Råd til de fyrede Nokia-folk: »Græd de tårer der skal grædes og kom så i gang«

Da Morten Christensen, RF research manager hos Molex, hørte, at 950 medarbejdere hos Nokia var blevet fyret, kunne han om nogen sætte sig i deres sted:

»Jeg fik kuldegysninger på deres vegne, da jeg så den nyhed. Det er hårdt, benhårdt, men når de kommer ud på den anden side, så åbner der sig helt nye muligheder,« siger Morten Christensen.

Selv var han igennem den samme tur for to et halvt år siden, da Motorola den 19. december 2008 lukkede udviklingsafdelingen i Nørresundby og fritstillede alle 260 medarbejdere.

Efter godt fire måneder lykkedes det ham og størsteparten af de fyrede medarbejdere i antenneafdelingen, som han var gruppeleder for, at få job hos Molex, hvor de stadig er.

»Det vigtigste i første omgang er at tage bundvendingen, at komme ned og komme op igen. Det gælder om at græde de tårer, der skal grædes, og så blive klar på, at der skal handles - og handles hurtigt,« siger Morten Christensen.

Sammen yder vi 110 procent

Fra fyringen var en realitet besluttede han og hans medarbejdere at holde sammen som team, fordi de vurderede, at de kunne yde 100 procent hver for sig, men 110 procent sammen:

»Vores styrke er det, vi kan som team, og derfor gav vi hinanden håndslag på at komme videre som team. Allerede den 5. januar kastede vi os ud i at få lavet noget salgsmateriale. Det kan godt være svært for en flok nørder som os. Men med fælles hjælp fik vi hul på at præsentere, hvem vi er - og det var en kæmpe hjælp til at komme videre. Det håber jeg, at vores venner hos Nokia også gør,« siger Morten Christensen.

»Godt at blive vækket«

Selv om de fyrede kolleger støttede hinanden, lægger Morten Christensen ikke skjul på, at det var en endog meget hård periode at finde en ny arbejdsplads. Samtidig mener han, at det er vigtigt at gøre sig klart, at tingene er anderledes end før krisen:

»Vi måtte erkende, at den måde tingene fungerede på før med store solide virksomheder, hvor vi blev forkælet, ikke længere er virkelighed. Verden ændrer sig, og selv om det er hårdt, så tror jeg, at det er godt at blive vækket med den kolde spand vand, så vi kan tilpasse os verden,« siger han, og tilføjer:

»Vi skal op af den bløde stol og ud over stepperne, hvis vi vil blive ved med at være med, dér hvor, vi mener, at vi hører til løn- og statusmæssigt. Med andre ord skal vi have en bedre fornemmelse af, hvor pengene kommer fra, og hvad det koster for dem, der kaster penge i firmaet. Det havde vi ikke så meget før. Hvis jeg ansætter højtlønnede ingeniører, så skal det give penge til dem, der investerer. Vi skal kunne levere noget, der retfærdiggør vores krav og forventninger,« siger han.

I dag har Morten Christensen ikke noget overblik over, hvordan det er gået kollegerne fra Motorola, men han vurderer, at hovedparten er i job - dog ikke alle inden for deres speciale eller i det nordjyske:

»Uheldigvis har mange været nødt til at pendle til f.eks. Århus, at flytte helt væk eller at tage arbejde i København og så kun være sammen med familien i weekenden. Det generer mig grufuldt, for det er tåbeligt set i et samfundsperspektiv, at de ikke kan få arbejde heroppe,« siger han.

Den 1. maj 2009 begyndte Morten Christensen i Molex sammen med hovedparten af sine gamle medarbejdere og såmænd også en del af deres gamle udstyr, som Molex også købte:

»Det var en stor fordel, at de ansatte så mange af os, for vi kunne levere fra dag ét,« siger Morten Christensen.

Bygger antenner til mobilt udstyr

I dag er de gamle kolleger, som gav håndslag på at holde sammen, dybt involveret i antenneprojektet SAFE, som går ud på at udvikle den nye generation af antenner til indbygning i mobilt udstyr. Projektet har fået 25 millioner kroner i støtte fra Højteknologifonden, og ud over Molex deltager også Aalborg Universitet, Intel Mobile Communications og WiSpry.

Så selv om Morten Christensen ved, at der venter de fyrede Nokia-folk en hård tid, så råder han dem til hurtigst muligt at 'vende bøtten':

»Det er benhårdt, men det nytter ikke noget at vente en måned eller to på, at der måske kommer en og hjælper. Sætter de sig og kigger ud af vinduet, sker der ingenting. Men tror de på mulighederne og brænder de for det, så kommer mulighederne. Flere har sagt, at vi var heldige. Det var vi også - men vi knoklede også for at blive det,« siger Morten Christensen.