Københavns sikres bedst mod stigende vandstand ved at lukke havnen for at dæmme op for vandmasserne. Det konkluderer Cowi efter at have regnet på økonomien i at stormflodssikre hovedstadens havn.
»Det ser ud til, at der er bedst økonomi i at lukke havnen med dæmninger frem for at lave en masse indre sikringer af havnen med kajkanter og lignende,« siger Arne Bernt Hasling, seniorspecialist i Cowi, som har været med til at rådgive Københavns Kommune i forbindelse med klimatilpasningsplanen.
Forslaget om at inddæmme havnen indgår også i kommunens klimatilpasningsplan, som lå klar i august 2011. Ved at bygge to dæmninger med sluser, én i Nordhavn som barriere ud mod Øresund, og én syd for Kalveboderne, kan havnen lukkes i tilfælde af stormflod eller kraftigt højvande.
Siden det forslag blev nedfældet, har Cowi regnet på, hvad det vil koste at lukke havnen med dæmning versus at bygge beskyttelse inde i havnen. Ud over at anbefale dæmningerne vil Arne Bernt Hasling endnu ikke komme nærmere ind på, hvilke løsninger man præcist har set på, og hvad de to alternativer vil koste. De oplysninger findes i en rapport, han ikke kan løfte hele sløret for.
Fokus har været på skybrud
I København såvel som andre kommuner indgår sikring mod stigende havvand som en del af klimatilpasningsplanen, men det har ikke været øverst på kommunens prioriteringsliste.
»Vi kan ikke løfte alle opgaver på én gang, og efter de senere års voldsomme skybrud har vi haft fokus på at sikre os mod vand fra oven,« siger Lykke Leonardsen, chef for Københavns park- og naturområde.
Efter to års arbejde er kommunen derfor færdig med en detaljeret plan for skybrudssikring. Den er nu i høring.
Det betyder dog ikke, at kommunen bare lader stormen ride af og glemmer alt om at sikre København mod vandmasserne fra havet.
Læs også: Københavns Kommune: "Fremtidige oversvømmelser fylder ekstremt meget"
»Vi slap med skrækken denne gang, men var vinden kommet fra øst, havde det haft store konsekvenser for København,« siger Lykke Leonardsen.
»Når havvandstanden om 10 eller 20 år er steget med en halv meter, skal der pludselig ikke så meget til, før det bliver slemt her.«
Derfor er det med sidste uges hændelser in mente, når man i kommunen spørger sig selv: Hvad gør vi nu?
I første omgang involverer planlægningen blandt andet, hvorvidt man skal satse på at sikre havnen med dæmninger, herunder reservering af arealer til formålet.
Mens planen for skybrudssikring nu er sendt i høring, ved Lykke Leonardsen ikke, hvor længe der går, før en plan for sikring mod havvand ligger klar.
Hidtil har man ikke anset opgaven for akut, men det har sidste uges stormflod rokket ved.
Kommunen kan ikke løfte opgaven alene
Ifølge Lykke Leonardsen kan kommunen dog ikke løfte opgaven alene, hvis der skal laves store anlægsprojekter som for eksempel en dæmning. Der skal være et samarbejde, hvor også staten er involveret. Blandt andet fordi der er udfordringer med lovgivning, som gør, at regningen for at sikre et område lander hos dem, der har størst nytteværdi af kyststrækningen.
»Prøv lige at regn ud, hvem der har størst nytte af Københavns Havn. Kommune, stat, borgere, private? Det er umuligt,« siger Lykke Leonardsen.
Hun bakkes op af Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved DTU, Vand og Miljøteknologi, som mener, at der er to store udfordringer i diskussionen om, hvordan vi sikrer os mod havvandet:
»Hvad skal beskyttes - og hvem skal betale? Vi skal have en plan, og staten skal i gang med at deltage.«
Sidst København blev ramt af stormflod var i 2007, hvor vandstanden steg til 143 cm over det normale. Ifølge en rapport fra Geus og DMI er København hidtil blevet ramt af en vandstand på 1,7 meter hvert 400. år. I år 2100 sker det nærmere hvert eller hvert andet år.
