikale Venstre viser udregninger fra Finansministeriet, at deres ambitiøse udtagningsplan kan blive finansieret med én milliard kroner om året. Pengene skal gerne komme fra EU's landbrugsstøtte.

Størstedelen af arealudtagningen vil dog ikke foregå via direkte opkøb af jordene, siger Ida Auken.

»Meget af det her kan ske frivilligt. Jeg tror også landbruget godt kan se, at der kommer til at ske ret store ting, hvis de ikke begynder at arbejde med på at få taget den jord ud, hvor der er virkelig store problemer med vandmiljøet«, siger Ida Auken.

I 2020 skal EU's landbrugsstøtte forhandles igen. Der er særligt stor opmærksomhed på klimakonsekvenserne ved støtten.

Læs også: EU-Kommissionen skjulte rapport om landbrugets klimakonsekvenser i et år

Ved forhandlingerne vil der ifølge Ida Auken også være mulighed for at flytte dele af støtten mellem de forskellige budgetsøjler. Ved at flytte dele af den direkte støtte til landmænd (søjle I) til landdistriktpolitikken (søjle II), kan pengene bruges direkte til miljø- og udviklingsprogrammer. Om finansieringen fra landbrugsstøtten kan realiseres uden denne omlægning er usikker.

Kvælstofudledningen fra landbruget er steget siden 2012. Ifølge eksperter har Landbrugspakken endnu ikke været i stand til at mindske denne udvikling, og nogle forskere har ligesom Radikale Venstre peget på arealudtagning som den bedste løsning.

Læs også: Landbrugspakken splitter forskere: Hvordan nedbringer vi kvælstofudledningerne?

I 2017 udledte landbruget 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet. Det tal skal reduceres med en tredjedel – 42.000 tons om året – inden 2027, hvis vi skal genoprette vandmiljøet ifølge forskere.

Nyt grønt udspil fra S

I Socialdemokratiets nye udspil til en grøn etårs-plan skriver partiet, at de vil: »… rette op på Landbrugspakken ved at indgå en ny aftale, der skal beskytte miljø, natur og drikkevand og samtidig skabe ro om landbrugets rammevilkår.«

Ingeniøren ville gerne have talt med partiets landbrugsordfører, Simon Kollerup (S), om partiets konkrete politik på området, men det har ikke været muligt at få en kommentar. Socialdemokratiets pressetjeneste skriver i en mail, at partiet i øjeblikket afventer evalueringen af Landbrugspakken, før de vil lægge sig fast på en model:

»Vi er klar til at skrue op for kvælstofindsatsen, hvis evalueringen af landbrugspakkens forudsætninger viser, at det bliver nødvendigt. Eksempelvis gennem den målrettede regulering eller ved udtagning af landbrugsjord«, skriver pressetjenesten til Ingeniøren.

Selvom Socialdemokratiet ikke peger på en bestemt, understreger de, at de ikke er tilfredse med Landbrugspakken, som den er.

»Antagelserne, der ligger til grund for de lempelser regeringen gennemførte falder en efter en fra hinanden. Derfor står vi efter alt at dømme med et stort miljøproblem«, skriver partiets pressetjeneste.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når det kommer til stykket, så vil S ikke være med til at nedlægge dele af det alt for kapitalintensive landbrug, uanset hvad det koster samfundet og miljøet at holde de dyreste bistantsklienter og deres kreditorer oppe.

Det ved R, hvorfor det er gratisk at komme med forslaget.

Der er en lang socialdemorkratisk tradition for imødekommelse af det konventionelle landbrug. Se på familien Hækkerup!

https://duckduckgo.com/?q=dansk+landbrugs+...

  • 8
  • 6

Nogle politikere kører konsekvent med halv vind, og gætter sig til resten.
Hvis man læser rapporten, så står der specifikt hvad der ikke kan udledes.
Landbrugsavisen skriver om det, og linker til AU.

  • 6
  • 9

Alt det andet er spil for galleriet.

Problemet med det tekniske fix, det udspilder sig for åbent tæppe lige nu.

Det store teaterstykke, som ikke er noget teaterstykke, består i, at Kina sidder på markedet for sjældne jordarter, og at bæredygtigheden i det tekniske fix afhænger af disse jordarter.

Der er atten af dem i alt, og Kina har lige fortalt den største idiot, som vesten endnu har haft som sin leder, at hvis han ikke begynder at opføre sig ordentligt, så er det dybt godnat med realøkonomien.

https://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales...

Socialdemokraternes aktiv er pengeskabelsen, man har underlagt sig den form for økonomisk tænkning, som gælder i hele den vestlige verden. Men pengene er ikke for fem potter værd uden de vigtigste råvarer, som for længst er gået fra at være olie, til netop komponenterne i samfundets kommunikative hardware.

De selv samme jordarter udgør begrænsningen for, hvor langt det tekniske fix rækker i forhold til alternativ energi, elbiler, etc. Men da det er nu, Kina har magten, og da Kina ikke ved, om man vil have den i fremtiden, så vil Kina bruge den nu.

Det vil være en øjenåbner for proportionerne i al tale om det tekniske fix.

Det handler om den totale mangel på rettidig omhu, afsløret hos dem der har valgt deres egne snævre interesser på bekostning af alt andet, denne mangel står nu afsløret i noget der endnu ikke er feset ind på lystavlen hos disse vore ledere. I morgen og i overmorgen rammer det dem som forhammeren på kreaturet, lige før pulsåren skæres over. Mangel på rettidig omhu i bagklogskabens ufatteligt korte øjeblik!

  • 5
  • 0

Men fagligheden er måske ikke det der trykker, siden de enkelte politikere ikke gennemskues?

Det er bekendt at flere af konventionelt landbrugs frontkæmpere på ing.dk's kommentarspor er af den overbevisning at kun landbrugsuddannede har ret til at have en mening om landbrug.
Det er endnu ikke oplyst hvilke uddannelse der kræves for at gennemskue politikere.

Det ville bidrage til underholdningen såfremt hr Damgaard oplyste hvilke uddannelse der berettiger den nedladende kommentar.
Den bizarre "Vi alene vide" attitude accelerere snarere end bremser konventionelt landbrugs pågående nedtur hvilket kan bekræftes af så godt som alle andre end de stadig færre rettroende konventionelle avlere.

  • 6
  • 2

Dansk landbrug bidrager med knapt 10% at bruttonationalproduktet, så det er ikke et helt uvæsentligt område.
Men landbrugspolitikken er også en væsentlig del af EU politikken.
Så hvis de radikale vil “gå enegang” så flytter de konkurrenceforholdet for danske kontra europæiske landmænd og spørgsmålet er om det så nytter noget i “fællesskabet”.
Sjovt nok er det oftest dem der bor i byerne der vil ændre forholdene på landet og modsat, så måske skulle der sættes gang i lidt “jobrotation” for at fremme forståelsen - også blandt politikere

  • 1
  • 4

Der er altid tre fingre der peger på en selv, når man peger på andre :-)

Steen Ole! Kina er ganske rigtigt storeksportør af sjælne metaller, men det er de ikke alene om. Australien er også gansk godt med, men PT er Kina den billigste.

Vi kunne også sagtens være med her i landet, men her i landet er vi så atomforskrækkede at den mindste smule radioaktivitet, der kan spores i malmene fra Kvanefjelds mineralforekomster gør at de bliver liggende.
Hvis man følger lidt med, det gør du åbenbart ikke, så ville man have bemærket en massive kinesisk interesse i at investere og låne grønlænderne penge til infrastruktur.
Sidst år måtte regeringen gribe ind med øknomisk bistand for at forhindre kinesiske arbejdere i at forlænge flyvepladserne deroppe. Man kan spekulere på hvorfor !

  • 2
  • 6

Hej Bjarke
Dit svar til mit indlæg er bragt under forkert reference, dvs. til re:erik i stedet for det rigtige indlæg; Det tekniske fix, er alt hvad man kan gå ind for!

Kina er ganske rigtigt storeksportør af sjælne metaller, men det er de ikke alene om. Australien er også gansk godt med, men PT er Kina den billigste.

I flg. den artikel, som jeg refererer til, og som går på Spiegel.de, står Kina officielt for 80 % af verdensproduktionen af de sjældne jordarter. Dvs. der er tale om et monompol, som det vil tage adskillige år at bryde, da det tager mellem 5 og 10 at starte et brud og oparbejdningsanlæg op.
https://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales...

Produktionen i Australien blev startet op med japansk kapital, som konsekvens af Japan oplevede at blive boykottet af Kina for ca. 9 år siden. Men den produktion, som man finder her, kan slet ikke kompensere for de leverancer, der i øvrigt kommer fra Kina eller som er under kinesisk kontrol fx i Afrika(DR congo fx).

Det, som jeg skriver i mit indlæg, er, at Kina kan bruge den magt, som landet har nu og at det er en mulighed.

Artiklen slutter dog med at afmontere risikomomentet noget, uden at jeg kan få det til at hænge sammen med det, der står som selve budskabet i den.

  • 6
  • 0

I så fald har selveste nationalbankdirektør Lars Rohde ikke forstået budskabet, som du mener at kunne udlede af en side, der indeholder hele det nationale regnskab.

Fundamentalt set, så tror jeg, at Lars Rohde er bedre til at lægge samme og trække fra med udgangspunkt i de tal, som man fx kan hente fra din reference.

Jeg er generelt slet ikke enig i de måder, som BNP gøres op, da jeg mener at pengeøkonomien kun er et dårligt mål for realøkonomien. Men når man kommer til selve den disciplin, at omgås tallene, som de indgår i BNP-opgørelserne, så har jeg ufatteligt meget mere tillid til Lars Rohde, end jeg har til dig, Kære Jakob Rasmussen.

  • 5
  • 3

Der er sikkert ikke noget galt med Lars Rohde’s tal. Og om du er enig eller ej i opgørelsen af BNP er vel ret ligegyldigt, når du linker til en artikel om bruttofaktorindkomsten.


Lars Rohde fortæller meget pædagogisk, i ekstrem kortform, hvad det betyder, i netop det citat, som jeg bringer fra landbrugsavisen.dk: (så vi bringer det lige en gang til ære for Jacob) "I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets VÆRDITILVÆKST - det vi kalder bruttofaktorindkomsten - der kommer fra landbruget".

Det, vi taler om, er Y-værdien, i det, der figurerer som makromodellernes formelle grundstruktur, også kaldet kvantitetsligningen. https://da.wikipedia.org/wiki/Kvantitetste...

Når man taler om "værditilvækst" inden for økonomi, så sker det med henvisning til BNP, eller Y-værdien, som den optræder i nævnte ligning.

Dette tal kan suppleres op med en lang række opgørelser over pengeøkonomiens både positive og negative bivirkninger i forhold til sin omverden, eksternaliteter kaldes disse. Men det kan ikke ske, uden at det kvalitative forsøges integreret i de kvantitative mål for omsætning, og problemet, hvad det angår, er, at pengenes kvantitet kun er ét mål blandt mange for kvalitet, hvor kvalitet dybest og fundamentalt set er af en helt anden og aldeles usammenlignelig karakter i al sin rigdommelige mangfoldighed.

Men BNP-et er altså udtryk for nationaløkonomernes forsøg på at nærme sig et mål for økonomisk værditilvækst på nationalt plan. Det nærmeste, som det moderne samfund kommer et anerkendt objektivt mål for udvikling og værdi.

Derfor er det nok værd at beskæftige sig med som begreb, uanset hvor meget fx landmædn som flest forstår af det.

Natur, miljø, klima, herlighedsværdi, vandmiljø, havmiljø, biodiversitet, rekreative muligheder, osv. kan ikke gøres op i kroner og ører. Så det er svært at inddrage i den rationalitet, som det konventionelle landbrug orienterer sig inden for, og det uanset hvor latterligt dårligt man begår sig på netop det ekstremt fattige parameter, som man vil måles på, altså det pengeøkonomiske BNP.

Derfor hører man hele tiden forkerte tal fra bønderne og deres interesseorganisationer, når de taler om deres betydning for BNP-et. Man overdriver, fuldstændigt lige som Jacob her på linjen. Dansk Landbrug bidrager stort set ikke til BNPet.

På de andre bredere parametre, der inddrager erhvervets i pengeøkonomisk forstand negative og positive eksternaliteter, der ser det ufatteligt meget dårligere ud, fordi det konventionelle landbrug har så mange negative indvirkninger på miljø og fauna. Så disse former for suplement til BNP-et, som mål for værdi, vil man på ingen måde vide af, de er slet ikke værd at beskæftige sig med! (i hvert fald ikke for det koventionelle landbrug)

  • 5
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten