Ny teknologi skal forhindre, at giftigt spildevand fra de københavnske kloakker ender i havnen og i havet, når kraftige regnebyger driver ind over hovedstaden, skriver Berlingske.
En vejrradar skal forsøge at forudsige, hvor de kraftigste regnbyger vil falde. Ud fra de oplysninger kan man lede vandet fra de kloakker, hvor det kommer til at regne værst, over i nogle andre kloakker. På den måde undgår man at lukke giftigt spildevand fra kloakkerne ud i havnen og i havet for at undgå oversvømmelser.
Det nye system kan dog ikke redde københavnerne fra at få vand i kældrene, hvis der kommer kraftige skybrud igen til sommer.
»Det vil fungere fint med langt bedre udnyttelse af kapaciteten, når vi taler om mellemkraftige regnhændelser, hvor der falder 20-30 millimeter regn. Men i forhold til ekstremt skybrud som det, vi var vidner til i sommer i København, vil det ikke kunne tage mere end toppen af isbjerget,« siger Else Vad, der er afdelingschef i teknologivirksomheden Krüger, der står for udviklingen af projektet.
Systemet er i øjeblikket under udvikling, men parterne i projektet forventer, at det er klar til sommer.
Læs hele historien i dagens udgave af Berlingske.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard