Rådgivere: Prisen for energibesparelser er skruet kunstigt op

Rådgivere: Prisen for energibesparelser er skruet kunstigt op

Private energispare-rådgivere mener, at prisniveauet for energibesparelser er blevet alt for højt, fordi nogle netselskaber er kommet bagefter med deres spareforpligtigelse og derfor er nødt til at betale dyrt for en sparet kWh.

En pris oppe omkring 50 øre pr. sparet kWh energi er alt for højt og ikke et udtryk for, at der reelt mangler energibesparelser.

Det siger to af de større rådgivere inden for energibesparelser i virksomheder i Danmark, Dansk Energirådgivning og Viegand Maagøe i forbindelse med de igangværende forhandlinger om videreførelse af energiaftalens energi-spareordning.

I ordningen har netselskaber inden for el, varme, gas og olie forpligtet sig til at sørge for en vis mængde energibesparelser om året, cirka 12,2 PJ i 2015. Udgiften til dette kan selskaberne opkræve hos forbrugerne – og i øjeblikket er der ikke nogen direkte begrænsning på, hvad det må koste.

Læs også: Analyse: Kampen om danskernes energisparemilliarder går i gang

Adm. direktør Michael Kamstrup Søndergaard fra Dansk Energirådgivning, der primært arbejder med små- og mellemstore virksomheder, forklarer prisstigningen med, at visse netselskaber ikke har udvist rettidig omhu:

I starten mere end opfyldte distributionsselskaberne deres sparemål. Nu kniber det med at følge med. (Kilde: Dansk Fjernvarme på basis af data fra Energistyrelsen)

»De høje priser er historisk betingede. Nogle få netselskaber har i mange år været i gang med at lokalisere og gennemføre besparelserne, mens andre bare har købt sig ind på overskuddet fra de andres bestræbelser. Nu strammer det til med at nå forpligtigelsen for alle selskaber, og derfor stiger priserne«, siger han.

Læs også: Nu kan du sælge energibesparelser på auktion

Direktør Peter Maagøe Petersen fra Viegand Maagøe, som primært rådgiver større virksomheder om energibesparelser, er enig:

»Det høje prisniveau i dag skyldes, at folk overbyder hinanden, og at mellemhandlere skal have deres del af kagen. De sidste ti øre af prisen i dag er udtryk for et overbud,« siger han og tilføjer, at forbrugerne, som jo skal betale regningen, ikke får ekstra besparelser for disse ti øre.

Forslag: Indfør prisloft på 35 øre

Peter Maagøe mener, at man nu bør introducere et prisloft på for eksempel 35 øre pr. kWh for besparelsen alene, mens eventuel rådgivning så kan komme oveni:

»Jeg mener, der er masser af besparelser at finde til den pris,« siger han og påpeger, at mange selskaber lige nu er så desperate i deres jagt på besparelser, at de glemmer de klassiske dyder om at udføre energisyn på virksomhederne og derudfra finde besparelserne.

Både Michael Kamstrup og Peter Maagøe lægger vægt på, at en ny aftale kommer til at indeholde stor gennemsigtighed, så man kan se, hvad der er brugt på at rådgive og på at købe selve besparelsen og hvad der er brugt på administration:

Læs også: Rådgiver: Danskerne betaler en halv milliard for meget for energibesparelser

»Og så bør betaling for en besparelser gå direkte fra netselskabet og til virksomheden eller forbrugeren, så man udelukker fordyrende mellemhandlerled,« siger Michael Kamstrup Søndergaard fra Dansk Energirådgivning.

Alle reelle besparelser skal med

Netselskaberne brancheforening, Dansk Energi, har tidligere forklaret den høje pris for besparelserne med at lave elpriser og manglende forsyningssikkerhedsafgift har gjort det sværere for kunderne at få økonomi i besparelserne, og derfor er prisen steget.

Læs også: Tænketank: Det bliver dyrere og dyrere at spare på energien

Med den køber Peter Maagøe Petersen ikke:

»Der måske nogle enkelte virksomheder, som udskyder besparelserne lidt, men rigtig mange tror på at priserne kommer op igen og kører derfor videre med deres effektiviseringsprojekter,« siger han.

De igangværende forhandlinger omfatter også, hvilke typer besparelser og effektiviseringer der skal kunne udløse energispare-tilskud frem mod 2020.

Blandt andet debatteres den fortsatte støtte til solvarmeanlæg i fjernvarmen og om varmepumper i fjernvarmesystemet fremadrettet skal kunne komme ind under ordningen:

Læs også: Markant sporskifte: Fjernvarmeværker går fra naturgas til sol

Michael Kamstrup Søndergaard mener, at alle reelle energibesparelser bør kunne tælles med:

»En energibesparelse er en energibesparelse, hvorfor man bør kunne opnå tilskud til alle besparelser – uanset om man sparer 1 kWh via kedler, varmepumper, biogasanlæg eller ved besparelser i selskabernes distributionsnet,« siger han.

Kommentarer (1)

Det er selvfølgelig stadig en rigtig god idé at spare på de CO2 forøgende brændsler, så hvis man kan få skrottet oliefyr og deslige og få forbrugerne over på bedre former for opvarmning, så er det vel en god idé.

Men hvis man ser isoleret på elsystemet, så er problemet vel egentlig ikke at vi bruger for meget el, der ligger vi i Danmark jo rigtigt godt til. Umiddelbart ser det jo ud til at vi til tider har rigeligt med el (nej, ikke primært fra vindmøllerne, men fra vandkraft), så det er jo åndssvagt at betale for besparelser når det er tilfældet.

Var det ikke langt bedre at fokusere på at få flyttet elforbruget end at spare på det? Og fokusere der hvor det kan dokumenteres* OG hvor mængden rykker, f.eks. varmepumper i fjernvarmen og afgiftfritagelse til elbiler, hvis elselskabet får lov til at bestemme hvornår imellem klokken 18 og 6 af elbilens batteri toppes op?

*Da mine forældre skulle skifte oliefyr med gasfyr, så var valget truffet inden de valgte den leverandør, som lod mest af "elbesparelsespræmien" gå videre til dem. Den energibesparelse som tikkede ind på et regnark et eller andet sted var altså ren fiktiv. Og endnu værre: På hylden med LED pærer hos min lokale Brugs står der ved siden af prisskiltet at energibesparelsen allerede er indregnet hos en eller anden aktør på det marked. Det skilt er den ENESTE kommunikation der er imellem aktøren og forbrugeren, så her er vi for alvor ude på det latterlige overdrev.

  • 5
  • 0