Radikal løsning: Byg kanal tværs over Amager

Amager kunne have været gennemskåret af en kanal til skibe, der besejlede Københavns Sydhavn, hvis de fire store ingeniørvirksomheder havde fået deres forslag ført ud i livet. Illustration: Danmarks Tekniske Kulturarv

Broen var oppe... Det er efterhånden en del år siden, at denne undskyldning var gangbar for københavnere, der var blevet forsinket til en aftale på den anden side af Knippelbro eller Langebro.

I dag skal trafikanter være noget mere heldige, hvis de kan skyde skylden på forbipasserende skibe.

Men tilbage i juli 1937 passerede 20.000 skibe årligt de to broer over Københavns inderhavn, og dermed var problemet så stort, at ingeniørfirmaerne Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz samt Kampmann, Kierulff & Saxild A/S lancerede et radikalt forslag til en løsning: Man skulle grave en kanal tværs over Amager, som kunne lede skibstrafikken fra Øresund til Københavns Sydhavn.

»I gennem mange Aar har Forholdene ved Broerne over Havnen været en Kilde til stadig Gene, og samtidig med at der i Aarenes Løb er foretaget mange Forbedringer, baade af Broerne og af de tilstødende Færdselsveje, er Trafiken forøget, saaledes at Ulemperne er nogenlunde uforandrede,« skrev de i en pjece, der er digitaliseret af DTU Bibliotek og indgår i projektet Danmarks Tekniske Kulturarv.

Her kan man læse, at kanalen skulle gå fra Drogden ca. 2 sømil syd for fyret Nordre Røse og forløbe mod vest indtil et punkt nord for St. Magleby, hvor den i en kurve skulle bøje mod nordvest og fortsætte til Sydhavnen.

Med en bundbredde på 30 meter og en vanddybde på 5,3 meter skulle der i alt udgraves ca. 4,5 mio. m3 jord.

»En meget væsentlig Del af Arbejdet er Jordarbejde, der kan udføres med Haandkraft. Arbejdet vil derfor med stor Fordel kunne udføres i Henhold til de i Lov af 14. April 1937 om »Beskæftigelse af arbejdsløse« givne Bestemmelser, idet der kan anvendes ca. 2.000 Mand gennem 3 1/2 Aar,« hedder det i pjecen.

Ifølge de tre ingeniørvirksomheder, som i øvrigt i 1936 også var fremkommet med forslaget ‘Motorveje med Broer over Storebælt og Øresund’, der banede vej for det store ‘motorvejs-H’, vi kører på i dag, ville 17.000 af de 20.000 fartøjer, der årligt passerede Knippelsbro, kunne henvises til kanalen.

Læs også: Teknologihistorie: Motorvejsnettet blev projekteret i 1936

Dermed ville antallet af daglige åbninger af Langebro og Knippelsbro kunne reduceres fra 50 til 10 til glæde for de gennemsnitligt 2.000 sporvogne, 25.000 biler mv., 90.000 cyklister og 20.000 fodgængere, der hver dag passerede broerne.

Når deres ventetid blev gjort op i penge, ville det give en samlet besparelse på 600.000 kr. om året i datidens mønt. Alligevel gik projektet med tiden i glemmebogen, og Amager slap for at blive gravet midt over.

I sin omtale kaldte Ingeniøren forslaget for »et vægtigt indlæg i den årgamle Diskussion«, men tilføjede dog, at »på enkelte punkter har projektets fædre i lidt for høj grad ladet sig binde af eksisterende forhold af mere underordnet betydning«.

Læs hele forslaget HER

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er ikke hjulpet. Vi skal stadigvæk over en bro. Nu bare over den nye kanal.

Var kanalen virkelig blevet til noget, gad vide om man så idag havde dækket den til igen, så man fik nogle byggegrunde, der kunne sælges, eller om man have fundet rekreativ anvendelse for kanalen?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten