Rådgiverchef: Sparekrav i vandsektoren bremser grøn teknologi

Havnebadet ved Islands Brygge i København er et godt eksempel på, hvordan dansk vandteknologi har sikret rent badevand til byboerne. Illustration: Niras

Med skrappe krav om effektivisering og indkomststyring til vandsektoren spænder regeringen ben for den grønne omstilling og udhuler den massive eksport af teknologi og know-how, som i årevis har kendetegnet den danske vandsektor.

Sådan lyder kritikken fra forretningschef Jens Brandt Bering fra Niras, en af de største rådgivervirksomheder herhjemme. I et debatindlæg på Ingeniørens nye PRO-medie WaterTech langer han ud efter regering og folketing. Den nuværende styring af sektoren tvinger forsyningsselskaberne til at tænke kortsigtet, og dermed får man simpelthen ikke udviklet de teknologier, som kan blive morgendagens slagvare som eksport.

Et eksempel er havnebadene.

Havnebadet var ikke opfundet i dag

»Oprindeligt var der ikke mange, som troede på, det ville være muligt at bade i Københavns Havn i dag. Det var for mange en skør og dyr idé. Men gad vide om investeringen i innovative renseteknologier ikke har tjent sig selv hjem, når man tænker på den eksport og turisme, der er fulgt med? Én ting er sikkert. Det var ikke blevet muligt at bade i Københavns Havn under den nuværende regulering,« skriver Jens Brandt Bering i indlægget.

Et andet eksempel er miljøkrav og kravet om et maksimalt tab i systemet på 10 pct., hvor dansk teknologi nu benyttes i udlandet. Også her er der tale om innovation, som de nuværende rammevilkår, ikke vil levne plads, vurderer Jens Brandt Bering. Forsyningerne har slet og ret ikke likividitet, når der både er stram styring på indtægter og effektiviseringskrav.

Problemet opstår, fordi der fra politisk side er fastsat rammer for, hvor meget forsyningsselskaberne må opkræve fra forbrugerne. Alle selskaber er underlagt et effektiviseringskrav, hvor man typisk skal blive en-to procent mere effektive hvert år. Derudover udarbejdes der en benchmark, og de mindst effektive forsyninger bliver ud fra denne pålagt yderligere krav til effektivisering.

Stagneret eksport

Miljøstyrelsen udarbejdede sidste efterår en rapport om eksport af dansk vandteknologi. Den samlede eksport af vandteknologi er steget fra 15 mia. kr. i 2016 til 19,6 mia. kr. i 2017, men eksporten er stagneret siden 2015.

Direktør i Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen, er et langt stykke af vejen enig med Jens Brandt Bering:

»En ambitiøs miljø- og klimapolitik er central, hvis vi skal have en vandsektor, som skaber løsninger, der kan give eksportindtægter. Hvis de økonomiske rammer bliver så snærende, at forsyninger er tvunget til at tænke kortsigtet, vil det være en barriere for at skabe nye innovative løsninger,« siger han.

Jørn Jespersen håber på, at de igangværende politiske forhandlinger om nye rammer for vandsektoren vil løse væsentlige dele af problemerne.

Samtidig peger Jørn Jespersen på, at der er behov for at styrke samarbejdet på tværs i innovationsprojekter, og her spiller EUDP og MUDP en stor rolle.

Indtil videre trækker det dog ud med et politisk forlig om nye rammer, fordi afgørelsen af højesteretsdommen i den store sag mellem vandselskaberne og Skat, som faldt 8. november, skal indarbejdes.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Læs hele kommentaren på WaterTech.