Radarovervågning af regnvejr skal styre spildevandet

På Birkevej vælter regnen ned. Men på Bøgevej bliver det kun til små-dryp. Sådan er det ofte, viser målinger fra den selvejende forskingsinstitution DHI - vand og miljø. Selv inden for en afstand på blot 200 meter kan nedbøren variere med 100 pct.

Den viden vil DHI nu udnytte i et samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut DMI og Aalborg Universitet.

Målet er at opbygge et landsdækkende og tætmasket net af lokale og kommunalt ejede vejrradarer, som i tilfælde af ekstrem nedbør kan levere eksakte data til bl.a. landets renseanlæg. Det vil i givet fald kræve 17-20 små vejrradarer, og planen er at integrere målingerne fra radarerne med detaljerede afstrømningsmodeller.

Verdens højest placerede vejrradar blev i august placeret på Klein Matterhorn i Schweiz. Den skal måle nedbøren, som tit giver problemer i byen Zermat ved bjergets fod. Foto: DHI Illustration: DHI

Viden om nedbørens præcise geografiske fordeling kan være guld værd, fordi den kan bruges til at træffe hurtige beslutninger.

I en akut situation kan en driftsleder f.eks. beslutte at tage imod "first flush" dvs. det beskidte vand, som står i kloakrørene. Herefter kan vandet fra et bestemt kvarter efterfølgende ledes uden om renseanlægget, fordi dette spildevand stort set kun består af regnvand. På den måde kan intelligent styring af spildevandet forebygge oversvømmelser og spare dyre kloakanlæg.

»Kendskab til ekstremhændelser skal bruges til design af kloakker, og der kan vores små vejrradarer levere dokumentation. Minut for minut viser de, hvad der faktisk sker - og de gør det med en opløsning på 100 gange 100 meter,« forklarer civilingeniør Niels Einar Jensen fra DHI's afdeling i Århus. Desuden kan informationer fra radaren bruges til automatisk at generere en pålidelig nedbørsprognose for de kommende to timer.

Efter et ekstremt regnvejr er der også tit brug for at udføre en præcis dokumentation bl.a. af hensyn til forsikringsdækningen. Også på det felt har de lokale radarer vist sig at være særdeles nyttige.

Data kommer fra robust skibsradar

DHI er foreløbig de eneste i verden, der producerer små vejrradarer. Radarerne leverer pålidelige målinger af den nedbør, der falder op til 20 km fra radaren, og foreløbig har DHI solgt 20, hvoraf de otte er placeret i Danmark. Tre af radarerne er udelukkende eksperimentelle.

Selve radaren er nøjagtig magen til den, man finder på skibe. Det betyder, at den er vældig robust. Det ekko, radaren modtager, signalbehandles efter en metode, DHI har udviklet.

»På en skibsradar vil man se skibe, og ikke regn. Men vi vil se regn og ikke skibe, siger Niels Einar Jensen.

De små vejrradarer leverer eksakte oplysninger om den nedbør, der faktisk er faldet på et 25 hektar stort område, hvorimod en konventionel regnmåler i sagens natur kun måler den nedbør, der falder på de få kvadratcentimeter, den fylder. Og oven i købet er mange af landets regnmålere ifølge Niels Einar Jensen "fejlplacerede", fordi de typisk står på renseanlæg. Og renseanlæg ligger i sagens natur lavt. Men hvor regner det mest? Jo, det gør det ved bakketoppene.

Fakta: Præcist nedbørskort for hver eneste mark

  • Selv inden for meget korte afstande kan der være forbavsende stor forskel på, hvor meget nedbør der falder. Det viser DHIs målinger udført af de nye miniradarer, og den viden kan landmænd formentlig udnytte til f.eks. at optimere mængden af gødning. For øjeblikket deltager landmænd fra Vejle-egnen derfor i et forsøg, hvor DHI i samarbejde med Vejr2 beregner den samlede nedbør mark for mark.

  • I Australien bruges data fra en lokal vejrradar også af landmænd, men her på en noget anderledes måde: Her nøjes landmændene nu med at så i de områder, hvor radaren har vist, at der falder regn. På de tørkeramte marker undlader de helt at så.