Radarproducent: En ubåd i overfladen dukker op på alles radar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Radarproducent: En ubåd i overfladen dukker op på alles radar

Alle større skibe skal i dag sejle med radarer, som uden problemer kan opdage en ubåd i overfladen fra mindst fem sømils (9,3 km) afstand. Men radarbillederne gemmes normalt ikke, og det er usandsynligt, at forbipasserende skibe bemærker en prik på radaren, hvis den ikke er i sejlrenden.

Sådan lyder vurderingen fra storproducenten af skibsradarer, Furuno, hvis radarer ifølge selskabets egne tal sidder på fire ud af ti skibe i den kommercielle skibsfart verden over.

Læs også: Mobiler i Øresund kan lokaliseres meget præcist – men bliver det sjældent

»Skibsradarer fås i mange størrelser og kvaliteter, men de fleste vil kunne se et objekt på størrelse med en ubåd, der ligger i overfladen på rimeligt god afstand. Det vil sige fem eller måske ti sømil væk,« vurderer marketingchef i Furuno, Troels Hansen.

Han påpeger, at radarer så langt tilbage som i Anden Verdenskrig kunne se et ubådsperiskop, hvis de var tiltænkt det formål. Det er imidlertid selvsagt ikke det, almindelige skibsradarer er designet til i dag.

Ud over at radarerne varierer meget i effekt og opløsning, spiller også vejrforhold ind. Et lavt fartøj som en ubåd kan i nogle tilfælde være svært at se for støj fra for eksempel høje bølgetoppe, påpeger Troels Hansen. Normalt vil det dog ikke være et problem at se et lille fartøj, særligt ikke når det er lavet af metal, fastslår Troels Hansen.

Læs også: Sådan reddes elektronisk udstyr fra havets salt

På radarskærmene i de andre skibe i området vil alle skibe fremstå ens, hvis de ikke har en såkaldt AIS-sender ombord. AIS-senderen gør det muligt at identificere et skib, mens et skib uden AIS fremstår som en anonym prik.

»Når man sejler i Øresund er det meget normalt, at man kan se mange lystfartøjer, der alle fremstår ens. Hvis de sejler pænt uden for sejlrenden, og man ikke kommer tæt på dem, vil man næppe bemærke dem på skærmen,« påpeger Troels Hansen.

»Derfor virker det helt plausibelt, at ingen skibe har bemærket en ubåd på deres radarskærme,« vurderer han.

Læs også: Sådan fungerer Nautilus

Skibe lagrer ikke radarbilleder

Hertil kommer, at politiet næppe har data fra mange kommercielle skibe at arbejde med, selv om Københavns Politi bekræfter over for Ingeniøren, at data fra private skibe er blandt det materiale, der bliver arbejdet på.

»Normalt lagrer man ikke noget radardata,« vurderer Troels Hansen med henvisning til de almindelige kommercielle skibe.

Københavns Politi oplyste i går i TV2-programmet Station 2, at de netop nu arbejder på at følge ubådens færden ved hjælp af radarbilleder.

Læs også: Politi sender dykkere ned til sunket ubåd

De bekræfter i dag over for Ingeniøren, at der er tale om såvel radarbilleder fra Forsvaret som billeder fra forbipasserende skibe. Politiet vil dog ikke uddybe, hvilke typer billeder der er tale om.

Ingeniøren har desuden spurgt Forsvaret, hvilke områder i Øresund, der dækkes af Søværnets kystradarsystem, og hvilke type fartøjer, der kan ses på billederne. Det ønsker Forsvaret ikke at uddybe.

En udvidelse af kystradarsystemet, som blev vedtaget af Folketinget i 2005 angiver dog, at Øresund fremover skal være fuldstændigt dækket af Søværnets kystradarer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der gemmes med et fast interval et "screenshot" af radarbilledet på alle større skibe.
Dette kan man senere tilgå med at en afspiller.
Mon ikke politiet har haft fat de skibe der har passeret gennem Øresund i det tidsrum der er interessant og forespurgt om VDR data ?

  • 9
  • 0

VTS Øresund der drives i samarbejde mellem det danske og svenske forsvar har detaljeret overvågning med radar af området.

Man må formode at de:
A) har bedre udstyr til rådighed end de fleste skibe og
B) gemmer data da det anvendes som bevismateriale i retssager om f.eks. oliespild og fulde kaptajner.

Mvh

Peter

  • 15
  • 0

Det er muligt at man ud fra kendte kombinationer af position og tid kan rekonstruere den pågældende radarsignaturs bevægelser. Det må være den vigtigste kilde til at rekonstruere sejladsen, men desværre kommer søværnet nok ikke til at afsløre hvad de kan se og ikke se overfor offentligheden.

  • 5
  • 2

jeg vil våge den påstand at de fleste skibsradar vil ignorere periskopet og måske endda tårnet på en ubåd. Alle maritime radar er udstyret med filtre der har til formål at rense billedet så navigatøren kun får det han (m/k) har brug for i nvigationsøjemed. De fleste bøjer er monteret med et "radarkryds", en reflektor der forøger ekkoet fra dem netop for at man sikre sig at de ikke bliver spist af filteret. F.eks vil gain (forstærkningen af det indkomne signal) ofte være skruet ret langt ned for ikke at modtage hver eneste bølgetop og måge som et objekt på skærmen.

Så ja, teknisk set kan skibsradar snildt opfange en lille ubåd i overfladen, men sandsynligheden for at den rent faktisk slår på plotteren er dog ganske lille vil jeg tro grundet indstillingen af filtre.

  • 5
  • 1

I det linkede dokument til 'kystradarsystemet' er der markeret en radar på Peberholmen, men den er pudsigt nok ikke omtalt i teksten inde i dokumentet. Data herfra ville formodentligt "være interessante".

  • 0
  • 0

men desværre kommer søværnet nok ikke til at afsløre hvad de kan se og ikke se overfor offentligheden

Mon ikke politiet i fortrolighed kan anvende radaroptagelserne til at indsnævre søgeområdet uden at skulle offentliggøre materialet i sig selv?

Sagen er desværre nok bare at efter 7 dage i saltvand vil evt. Spor formentligt være blevet forringet så meget at de ikke vil gøre stor betydning - ud over måske at fastslå dødsårsagen.

  • 2
  • 4

Ud i at overvåge Danske farvander er nok væsentligt beskåret af økonomiske årsager, lige så vel som deres ubåds jagt kapacitet.

Da forsvaret er sparet helt i bund er der ikke nogen overvågningskapacitet og marinehjemmeværnet er efterhånden den mest aktive del af forsvaret til havs.

I øvrigt laver Furuno også VDR systemer, så den mulighed burde salkschefen have nævnt.

  • 0
  • 0

Som andre skriver, så nej, det var den ikke. Og husk at AIS ikke er særlig pålideligt. Systemet er ikke på nogen vis autonomt og kan nemt manipuleres. AIS er udelukkende en "dims" der koder information i et bestemt (ukrypteret) format og sender det ud i æteren på VHF båndet. Kobler man den GPS-modtager fra som fodrer AIS'en med positionsdata og i stedet indtaster manuelle positioner, kan man meget simpelt vildlede enhver der forsøger at spore ens færden. Den kan desuden som regel også slukkes med et enkelt tryk.

Så er man i stand til at designe og bygge både raketter og ubåde, så er man i min verden også så rigeligt i stand til at pille ved en AIS så den sender misvisende oplysninger (Martha-joken med Peterskirken i Rom kommer for tankerne).

Fordelen ved Radar data er at det er modtageren der står for hele processen; send, modtag, processering af data. Derfor kan radar data valideres uafhængigt af det man sporer - og derfor bruger en rigtig sømand kun AIS som info, ikke til f.eks. Antikollision.

  • 6
  • 1

Mon ikke politiet i fortrolighed kan anvende radaroptagelserne til at indsnævre søgeområdet uden at skulle offentliggøre materialet i sig selv?

Sagen er desværre nok bare at efter 7 dage i saltvand vil evt. Spor formentligt være blevet forringet så meget at de ikke vil gøre stor betydning - ud over måske at fastslå dødsårsagen.

Med en 1-2 knob strøm bliver søgeområdet efter en god uge omtrent fra Læsø til Bornholm eller noget i den retning.
Når det er godt vejr er Øresund fyldt med lystfartøjer i alle størrelser, de fleste uden AIS. For en navigatør på et støre skib er det bare en masse prikker på skærmen, og dem der ligger uden for sejlrenden ignorere man.

  • 3
  • 0

Artiklen handler om radar. Den adspurgte agent for en radarleverandør påstår: "En ubåd i overfladen dukker op på alles radar", hvilket naturligvis er noget vrøvl.

  1. Det er uklart hvor stor en radarsignatur den pågældende u-båd giver. Det vil, som enhver kan forestille sig, dels afhænge af hvor dybt den sejler (måske dækket / casing i vandoverfladen), dels retningen (tårnet er jo åbenlyst meget smalt og afrundet = dårlig radarreflektion i mange retninger).
    Sædvanligvis er et "hjørnesamlinger" som giver størst radarreflektion (som et "katteøje").

  2. Et radarekko er "bare" et ekko. Det er tilstrækkeligt til antikollision, men ikke til identifikation. Så hvis man ikke har en identifikation OG kontinuert følger ekkoet, så kan man ikke vide hvad der er hvad.
    Den konkrete aften sejlede der, ifølge pressens billeder, adskillige fartøjer ud gennem Lynetteløbet. Under perfekte forhold og på et perfekt radarbillede (ingen af delene er vel opfyldt) kan man måske optegne samtlige spor og ved udelukkelse ende med at gætte på identiteten. Men det teori.

Modsætningsvis, hvis u-båden var sikkert observeret fra Drogden fyr kl.0123, så kunne man - måske - følge sporet i Køge Bugt.

Endelig, så kan et fartøj "snyde" sig igennem radardækningen ved at sejle tæt sammen med at andet skib.
U-båden har vist ikke farten (12-16 knob), men hvis et fartøj sejler 50-100 bag et andet, så ses de som eet ekko på radar (med mindre man er meget, meget tæt på OG bevidst vi se efter om der er en trailer). Så det er ikke umuligt at snyde sig igennem radarovervågningen, men ..........

  1. Selvom den pågældende nat bød på rolige vejrforhold, så er der mange "falske ekkoer" på selv det bedste radarbillede. Både landende fly, måger, fiskebøjer, bølger og kølvand kan give falske ekkoer. Den erfarne operatør kan skelne, men det er ikke så klart og simpelt som et PC-spil.

Afslutning: Hvis man gennemfører en bevidst overvågning, efter e.g. smuglere eller andre kriminelle, så er der gode chancer for at opdagelse - men det kræver stadig visuel identifikation i sidste ende.
En anormal sejlrute, på et anormalt tidspunkt, er jo også en indikation.
I det daglige kan AIS og kystudkigsstationer identificere en del ekkoer - og så er der bare de andre 1.000 tilbage......

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten