Rådgiver: Dansk byggebranche kan lære af genopbygningen af World Trade Center

8. september 2011 kl. 06:37
Kontinuerlig risikostyring, opdaterede tidsplaner og modellering af byggeprocessen sikrer fremdriften i byggeriet på Ground Zero i New York. Men metoderne bør også bruges i større omfang i Danmark, mener risikorådgiver.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selvom der kan synes langt fra Manhattan til Midtjylland, så bør de metoder, der sikrer fremdriften i en af verdens mest komplicerede byggesager, opbygningen af det nye World Trade Center i New York, bruges i Danmark.

Det mener afdelingsleder hos Alectia, Peter Luke.

»Tiden er nu moden til, at man begynder at bruge de samme værktøjer til risikostyring på mindre projekter,« siger han.

Fra 2001 til 2008 arbejdede han hos det amerikanske firma PMA Consultants med genopbygningen af World Trade Center (WTC). Og selv om det er let at afvise enhver sammenligning mellem det multimilliarddyre genopbygningsprojekt og noget mere ydmyge skolebyggerier i Danmark, så er der faktisk meget at lære, mener Peter Luke:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Når man ser på de sager, der ender i Ankenævnet, så er årsagerne de samme. Det er lige meget, om der er millioner eller milliarder på spil.«

Problemerne handler altid om økonomi, tid og kvalitet, fortæller Peter Luke. Han understreger dog, at det ikke er fordi, risikostyring er ukendt i Danmark, men at det bare ikke bliver brugt alle de steder, hvor det kunne gøre nytte.

»Man skal være forsigtigt med at sige, at man laver alle mulige fine ting ude i verden, og at man ikke gør det i Danmark, for det gør man. Folk, der arbejder med store anlægsopgaver såsom olieboreplatforme ved eksempelvis alt om disse systemer, men inden for byggeri bruger vi det ikke meget,« siger han.

Langsom genopbygning

Efter WTC-bygningerne var kollapset, stod New York over for en enorm opgave. Oprydningen gik relativt hurtigt, mens det af politiske og økonomiske grunde er gået langsomt med genopbygningen. For at koordinere genopbygningen af togstationen, mindeparken, museet og alle skyskraberne over jorden etablerede New Yorks bystyre en organisation, kaldet Lower Manhattan Construction Command Center (LMCCC), som Peter Luke arbejdede for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På trods af det imposante navn, havde centret ingen formel magt. Alligevel lykkedes det at få de fleste bygherrer, entreprenører og myndigheder til at samarbejde frivilligt.

»Vi skulle dokumentere, at der var problemer, og at vi kunne løse det for dem. Eksempelvis viste tidsplanerne for de forskellige projekter, at der var dage, hvor de skulle bruge 10.000 m3 beton, men kapaciteten i hele New York området var ikke større end 5.600 m3. Normalt ville de forskellige entreprenører have forsøgt at kapre forsyninger via deres kontakter, men her sikrede koordinering af betonarbejdet, at der for det meste var nok til alle.«

Værktøjet var en omfattende kombineret tidsplan for alle byggerierne, som samtidig afslørede, hvor der var flaskehalse og dermed risici.

Tidsplaner med fælles ejerskab

Peter Luke og hans kolleger modellerede byggeprocessen for at finde det, vi på dansk kalder den kritiske vej, altså de steder og tidspunkter, som projekternes fremdrift og dermed økonomi og tid afhænger af.

De arrangerede workshopper for relevante projektdeltagere, hvor alle de vigtige virksomheder og organisationer var inviteret til at komme med deres bekymringer og ideer. Men det var ikke bare en gratis gang hygge. Møderne blev styret struktureret med klare input og output.

»Det er essentielt, at alle er velforberedte. Derfor sendte vi først indbydelser ud med materiale, som man skulle læse. Så sendte vi en påmindelse ud, der blandt andet sagde, at man skulle være forberedt, inden man kom til mødet. Ligeledes gik listen af mødedeltagere til borgmesteren - det gav et effektivt arbejdsklima.«

Møderne resulterede i tidsplaner, som alle havde ejerskab af. Dem kunne bygherren bruge til at vurdere, om han var villig til at løbe en risiko i forhold til, om byggerierne ville blive færdige til tiden, eller om han ville betale lidt ekstra med det samme for at få de firmaer, hvis indsats var kritisk til at arbejde hårdere.

Det handler om størrelsen af risikoen

Det skete eksempelvis med byggeriet af den mindepark, som åbner søndag den 11. september i år. For et år siden viste risikoanalyserne, at der var stor sandsynlighed for, at parken ikke kunne åbne på tiårsdagen for angrebet. Det var uacceptabelt, så bygherren fik omkring 525 arbejdere fra 50 forskellige firmaer, der var involveret i den del af projektet, til at arbejde 12 timer om dagen, 7 dage om ugen siden august sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Så sætter du dig ned med partnerne og bygger en ny tidsplan op, som de forpligter sig til. Hvis en entreprenør siger, at han ikke kan få mere materiale frem, så spørger du, hvad han kan nå, hvis du kan garantere, at han får dobbelt så meget materiale, og så skriver man det ned sammen. Der sker ikke noget, førend du kan dokumentere, at der er et problem.«

Men kan det overhovedet betale sig at lave risikostyring på de typisk noget mindre danske projekter?

»Det handler ikke så meget om størrelsen af projektet som størrelsen af risikoen. Det kan være et meget lille projekt, men med kritiske succeskriterier. Hvis et byggeri skal være færdigt en bestemt dag pga. levering til en salgsorganisation eller kritiske sammenspil med eksterne aktører, etc, så duer det ikke, at alting skrider.«

Metoden kan bruges til sygehusbyggerier

De fleste projekter nyder godt af koordineret risikostyring, siger Peter Luke.

»Skolerenoveringer kan være et godt område at fokusere på, da de ofte har en kraftig bagkant med skolestart efter sommerferien. Det kan give budgetskred, hvis tidsplanen ikke er styret løbende vha. risikostyringen.«

Et andet princip, der efter hans mening bør vinde større indpas i Danmark er en kobling af udførte arbejder med betalinger for derved at stramme op på betalingspolitikken.

»Det er jo godt, at en entreprenør eller rådgiver kommer med en faktura, der viser, at han har brugt så og så mange penge på forskellige projekter, men flere og flere bygherrer er begyndt at koble fremdriften på de på forhånd aftalte aktiviteter med betalingerne. Der er kritisk vejstyring en god måde at dokumentere, at man har brugt kræfterne på de vigtigste opgaver. Den metode snakker vi med nogle af de store hospitalsbyggerier om nu.«

Peter Luke holdt i mandags et oplæg om risikostyring på genopbygningen af World Trade Center i Selskab for Risikovurdering. Du vil kunne finde hans præsentation på selskabet hjemmeside om nogle dage (se link).

Den 1. december holder Selskab for Risikovurdering en temadag om risikostyring, hvor blandt andre Robert Harvey, der ledede Lower Manhatten Construction Command Center og var afgørende for genopbygningen, vil holde et oplæg.

## Læs mere om byggeriet af det nye World Trade Center i Nyhedsmagasinet Ingeniøren i morgen, fredag den 9. september.

Peter Luke

2009-  Alectia, Afdelingsleder bygherrerådgivning
1999-2008: PMA Consultants, USA. Risikostyring på komplekse, tekniske projekter
1997-1999: Foster Wheeler USA Corporation, New Jersey
1995-1997: Belmont Constructors, California, Nevada, Washington
1994-1995: Birch & Krogboe A/S, (nu ALECTIA)
1994: : B. Sc. Civil Engineering, Danmarks Tekniske Universitet, DTU

Dokumentation

Find præsentationen her

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger