Radikale om skattereform: »Pengene skal jo hentes et sted«

Kritikken er haglet ned over den kommende skattereform, som de tre regeringspartier samt Venstre og Det konservative Folkeparti står bag.

Reformen vil betyde skattestigninger for udstationerede danskere, og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) vurderer, at det kan komme til at koste rådgiverbranchen mellem 70 og 100 millioner kroner årligt og føre til et tab i branchen på 250 job. Hertil kommer, at det vil svække virksomhedernes internationale konkurrenceevne.

De radikales skatteordfører Nadeem Farooq er dog ikke til sinds at pille ved enkelte elementer i reformen, da han ser den som en samlet pakke:

Hvordan kan de radikale gå ind for en skattereform, som ifølge erhvervslivet vil koste job og betyde øgede omkostninger for virksomhederne?

»Samlet set vil skattereformen skabe 15.000 arbejdspaladser. Jeg er godt klar over, at der i regnestykket er finansieringselementer, som trækker i en anden retning og betyder mindre beskæftige, men samlet set øger vi arbejdsudbuddet med 15.000 personer.«

De Radikale har i flere sammenhænge udtalt, at viden er det, vi skal leve af i fremtiden. Kritikere af skattereformen peger på, at de nye regler kan føre til at færre danskere udstationeres, hvilket i sidste ende kan betyde et videnstab for det danske samfund. Hvordan kan I forsvare et sådan forslag?

»Jeg kan godt forstå, at der er en bekymring for, at virksomhederne i mindre grad vil udstationere, og det er klart noget, som jeg fremadrettet vil følge for at se, hvad det kommer til at betyde. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at når vi i regeringen gennemfører en fuldt finansieret skattereform, vil der være elementer til finansieringen af skattelettelserne, som rammer bredt. Og her har vi vurderet, at vi kan få 260 millioner kroner om året til skattepakken ved at fjerne §33 A (som giver hel eller delvis skattefrihed for udstationerede danskere, red.)«.

I er kendt som fortalere for globalisering. Hvorfor støtter I så et forslag, der ifølge kritikere vil gøre dansk erhvervsliv mindre konkurrencedygtigt på den globale scene?

»Samlet set styrker reformen dansk konkurrenceevne og jobskabelse, men man må også acceptere, at pengene skal hentes et sted fra. Man kan altid diskutere, om nogle af finansieringselementerne skal med eller ej, men regnestykket skal passe i den sidste ende«.

»Jeg medgiver gerne, at det bliver dyrere for virksomhederne at udstationere, men jeg vil samtidig slå fast, at lettelserne i topskatten jo også vil komme virksomhedernes medarbejdere til gode. Det vil trække i en positiv retning, så langt flere virksomheder oplever, at deres medarbejdere får en indkomstfremgang i forhold til, at det for et begrænset antal virksomheder bliver dyrere at udstationere.«

Har de negative tilbagemeldinger, I har modtaget fra både brancheorganisationer og erhvervsliv overhovedet gjort indtryk?

»Jo, det har gjort indtryk, men jeg må også opfordre de forskellige parter til at se på de positive sider af skattereformen. Det bliver aldrig populært at sætte skatten op. Det er jeg med på, men man bør også se på, at vi giver reelle skattelettelser. Man skal se på helheden.«

Er dette her forslag god radikal politik?

»Skattereformen er god radikal politik.«

Skat vurderer, at 5.500 personer i større eller mindre grad vil blive berørt af ophævelsen af § 33 A.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil gerne se de 15.000 arbejdspladser før jeg tror det...

Det bliver mest "fiktive" arbejdspladser, alle andre skal betale til. At "pengene skal findes et sted" tyder på at det ikke er muligt at undlade at bruge penge. Gad vide hvordan ens privatøkonomi vil se ud, hvis forbruget ikke blev tilpasset indtjeningen?

  • 0
  • 0

Staten med dertil hørende under afdelinger, burde se til at få ryddet op i deres rode styring. De tror de bare kan blive ved med at klemme penge ud af borgerne. Men snadheden er at grænsen for hvad der kan presses ud af borgerne her i landet er meget tæt på at være noget til punktet, hvor der kun skal en dråbe til for at det bliver for meget.

Få styr på udgifterne på IT udviklings midlerne. For det er galt at man altid skal ud at opfinde den dybetallerken om og om igen, når der findes alternativer der virker. Listen med kuldsejlede projekter er uoverskuelig lang. Udover IT er der tog, droner, forsvarets bygningstjeneste, materiel køb, kantine indkøb, overarbejde på sygehusene i latterligt omfang. For intet andeet sted er det tilladt at arbejde 24 timer i døgnet uden hviletidsbestemmelser. Udover at give en uhørt mængde af fejl operationer er det også en dyr måde at drive en virksomhed på. Så få gået landets finanser igennem, så de bliver brugt optimalt. Der er rigeligt at tage fat på. Og når man har gjort det, burde der blive plads til en skattelettelse på minimum 10% .

  • 0
  • 0

Statens beslutninger, tages på baggrund af komplekse økonomiske modeller. Disse modeller, kan sandsynligvis udregne, hvor mange arbejdspladser, at en givet ændring medfører. De 15.000 arbejdspladser, er næppe taget udfra den blå luft, men taget udfra anerkendte økonomiske modeller.

  • 0
  • 0

Det bliver interessant at se, hvor meget staten har 'tjent', når de udstationerede begynder at kræve valuta for skattekronerne. Det kan fx. være: - Sundhedsforsikring - Gratis skolegang eller støtte til privatskole - Befordringsfradrag (en tur hjem = 2 x 5.000 km x 1,05 kr)

  • 0
  • 0

"Sukkerafgiften skal have en sundhedsmæssig effekt" - sagde de, og den skulle indbringe 1,3 milliarder kroner årligt. Og det var 'sandeligt' ikke for kradse penge ind. Men nu har de radikale fundet, at det måske ikke var fornuftigt ind indføre denne afgift. Men hovsa! - nu har vi jo 'brugt' pengene, så nu må vi finde en anden måde, at kradse dem ind på. "Pengene skal jo findes et sted" Hvor blev sundhedsaspektet af?

  • 0
  • 0

Endnu en gang overhales teorien af virkeligheden, nu vil man beskatte katalysatorerne i dansk industri. Mon ikke mange af disse netop vil bruge denne nye ekstra beskatning til at flytte skatteadressen udenlandsk og efterlade DK helt uden skatteindtægter. Derudover vil det utvivlsomt medføre en massiv skattespekulation, som ex. Nikolaj Rasmussen beskriver.

Det forekommer stadig mere tydeligt, at globaliseringen ikke kommer gennem borgens tykke mure, hvor man stadig styrer efter forældede lærebøger.

  • 0
  • 0

Prøv at dividere 260 millioner kroner med 5500 personer. Jeg vil umiddelbart sige at det rammer meget snævert og meget hårdt. Motivationen til at sælge sin bolig i Danmark bliver hurtigt ret stor det årlige tab på at eje det er i den størrelsesorden.

  • 0
  • 0

Nu har jeg været bosidende i USA i 15 år. Jeg er stadig Dansk statsborger fordi jeg stadig betragter mig mere som Dansker en som Amerikaner. Siden jeg fik fast bopæl i USA har jeg ikke kunne stemme i Danmark, har ikke fået sygesikring, børnepenge, iværksætterydelse eller andre tilskud etc. Hvorfor skal jeg så betale Dansk skat? Hvis begrundelsen er at pengene skal jo komme et eller andet sted fra, hvorfor så ikke opfinde en kalorieskat, alle skal jo have mindst 2000 kalorier om dagen, så det burde da give penge i kassen... Nej nu må galskaben sgu ende - eller det bliver et farvel til det Danske statsborgerskab.

  • 0
  • 0

Du behøver ikke at slippe dit danske statsborgerskab for at slippe udenom den danske skat, så længe ud ikke har fast bopæl i Danmark vil ændringen af 33A ikke have nogen indflydelse på dig.

Uden jeg på nogen måde er ekspert på området, så vil jeg påstå følgende:

Folk der bruger 33A er folk der er bosat i Danmark, men har arbejdsopgaver i udlandet som er mindst 6 måneder, hvor der er under 42 dage i Danmark hver løbende 6 måneder.

Det ville klæde de danske medier(specielt politiken og bt) at forstå emnet og skrive lidt mere korrekte artikler i denne debat. Det handler IKKE om udenlandsdanskere. Som udenlandsdansker vil en ændring af 33A ingen indflydelse have.

Folk som udstationeres i længere tid kan fremleje deres fastebopæl (min 3 år) eller sælge, på den måde blive udenlandsdansker ved at omgive deres stemmeret og deres sygesikring mm.

Folk som permanent har rejse job, kan købe en bolig uden bopælspligt, så som et sommerhus, eller bare en lejlighed som ingen bopælspligt har. Der ved kan de være i Danmark 180 om året, eller op til 3 måneder i streg, uden at blive skattepligtige i Danmark, så længe der ikke udføres arbejde under opholdet.

  • 0
  • 0

De 15.000 arbejdspladser, er næppe taget udfra den blå luft, men taget udfra anerkendte økonomiske modeller.

Det er ren købmandsregning, 5.500 betaler rundt 50.000 for at 15.000 får et delvist finansieret ansættelsesterapi. Ergo ingen reelle arbejdspladser, der giver overskud på betalingsbalancen, men tab af arbejdspladser. Foruden risiko for større udbud af boliger på et overmættet boligmarked.

Så manglende regnekundskaber skal nu gemmes bag "forkromede" modeller?

  • 0
  • 0

"Sukkerafgiften skal have en sundhedsmæssig effekt" - sagde de, og den skulle indbringe 1,3 milliarder kroner årligt. Og det var 'sandeligt' ikke for kradse penge ind. Men nu har de radikale fundet, at det måske ikke var fornuftigt ind indføre denne afgift. Men hovsa! - nu har vi jo 'brugt' pengene, så nu må vi finde en anden måde, at kradse dem ind på. "Pengene skal jo findes et sted" Hvor blev sundhedsaspektet af?

Sukkerafgifterne hjælper jo hat på folkesundheden når butikkerne sælger cola lige på eller under kostprisen og henter ind på de andre varer. Indførte man fastpris ligesom på tobak blev billedet et helt andet.

  • 0
  • 0

De 15.000 arbejdspladser, er næppe taget udfra den blå luft, men taget udfra anerkendte økonomiske modeller.

Hvor tit tager disse modeller fejl? Erfaringen viser en fejl% på 99. Resultatet afhænger jo også af de data man putter ind i modellen.

Modellerne har tidligere ikke kunnet forudsige udviklingen i arbejdsløsheden, og de kan heller ikke forudsige en økonomisk krise. Årsagerne til krisen i 2008 var tydelige mange år tidligere, men en overraskelse for de økonomiske modeller!

Det kan godt være at skattereformen skaber ekstra 15.000 nye arbejdspladser i den pågældende periode, men måske skabes der samtidig 15.000 flere kontanthjælpmodtagere og 15.000 flere arbejdsløse i eksisterende job bl.a. hos rådgivere og danske internationale firmaer.

Hvordan kan man i øvrigt kontrollere udfaldet, når man ikke ved med sikkerhed hvor mange arbejdspladser, der havde været uden skattereformen?

Finansministeriets eksperter og politikerne lever i en kunstig modelverden langt væk fra realiteterne - en drømmeverden som skaber økonomiske og sociale kriser. Modeller kan kun bruges som en del af den viden som danner baggrund for en beslutning, og ikke så konkret, som er tilfældet. Usikkerheden på tallet 15.000 nye arbejdspladser er formentlig langt over 200%, så tallet kan ikke bruges til andet end spin og propaganda.

  • 0
  • 0

Det er så interessant at læse når politikerne står og ævler om at skabe jobs. I den ideelle jobverden fandtes ingen afgifter og sære skatteregler, således at kapitalen kunne geninvesteres i højere grad og skabe flere jobs og købekraft.

Men så snart staten kommer på banen, begynder kapitalen at drive hen til ting der ikke er pengene værd - alle mulige underlige støtteordninger, tårnhøje afgifter baseret på misundelsestænkning og GINI koefficienter.

I sidste ende kan politikerne i bedste fald undlade at nedlægge jobs, når det går allerbedst med deres fordelingscirkus.

At tale om at man skaber jobs som politiker er helt hen i vejret - bare fordi man er gået fra en dårlig idé til en der er lidt mindre ringe, så har man ikke skabt jobs - man har bare undladt at nedlægge så mange som før.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at staten kommer til at tjene mange penge på denne tossede og uretfærdige ordning.

Mange af dem som skal udstationeres vil enten afstå fra at rejse ud eller indrette sig således at deres skattepligt vil ophøre fuldstændigt når de rejser. F.eks. ved at sælge deres hus før de rejser.

På den måde bliver det ovenikøbet mindre sansynligt at Staten kommer til at se disse mennesker tilbage i Danmark som fremtidige skatteborgere.

Det er forresten allerede nu en god ide at sælge sit hus når man rejser. Så undgår man nemlig komplicerede skatteproblemer hvis man beslutter at sælge huset mens man er udrejst.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Du behøver ikke at slippe dit danske statsborgerskab for at slippe udenom den danske skat, så længe ud ikke har fast bopæl i Danmark vil ændringen af 33A ikke have nogen indflydelse på dig.

Hvis man har green-card i USA siger dobbeltbeskatningsaftalen direkte at så beskattes man i USA af sin løn - ikke Danmark. Men i lande uden dobbeltbeskatningsaftale med Danmark er der ikke nogen entydig regel der definerer at Skat ikke kan komme efter din restløn - så længe du har tilknytning til Danmark.

Folk som udstationeres i længere tid kan fremleje deres fastebopæl (min 3 år eller sælge, på den måde blive udenlandsdansker ved at omgive deres stemmeret og deres sygesikring mm.

Ikke hvis de er udstationeret i for eksempel 2 år. Udlejning i 3 år eller mere til samme person gør det desuden i følge lejeloven umuligt at slippe af med lejeren igen. Hvordan sælger man et hus man her udlejet på de vilkår? Salg af bolig er også en lidt dårlig løsning, hvis en del af familien bliver hjemme ved udstationeringen. Det er ikke alle ægtefæller der har lyst til at være hjemmegående i et fremmed land, og det er ikke alle lande der tillader at en medrejsende ægtefælle må arbejde der.

Folk som permanent har rejse job, kan købe en bolig uden bopælspligt, så som et sommerhus, eller bare en lejlighed som ingen bopælspligt har. Der ved kan de være i Danmark 180 om året, eller op til 3 måneder i streg, uden at blive skattepligtige i Danmark, så længe der ikke udføres arbejde under opholdet.

Skat regner det at tage telefonen fra en kollega som at udføre arbejde under opholdet og går generelt ud fra at det kan man ikke lade være med, hvis man har ledelsesansvar.

Alle de ting du skriver er korrekte, men hvorfor skal man i det hele taget igennem alle de krumspring? Hvorfor skal en bolig udlejes i mindst 3 år for at man kan slippe for Dansk indkomst skat af sin udenlandske indkomst, når kravene også siger man ikke må opholde sig mere end 6 uger om året i Danmark? Hvorfor ikke bare 1 år? Og hvorfor skal udlejningen være uopsigelig?

  • 0
  • 0

»Pengene skal jo hentes et sted« siger de radikale.

Der er alternativer til flere urimelige skatteordninger!

Mon ikke de kære politikere snart skulle lære at "sætte tæring efter næring" og spare nogle penge på statens budget istedfor at blive ved med at indføre mere og mere urimelig beskatning!?

Hele Europa er pt på røven fordi vores uansvarlige politikere har kørt et kæmpe underskud på staternes budget i mere end 40 år!

Mvh Steen

  • 0
  • 0

»Pengene skal jo hentes et sted« siger de radikale.

Der er alternativer til flere urimelige skatteordninger!

Mon ikke de kære politikere snart skulle lære at "sætte tæring efter næring" og spare nogle penge på statens budget istedfor at blive ved med at indføre mere og mere urimelig beskatning!?

Hele Europa er pt på røven fordi vores uansvarlige politikere har kørt et kæmpe underskud på staternes budget i mere end 40 år!

Mvh Steen

Vestager kan jo så genbruge de ord hun går over i historien for:

"Sådan er det jo"

  • 0
  • 0

Mon ikke de kære politikere snart skulle lære at "sætte tæring efter næring" og spare nogle penge på statens budget istedfor at blive ved med at indføre mere og mere urimelig beskatning!?

Det var da en underlig holdning at have. Du er godt klar over at det, som sådan ikke er politikerne, der bruger pengene, men os borgere?

  • 0
  • 0

15.000 nye arbejdspladser - er det baseret på successerne Perspektivplan 1, 2 eller 3?

Hvorfor skal man som udstationeret betale fuld skat i Danmark?

Udvides f.eks. sygesikringen til at dække på opholdsstedet? Gratis skole for børn? Får man dækning for de øvrige udgifter, man ikke ville have i Danmark?

I så fald er der rigtig mange penge at spare for den udstationerede - men det sker ikke, man skal betale for ingenting og jeg forudser, at det vil koste i omegnen af 260 mio. at fjerne §33A.

  • 0
  • 0

Du er godt klar over at det, som sådan ikke er politikerne, der bruger pengene, men os borgere?

Det er ikke forbrugeren men disponenten, som bruger pengene.

Borgerne er forbrugerne, politikerne er disponenterne, som styrer forbruget.

Prøv at få kompensation fra den danske sygesikring for en hospitalsregning i Malaysia og du vil lære, hvem der styrer og bruger pengene.

  • 0
  • 0

Det var da en underlig holdning at have. Du er godt klar over at det, som sådan ikke er politikerne, der bruger pengene, men os borgere?

Det kan være rigtigt nok, men noget tyder på at når vi mister konkurrenceevne og jobs og er i færd med at rutsje ud af ranglisten over verdens rige lande, så er der et eller andet vi burde overveje om vi kunne gøre bedre?

Og hvis det er vort samlede omkostningsniveau og effektivitet den er gal med så bruger vi måske pengene forkert?

For der er jo en verden til forskel på private virksomheder og husholdninger der kan gå nedenom og hjem hvis de ikke har styr på indtægter og udgifter, og så det offentlige som har magt til at hæve skatter afgifter og andre betalinger hvis de mangler penge.

Men i sidste ende er resultatet måske det samme, hvis en privat virksomhed har for mange vildskud så dør den, hvis det offentlige har for mange vildskud så stiger skatten bare i første omgang, men før eller siden nås smertegrænsen og så dør samfundet måske?

De mange kommentarer om at emigrere antyder at vi måske tæt på et sådant "tipping point"?

For hvis ikke krisen skal bide sig fast så var det måske en ide om det politiske system skelede lidt til de private virksomheder og antog nogle principper om at der skulle være en lignende styring af udgifter som hos de private, byggende på nogle rimelighedsbetragtninger om hvor stor en del af samfundskagen det offentlige skulle sidde på?

For vi er vel nået dertil at fordi den offentlige udgiftsstyring er for blød, så er den private blevet for hård og begge dele er ineffektivt!

Og selv om en sådan styring skulle betyde færre jobs i det offentlige så burde de jo kunne genopstå i det private hvis vi genvandt noget konkurrenceevne.

Blot en strøtanke, at sige som ovenfor at "pengene skal jo hentes et sted" forekommer uansvarligt og ødelæggende!

  • 0
  • 0

For dem der måtte være i tvivl om de er omfattet af denne regelændring kan det være en god ide at læse den relevante dobbelsbeskatningsoverenskomst, hvis en sådan ellers eksisterer. De kan findes på skatteministeriets hjemmeside (ikke på Skat.dk) her: http://www.skm.dk/love/dbo/?group=all&page...

Det kan dog i visse tilfælde være lidt kompliceret at læse sig igennem da der feks. for Grønlands vedkommende er 16 dokumenter. Man laver nemlig ikke altid et nyt hoved-dokument bare fordi man bliver enig om en ændring. Nogen gange laver man bare et ændringsdokument og andre gange et ændringsdokument til ændringsdokumentet.

  • 0
  • 0

ARBEJDSLØSE

Er forklaringen, at et stort flertal tror, at et 'øget arbejdsudbud' betyder 'øget udbud af arbejdspladser'?

'I forbindelse med artiklen, 'Har vi brug for flere arbejdsløse?' her på hjemmesiden, blev der af en læser efterlyst en elementær definition af begrebet 'arbejdsudbud'. Det udløste en diskussion om betydningen, og det viste sig, at der var meget delte opfattelser af, hvad ordet overhovedet betyder.

Vi foretog en hurtig rundspørge blandt 20 almindeligt velorienterede personer, heraf 17 ledige. Af disse 20 personer mente de 16, herunder de tre 'ikke-ledige', at et 'øget arbejdsudbud' betyder 'et øget udbud af arbejdspladser'.

Kilde: http://www.ledigesvilkaar.dk/artikler/llv_...

...Mange lider af den forkerte opfattelse, at ordet 'arbejdsudbud' betyder flere jobs.. Men, det betyder blot flere arbejdsløse. Uden jobskabelse, er man jo lige vidt. Men jo, mange kan jo være nødt til at takke nej til jobs i udlandet, eller flytte hjem, eller blive skilt - etc - så et lille skridt mod de 15.000 - jovist da...

Iflg neoliberal tankegang fører et øget arbejdsudbud til øget desperation hos de ledige, som så fører til løntryk, når lønnen trykkes kan der ansættes flere. Men hvor muligt er dette i dagens Danmark..?

  • 0
  • 0

15.000 nye arbejdspladser - er det baseret på successerne Perspektivplan 1, 2 eller 3?

Hvorfor skal man som udstationeret betale fuld skat i Danmark?

Udvides f.eks. sygesikringen til at dække på opholdsstedet? Gratis skole for børn? Får man dækning for de øvrige udgifter, man ikke ville have i Danmark?

I så fald er der rigtig mange penge at spare for den udstationerede - men det sker ikke, man skal betale for ingenting og jeg forudser, at det vil koste i omegnen af 260 mio. at fjerne §33A.

Ja, NETOP.. Vi bor i USA, og betaler amerikansk skat. Men nogle ting er sindssygt dyre her, fx daginst til vores to børn, vi var nødt til at købe en bil da offentlig transport ikke rigtigt fungerer her (og der er slet ikke noget hvor vi bor), og især udgifter til sundhed... Hvis vi skal betale amerikansk skat (ca 20%), derefter dansk skat oveni (fratrukket den amerikanske) er det ca 60% af min mands skat, der pludseligt ryger. Så skal vi betale bil, sundhedsforsikring, daginst. Det bliver så ca 80-85% af min mands løn der ryger. Er det rimeligt? Så har vi knap råd til husleje og mad.. Hvis vi har adgang til det danske sundhedssystem, subsidieret daginst, børnepenge mv, betaler vi gerne skat. Men det har vi ikke.. Som bosat i udlandet får du ikke nogle af disse ting. Vi betaler endda ejendomsskat...

  • 0
  • 0

Hele Europa er pt på røven fordi vores uansvarlige politikere har kørt et kæmpe underskud på staternes budget i mere end 40 år!

Nej - Europa er på röven fordi vores stupide, muligvis endda korrumperede, politikere har overtaget spekulanternes forpligtelser - uden nogen modkrav eller konsekvenser overhovedet!

  • 0
  • 0

Jeg blev forelagt et regneeksempel som viste at skatte og afgiftsniveauet i Danmark lå 80-90% for den almindelige dansker.

  • I føste omgang indkomstskat
  • Derefter de 27 punktagifter (benzin, sukker, fedt etc etc.)
  • Og på hvert arbejde som en privat lader udføre samt varer er der 25% MOMS
  • Og hvis man udskifter sin bil hvert 10. år så er der

Skatter og afgifter skal i min verden sættes ned, og over en bred kam.

Samfundet er blevet til en alt for stor amøbe med et alt for stort overforbrug på statens finanser, og for få der betaler gildet. Jeg er helt enig i at den offentlige sektor er blevet alt alt for stor. Der skal trimmes på alle områder som der er blevet gjort for nylig i ministerierne. Det er langt billigere at sætte en overflødig funktion på dagpenge istedet for at opretholde samme med løn, kontor, kantine, varme etc.

Dem der har evnerne, magten og viljen til dette får min stemme :-)

  • 0
  • 0

Men hvor mange bliver besat af østeuropæere?

Og hvor mange jobs af de 15000 bliver højtlønnede job, som forbedre handlen og kontakten med omverdenen samt tilfører viden til vidensamfundet?

Min fornemmelse er at man konverterer måske 4000 højlønnede jobs i udlandet med 7000 gadefejere og lignende ansat med løntilskud og lignende konkurrence forvridende destruktive tiltag. De resterende 8000 bliver til gavn for udenlandske østeuropæere.

Og pist væk blev de mange skattekroner de håbede at få.. Og pist væk blev de klogeste folk, og pist væk blev konkurrence evnen med udlandet.

Jeg vælger måske at tage min TMO i Esbjerg på trods af dette og håber denne tåbelige fjernelse af §33 går i sig selv - og hvis ikke.. Så sælger jeg rub og stub og siger farvel og tak til Danmark.

Der er mange andre lande, som er væsentligt friere, mindre beskattet og som sætter pris på uddannet arbejdskraft.

  • 0
  • 0

befandt vi os i den tro, at det offentlige blev holdt fast på det niveau det var nået til; med et skattestop. Med det skattetryk vi nu har i lille DK var det nok på tide, at der blev tilføjet til grundloven, at beskatningen ingensinde må være over ?? % 50% kunne være tallet.

  • 0
  • 0

Det hjælper ikke at sætte indkomstskatten til max 50%, for så hæver de bare momsen, bruttoskatten og de indirekte og ejendomsskatterne. Samt undlader at hæve skattegrænserne i takt med inflationen.

I stedet for at at hæve grænserne afskaffede man mellemskatten, som i øvrigt uudnyttet blev overført til ægtefællen. Det sker ikke med topskatten. Da min kone tjener langt under 200.000 kr og har masser af luft op til topskattegrænsen og da jeg tjener langt over topskattegrænsen, betyder det at vi betaler 50.000 -100.000 kr mere i skat, end hvis vore indtægter var ligeligt fordelt. De nuværende regler betyder oderfor, at det er økonomisk umuligt at have en hjemmearbejdende ægtefælle. Men når vi skal have "noget" fra de offentlige, så lægges indtægterne altid sammen, så det bliver nul. De skiftende "skattereformer" er blevet indført i hastværk for at øge skatten (pakkes ind i såkaldte skattelettelser, der svarer til midlertidige tilbud i Irma inden priserne stiger) og gjort skattesystemet ugennemsigtigt, urimeligt tilfældigt og uretfærdigt. Fx er jeg 1 år for gammel (!) til at få glæde af skattelettelsen, der blev indført for at holde seniorer på arbejdsmarkedet!!! Den manglende symmetri mellem skat på renteindtægter/udgifter er også urimelig. Jeg tror, at også politikerne har mistet overblikket og kun kan overskue akutte lappeløsninger.

Den eneste løsning er måske at sænke politikernes lønninger med samme % som alle skatterne tilsammen stiger - og omvendt. Problemet er at i øjeblikket er det andres penge, det drejer sig om, og så er de ligeglade, og det giver popularitet at give ud til højre og venstre. Der er ikke ligeså mange stemmer i at sænke skatten, da det efterhånden er en begrænset del af befolkningen, der ikke er på "støtten"!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten