Rådgiver: Kystsikring er en god forretning for samfundet

Beboerne omkring Roskilde Fjord vil sent glemme Bodils hærgen. Og ødelæggelser som dem, decemberstormen forårsagede, vil komme med stigende hyppighed ifølge en ny rapport, som DMI, Geus, DTU, Københavns Universitet, DHI og Aarhus Universitet har lavet sammen med Miljøministeriet.

At stat, kommuner og landets strandgrundejere står over for en krævende opgave med at beskytte de danske kyster mod bølgernes ødelæggende kraft, havde både rådgiverne og en del kommuner på fornemmelsen.

Men helt hvor krævende gik først i lørdags op for hele landet, da ‘Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed’ blev offentliggjort.

Forudsætter man en beskeden havniveaustigning på 37 cm i år 2100, estimerer EU, at der årligt kan opstå skader for 186 milliarder kroner, mens 250.000 personer årligt vil være påvirket af oversvømmelser i 2080’erne.

Danmark er et de dyreste lande at beskytte på grund af landets 7.300 kilometer lange kystlinje, fremgår det af rapporten. Men den gode nyhed er, at kystbeskyttelse kan reducere skadernes omfang dramatisk.

Med årlige investeringer på 11 milliarder kroner i 2050’erne estimerer EU, at skadernes årlige omfang kan begrænses til godt 30 milliarder kroner. Og ‘den relative økonomiske fordel ved klimatilpasning bliver større gennem århundredet’, påpeger rapporten.

Lokale diger og sluser

I mange af landets kystkommuner åbnede Bodil øjnene for, at kystsikring ikke længere er en indsats, som man kan nøjes med at pålægge landets strandgrundejere. Roskilde Kommune satte Grontmij til at regne på to parallelle skitseprojekter for at sikre mod oversvømmelse af inderfjorden og Jyllinge Nordmark.

Grontmij undersøgte både tre regionale forslag: dæmninger mellem Rørvig og Hundested, Kulhuse og Sølager og ved Kronprins Frederiks Bro og lokale løsninger, der bestod af terrænregulering langs fjord og å samt mobile dæmninger, senere udbygget med spunsvæg og stationært dige langs fjord og å. Og bortset fra den 1,4 milliarder kroner dyre Rørvig-Hundested-løsning viste alle løsningsforslag sig at være økonomisk rentable med positiv nutidsværdi.

»Projekternes fine forrentning var udtryk for, at omkostningerne til at etablere diget var mindre end de samlede skader på de huse, der blev ofre for stormfloden,« forklarer Grontmijs analysechef, Brian Gardner Mogensen.

I Roskilde Fjord beløb de samlede skader på bygninger og indbo sig efter stormfloden til 52 millioner kroner, opgjorde Stormrådet samt Forsikring og Pension. Satser kommunen på de lokale løsninger, får den en god forrentning af den nødvendige investering på omkring 44 millioner kroner.

Desuden boner reducerede husforsikringspræmier, øget ejendomsværdi og større rekreative effekter positivt, mens det var svært at finde effekten på ejendomspriserne.

Det viser til gengæld en studie fra Københavns Universitets Institut for Ressourceøkonomi, der har undersøgt effekten af at kystsikre Sjællands nordkyst. Her stiger kystens værdi med næsten to milliarder kroner, hvis de tre nordkystkommuner investerer mellem 100 og 150 millioner kroner i at beskytte kysten mod yderligere erosion.

Læs også: Kystsikring gør nordkystens sommerhuse 1.870 millioner mere værd

Ifølge rapporten fra Miljøministeriet er det svært at anvende traditionelle cost-benefit-analyser på grund af de lange tidshorisonter for investeringer i klimatilpasning ved kysten og den betydelige usikkerhed om påvirkningerne og om klimascenarierne inden for sådan en lang tidshorisont. Derfor anbefaler rapporten at investere i ‘omstillingsparat’ kystbeskyttelse, der kan op- og nedjusteres i takt med, at forudsigelser om klimaændringer bliver mere sikre.

»For at give kommunerne et værktøj til at prioritere deres indsats, i hvilken takt der bør kystsikres og målrette deres beredskab, overvejer Grontmij p.t. at lave en landsdækkende cost-benefit-analyse over lavtliggende risikoområder ved stormflod og fremtidige vandstandsstigninger i Danmark,« siger Uffe Gangelhof, Grontmijs markedschef for klimatilpasning.

»For klog kystsikring handler om at kystsikre, så man får andre gevinster end færre udgifter til skader, f.eks. kystsikring med rekreative arealer, der øger ejendommenes værdi og dermed kommunens grundskyld. Lige så vigtigt er det at kystsikre til det rette serviceniveau. For anlægsøkonomisk er der markant forskel på at kystsikre til en 100 års- og en 1.000 års-hændelse,« understreger Brian Gardner Mogensen.

Grundejerens ansvar

Alligevel tøver kommunerne jo, for de mangler penge. Men skal de bare se mere langsigtet?

»Spørgsmålet er, hvordan kystsikring finansieres. På den ene kunne man sige, at det er i almenvellets interesse at kystsikre Danmark i forhold til klimaændringer og dermed noget, vi i virkeligheden burde betale over skatten – og på den anden side, at opgaven som hidtil bør være lodsejernes, der jo selv vælger, hvor de vil købe en udsat placeret ejendom.«

Kan man ikke med Grontmijs analyse i hånden argumentere for det første, fordi kystsikring faktisk tilfører samfundet værdier, og dermed er det også rimeligt, at samfundet investerer?

»Jo, men der skal stadig være et vist ansvar. For hvis man køber en ejendom, der ligger kystnært og dermed smukt, påtager man sig jo også en risiko for skader fra oversvømmelse. I hvilket forhold ansvaret skal fordeles, er en politisk vurdering,« siger analysechefen fra Grontmij, der har udført mere end 25 kyst- og stormflodssikringsprojekter i Danmark og flere hundrede internationalt.

Kan du på det grundlag vurdere, om det er rigtigt, hvad KL siger, at der faktisk findes tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere, hvor det vil være en god idé at kystsikre?

»Ja, det gør der. Der er et godt videngrundlag, når man sammenholder med de risikokort for, hvor klimaændringer spiller ind med højvande, og hvor man bør overveje at kystsikre,« fastslår Brian Gardner Mogensen.

Hidtil har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) henvist til omfattende kystanalyse, når folketingskolleger og kommuner har gjort ministeren opmærksom på, at kystsikring faktisk er en hasteopgave.

Læs også: Panik på kysterne: Risikoanalyse er strandet i ministerium

Kystanalysens kommissorium er endnu ikke på plads, men ministeren forventer alligevel, at analysens resultater er klar ved udgangen af næste år.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at man sikrer Roskilde fjord ved at lukke af mellem Rørvig og Hundested og pumper Roskilde, Holbæk, Lamme og Isefjorden tør, det vil også give "grobund" for en udviddet kartoffel og gullerodsproduktion udover det vil klimasikre rigtig mange boliger :-)

  • 4
  • 3

Og jeg kender godt holdningen i DNs hovedbestyrelse om at vi skal tilbage til uberørt natur. Og genopretning - til hvilket niveau? Taler vi om år 0, 1000 eller 1800 eller måske før år 0? Vi lever i et landbrugsland hvor vi i stor udstrækning har tilpasset naturen til dette formål, det har kostet blod sved og tårer fra vores forfædre, kald det lige fejlslagen en gang til.

  • 2
  • 1

Ved ikke om det er for at provokere eller total uvidenhed, men det drejer sig om at bevare. Man kan ikke komme tilbage til for 1000, 100 eller bare 10 år tilbage. De arter som er uddøet kommer ikke igen, men man kan jo prøve at minimere de fremtidige skader.

  • 1
  • 1

citat: " .. Byen Opstveit i Sunnhordland har fået 332,2 millimeter regn på tre døgn.. "

http://www.jyllands-posten.dk/protected/pr...

og Nordjylland fik også Ketchup "regn" som betød store oversvømmelser i også flere lave kystområder.

At "åer" skal grave dobbelt så brede og "strande" skal flyttes tilpas tilbage, således der kan opstå de nødvendige diger - er løsninger som kan etableres hurtigt (gerne nu eller i løbet af vinderen)

Vi får nok mere og mere "ketchup" vejr - og det skal vi forholde os til. Vi kan nedsætte udvalg og komiteer - eller vil finde en "spade" ( idag nok en rendegraver) og gå i gang. Hvor svært kan det være - en orkan kan flytte kyst linjen 10 - 20 - 30 meter - så hvorfor kan vi så ikke gøre det samme ? At flytte en kyststrækning 10 - 20 meter ind i landet, vil i de fleste tilfælde betyde at "strandsandet" vil kunne blive bygget til nye "diger" ( + geotekstil ).

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten