Radar skal styre støjen fra Toyotas hybridbiler

Tokyo: Hybridbil-pioneren Toyota er gået sammen med elektronikgiganten Fujitsus datterselskab Ten, der leverer biltilbehør, om at udvikle et system, som skal advare fodgængere, når der er lydløse hybrid- og elbiler i nærheden.

Sammen kører de to firmaet et forsøg over de næste ni måneder et forsøg i Chubu-lufthavnen, der ligger uden for Nagoya i det centrale Japan. Det går ud på at finde de rigtige lyde samt den volumen fra bilerne, som advarer folk, uden at de dog bliver generet af det.

Chubu-lufthavnen er et ideelt sted, da ankomst- og afgangshallen er centrum for et stort antal elektriske enpersoners-biler. Hidtil har det været et reelt problem i lufthavnen, at passagererne blev meget overraskede over bilerne fremfærd.

Fujitsu og Toyota arbejder på et system, hvis volumen bliver styret en fremadseende radar, der kan fastslå afstanden til og størrelsen af forhindringer, som af de omgivende støjforhold.

Efter de ni måneder skal systemet sættes i produktion hos Fujitsu Ten.

En undersøgelse, som de to firmaer citerer, viser, at en benzindreven bil larmer med omkring 50 dB, når den kommer til standsning, mens en elektrisk bil kun udsender støj på omkring 30 dB.

Initiativet kommer, samtidig med at det japanske transportministerium har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan det kan gøres nemmere for blinde og svagtseende at blive opmærksom på bilerne.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flere, der har kørt mere sportlige elbiler (Tesla m.m.) udtrykker, at køreglæden - og fornemmelsen af acc. og hastighed er nedsat, når der ikke er motorlyd. - Og det gælder altså også for personer udenfor (fodgængere og cyklister). Så mon ikke, der bør forskes også i "vellignende motorlyd" både ude og inde? - Den indvendige lyd kan jo evt. vælges/reguleres efter behov.

  • 0
  • 0

Jeg kender selv det med den manglende motorlyd fra Fly-simulator-programmer. - Hvis man flyver uden lyd, fornemmer man slet ikke hastigheden - og førnøjelsen er meget begrænset.

  • 0
  • 0

Det ville være rart med noget retningsbestemt lyd så os der bor vej en stor endelig kan kan slippe af med noget af trafikstøjen. Men må også sige at det ville være rart hvis folk kiggede sig lidt mere for. Ved problemet med uopmærksomme fodgængere er velkendt for mange cyklister.

  • 0
  • 0

[b]Min[/b] køreglæde ville blive [b]meget[/b] større, hvis såvel elbiler, hybridbiler som fossilbiler blev helt lydløse eller i hvert fald så støjsvage som overhovedet muligt.

NB: Jeg er (primært) cyklist.

  • 0
  • 0

Min dieselbil har lige den sagte brummen der gør at man fornemmer motorens potens, men ikke forstyrres. Den klarer nemt 500km per tank og 220kmh (GPS). Bilen er STOR. Jeg kan have storsejlet til min 18 fods katamaran i bilen(!!), og det folder jeg ikke.

Der kommer aldrig en elbil der kan måle sig med diesel eller benzin, og der er olie nok til mange årtier endnu. Bevares, til lillemors indkøb, til golfbanen, og til seniorerne med krykkerne strittende op bagved - men elbilers bidrag til transportarbejdet bliver aldrig væsentligt.

At der er så mange 'nyheder' er mere udtryk for at politikerne presser på, men troen indenfor bilbranchen er der ikke. Det er rent bluf for vælgerne.

  • 0
  • 0

Der kommer aldrig en elbil der kan måle sig med diesel eller benzin, og der er olie nok til mange årtier endnu.

Og du fik aldrig brug for mere end 640kb ram i din pc, vel? ;-) Historien har vist at man skal passe på med den slags meget lidt gennemtænkte forudsigelser.

  • 0
  • 0

At fodgængere ofte er uopmærksomme overfor cyklister, er jo netop fordi cyklister normalt kører ret lydløst! - Så det understøtter jo ønsket om "en lille lyd" fra elbilerne. Og Poul: det lyder næsten som om du tvivler på el- (og hybrid???)-bilernes bidrag til reduktion af klimaproblemerne! - Nej vel?

  • 0
  • 0

Jeg kender selv det med den manglende motorlyd fra Fly-simulator-programmer. - Hvis man flyver uden lyd, fornemmer man slet ikke hastigheden - og førnøjelsen er meget begrænset.

Argumentet for et åbent forsæde i de gamle luksusbiler, var ikke at man skulle være ond ved chaufføren, men at han risikerede at falde i søvn under kørslen, hvis han ikke kunne mærke fartvinden. På tilsvarende måde undlod man at give piloterne under første verdenskrig en faldskærm med, da det ville få dem til at vælge den "nemme" vej ud af kampen. I er fulde af samme form for teknologifrygt, når I siger at en elbil skal give lyd fra sig. Jeg kan fortælle at der er rigeligt med dækstøj fra en elbil til at alle, der ikke render rundt med en Ipod eller lign. i øregangen, fint kan høre bilen. Og for dem, der er inde i bilen er der ligeledes dækstøj og vindstøj, når man kommer lidt højere op i hastighed. Til dem der ikke tror på mig, må de hjertens gerne komme forbi og tage en tur i min elbil og de må også gerne stå på fortorvet, mens jeg kommer kørende forbi. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft noget der ligner en episode, hvor en lydgiver (udover den lovpligtige) kunne være til en hjælp for mine medtrafikanter. Med hensyn til flysimulatorer, så taler jeg igen af erfaring, når jeg siger at lyden er ligegyldig. Den fysiske påvirkning af kroppen (buksebagen) er væsentlig mere betydende.

Mvh, Martin. Elbilist og tidl. svæveflyvepilot.

  • 0
  • 0

Jeg ville også elske dieselbiler hvis det var lovpligtigt at smide den stinkende sorte udstødning ind i deres egne kabiner, istedet for i de bagved- holdende/kørendes.

500 km på en tank diesel. Det er da forhåbentlig en spøg? Min almindelige, 13 år gamle benzindrevne 1-tonner kører over 800 på 50 liter. Hvis jeg en sjælden gang har brug for noget større, så låner jeg en vare- eller lastbil.

Mit krav til en elbil er bare: Billig i anskaffelse, billig i vedligehold, billig i drift ved alm. kørsel op til 110 km/t (kommer sjældent på de strækninger hvor 130 er grænsen). Alt i alt skal den bare være et alternativ til en billig gammel, men pålidelig fossilbil. Men den skal, til mit brug, enten have en rækkevidde på lidt over 200 km ved fuld opladning, eller kunne køre 100 km på arbejde, og lade op til hjemturen på max tre timer i en alm. stikkontakt (eller i det mindste i et 400 V trefaset stik). Jeg arbejder ofte langt mindre end 8 timer på arbejdspladsen, resten derhjemme, derfor.

Det dér med at betale for tre biler, for at få den sidste nye modefarve på mit transportmiddel, overlader jeg gerne til andre.

Og i en elbil må der da være basis for at kunne monteret et stereoanlæg som har en god, dynamisk forstærker :-) Noget helt andet end de sølle 12V drevne buldrebas-overstyrede skratdåser som findes på bilstereomarkedet idag.

En elbil, som er stort set helt lydløs indvendigt? Ja tak!

  • 0
  • 0

pc

At sammenligne elbilen med en PC er forkert; det er mere relevant at sammenligne diesel-bilen med PC'en: en rivende udvikling sker år efter år, og udviklingen ser ikke ude til at stoppe, selvom der er en teoretisk grænse.

Elbilen er vel at sammenligne med kuglerammen. Den kommer aldrig til at betyde noget for andre end nostalgikere.

  • 0
  • 0

Man skal da kunne downloade sin lyd til bilen. Fantastisk at stå ved motorvejen pludselig ;)

MvH Peter Jørgensen

  • 0
  • 0

Dengang Aston Martin bryggede den usigelig grimme Bulldog sammen, forskede de i aktiv modkobling af lydkilder. De havde en forkølet Citroén Visa, tror jeg nok, og i den en elektronisk dims med 6 forskellige markante motorlyde der erstattede den originale. Det sjove var, at chaufføren skiftede kørestil der direkte afspejlede hvor inspirerende motoren lød.

Sådan en gizmo kunne jeg godt tænke mig til Puntoen

Jeg synes det ligger lige for at lade bilen lyde som en "rigtig" bil. Det vil også være noget for bilglade miljøignoranter som Peter Hansen, der tror "det truede miljø" er et mediestunt. Indrømmet, jeg synes der fokuseres på det forkerte, men sikre. Den største trussel mod vores eksistens er vores mangfoldighed. Om ikke ret mange år er vi 50 mia på en klode der kan holde til 1-2 mia. Vi skal alle spise, prutte, tage varmt bad, arbejde og transportere os omkring. Som en anden på fora beskrev. Det kan godt være bilerne er gode ved CO2 men gevinsten forsvinder hurtigt fordi vi er så mange flere.

CO2-debatten er et ufarligt valg for for politikerne. Den rammer fabrikkerne (som burde have ageret tidligere) og kommer forbrugerne til gode. Der er ingen politiker der tør vove sig ind på området for fødselskontrol og tvungen reducering af klodens befolkning - den sag har kineserne været opmærksom på længe; og populære er de ikke. Næ nej. Det bliver ved CO2'en.

Objektivt og kynisk set er vores bekæmpelse af sygdomme, nødhjælp og lignende godgørende tiltag en stor trussel for kloden - så derfor fortsætter vi ud over kanten (Jeg tror ikke mine børn får et godt liv).

  • 0
  • 0

Om ikke ret mange år er vi 50 mia

I det lys er det nok ligemeget og man er miljøignorant eller -engel; det der er bliver futtet af. Jeg siger ikke miljøet ikke er truet, men CO2 udledning kan vi ikke stoppe. Min store hobby er at plante træer, og selvom jeg ikke har regnet efter, er jeg sikkert CO2 neutral. Jeg dyrker træerne selv af kerner jeg samler.

  • 0
  • 0

[quote] Mit krav til en elbil

Hvad med varme og aircondition? [/quote]

Varme i en bil betragter som lige så selvfølgeligt som rat og hjul. Derfor ikke med på listen. Men naturligvis ;-) Burde dog ikke være hverken svært eller dyrt at eftermontere, i fald det skulle mangle.

Aircondition betrager jeg som ligeså unødvendigt som hækspoiler, "Brianløg", fartstriber, blåt neonlys under vognen og alufælge. Eller i virkeligheden mere på linie med elektrisk rudeoptræk og andre "teknologiske" salgsargumenter der bare går lettere i stykker end deres manuelle modstykker, og er dyre og/eller bøvlede at reparere, uden at de har for to øre mere brugsværdi.

  • 0
  • 0

Ja og med håndsving i stedet for el-starter? Og stearinlys i forlygterne i stedet for pærer. Jeg håber ikke du bliver spurgt når der skal udvikles noget som helst fremover. Jeg forstår simpelthen ikke, at der er så mange hulemænd på ing.dk.

Husk det, når du bliver kørt ned af en bilist med hedeslag... ;)

  • 0
  • 0

Aircondition betrager jeg som ligeså unødvendigt som hækspoiler, "Brianløg", fartstriber, blåt neonlys under vognen og alufælge. Eller i virkeligheden mere på linie med elektrisk rudeoptræk og andre "teknologiske" salgsargumenter der bare går lettere i stykker end deres manuelle modstykker, og er dyre og/eller bøvlede at reparere, uden at de har for to øre mere brugsværdi.

Jeg vil sige at det kommer enormt an på kørselsforhold. Her i DK er det en sjælden gang imellem rart at kunne skrue ned for temperaturen, men du skal ikke langt syd på før jeg begynder at synes det er ulideligt at køre uden.

  • 0
  • 0

Det er fint at de vil bruge radar til at skrue op og ned for lyd niveau. Samme radar komponent kan vel også bruges til kollisionsikring og justere fartpilot. Det skulle dog ikke være nødvendigt at gøre elbil lyd så avanceret.

Det er min erfaring at i byerne er benzin/diesel motorlyden man hører mest fra acceleration. Over 50-60 km/t og ved jævn hastighed er det mere dæk og vindstøj.

Derfor behøver elbiler blot have lyd ved lave hastigheder. Forhåbentlig også med et lyd niveau lidt under nuværende benzin/diesel biler for at medvirke til at dæmpe generel trafikstøj.

  • 0
  • 0

Ja og med håndsving i stedet for el-starter? Og stearinlys i forlygterne i stedet for pærer. Jeg håber ikke du bliver spurgt når der skal udvikles noget som helst fremover. Jeg forstår simpelthen ikke, at der er så mange hulemænd på ing.dk.

Tja, hvis jeg er blevet udnævnt til hulemand fordi jeg vægter brugsværdi og holdbarhed og (lav) pris højere end bling-bling, automatik og gadgets, så takker jeg for komplimenten. KISS er helt efter min hulemandsmentalitet. Jeg er dog faktisk ikke modstander af alle nye smarte ting. For eksempel værdsætter jeg den hypermoderne automatiske choker på min bil, som jeg betragter som et fremskridt i forhold til den manuelle jeg havde på den forrige. Men det skyldes at den har vist sig pålidelig nok til aldrig at volde mig problemer på trods af fremskreden alder. Automatik er fint. Men at der også er mulighed for "manual override" er efter min mening ofte endnu bedre.

Og, nu du nævner det, så ville et håndsving faktisk være et nyttigt supplement til el-starteren. Især om vinteren ser jeg da ofte mange som, uanset alderen på deres bil, nok ville værdsætte at kunne snurre dyret igang på et lille øjeblik, fremfor at skulle vente på Falck, eller anden hjælp, bare pga. et kuldelammet batteri :-)

Og nej, jeg mener faktisk at elpærer tilfører bilen mere brugsværdi end stearinlys. Dog synes jeg at der må være en grænse for styrken og punktformigheden af lyset som, hvis man spørger mig, gerne må ligge et lille stykke under hvad man ser på mange nyere biler. Mest af hensyn til andre bilisters sikkerhed. Måske skyldes den nye tendens at natteblindhed er blevet mere almindeligt blandt teknologi"lidenskabelige" billister. Eller måske er det bare fordi de ikke kan se ud af deres modemørkttonede bilruder?

Så hvis nogen, i modstrid med dine håb og ønsker, skulle finde på at spørge mig, er jeg måske nok af den hulemandsopfattelse at et par solbriller og en kasket (med skyggen vendt fremad, på gammeldags hulemandsmanér) tilsammen har langt større brugsværdi. Og så forringer de heller ikke sikkerheden for mig selv og de bagvedkørende, som kan se igennem min bil under langt flere lysforhold. Når xenonpærer går af mode, hvad bliver så det næste her-kommer-jeg, og bare jeg kan se, så sk*** være med at jeg blænder alle andre ego-boost? YAG lasere, måske?

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten