18 milliarder kroner kostede personskader som følge af trafikulykker sidste år samfundet. 199 mennesker blev dræbt og 1.800 kom alvorligt til skade.
58 millioner kroner var samme år prisen for at drive Rådet for Sikker Trafik – hvis arbejde alene for børn og unge gennem en ti-årig periode er blevet opgjort til en samfundsmæssig værdi af over 10 milliarder kroner.
Rådet er en privat sammenslutning af 48 myndigheder og landsdækkende organisationer, der bl.a. afvikler kampagner om fart, spritkørsel og uopmærksomhed i trafikken samt formidler trafiksikkerhed til børn og unge. Af rådets indtægter kommer ca. 17 mio. kr. i form af driftstilskud fra staten, ca. 22 mio. kr. fra bevillinger på finansloven til indkøb af kampagner mv. og ca. 23 mio. fra fonde og private. TrygFonden har gennem mere end ti år ydet sammenlagt 250 mio. kr. til rådet – senest 18 mio. kr. i år. Fondens støtte gennem en partnerskabsaftale vil over de kommende tre år være fem mio. kr. og derefter forsvinde. Derudover står bevillingen til indkøb af kampagner til at falde til 20 mio. kr. som konsekvens af statens beskæring af indkøb af konsulentydelser.Rådet for Sikker Trafik
Dermed lyder rådet – opgjort i kolde kontanter – som en god forretning for samfundet. Ikke desto mindre står det nu til at miste en tredjedel af sit budget over de kommende år og har netop måttet fyre næsten en fjerdedel af sine lidt over 30 medarbejdere.
»Vi bliver voldsomt ramt,« siger rådets direktør, Mogens Kjærgaard Møller, som står bag en nylig henvendelse til Folketingets Transportudvalg, hvori rådet opfordrer »staten og det offentlige« til at træde til med 15-20 millioner kroner årligt på finansloven, hvis indsatsen for bedre trafiksikkerhed for især børn og unge blot skal fastholdes på det hidtidige niveau.
TrygFonden siger farvel
En stor del af de økonomiske vanskeligheder for Rådet for Sikker Trafik skyldes, at TrygFonden efter et mangeårigt samarbejde med rådet og bidrag på over 250 millioner kroner vil udfase sin støtte:
»Tiden var inde til, at vi i de næste tre år har fokus på at forankre indsatsen,« siger René Højer, der er TrygFondens programchef for sikkerhed, hvorunder partnerskabet med Rådet for Sikker Trafik hører.
Den formulering dækker over, at hvor TrygFonden i 2019 ifølge Rådet for Sikker Trafik bidrog med ca. 18 millioner kroner til rådets arbejde, så kommer der de næste tre år kun fem millioner kroner ind på kontoen fra den kant årligt.
Oven i det kommer, at Rådet for Sikker Trafik er blevet varslet om, at det af staten fremover vil blive betragtet som et eksternt konsulentbureau på linje med f.eks. McKinsey, og at forbruget af rådets ydelser – kampagner, undervisningsmateriale og lignende – dermed skal skæres med 10 pct. om året.
‘Konsulentbesparelsen’ er en følge af den seneste finanslov, og at den også ser ud til at ramme trafiksikkerhedsarbejdet kommer til at koste rådet omkring 2 millioner kroner.
En fantastisk business case
Det regnestykke kan Mogens Kjærgaard Møller slet ikke få til at stemme:
»Investeringer i trafiksikkerhed har jo en fantastisk business case. Pengene kommer tifold igen, hvis man kan undgå, at folk kommer ud for ulykker eller bliver slået ihjel i trafikken,« siger han med dokumentation i utallige rapporter og evalueringer.
F.eks. påpeger han, at antallet af dræbte og tilskadekomne blandt børn og unge er faldet med ca. 64 pct. gennem de seneste ti år – mod 36 pct. i befolkningen i øvrigt:
»Og hvad er årsagen til det? De kører på de samme veje, i de samme biler, er udsat for samme politikontrol ... Den eneste forskel er, at de har været udsat for en målrettet og virkelig bastant adfærdsmæssig påvirkning,« siger han med henvisning til rådets partnerskab med TrygFonden, som netop har haft fokus på denne gruppe.
»Vi slet ikke i tvivl om, at vores arbejde har haft en enorm effekt, og det er også, hvad to eksterne evalueringer har vist,« siger Mogens Kjærgaard Møller.
Derfor håber han, at staten fremover vil afsætte mere end blot 20 millioner kroner årligt til projekter, undervisning og kampagner i regi af Rådet for Sikker Trafik – ikke mindst i lyset af, at Finansministeriet sætter værdien af et tabt liv i trafikken til 34 millioner kroner.
Den sammenligning bakkes i princippet op af transportforsker Harry Lahrmann, der leder forskningsgruppen for trafik ved Aalborg Universitet og sidder i Færdselssikkerhedskommissionen:
»Der er ingen tvivl om, at rådet har en rigtig vigtig rolle i det samlede trafiksikkerhedsarbejde, og at det, du får tilbage som samfund ved at spare nogle få liv, er meget stort,« siger han men tilføjer dog, at »det svære er at sige, hvad den sikkerhedsmæssige effekt er af én kampagne – eller af at undlade fem.«
Kommissionsformand: »Meningsløst«
På Christiansborg kalder de radikales transportordfører Andreas Steenberg – der siden december også er formand for Færdselssikkerhedskommissionen – situationen »alvorlig«:
»At TrygFonden har valgt at støtte nogle andre, det er jo deres valg. Men at konsulentbesparelserne rammer Rådet for Sikker Trafik er helt meningsløst,« siger han og tilføjer, at situationen giver anledning til at se på andre måder, hvorpå støtten til rådet kan øges:
»Vi har brug for et stærkt råd for trafiksikkerhed, og i andre lande opgraderer man på området. På sidste møde i Færdselssikkerhedskommissionen diskuterede vi netop, at mængden af trafikdrab stiger, og vi har også en ret stor stigning i lettere tilskadekomne, især blandt bløde trafikanter i de store byer. Derfor er det den forkerte vej at gå at spare på trafiksikkerhedsarbejdet,« siger han og lover at »gå til regeringen på det her« ved de kommende finanslovsforhandlinger:
»Det giver jo ikke mening, at Benny Engelbrecht (transportminister (S), red.) siger, han vil gøre mere for trafiksikkerheden og så starter med at sørge for et vingeskudt råd for sikker trafik,« siger Andreas Steenberg.
Den anklage forholder transportministeren sig ikke til i et skriftligt svar til Ingeniøren, men han kalder TrygFondens udfasning af samarbedet »et stort tab for Rådet for Sikker Trafik« og understreger, at ministeriet bidrager både til rådets drift og indkøb af kampagner.
»I lyset af den nye situation for rådets økonomi vil jeg gå i dialog med rådet om deres muligheder for at finde ekstern finansiering efter udfasningen af samarbejdet med TrygFonden. Derudover er der mulighed for, at Folketingets partier i de kommende finanslovsforhandlinger ønsker at prioritere området,« skriver ministeren.
