Rådgivere af hollandsk regering: Drop biomasse til el og varme

Hvorfor videbringer Ingeniøren helt ukritisk sådan noget hovedløst sludder fra et hollandsk "Social- og Økonomisk Råd", der heller ikke har fattet bl.a. at:

1: Organiske restproduktstrømme, der blot efterlades til nedbrydning i det fri, typisk giver anledning til langt større miljøbelastninger end hvis energiudnyttet "bag" effektive filtre. Specielt bliver klimabelastningen fra nedbrydning i det fri let mere end den dobbelte, hvis "klimaet" da ikke er så heldig, at naturbrande kommer metanudviklingen i forkøbet.

2: Det forhold, at der ikke er biomasse nok til at dække hele energibehovet, er et meget mærkeligt argument for ikke at udnytte det, der med fornuft kan udnyttes.

3: Man kan ikke uden videre erstatte regulerbar bionergi med blot fluktuerende "sol og vind", og hvis politikerne ukritisk gør det alligevel, vil energiforbrugerne blive ramt af en række unødigt store ekstraregninger til ekstra el-transmission, dårlig udnyttelig overkapacitet (støttet med garanterede mindstepriser), dyr og tabsbehæftet lagring og mindre økonomisk eludveksling med udlandet. Og alligevel reduceres den indenlandske el-forsyningssikkerhed, fordi især langtids- el-til-el-lagring er dyr.

Hvad er der i vejen med en fornuftig kombination af et effektivt og tilstrækkeligt restproduktdisponerende og næringsstofoprensende regulerbart bidrag som backup til et fornuftigt større omfang af billigere men jo desværre dårligt behovstilpasset fluktuerende kapacitet? (Så fordelene af miljøvenlig restproduktdisponering opnås og den dyreste "ende" af ulemperne nævnt under "3" undgås.

Politikernes vælgerne og Ingeniørens læsere ser hellere VE gjort til en herlig krig mellem VE-teknologier og deres lobbyister og ellers bliver overgangen til 100 % VE for let/hurtig/kedelig?

Hen ad vejen finder man "sagtens" ud af at benytte vindmøller og solceler til indfangning af lugtstoffer og stærke klimagasser fra atmosfæren og til næringsstofoprensende og vandmiljøbeskytttende regional omfordeling af næringsstoffer(??) Overskuds-eldrevne robotter, der piller/ekstraherer/...? mikroplast, hormonligningende stoffer og tungmetaller af markerne, er også langt smartere end energiudnyttelse og udbringelse af termisk oprenset aske/biokoks(?) Der skal bare sættes nogle flere penge af til den nødvendige innovation, - så kører det(?)

....hvor pengetræerne er ved at udkonkurrere de naturlige træer og genierne fødes i hobetal kan alt lade sig gøre med et fingerknips, bare sådan.

Hen ad vejen finder man "sagtens" ud af at benytte vindmøller og solceler til indfangning af lugtstoffer og stærke klimagasser fra atmosfæren og til næringsstofoprensende og vandmiljøbeskytttende regional omfordeling af næringsstoffer(??) Overskuds-eldrevne robotter, der piller/ekstraherer/...? mikroplast, hormonligningende stoffer og tungmetaller af markerne, er også langt smartere end energiudnyttelse og udbringelse af termisk oprenset aske/biokoks(?) Der skal bare sættes nogle flere penge af til den nødvendige innovation, - så kører det(?)

Da jeg ikke forstår, hvad ellers, der kan være årsag til de foreløbigt 3 nedadrettede tomler, må jeg lige nævne, at min ovenfor citerede afslutning altså udelukkende var ironisk ment.

Et passende omfang af især effektiv og regulerbar biokraftvarme (og gerne med forudgående decentral biologisk processering) er det smarte alternativ til, at benytte markerne/skovene/naturen som bl.a. metan-emitterende losseplads.

Det bør være forbudt at importere biomasse. Restprodukter, affald osv bør kun bruges og tillades såfremt det er produceret i hjemlandet.

At bruge f.eks. flis som man gør i dag, det er at springe over hvor gærdet er lavest, og det er hverken grønt eller miljøvenligt.

Høsten af denne biomasse har store konsekvenser i andre mindre restriktive lande i form af tab af biodiversitet og habitater. Samtidigt med dette bliver der også, sikkert og forhåbentligt ubevidst, impoteret forurenet biomasse, f.eks. radioaktivt flis hvor radioaktiviteten eller anden forurening så frigives til omgivelser via afbrænding og aske.

Tænk lige tanken at hvis hele Europa mere eller mindre skal bassere deres energiforbrug på denne blindgyde, det er uholdbart i alle ender og kanter.

Biogas, brint, metaniseret brint lavet af sol, vind, bølgeenergi og lignende, solvarme, samt det, efter min mening, undervurderede geotermi, må være fremtiden i stedet.

At springe over hvor gærdet er lavest er ligesom at tisse i bukserne, man risikere at skulle lave dobbelt investeringer indenfor en kort årrække.

Det bør være forbudt at importere biomasse, restprodukter, affald osv bør kun bruges og tillades såfremt det er produceret i hjemlandet.

@ Per

Nu var de ellers lige blevet enige nede i EU. Prøv at få ændret lovgivningen. https://www.europarl.europa.eu/factsheets/...

Her tales der bare om handel, jeg taler om miljø og om det at være et grønt forgangsland, hvor man ikke snyder sig til det grønne, bare ved at vedtage at noget er neutralt og andet ikke.

Det er helt absurd som forbruget af flis er eksploderet, importeret og transporteret flis er og bliver ikke grønt.

Man kunne jo med samme argument forbyde fremstilling af møbler i træ. Problemet er vel at kontrollen i ophavslandene er for ringe og at der svindles med certifikaterne fra nogle af leverandørene. Selve konceptet med at afbrænde biomasse i form af flis eller affald har en større reduktion af drivhusgasser i forhold til at det ligger og rådner og udleder methangasser

Det er helt absurd som forbruget af flis er eksploderet, importeret og transporteret flis er og bliver ikke grønt.

@ Per

Man må sige du udvider din horisont på en noget alternativ måde. Du begrænser dig ikke til EU. Nu vil du også have ændret Kuoto protokollen.

Disse hollandske rådgivere er et eksempel på ingeniører når de er værst. Det er klart at biodiversiteten vil forbedres hvis alt træ får lov at rådne i skovene, men at se på alternativet, at biomassen frigiver metan når det nedbrydes er ikke med i denne rapport. Der mangler nu et pænt millionbeløb til en ny rapport fra de samme som så kan fastslå at al biomasse bør indsamles og nedbrydes under kontrollerede forhold.

Det svarer nogenlunde til at producere en godt betalt rapport, om de store klimamæsige fordele, ved kun at levere og producere strøm når det kan gøres med vind eller sol. Så kan man senere lave en tilsvarende rapport om konsekvenserne ved totalt at undvære el i de vindstille nætter, det er jo lidt surt på hospitaler, og it systemer.

Denne type ingeniører og professorer er årsagen til, at det er mere klimamæssigt forsvarligt at sende plastaffald til Asien eller Afrika og få det dumpet i havet, end at ganbruge det til energiproduktionen, hvor det kunne erstatte naturgas.

Hvis flis og biomasse er en blindgyde - så er import af 1,6 - 1,7 mio tons soya et kæmpe problem, for hvordan skal vi bla fodre vores svin uden denne proteinkilde.?

Ingeniøren havde for nylig en artikel om alternativ produktion af græs til protein - det ville kræve 40% af det danske landbrugsareal og græsproduktion er bestemt ikke uden CO2 aftryk.

Biogas er en blindgyde: - hvis det baseres på ikke bæredygtig Sydamerikansk soja og en kæmpe svineproduktion? - som jeg læser det, er den Sydamerikanske produktion ikke bæredygtig - men jeg tager måske fejl?

Træ og biomasse kan derimod importeres helt bæredygtigt og det er bedre end "slash and burn" som tit er alternativerne. Et eksempel er gamle gummiplantager, som skal fornys. Slash and burn - og vi kan plante nye gummitræer.

Ja Nils-Peter. problemet her er det samme som med hollandske rådgivere. Man ser kun på en detalje i regnskabet. selvfølgeligt er det en grim omkostning, på flere niveauer at fragte soya rundt på jordkloden, men danske landmænd er så gode til at producere svinekød at det kan retfærdiggøres, ved lavere ressourseforbrug, bedre styr på gylle, bedre dyrevælfærd, og lavere medicinforbrug. Der produceres også svinekød i Mexico, og for en del år tilbage var jeg på arbejde i Detroit. I tv så jeg at man havde store problemer med resistente bakterier, forskere mente at kunne bestemme kilden, til en GIGANTISK svineproduktionsvirksomhed i Mexico. Driftlederen kunne overfor TV garantere, at det ikke var fra hans farm at der kom resistente bakterier. De gav nemlig svinene forebyggende antibiotika, ---- så var vi to som så på hinanden, og skreg af grin . Det værste var at TV ikke fulgte op på den udtalelse.

Biomasse er jo heller ikke hverken miljø-venligt eller co2 neutralt.. specielt ikke på den måde det bliver lavet i dag, så det er en god pointe, at udfase biomasse til fordel for noget der er mere bæredygtigt og kan bruges/produceres i samspil med naturen i stedet for modspil, specielt, hvis vi vil have bare en lille chance for, at vi kan opretholde vores velstand og eksistens niveau på den lange bane!

Hvorfor i alverden skulle man dog kun tillade biomasse "produceret i hjemlandet" ? Klima og vejr er jo ret grænseoverskridende, så det ville da være at at handicappe nogle lande (små) unødigt undervejs frem mod mere emissionsfrie energiformer.

Det har vel altid været meningen at biomasse primært skulle bruges til at lette overgangen fra kul, olie og gas til en ren VE-baseret energiforsyning. Der ud over kunne den få en birolle som spidslast- og backupkapacitet i både el- og varmeproduktionen.

Vistnok alle prognoser har vist at der for fjernvarmens vedkommende, ikke har været mange år til at det bedre kunne betale sig at investere i store varmepumper og energilager, frem for i biomassekedler...

Det har vel altid været meningen at biomasse primært skulle bruges til at lette overgangen fra kul, olie og gas til en ren VE-baseret energiforsyning. Der ud over kunne den få en birolle som spidslast- og backupkapacitet i både el- og varmeproduktionen.

@ Michael

Enig. Men for bare 5 år siden var der ikke mange erfaringer med varmepumper der var store nok, og med fremtidssikrede drivmidler.

Ærligt talt en noget rodet artikel.

Først får man at vide, at den hollandske regering bliver rådgivet til at

Brugen af biomasse skal være et overstået kapitel i Holland

Dernæst:

Fra den hollandske regering forventes det nu, at man ovenpå rådets konklusioner vil etablere en 'ramme for bæredygtige bio-løsninger'

Endeligt at:

I rapporten fra det Social- og Økonomiske Råd understreger man, at biomassen ikke skal erstattes af sorte energityper som kul og gas. Man foreslår i stedet, at energien skal komme fra solceller og vindmøller.

Der er vel enighed om at solceller og vindmøller ikke udgør energikilder, der kan forstås som værende en del af en "ramme for bæredygtige bio-løsninger"?

Solceller og vindmøller har i øvrigt brug for andre energikilder til spidsbelastning, og det er fortrinsvis naturgas (for nuværende), der anvendes til dette.

Atomkraft. "Med beslutningen om at bortskaffe biomasse er der dog større tvivl om, hvordan man så i stedet skal komme i besiddelse af bæredygtig energi."

Alle habile personer med naturvidenskabelig indsigt kender svaret.

Alle habile personer med naturvidenskabelig indsigt kender svaret.

@ Lars

Glem det Lars. Alle personer der kan regne har fundet ud af, at atomkraft er for dyrt og for langsomt til at løse Danmarks klimaudfordringer. Men prøv at afsætte ideen til lande der ikke har de samme muligheder som Danmark.

Hvorfor i alverden skulle man dog kun tillade biomasse "produceret i hjemlandet" ?

Jeg syntes ikke det lyder optimalt, nu og her, at brænde fossil olie af på transport af træflis fra andre kontinenter for, nu og her, at brænde træflis og udlede carbon lagret i f.eks. 60 år, samtidig med at det tager måske 100 år før den fældede skov igen kan optage den årlige mængde CO2, som den pt optager. Javel over et par hundrede år er det bæredygtigt, men vel ikke på kort sigt. Og 2050 er altså lige om lidt.

Meget af den træmasse der fældes til flis og piller er 'træ fra marginal områder, som alligevel ikke kan bruges til andet'! (Frit citat fra hukommelsen om Hofors)

Men det duede jo til fortsat at binde CO2.

Men betragtningen at 'organiske restprodukter' ikke skal genbruges forstår jeg heller ikke!

"I rapporten fra det Social- og Økonomiske Råd understreger man, at biomassen ikke skal erstattes af sorte energityper som kul og gas. Man foreslår i stedet, at energien skal komme fra solceller og vindmøller."

Øhh hvad skal så producerer energi når det ikke blæser?

Nå ja Nordstream 2...

[...] til at løse Danmarks klimaudfordringer.

Skriver du i en artikel, der handler om Holland. Et land, der allerede har atomkraft og ved hvordan man håndterer det. Du kan muligvis regne, men kan du læse og forholde dig til konteksten?

. Selve konceptet med at afbrænde biomasse i form af flis eller affald har en større reduktion af drivhusgasser i forhold til at det ligger og rådner og udleder methangasser

Hvis det skulle være tilfældet, så skulle udledningen af drivhusgasser jo have været meget større den gang naturen passede sig selv.

Hvis det skulle være tilfældet, så skulle udledningen af drivhusgasser jo have været meget større den gang naturen passede sig selv.

@Christian

Jeg er sikker på en biolog eller kemiingeniør kan forklare det bedre, men jeg skal prøve. Træ, der ligger og rådner i skoven, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede. ”Det kan ikke lade sig gøre” vil du måske sige, men jo det kan det. Træ, der rådner, udsender både CO2 og metan, hvor det tilnærmelsesvis kun optog CO2, da det groede. Træ udsender i gennemsnit 86% CO2 og 14% metan (CH4), når det rådner. Når træ derfor optager 100% CO2, udsender det 86% CO2 og 14% CH4, når det rådner. De 14% CH4 er ca. 10 gange værre drivhusgas end CO2. Her vil nogen måske sige, at metan er 28 gange værre end CO2?. Jo, men det er på vægtbasis. Her taler vi om molekylbasis, og så mener jeg at forholdet er ca. 10. Rådnegassen fra træet giver altså en drivhuseffekt på 86% fra CO2 og 140% fra CH4, eller i alt 226% CO2-ækvivalenter. Om tallet er lige præcis 226% er ikke så vigtigt. Budskabet er, at træ, der rådner, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede. Men skal vi så fælde alle skove? Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal bare gøre os det klart, at hver gang vi indsamler noget træ fra skoven og bruger det til energiformål i stedet for fossilt brændsel, og i stedet for at det rådner, så sparer vi klimaet for over 200% drivhusgas. Det er kun forskellen mellem det at indsamle træet og det ikke at indsamle træet, som betyder noget i denne sammenhæng. Det er derfor helt rigtigt, at vi skal plante ny skov for at hjælpe klimaet, men det skal være DYRKET skov til energiformål og IKKE urørt skov, hvor al træet jo i sidste ende rådner op, når de gamle træer falder.

For Holland og mange andre lande vil øget atomkraftanvendelse være fordelagtigt. Især vil 4 G reeaktorer der vil være meget mere effektive, sikrere og billigere at fremstille og drive kunne gøre energiproduktionen meget grønnere end i dag, også i en grad som sol og vind aldrig vil kunne leve op til. Holland arbejder i øvrigt på udvikling af 4G reaktorer.

Det er svært at se det bæredygtige i importeret træflis.

https://arbejderen.dk/indland/baltiske-ngo...

Det er svært at se det bæredygtige i importeret træflis.

https://arbejderen.dk/indland/baltiske-ngo...

Har du været i de baltiske lande ? Det er således at skovlovgivningen er markant mere restriktiv i Baltikum end den f.eks. er i Danmark. Lovgivningen varierer lidt imellem landene, men generelt er der krav om at et skovet areal skal reetableres enten ved naturlig foryngelse eller plantning. Når du ønsker at skove et areal er der også krav til hvor store arealer du må skove og du SKAL have en hugsttilladelse på det konkrete areal. I en del tilfælde arbejder de i Baltikum med naturlig foryngelse og her er der krav om at højden og antal planter efter 3 år skal opfylde faste kriterier og hvis de ikke gør det skal man plante. Andre steder er der krav om der skal plantes og ligeledes med hvilke arter. Man må generelt i Baltikum ikke indføre fremmede arter eller frø fra andre regioner da man satser meget på naturligt tilpassede træarter, som giver en stor sikkerhed og skovsundhed. Med andre ord i alle de tre Baltiske lande har de i den grad styr på det og de har ressourcer til at følge op på hvad der foregår i skovene.

Det tager mange år at genetablere fældet skov, for slet ikke at tale om ødelagt biodiversitet.

CO2 har det bedst i træ der ikke afbrændes, og et er lovgivning, noget andet er udnyttelse af svagere lande og deres lovgivning.

https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewable...

Det tager mange år at genetablere fældet skov, for slet ikke at tale om ødelagt biodiversitet.

CO2 har det bedst i træ der ikke afbrændes, og et er lovgivning, noget andet er udnyttelse af svagere lande og deres lovgivning.

https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewable...

@Per

Størstedelen af træer der fældes ender på et savværk eller i anden industri der laver produkter af træ - som møbler, byggematerialer eller plankegulve. Træer bliver ikke primært fældet for at lave træpiller, men for at lave træ til savværker. Det træ der bliver til flis og træpiller er den del der ikke efterspørges af andre i træindustrien. Når man genplanter, så plantes der typisk op mod 2-3000 træet pr hektar. Inden træerne når en højde hvor de er modne til savværket er der udtynding og selektering og når de fældes så er der topender, grene og rodstykker. Man kan grundlæggende undre sig over hvor sjældent skovfaglige eksperter inddrages i artikler, så læserne kunne få et mere dækkende billede at hvordan skovdrift reelt foregår.

Har du været i de baltiske lande ? Det er således at skovlovgivningen er markant mere restriktiv i Baltikum end den f.eks. er i Danmark. Lovgivningen varierer lidt imellem landene, men generelt er der krav om at et skovet areal skal reetableres enten ved naturlig foryngelse eller plantning. Når du ønsker at skove et areal er der også krav til hvor store arealer du må skove og du SKAL have en hugsttilladelse på det konkrete areal. I en del tilfælde arbejder de i Baltikum med naturlig foryngelse og her er der krav om at højden og antal planter efter 3 år skal opfylde faste kriterier og hvis de ikke gør det skal man plante. Andre steder er der krav om der skal plantes og ligeledes med hvilke arter. Man må generelt i Baltikum ikke indføre fremmede arter eller frø fra andre regioner da man satser meget på naturligt tilpassede træarter, som giver en stor sikkerhed og skovsundhed. Med andre ord i alle de tre Baltiske lande har de i den grad styr på det og de har ressourcer til at følge op på hvad der foregår i skovene.

Der er åbenbart delte meninger om hvor velfungerende den restriktive lovgivning i Estland er: https://ctwatch.dk/nyheder/milj_teknik/art... Med tanke på vi kun er selvforsynende med 6% af vores biomasse er det svært at se det bæredygtige i den skala biomassen har i DK.

Med tanke på vi kun er selvforsynende med 6% af vores biomasse er det svært at se det bæredygtige i den skala biomassen har i DK.

@Thomas

Det er ikke rigtig ! Tallet passer cirka for træpiller i 2018 Men for flis dækker den danske produktion cirka 74%

Det er ikke rigtig ! Tallet passer cirka for træpiller i 2018 Men for flis dækker den danske produktion cirka 74%

Gode kilder er svære at finde. Det gør det da lidt bedre. Kan ikke finde de 74% men det er måske 'godt halvdelen': http://www.mynewsdesk.com/dk/energistyrels...

Men kun lidt bedre, da træpillers andel er 2,3x større end flis. https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

Gode kilder er svære at finde. Det gør det da lidt bedre. Kan ikke finde de 74% men det er måske 'godt halvdelen':

@Thomas

Data kan findes på Danmarks Statistik eller Energistyrelsens hjemmeside. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi. Det fortæller dog ikke hele historien, da danske skove og marker kan producere mere biomasse, men det er mere rentabelt at importere.

Data kan findes på Danmarks Statistik eller Energistyrelsens hjemmeside. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi. Det fortæller dog ikke hele historien, da danske skove og marker kan producere mere biomasse, men det er mere rentabelt at importere.

Se side 5 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

I 2018 producerede Danmark 92.728 Pj biomasse og heraf var ca. 52.000 Pj træaffald, træpiller, flis og brænde.

Importen af biomasse var samlet 75.646 Pj inkl biodiesel.