Rådgivere: Op mod 360 haller skal tjekkes med tommestok

Ejerne af landets store sportshaller skal afsætte mellem 15.000 og 50.000 kroner, hvis de vil efterkomme opfordringen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om at kontrollere haller, hvor limtræskonstruktionerne har store spænd. Det vurderer landets to største rådgivervirksomheder.

Men investeringen vil være velanbragt, fastslår juridisk ekspert, for det er en skærpende omstændighed, hvis man vælger ikke at efterkomme en sådan opfordring, og uheldet så er ude.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i et brev til landets godt 600 halejere indskærpet, at de har ansvaret for, at deres haller er forsvarligt konstrueret.

Læs også: Se billederne af Club Danmark Hallens kollapsede konstruktioner

Over halvdelen af de 600 sportshaller har, ifølge Cowi, limtræskonstruktioner:

»Vi lavede for et par år siden en opgørelse over hvor mange sportshaller, der har limtræskonstruktioner. Det er omkring 60 procent. Desuden har industrien og landbruget brugt limtræ i stor stil. Det har været og er stadigvæk meget almindeligt at opføre limtræshaller,« siger Carsten Pietras, Cowi, regionschef for bygningsdrift og konstruktion.

I brevet fra styrelsen får halejerne også besked på, at det ikke er nok at sætte halinspektøren ud og kigge på hallen:

»Hallernes ejere skal hyre en rådgiver til at kontrollere, om der er problemer med hallerne. I nogle tilfælde skal bygningen måske forstærkes, i andre tilfælde foreslår rådgiveren måske en beredskabsplan, der bestemmer, at hvis der falder så og så meget sne, skal sneen fjernes på den og den måde,« siger Charlotte Micheelsen, chefkonsulent i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Den kontrol kan ikke klares ved at gennemgå tegninger og beregninger for hallen for at finde konstruktionsfejl, som dem, der fik Club Danmark Hallens tag til at styrte sammen, vurderer Carsten Pietras:

»Skal man være sikker på, at bygningen er opført, sådan som den er projekteret, er der ingen vej uden om en fysisk gennemgang af bygningerne,« fastslår han.

»Generelt sagt vil det tage et par timer at tjekke beregninger og et par dage at måle hallen op afhængigt af, hvor kompliceret den er, så omkring 20.000 kroner,« siger Carsten Pietras og understreger, at det er et skud fra hoften.

Fejlen ligger skjult i detaljen

I Rambøll siger chefrådgiver Bent Feddersen:

»Det er jo meget individuelt. Formentlig er statikken på eksempelvis Siemens Arena i Ballerup mere kompleks, og derfor mere tidskrævende at kontrollere, end Club Danmark Hallen i Valby. Men hvis det skal gøres seriøst, tror jeg, at man inden for cirka en uge overordnet kan konstatere, om der er noget galt. Så kan sådan en gennemgang klares for mellem 40.000 og 50.000 kroner.«

»Problemet er, at fejlen kan ligge skjult i detaljen, og at det er næsten umuligt at forudsige, hvor den næste konstruktionsfejl vil optræde. For selv om fejlen i hallerne i Ballerup og Valby ligner hinanden ved begge steder at optræde i vederlagsområdet, er det sandsynligvis ikke samme fejl, der opstår næste gang,« vurderer Bent Feddersen.

Alligevel er opgaven ret overskuelig, mener han:

»Eftersom problemet er limtræskonstruktioner med store spændvidder, skal man bare sætte fokus på hovedkonstruktionen, dvs. spærrene, og så droppe alt andet.«

Letsindigt ikke at tjekke

Et slag i luften. Sådan betegner nogen det krav, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har sendt til landets halejere om at få tjekket deres tagkonstruktioner igennem for fejl. For kravet bliver ikke fulgt op af sanktioner.

Men hvis en halejer er så letsindig, at han ikke får tjekket sin hal og samtidig så uheldig, at en skjult konstruktionsfejl udløser et kollaps, der endda medfører legemsbeskadigelse, er han ilde stedt.

Advokat Anders Troelsen, Ny Østergade i København, har ekspertise i bygge- og erstatningssager. Han siger:

»Hvis halejerne er blevet gjort opmærksom på, at der er et generelt problem med haller, der har denne type tagkonstruktion, og man desuagtet vælger ikke at efterkomme opfordringen, er man modig. For hvis problemet opstår, er det en skærpende omstændighed, at man har fået en opfordring, som man ikke har efterkommet,« fastslår Anders Troelsen.

»Og hvis kommunerne, som ansvarlig byggemyndighed, oven i købet bakker styrelsen op i kravet, er det endnu mere skærpende,« tilføjer han.

»Om der ligefrem bliver tale om frihedsberøvelse af den halejer, der ikke gør det, tvivler jeg på,« siger Anders Troelsen, der understreger, at det altid er en konkret vurdering, om man ifalder ansvar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den 25.feb. 2010 stod jeg i afgangshallen i Ålborg lufthavn, udenfor var der ca. 50 cm sne overalt, smukt men adskellige stalde var allerede kollapset under snetrykket!

Stående der i landets absolut kedeligeste afgangshal, vendte jeg øjnene opad og til min radsel bemærkede jeg 1 - 4 meter lange revner i Limtræsbjælkerne, revnerne gabte med op til 10 cm! Der var vel tale om over 20 revner fordelt på flere limtræsbjælker, som jeg kunne se med det blotte øje!

Som altid tog jeg nogle billeder, jeg sendte til Arbejdstilsynet samme aften. Medarbejderen i Arbejdstilsynet, havde modtaget billederne, men gad nu i første omgang ikke gøre noget ved sagen, fik jeg at vide da jeg henvendte mig telefonisk dagen efter. De følte sig ikke "forpligtet" til at "se på sagen, med mindre jeg insisterede", hvilket jeg så gjorde!

Har aldrig hørt noget fra Dem siden!

Så må man jo bare håbe taget holder trods revner i den næste Snestorm!

God rejse!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten