Rådgivere finder grove fejl og mangler i beregninger for kollapstruet skole

‘Den fremsendte statiske dokumentation indeholder væsentlige fejl og mangler’, og ‘De udførte statiske beregninger er på den usikre side. Det er ikke dokumenteret, at bygningen er stabil.’

Så kontant lød kritikken fra rådgivningsfirmaet Cowis ingeniører, efter at de havde gennemgået de statiske beregninger for den nu evakuerede bygning S på Lergravsparkens Skole i København.

Under en ombygning i 2009-2010 blev en del af de tværstabiliserende vægge på i bygning S på Lergravsparkens Skole fjernet. Et af eksemplerne er her, hvor der bag bogreolen gemmer sig en ny ikke-stabiliserende væg. Før ombygningen var væggen tværstabiliserende. Illustration: Arkitema

Beregningerne var udført af rådgivningsfirmaet Midtconsult, som i årene 2009-2010 deltog i ombygningen af skolen som underrådgiver for entreprenørfirmaet Pihl & Søn. Dengang blev en bærende væg fjernet fra stuen og op til 3. sal og erstattet med stålbjælker. Desuden blev der lavet forskellige udvidelser og etablering af mindre åbninger i stuen og på 1. sal. Ombygningen var færdig i 2011, og året efter begyndte Københavns Kommune at planlægge en udvidelse af bygningen, fordi elevtallet i området blev ved med at stige. Arkitema og Cowi vandt opgaven med at projektere udvidelsen, men i sommeren 2014 påpegede Cowi, at der manglede dokumentation for bygningens tværstabilitet efter de foregående års ombygning. Derfor bad kommunen Midtconsult om at dokumentere, at den 82 år gamle bygnings tværstabilitet var i orden.

Læs også: Skolebygning rømmet: Hård vind kan få den til at styrte sammen

Beregningerne kom fra Midtconsult i august 2014. I notatet står der, at 'der vurderes derfor ikke at være nogen overskydende kapacitet rent stabilitetsmæssigt,' men der står intet om, at stabiliteten i bygningen kan være et problem i den nuværende situation.

Men rådgiverne på tilbygningsopgaven, Cowi, var ikke tilfredse med redegørelsen.

I et notat dateret 5. november 2014 påpegede Cowi, at Midtconsult tilsyneladende havde valgt at vurdere bygningen i en forkert konsekvensklasse. Når man beregner, hvilken belastning en bygning skal kunne holde til, skal den placeres i en såkaldt konsekvensklasse – jo større konsekvenserne af et svigt er, desto højere krav stilles der til både byggesagsbehandling og til de laster, man skal bevise, at bygningen kan holde til.

Midtconsult havde placeret skolen i konsekvensklasse CC2, men den skulle efter Cowis mening have været i konsekvensklasse CC3, fordi højden over terræn til øverste dæk er 13,6 meter.

Højden på skolebygningen betyder, at den bør regnes i konsekvensklasse CC3, men Midtconsult havde placeret den i en lavere konsekvensklasse med knap så høje krav til, hvilke belastninger bygningen skulle kunne modstå. Illustration: Københavns Kommune

Desuden har Midtconsult i sine beregninger dateret 1. august 2014 brugt et peakhastighedstryk, der var omtrent halvt så stort, som det, de brugte i projekteringsmaterialet fra ombygningen i 2009-2010. Fejlen gav følgefejl i de nye beregninger.

Midtconsult havde ifølge Cowi også valgt en forkert terrænkategori, som bruges til at bestemme, hvilken vindbelastning man skal bruge i beregningerne.

Også i beregningerne var der ifølge Cowi fejl – blandt andet oversteg trykstyrker i murværket det tilladelige spændingsniveau, og der var fejl i bestemmelsen af snitkræfterne. Desuden undrede Cowi sig over, at beregningerne tilsyneladende ikke var kvalitetssikrede.

Statiker bakkede op om Cowis kritik

Summen af mangler og fejl fik Cowi til at fraskrive sig al ansvar for bygningens stabilitet og til at opfordre kommunen til at få bygningens stabilitet undersøgt af en uafhængig tredjepart.

En uge senere afleverede den anerkendte statiker Henrik Thorup så sin vurdering, hvor han bakkede op om kritikken fra Cowi. Han konkluderede blandt andet, at den regningsmæssige vindlast, som Midtconsult havde sat til 0,32 kN/m2, burde havde været tre gange højere – nemlig 1,02 kN/m2.

Henrik Thorup anbefalede yderligere undersøgelser af bygningen. De blev gennemført af Cowi i midten af december, og 19. december meddelte Cowi kommunen, at de ikke havde fundet forstærkninger af bygningen, som derfor ikke kunne regnes som stabil. Skoleledelsen fik samme dag besked om, at de skulle udarbejde en plan for, hvor de 400 skolebørn kunne placeres efter juleferien, for de ville ikke få lov til at vende tilbage til bygning S.

Det var et tilfælde, der gjorde, at den manglende tværstabilitet blev opdaget. Skolebørnene var i 2011 vendt tilbage til bygningen efter en større ombygning, der nu vurderes at have gjort bygningen ustabil. Men risikoen blev først opdaget i 2014 - og kun fordi kommunen havde hyret Arkitema og Cowi til at projektere en 1.024 m2 stor udvidelse skolebygningen. Under forberedelsen af projektet opdagede Cowi, at der manglede dokumentation for bygningens tværstabilitet, og de beregninger, som Midtconsult, der var rådgiver på en del af ombygningen, har fremsendt, var ifølge Cowi og en uafhængig rådgiver behæftede med alvorlige fejl og mangler. Skolebygningen har været tømt siden 19. december 2014. Illustration: Arkitema
  1. januar i år faldt Cowis endelige dom over bygningen.

'Væggene mangler ballast, de er for korte, og de har for lille tværsnit. Væggene kan kun klare regningsmæssig vandret last på i omegnen af konstruktionsnormernes krav,' konkluderede rådgiveren i et notat.

Fjernelsen af de tværstabiliserende mure betyder ifølge Cowis ingeniører, at der i nogle områder 'er fremkommet større dækskivefelter, der ikke er sammenhængende. Disse store dækskivefelter har desuden for store stringerkræfter (400 pct. udnyttelse) og for store forskydningskræfter (200 pct. udnyttelse),' stod der notatet. Tilsammen betyder det, at bygningen ikke lever op til det krævede sikkerhedsniveau i byggenormerne.

Kommunen har fået udarbejdet et forstærkningsprojekt, som det vil tage mindst fire måneder at gennemføre. Det indebærer blandt andet, at tværvægge i kælder, stuen, 1. og 2. sal vil blive forstærket eller erstattet med insitustøbt armeret beton. Kommunen har desuden besluttet at gennemføre udbygningen hurtigere end planlagt, så skolebørnene kan vende tilbage til en fiks og færdig skolebygning så hurtigt som muligt. Håbet er, at bygningen vil stå færdig ultimo 2016, men det er endnu uvist, om det vil kunne lade sig gøre.

Mystik om kollaps

Mens fremtiden for skolebygningen ligger fast, er der stadig stor mystik om, hvordan det kunne komme så vidt: Hvordan kunne gå overhovedet gå til, at der blev gennemført en ombygning, der bragte en skole, der dagligt husede omkring 400 skolebørn, i fare for at kollapse.

Midtconsult har over for Ingeniøren bedyret, at den del af ombygningen, som de var involveret i, ikke kan forklare den manglende tværstabilitet.

»Vi (har) medvirket ved projektering af mindre konstruktive ændringer, der kun har marginal indflydelse på bygningens stabilitet, og som på ingen måde kan forklare, at bygningen skulle være ustabil,« skrev partner Thomas Duedahl således i en mail til Ingeniøren i sidste uge.

Læs også: Rådgiver bag faldefærdig skole: Vi gjorde den ikke ustabil

Københavns Kommune vil heller ikke sige, hvem de mener er ansvarlige for, at der tilsyneladende ikke blev regnet på bygningens tværstabilitet i 2009. Men indtil videre er Midtconsult i søgelyset. Leder Louise Ringsholt Harder fra Københavns Kommune skriver i en mail til Ingeniøren.

»Det var Pihl & Søn, som var totalentreprenør på projektet med Midtconsult som ingeniør. Vi har ikke indblik i de specifikke aftaler mellem Pihl og Midtconsult, men kan konstatere, at det er Midtconsult, som har udarbejdet de øvrige beregninger af projektet for bl.a. de lodrette laster, som er indsendt som en del af myndighedsprojektet,« skriver hun.

Samtidig understreger hun, at kommunen ikke har et helt klart billede af rolle- og ansvarsfordelingen i projektet på nuværende tidspunkt.

Ingeniøren har også bedt Midtconsult om at forholde sig til kritikken fra de ro rådgivere, der har gennemgået de beregninger af skolens tværstabilitet, som Midtconsult afleverede i august 2014. Men selv om rådgiveren fik notaterne i fredags, og selv om vi har ringet til virksomheden mandag, er Midtconsult ikke vendt tilbage før redaktionens deadline.

Københavns Kommune overvejer nu, om de kan gøre krav gældende mod nogle af parterne fra den oprindelige ombygning.

»Som offentlig bygherre har vi en forpligtelse til at begrænse vores eventuelle tab. Derfor ser vi selvfølgelig på, hvor ansvaret ligger,« skriver konstitueret byggechef i Københavns Kommune Rasmus Brandt Lassen til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skolen er vel ikke tømt den 19/7/2014 når fejlen er opdaget i august og Cowi 19. december meddelte kommunen at bygningen ikke var stabil?

  • 0
  • 0

Hej Jens

Datofejlen er rettet.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 1
  • 0

Det lyder utroligt hvis erfaren statiker kunne finde på at benytte en regningsmæssig vindlast på 0,32 kN/m^2. Selv med en vindkategori IV i østlig retning giver væriden af: Forudsætninger h = 23,5 m dybde = 12 m bredde = 50 m

(D+E)0,85q.pz1,5 = (0,8+0,55)0,850,511,5 =0,87 kN/m^2. Er der måske tale om karakteristiske laster?

Tværgående stabilitet burde regnes efter vindkategori "I" i ØNØ kvadrant da der er ruhedsændringer på mere end 10% inden for 2 km zonen iht. DS/EN 1991 4.3.2 (2): (D+E)0,85q.pz1,5 = (0,8+0,55)0,850,951,5 = 1,63 kN/m^2.

Mht. konsekvensklassen har entreprenøren måske ikke set det relativt nye tiltag til vurdering (tabel 2 DS/INF 1990:2013) og 12 m over terræn til OK dæk. Dermed ikke sagt man er uskyldig ved ikke at være bekendt med gældende normer.

Interessant kunne det være hvis bygningen blev udsat for middelvind på 24 m/s og stadig blev stående uden omfattende svigt :) (Uden mennesker i nærheden selvfølgelig)

Har der ikke været revnedannelse ved skiver og stringere i forbindelse de nylige storme? Hvis de har været så underdimensioneret burde der vel vise sig noget?

Mvh Lars M

  • 0
  • 0

Bygningen skal såmænd nok blive stående hvis ikke der er tegn på påvirkninger på nuværende tidspunkt. Der er gået 6 år siden 2009 og vi har haft en del storme. Problemet er jo ofte ikke konstruktionerne men de teorier eller normer der ligger bag de beregninger, som fælder dom. Det klassiske humlebieksempel kender alle, men hvor mange peger på at det er teorien der er noget i vejen med frem for at forundres dybt over at det lille kræ flyver, 'selvom det ikke burde kunne'? På murværk er normerne især langt fra den virkelige verden. Man regner kun lodret last, selvom alle ved, at murværk ude i virkeligheden opfører sig som skiver idet der er ganske pæne diagonalkræfter fordi der rent faktisk er friktionskræfter på spil mellem mørtel og sten som skaber optag af vandrette kræfter. Det betyder jo bla. at når man regner murværk på denne 'dumme' måde, vil man ofte se at det er lige ved at vælte - det 'burde ikke kunne stå'. For det 'burde' ikke kunne optage vandrette kræfter. Men det gør det jo. Det koster dansk byggeri rigtig mange penge at vores beregninger skal udføres så simpelt og 'dumt' - det giver voldsomme overdimensioneringer, og - som her - betyder det ind imellem at man må evakuere en ellers fin og funktionel bygning. Lad os få nogle bedre og mere intelligente beregninger!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten