Rådgiver: Danskerne betaler en halv milliard for meget for energibesparelser

Danskerne kommer til at betale dyrt for at spare på energien. Som et led i det energiforlig, Folketingets partier minus Liberal Alliance indgik i sidste uge, mere end fordobles regningen for energibesparelser til 1,5 milliarder kroner om året.

Det skyldes, at el-, gas- og fjernvarmeselskaber får fordoblet deres forpligtelse til at spare energi. Hvert år skal de sørge for at høvle knap 3,4 milliarder kilowatttimer af det danske energiforbrug.

Til gengæld får de lov til at hæve deres tariffer. Det er den del af betalingen, som kunderne ikke kan slippe for. Når det gælder el, kommer regningen for besparelserne ind under prisen for at distribuere strømmen i det lokale elmonopols net.

44 øre pr. sparet kilowatttime løber regningen op i fra 2015. I 2010 brugte elselskaberne til sammenligning 42 øre pr. kilowatttime, og energiselskabernes priser for at føre besparelserne ud i livet svingede voldsomt.

Regeringen lagde oprindeligt op til at give elselskaberne lov til at bruge 47 øre pr. sparet kWh i 2015, men barberede 110 millioner af den samlede regning som et af flere sparetiltag, der skulle lokke oppositionen med i energiforliget. Men selv de 44 øre er alt for dyrt, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

De rådgivende ingeniører hjælper ofte virksomheder og bygherrer med at spare på energien. De projekter har ifølge chefkonsulent Preben Boock en gennemsnitspris på 26 øre. Dertil skal lægges nogle få øre for at administrere spareordningen, men samlet koster besparelserne ikke mere end 29 øre pr. kWh.

»Hvis vi tager udgangspunkt i 30 øre, så ville besparelserne koste lidt over en milliard kroner,« konstaterer Preben Boock.

Dermed betaler danskerne enten en massiv overpris for besparelserne, eller også kunne vi få mange flere besparelser for de samme penge, tilføjer han.

Preben Boock forventer, at det vil blive dyrere og dyrere pr. sparet kWh at gennemføre energibesparelser, fordi de enkleste bliver taget først.

»Men der er stadig masser af lavthængende frugter at plukke,« vurderer han.

FRI vurderer, at energiselskaberne driver rådgivning af virksomheder og private boligejere for en del af de 1,5 milliarder kroner. Den er tilsyneladende gratis, men i virkeligheden betaler monopolkunderne, altså alle danskere.

Han er alligevel lidt fortrøstningsfuld, fordi energiforliget åbner for mere konkurrence om at føre besparelserne ud i livet. 'Der stiles mod indgåelse af en omkostningseffektiv aftale med energiselskaberne, som styrker konkurrenceudsættelsen af indsatsen,' hedder det.

Kritik af enerådende energiselskaber

Det beroliger ikke i samme grad Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i Energiforum Danmark, et netværk for fagfolk, der arbejder med energi og rådgivning.

»Det er et problem, at der kun er én type aktør, som sidder på pengene til energibesparelser. Det gør energiselskaberne nærmest enerådende,« konstaterer hun.

»Der er mange gode mekanismer i den måde, staten har aftalt besparelser med energiselskaberne på, og det er billigt i forhold til andre tiltag til at spare på energien. Men det er ikke godt nok til, at vi blot skal have dobbelt så meget af samme slags,« tilføjer hun.

Energiforum Danmark er også bekymret for, at energiselskaberne kun skal måle deres indsats på prisen, altså øre pr. sparet kWh. Det kan, mener Dorte Nørregaard Larsen, føre til kortsigtede løsninger.

Hun henviser til for eksempel udskiftningen af et fyr til en mindre energiforbrugende model. Det kan være en god idé i sig selv, men når huset senere skal energirenoveres, viser det nye fyr sig at være overdimensioneret.

»Vi er også nødt til at prioritere geografiske og teknologimæssige kriterier, så vi får helhedsorienterede energibesparelser og f.eks. renoveret bygninger i bund,« siger Dorte Nørregaard Larsen.

Staten skal forhandle en ny aftale om besparelser med energiselskaberne. Besparelserne skal ifølge energiforliget stige med 75 procent næste år i forhold til i år og fordobles i forhold til år 2015.