Rådgiver efter stormflod: Inddæm Københavns Havn

Sådan så det ud på Holmen under fredagens stormflod. Illustration: Morten Leschly Jacobsen

Københavns sikres bedst mod stigende vandstand ved at lukke havnen for at dæmme op for vandmasserne. Det konkluderer Cowi efter at have regnet på økonomien i at stormflodssikre hovedstadens havn.

»Det ser ud til, at der er bedst økonomi i at lukke havnen med dæmninger frem for at lave en masse indre sikringer af havnen med kajkanter og lignende,« siger Arne Bernt Hasling, seniorspecialist i Cowi, som har været med til at rådgive Københavns Kommune i forbindelse med klimatilpasningsplanen.

Forslaget om at inddæmme havnen indgår også i kommunens klimatilpasningsplan, som lå klar i august 2011. Ved at bygge to dæmninger med sluser, én i Nordhavn som barriere ud mod Øresund, og én syd for Kalveboderne, kan havnen lukkes i tilfælde af stormflod eller kraftigt højvande.

Siden det forslag blev nedfældet, har Cowi regnet på, hvad det vil koste at lukke havnen med dæmning versus at bygge beskyttelse inde i havnen. Ud over at anbefale dæmningerne vil Arne Bernt Hasling endnu ikke komme nærmere ind på, hvilke løsninger man præcist har set på, og hvad de to alternativer vil koste. De oplysninger findes i en rapport, han ikke kan løfte hele sløret for.

Fokus har været på skybrud

I København såvel som andre kommuner indgår sikring mod stigende havvand som en del af klimatilpasningsplanen, men det har ikke været øverst på kommunens prioriteringsliste.

»Vi kan ikke løfte alle opgaver på én gang, og efter de senere års voldsomme skybrud har vi haft fokus på at sikre os mod vand fra oven,« siger Lykke Leonardsen, chef for Københavns park- og naturområde.

Efter to års arbejde er kommunen derfor færdig med en detaljeret plan for skybrudssikring. Den er nu i høring.

Det betyder dog ikke, at kommunen bare lader stormen ride af og glemmer alt om at sikre København mod vandmasserne fra havet.

Læs også: Københavns Kommune: "Fremtidige oversvømmelser fylder ekstremt meget"

»Vi slap med skrækken denne gang, men var vinden kommet fra øst, havde det haft store konsekvenser for København,« siger Lykke Leonardsen.

»Når havvandstanden om 10 eller 20 år er steget med en halv meter, skal der pludselig ikke så meget til, før det bliver slemt her.«

Derfor er det med sidste uges hændelser in mente, når man i kommunen spørger sig selv: Hvad gør vi nu?

I første omgang involverer planlægningen blandt andet, hvorvidt man skal satse på at sikre havnen med dæmninger, herunder reservering af arealer til formålet.

Mens planen for skybrudssikring nu er sendt i høring, ved Lykke Leonardsen ikke, hvor længe der går, før en plan for sikring mod havvand ligger klar.

Hidtil har man ikke anset opgaven for akut, men det har sidste uges stormflod rokket ved.

Kommunen kan ikke løfte opgaven alene

Ifølge Lykke Leonardsen kan kommunen dog ikke løfte opgaven alene, hvis der skal laves store anlægsprojekter som for eksempel en dæmning. Der skal være et samarbejde, hvor også staten er involveret. Blandt andet fordi der er udfordringer med lovgivning, som gør, at regningen for at sikre et område lander hos dem, der har størst nytteværdi af kyststrækningen.

»Prøv lige at regn ud, hvem der har størst nytte af Københavns Havn. Kommune, stat, borgere, private? Det er umuligt,« siger Lykke Leonardsen.

Hun bakkes op af Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved DTU, Vand og Miljøteknologi, som mener, at der er to store udfordringer i diskussionen om, hvordan vi sikrer os mod havvandet:

»Hvad skal beskyttes - og hvem skal betale? Vi skal have en plan, og staten skal i gang med at deltage.«

Sidst København blev ramt af stormflod var i 2007, hvor vandstanden steg til 143 cm over det normale. Ifølge en rapport fra Geus og DMI er København hidtil blevet ramt af en vandstand på 1,7 meter hvert 400. år. I år 2100 sker det nærmere hvert eller hvert andet år.

Emner : Vandkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så må de (københavnerene) jo bare til at betale digeskat og betale det den vej igennem. Det er sådan det bliver finansieret i resten af landet.

  • 0
  • 0

Det vil måske være relevant hvis chefen for Københavns park- og naturområde Lykke Leonardsen, var lidt bedre informeret om havvandsstigninger. Havet stiger (ifølge nyeste IPCC rapport) med omkring 3.2 mm per år, altså ca 3.2 cm på 10 år eller 6.4 cm på 20 år (og ikke "en halv meter").

Carl

  • 0
  • 0

En ting en vandstandsstigning på 3,2 mm/år~32 cm/100år, en anden ting er stormflodssikring. Der eksisterer allerede en dæmning ved Sjællandsbroen. Langs Kalvebodløbet kan der sikres med diger, der er ikke historisk byggeri i vandkanten. I nord kan man vælge mellem at lukke indsejlingen gennem Kronløbet og Lynetteløbet, og forstærke den eksisterende bølgebryder. Det betyder at besejling af Frihavnen og Langelinie vil være blokeret når højvandssikringen er aktiveret. Alternativ kan man bygge en spærring mellem Nordre Toldbod og Elefanten, samt over Søminegraven. Det betyder at havnebussen er begrænset/delt ved Toldboden når højvandssikringen er aktiveret. I alle tilfælde skal man sikre med diger uden for afspærringen. Men under alle omstændigheder må nybyggeri sikres vis bygningsreglementet, opfyldning til sikker højde. Det er ikke nødvendigt at foretage indgreb i uberørt natur, en spærring ved Nordre Toldbod er dog et indgreb i det historiske miljø. Til gengæld vil man også sikre den historiske middelalder by. Regningen må som andre steder deles mellem grundejerne. Her kommer stat og kommune selvfølgelig ind som en betydelig grundejer. Der kan så spørges om ikke stat og kommune har et ansvar ved at have udstykket store lavt beliggende områder.

  • 0
  • 0

Det sker jo først igen om tusind år!

Saadan regner man ikke med sandsynligheder. Det kan ske i morgen. Det eneste man kan antage er, at det sker ca. een gang hvert tusinde aar.

  • 0
  • 0

Det vil formentlig være endnu billigere at inddæmme et endnu større område som fx hele Østersøen. Dermed kan ikke bare København og de uvurderlige kulturværdier her sikres i ét hug, men alle havnebyer i hele Østersøområdet. Endvidere giver det en række andre potentielle fordele, fx at det inddæmmede område kan udnyttes som energilager, at dæmningerne kan danne fundament for "landfaste" havvindmøller (som dermed bliver billigere at etablere og servicere og dermed gøre det økonomisk attraktivt med en endnu større udbygning af vindkraften), at dæmningerne kan danne fundament for nye højhastighedsforbindelser til Sverige og at saltholdigheden i Østersøen kan øges og iltsvindsproblemerne dermed mindskes.

Ideen om inddæmning af Østersøen blev heftigt debatteret for ca. fem år siden, hvor debatten dog for det meste drejede sig om det inddæmmede område udnyttet som energilager. Se: http://ing.dk/artikel/debat-inddaem-osters... og videre her: http://ing.dk/indhold/153920

  • 0
  • 0

Usikkerheden råder. Er det noget der sker igen om 400 år, eller om 1000 år hændelse eller måske om 2-3 år?

Det er der ingen der aner, men COWI er hurtigt ude med et siciliansk tilbud: betal nu, ellers bliver det meget dyrere.

Det må dog være muligt for en off. instans, at kunne få et nøgternt skøn over en evt. risikositaion fra nogen, der ikke har en åbenlys økonomisk interesse i én bestemt løsning, nemlig den der giver mest mulig overskud til det pågældende firma.

Med udsigten til de dramatiske følger af de menneskeskabte klimaforandringer, vil vi se hvordan konsulenter m.fl. lancerer i stribevis af forslag og løsninger, som de, der skal betale regningerne ofte ikke har en jordisk chance for at gennemskue lødigheden deraf.

I 1999 afpressede IT-industrien off. instanser, virksomheder mv. med at hvis ikke de sikre sig i dyre domme, så ville deres IT-systemer bryde sammen ved overgangen til år 2000. Sådan gik det som bekendt ikke, men der var vist ingen, der turde sige nej, og resultatet blev fede bankkonti for IT-branchen.

  • 0
  • 0

Tværtimod!

Iltsvindsproblemerne i Østersøen handler (såvidt jeg forstår det) i høj grad om saliniteten. Jo højere saltholdighed, jo mere ilt kan vandet indeholde.

Diverse floder bringer ferskvand til Østersøen, hvorfor Østersøen ville blive mere og mere fersk, hvis ikke der med mellemrum "skvulpede" saltholdigt bundvand ind fra Kattegat. "Problemet" er bare, at der kun kommer større mængder saltholdigt bundvand ind ved kraftigt stormvejr fra nord. Tidevandsskiftene flytter kun små mængder salt, da det primært er relativt ferskt vand, der flyder frem og tilbage i overfladen. Endvidere er det i vid udstrækning det samme vand, der ligger og skvulper frem og tilbage, kun ved mere voldsomme stormvejr sker der en opblanding med det mere saltholdige bundvand.

Hvis man forestiller sig, at man byggede dæmninger over Øresund, Storebælt og Lillebælt, så kunne man styre vandstrømmene således, at det vand, der blev pumpet ud af Østersøen, blev taget fra overfladen, altså med lille saltholdighed, mens det vand, man lod strømme ind i Østersøen gennem turbiner, kunne tages nær bunden af Kattegat, altså med større saltholdighed. Endvidere kunne man fx pumpe ud gennem Storebælt og ind gennem Øresund og Lillebælt, evt. kunne man holde denne strømretning i en uge eller en måned for derefter i næste periode at vende strømretningen. Dermed kunne man få pumpet det saltholdige vand længere ind i Østersøbassinet, hvorved det ville få en væsentligt større effekt i forhold til iltsvindsproblemerne.

Vandstanden i Københavns Havn svinger i følge DMI's tidevandstabeller ca. 20 cm som følge af videvandet, når der ikke tages højde for vind. Længere inde i Østersøbassinet svinger vandstanden endnu mindre. Som bekendt er der højvande knap to gange dagligt. Ved at udnytte Østersøen som energilager, ville man som udgangspunkt kun have én daglig svingningsperiode, til gengæld kunne man gøre udsvinget lidt større, fx 30 eller 40 cm, hvor man bibeholder det maksimale vandstandsniveau nogenlunde som idag. Men i tilfælde af varsel om risiko for stormflod kunne man sænke vandstanden betydeligt, fx 100 eller 150 cm, hvorved risikoen er elimineret.

Summa summarum er der faktisk potentiale for at mindske iltsvindsproblemerne i Østersøen.

  • 0
  • 0

At inddæmme fx Roskilde Fjord er jo ikke det samme som at tørlægge fjorden. Man kan nøjes med at fastholde vandstanden på det nuværende niveau eller sænke det en smule.

  • 0
  • 0

Østersøen er så stort et område at det ikke hjælper at spærre de danske stæder. Der vil komme lokale vandstandsstigninger. Var stormen skiftet til NØ ville man have fået oversvømmelser i Lillebæltsområdet.

  • 0
  • 0

Det var set ud fra et rent nyttesynspunkt, Personlig ville jeg mene det er bedre at rive nogle huse ned og eventuelt lave en dæmning/sluse til Roskildefjorden.

  • 0
  • 0

Re: Værdier

At inddæmme fx Roskilde Fjord er jo ikke det samme som at tørlægge fjorden. Man kan nøjes med at fastholde vandstanden på det nuværende niveau eller sænke det en smule.

Vi er nok mange, der bor ved og sejler på Roskilde Fjord, der ikke gerne ser den omdannet til et slambassin som Hjarbæk Fjord, der er mange gange mindre i areal og længde.

http://da.wikipedia.org/wiki/Hjarb%C3%A6k_...

"Ved Virksund i fjordens nordlige ende blev der i 1966 opført en dæmning med indbyggede sluser for at begænse oversvømmelser i de lavtliggnde enge og ådale. Det medførte at saltindholdet blev så lavt at faunaen blev ændret totalt, hvilket blandt andet medførte en kraftig myggeplage i området. I 1991 blev sluserne, til glæde for mange , men også under protest fra berørte jordejere, genåbnet, i håb om at genskabe den oprindelige fauna."

  • 0
  • 0

Den høje vandstand i Københavns Havn drejede sig vel bl.a. om en vindstuvning i selve havnen???

Men hvad gjorde man med sluserne i den sydlige ende af havnen. De er der så vidt jeg har forstået for at undgå stor strøm i havnen. Men kunne man alternativt åbne dem og forbyde al bådtrafik i havnen pga. strøm i en akut situation? Herved kunne man evt. sænke vandstanden ved styringstiltag og et godt beredskab i stedet for store nye anlæg?

  • 0
  • 0

Ingen kunne selvfølgelig forestille sig den usandsynlige hændelse med skybrud fra oven og stormflod fra havet samtidig? Så ville to dæmninger i Københavns havn nok ikke løse problemet, tværtimod. Der ville den bedste løsning nok være at hæve kajkanter m.m. (så blev der også mere plads til skybrudsvandet).

  • 0
  • 0

Forekommer i forbindelse med tropiske cykloner, men ikke særligt sandsynligt i tempereret zone. Skybrud i DK er oftest meget lokale, og noget der komme om sommeren. En stormflod kræver et stort og langvarigt storm lavtryk, typisk om efteråret, hvor kold polarluft møder relativt høje vandtemperaturer. Det usædvanlige ved bodil var at den ramte samtidigt fra Hamborg til Kristiansand, og den var meget langvarig, dec. 99 og okt.13 stormene ramte især den sydlige del af DK mens den kun var frisk vejr i Nordjylland. I okt. blev færgefarten på Skagerrak ikke berørt, i dec. var al sejlads indstillet i 1½ døgn, det er kun anden gang på 6½ år jeg har oplevet så langvarigt stop for sejlads..

  • 0
  • 0

......dæmningerne laves ligesom som dem hollænderne og belgierne anvender ved Rhinens, Maas og Scheldes mundinger der har store sluseporte der kan afspærres ved forhøjet vandstand, foruden at de også anvendes som broer.

http://nl.wikipedia.org/wiki/Oosterschelde...

Derved ville man få ønskeforbindelser der forbandt Rørvig og Hundested samt Sjælland og Amager.

Så Ebbes skræk for et forplumret myggehav ville med den løsning være ubegrundet :)

Themsen løsningen er udmærket til at beskytte mod højvande, men jeg ville til enhver tid foretrække de langt mere solide hollandske stormflodssikringer. der også kunne løse trafikkale problemer

  • 0
  • 0

En spærring af Isefjorden med tilhørende vej forbindelse vil være ganske kostbar i forhold til gevinsten. De oversvømmede områder er fortrinsvis parcelhuskvarterer og sommerhusområder der lige så godt kan sikres med diger. Der er jo ikke tale om byggeri i strandkanten eller på kajkanten. Enkelte steder som Vikingeskibsmuseet kan sikres som JJ's link, pakhusene på havnen her i Assens er sikret på den måde. Arealerne er i øvrigt begrænsede (kun en lille del af Sjæland sammenlignet med Sønderjylland eller Holland) og der er tale om lavpris arealer (sammenlignet med ejendomspriserne i London eller Kbh's havn). En vejforbindelse vil trække meget trafik over Hundested-Rørvig, det vil formentligt kræve nye veje gennem Rørvig sommerby og Hundested, samt enten gennem Frederiksværk eller Asserbo sommerby med tilhørende dyre og besværlige ekspropriationer.

  • 0
  • 0

Orkanen 1999 ødelagde store dele af digerne ved Ballum-Ribe, samt et dige på Rømø. Det har vi møjsommeligt fået genopbygget, men stormen forleden dag skadede diget på Rømø så meget, at hvis der kommer en ny storm, så går det galt og et ret stort område vil blive lagt under vand, og med store skader på fast ejendom til følge.

I 1999 havde det begyndt at ødelægge Rømø-dæmningen, og der var skader helt ind i kørebanen. Heldigvis varede selve orkanen ret kort.

Denne gang priser vi os lykkelige at det værste stormvejr heller ikke varede så længe, og det skiftede retning.

Både i 1999 og i år var det også rent held at det værste blæsevejr kom medens det var lavvande.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten