Radarproducent: En ubåd i overfladen dukker op på alles radar
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Radarproducent: En ubåd i overfladen dukker op på alles radar

Nautilus

Alle større skibe skal i dag sejle med radarer, som uden problemer kan opdage en ubåd i overfladen fra mindst fem sømils (9,3 km) afstand. Men radarbillederne gemmes normalt ikke, og det er usandsynligt, at forbipasserende skibe bemærker en prik på radaren, hvis den ikke er i sejlrenden.

Sådan lyder vurderingen fra storproducenten af skibsradarer, Furuno, hvis radarer ifølge selskabets egne tal sidder på fire ud af ti skibe i den kommercielle skibsfart verden over.

Læs også: Mobiler i Øresund kan lokaliseres meget præcist – men bliver det sjældent

»Skibsradarer fås i mange størrelser og kvaliteter, men de fleste vil kunne se et objekt på størrelse med en ubåd, der ligger i overfladen på rimeligt god afstand. Det vil sige fem eller måske ti sømil væk,« vurderer marketingchef i Furuno, Troels Hansen.

Han påpeger, at radarer så langt tilbage som i Anden Verdenskrig kunne se et ubådsperiskop, hvis de var tiltænkt det formål. Det er imidlertid selvsagt ikke det, almindelige skibsradarer er designet til i dag.

Ud over at radarerne varierer meget i effekt og opløsning, spiller også vejrforhold ind. Et lavt fartøj som en ubåd kan i nogle tilfælde være svært at se for støj fra for eksempel høje bølgetoppe, påpeger Troels Hansen. Normalt vil det dog ikke være et problem at se et lille fartøj, særligt ikke når det er lavet af metal, fastslår Troels Hansen.

Læs også: Sådan reddes elektronisk udstyr fra havets salt

På radarskærmene i de andre skibe i området vil alle skibe fremstå ens, hvis de ikke har en såkaldt AIS-sender ombord. AIS-senderen gør det muligt at identificere et skib, mens et skib uden AIS fremstår som en anonym prik.

»Når man sejler i Øresund er det meget normalt, at man kan se mange lystfartøjer, der alle fremstår ens. Hvis de sejler pænt uden for sejlrenden, og man ikke kommer tæt på dem, vil man næppe bemærke dem på skærmen,« påpeger Troels Hansen.

»Derfor virker det helt plausibelt, at ingen skibe har bemærket en ubåd på deres radarskærme,« vurderer han.

Læs også: Sådan fungerer Nautilus

Skibe lagrer ikke radarbilleder

Hertil kommer, at politiet næppe har data fra mange kommercielle skibe at arbejde med, selv om Københavns Politi bekræfter over for Ingeniøren, at data fra private skibe er blandt det materiale, der bliver arbejdet på.

»Normalt lagrer man ikke noget radardata,« vurderer Troels Hansen med henvisning til de almindelige kommercielle skibe.

Københavns Politi oplyste i går i TV2-programmet Station 2, at de netop nu arbejder på at følge ubådens færden ved hjælp af radarbilleder.

Læs også: Politi sender dykkere ned til sunket ubåd

De bekræfter i dag over for Ingeniøren, at der er tale om såvel radarbilleder fra Forsvaret som billeder fra forbipasserende skibe. Politiet vil dog ikke uddybe, hvilke typer billeder der er tale om.

Ingeniøren har desuden spurgt Forsvaret, hvilke områder i Øresund, der dækkes af Søværnets kystradarsystem, og hvilke type fartøjer, der kan ses på billederne. Det ønsker Forsvaret ikke at uddybe.

En udvidelse af kystradarsystemet, som blev vedtaget af Folketinget i 2005 angiver dog, at Øresund fremover skal være fuldstændigt dækket af Søværnets kystradarer.

Kommentarer (13)

Der gemmes med et fast interval et "screenshot" af radarbilledet på alle større skibe.
Dette kan man senere tilgå med at en afspiller.
Mon ikke politiet har haft fat de skibe der har passeret gennem Øresund i det tidsrum der er interessant og forespurgt om VDR data ?

  • 9
  • 0

VTS Øresund der drives i samarbejde mellem det danske og svenske forsvar har detaljeret overvågning med radar af området.

Man må formode at de:
A) har bedre udstyr til rådighed end de fleste skibe og
B) gemmer data da det anvendes som bevismateriale i retssager om f.eks. oliespild og fulde kaptajner.

Mvh

Peter

  • 15
  • 0