Råd: Læg strafafgifter på de mest usikre biler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Råd: Læg strafafgifter på de mest usikre biler

Fart dræber, har trafikkampagner tordnet i årevis. Men det gør alkohol og uopmærksomhed også. Derfor er det de tre punkter, der skal sættes ind over for, hvis færre danskere skal dø på vejene. Det slår Færdselssikkerhedskommissionen fast i en ny national handlingsplan, der bliver offentliggjort i dag.

Målet med planen er at komme ned på 120 trafikdræbte i 2020 - et godt stykke fra de 175 der døde på vejene sidste år.

Kommissionens andet mål er endnu mere ambitiøst: Medlemmerne mener nemlig, at antallet af alvorligt tilskadekomne skal halveres fra knap 2.000 i dag til omkring 1.000 i 2020.

At komme dertil vil kræve en stor indsats, blandt andet over for fartsyndere, spritbilister og uopmærksomme trafikanter.

Slut med at blande drink og dyt

Derfor foreslår kommissionen blandt andet, at promillegrænsen sænkes fra 0,5 til 0,2. Et andet forslag går ud på at sænke grænsen for, hvornår fartoverskridelser skal udløse klip i kørekortet, fra en 30 procents overskridelse i dag til 20 procent.

Desuden kan mange teknologier gøre de danske biler mere sikre, forklarer dokumentationschef Jesper Sølund fra Sikker Trafik:

»Uopmærksomhed i trafikken vil få meget mere opmærksomhed fremover. Der er mange ting, man kan gøre, ikke mindst teknologisk.«

Usikre biler skal afgiftsstraffes

Derfor foreslår Færdselssikkerhedskommissionen blandt andet, at afgiften på nye biler i højere grad kædes sammen med, hvor højt modellen scorer i Euro NCAP-test. I dag får biler, der scorer fem ud af fem stjerner i kollisionstesten, en rabat i den afgiftspligtige værdi. Mange bilhandlere indregner det i udsalgsprisen, så der skiltes ikke med rabatten. Derfor foreslår kommissionen nu, at biler, der scorer dårligst, pålægges en afgiftsforhøjelse.

En anden mulighed er at afgiftslette nye sikkerhedsteknologier. Det kunne være linjevogter-teknologi, der advarer, hvis en bil er ved at forlade sin vejbane, og afstandsmåler og automatisk nødbremsesystem, der minimerer risikoen for bagendekollisioner.

»Afgiftslettelserne af bestemte sikkerhedsteknologier har været en af de danske succeshistorier. Vi fik ABS, dobbelt airbag og ESC, og teknologier som linjevogter og til antikollission vil være oplagte at bruge, hvis deres effekt kan dokumenteres godt nok,«siger Jesper Sølund.

Andre sikkerhedsteknologier håber Jesper Sølund, at bilisterne selv vil betale for, selv om en undersøgelse sidste år viste, at betalingsvilligheden ligger et godt stykke under den reelle omkostning for de nye teknologier.

»Teknologier, der holder øje med førernes køremønster og opmærksomhed, og kan sige, at nu er det tid til at tage en pause, er en god idé. Derfor vil vi komme til at lave flere kampagner, der handler om uopmærksomhed, og vi vil opfordre folk til at bilister køber teknologi, der kan hjælpe dem.«

Lavteknologiske løsninger bør også udbredes mere, mener Jesper Sølund.

»Der er en lang liste over vejtekniske foranstaltninger, man kunne tage i brug: Rumleriller er en af de billige muligheder, der giver folk nogle brøkdele til at rette op, hvis de er på vej over i den modkørende vejbane.«

Bløde trafikanter forsvinder ud af statistikken

En af de store svagheder ved den nuværende indsats er imidlertid, at de bløde trafikanters uheld er dårligt repræsenterede i statistikkerne. Derfor bliver der ikke gjort noget ved de farligste veje.

»På Odense Universitetshospital registrerer de også, hvor de patienter, der har været involveret i ulykker, er kommet til skade. Statistikken viser, at kun 7-10 procent af de ulykker, som skadestuen registrerer, også dukker op i politiets statistik. Derfor er en af de store udfordringer i den kommende periode at forbedre sygehusdata og få det ind i planlægningen, så vi kan finde de farlige veje,« siger Jesper Sølund.

Hele planen offentliggøres kl. 13 i dag, mandag.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Derfor foreslår kommissionen blandt andet at promillegrænsen sænkes fra 0,5 til 0,2."

Det kan man da kalde symbolpolitik. Det er jo ikke bilisten med 0,45 i blodet der forårsager de alvorlige ulykker, men vedkommende med 1,5. Han/hun er nok ligeglade med hvad promillegrænsen er, men den harmløse frokostøl skal nu kriminaliseres.

Bent.

  • 16
  • 2

I stedet for mere afgift på usikre biler. Hvorfor så ikke sætte afgiften ned på bil hvor sikkerheden er i orden. Således vil vores næste generation af biler kunne mindske andelen af invalide og døde i trafikken.

  • 5
  • 0

Rigtigt at 0,45 ikke er problemet.

Mere effektivt ville det give at 0,6 gav en straks straf på 1 dag i fængsle og 0,7 gav 2 dage osv.

Mit gæt vil være, at det vi give en straks og varig effekt og at TAXA branchen vil opleve en betydelig kunde tilgang.

Samtidigt kunne man ændre således forsikringerne for køretøjerne også voksede hvis 0,5 blev overskredet. F.eks 10 % ekstra stats afgift pr. 0,1 over

  • 0
  • 0

Nødbremsen er god nok, men jeg vil mene at nogle af de andre teknologier gør bilisterne lidt for afslappede.

  • 0
  • 0

NCAP har uden tvivl forbedret sikkerheden meget - Men, er stadig langt til de kræfter, der er i en rigtig ulykke, og som ikke sker under laboratorie forholde, e.g. asymmetriske påkørsler.

Så skulle man tænke i disse baner, så skulle Real-Life Crash data medtages, så man får en viden om, hvilke biler det faktisk har forvoldt mindst personskade. Dette ved man i detaljer, da mange biler har en black-box, som registrer alt under uheldet.

F.eks. undre det mig at en bil, der leveres uden en ordentlig førstehjælpskasse og en brandslukker ikke straks mister 4 stjerner! Mens, e.g. et lille stofmærke med teksten ISO-fix kan afgøre om en bil e.g. får 4 eller 5 stjerner.

  • 4
  • 0

det er ikke farten eller promillen eller manglende sikkerhedsudstyr, der dræber. det er ham/hende 40 cm bag rattet.
hvad med at lægge strafafgifte på de usikre bilister?
de usikre bilister kan jo ganske udmærket sidde i en sikker bil.

  • 5
  • 2

Efter min opfattelse burde man indføre et synscheck af billisters kendskab til lovgivning, deres syn og reaktionsevne, og det burde indføres ved de 60 år.
Derefter kan man så have synsintervaller hvert 5. år indtil pensionen indtræder - derefter hvert 3. år.

Det tror jeg ville redde en del flere liv end at gå efter bilen.

  • 1
  • 1

Hvorfor egentlig ikke gøre det obligatorisk med en simulator øvelse hver 5 eller 10 år, og for nye bilister efter 2 år, så unoder kan påpeges.

Biler skal jo til periodesyn, så hvorfor ikke også bilister.

Mht. at sætte klippegrænsen til 20% så skal man passe på at det ikke bare ender som en drakonisk løsning, uden reelt at gøre noget ved færdselssikkerheden.

Allerede nu foretager politiet fartkontroller på steder, hvor der er oplagte fælder, der gør at folk uvilkårligt kommer til at køre for hurtigt, uden det måske lige er det sted der er det farlige - ikke et forsvar for at køre for hurtigt, men nogen gange kan man ikke undslå sig tanken om at det er vigtigere at skrive bøder ud, end reelt at gøre noget ved sikkerheden.

Hvis man reelt ville gøre noget ved sikkerheden, så kunne man bruge fotofælder som i Sverige, hvor folk altså overholder eksempelvis 50 km/h grænsen i småbyer, hvis der er overvågning.

Og husk på at kameraet tager altså kun billeder når man kører for stærkt, så hvis det er overvågning som så der er ens bekymring, så er der mange andre områder hvor det er et langt større problem, men gøres mere subtilt.

  • 3
  • 0

Hvorfor egentlig ikke gøre det obligatorisk med en simulator øvelse hver 5 eller 10 år, og for nye bilister efter 2 år, så unoder kan påpeges.

Det kan jeg godt tilslutte mig.
Evt. udbygget med en gratis, netbaseret teori-test til at øve med inden, så man ikke begår for mange fejl.

Og så kunne man måske også rette lovgivningen til på samme måde som man retter retskrivningsordbogen - efter flertallets opfattelse.
Her tænker jeg specifikt på hvad man gør, når man overhaler nogen på en landevej.
Personligt så blinker jeg ud - som på motorvej - men efter loven, så skal man blænde op, og så overhale.

Jeg tror bare de færreste ved dette, og jeg er bekymret for at pisse nogen af lige før jeg overhaler dem - accelerationskonkurrencer er farlige. Så derfor blinker jeg blot.

  • 2
  • 0

men bedst er at have argumenter for kontrol. I dette tilfælde hvem er det der "sørger for" uheld i trafikken ?
og finde ud af hvordan man løser det.

Man skal ikke glemme der ligger en del forretning i at sælge nye og mer sikre osv osv biler. Det er rigtig godt men hvordan hænger det sammen gynger og karuseller. Vi er ned på 10% af hvad der blev slået ihjem i trafikken for år tilbage og det samtidig med der køres flere km.

Så skal vi halvere de under 200 dræbte i trafikken eller de ca 12000 der dør af rygning eller de 50-70 der drukner hvert år eller de 10-20 der hvert år mister livet ved landbrugsulykker.
Og hvad vil vi give for et liv ?

Som altid er det nemmeste i trafikken det der ikke er interessant. Løft højre fod lidt overhold færdselsloven(inkl fartgrænser), få blodtrykket ned og tag en taxi når pinsebrygget er kommet indenbords :-) Det vil nok give mere end masser af nye airbags, linie sensorer osv - og to til en helt anden pris ;-)

Uafhængigt af en hel masse prøver og test for alle dem der ikke er farlige :-)

  • 1
  • 0

Udmærket link, Bjarke!
Særlig kurverne på side 14 er meget sigende.
Et forslag der ligger lige til højrebenet er at gøre som i Tyskland: kørekort som 17-årig.
Det har fået ulykkerne i gruppen 18...24 år til at falde med 30%.
Det koster ikke noget og kan indføres ved en simpel lovændring.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Dette forslag følger en tendens der er blevet meget udpræget efterhånden. Alle dårligdomme løses med et snuptag af nogle afgifter. Alt som kan "skade" os bliver næsten uskadeligt bare der kommer afgifter på. Det betyder ikke så meget om vi dør af det i mellemtiden, bare vi har betalt afgifter.
Staten og skatteministeren skulle måske overveje, at det er et tveægget sværd. Det er jo altid rart at få lidt flere penge at gøre godt med, men hykleriet viser sig, når så folk holder op med at bruge det afgiftbelagte. Som da folk sparede på strømmen med solceller.

  • 3
  • 0

Personligt så blinker jeg ud - som på motorvej - men efter loven, så skal man blænde op, og så overhale.


§ 32. stk 2 nævner nu kun:" ... Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på anden vej end motorvej skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys ..."
Og
"§ 33. stk. 2 Fjernlys (langt lys) må ikke anvendes:
...
4) ved kørsel bag efter et andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset og anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed og lysforholdene i øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel.
..."
Man må da formode, at køretøjet, der overhales, oplyser en stor del af vejen foran, og så skifter den overhalende til fjernlys samtidigt med, at den overhalede blænder ned, idet de passerer hinanden.

  • 1
  • 0

Nogle tror at problemet er løst når vi har fået placeret skylden.
Nogle tror at problemet løses når der er lagt afgift på.

Og så er der dem som finder årsagen til problemet. Det er som regel dem der får det løst.

Men det er ikke statsmagten. Bortset fra den rene indkomstskat, så er statens indtægter baseret på at alle fortsætter med at gøre/spise/drikke/ryge alt det usunde og farlige og CO2-skabende.

Gæt selv hvor interesseret staten er i at folk rent faktisk begynder at leve sundt og ufarligt...?

  • 4
  • 0

Er vores biler ikke dyre nok i forvejen? (ny)
I stedet for mere afgift på usikre biler. Hvorfor så ikke sætte afgiften ned på bil hvor sikkerheden er i orden. Således vil vores næste generation af biler kunne mindske andelen af invalide og døde i trafikken.

Du læser helt tydeligt ikke artiklen
" I dag får biler, der scorer fem ud af fem stjerner i kollisionstesten, en rabat i den afgiftspligtige værdi. "
Så jo det gør vi allerede, problemet er at det ikke har nogen effekt. Al erfaring viser at afgifter har en præventiv effekt. Og hvis folk ved kan tages i at køre for hurtigt ja så kører de langsommere, og hvis promillegrænsen er under en øl. Ja så drikker folk ikke når de skal køre bil.

  • 0
  • 0

Anders, virkeligheden, dokumenteret ved politiets spritkontroller, siger noget andet
Såvidt jeg kan se, kan dette problem kun løses/nedbringes af patruljerende politi
og så bør man nok træde et skridt tilbage og vurdere, hvor stort problemet er i forhold til arbejdsmiljø og skydevåben i bandemiljøer

  • 1
  • 1

Anders, virkeligheden, dokumenteret ved politiets spritkontroller, siger noget andet
Såvidt jeg kan se, kan dette problem kun løses/nedbringes af patruljerende politi
og så bør man nok træde et skridt tilbage og vurdere, hvor stort problemet er i forhold til arbejdsmiljø og skydevåben i bandemiljøer

Jeg siger ikke man fjerner dem med de højeste promiller, men familiefaren der lige drikker 1 øl for meget, har det en effekt på.
Der dør langt flere i trafikken end i bandekonflikten hvert år, men det er jo ikke det samme som at man ikke skal gøre noget for at modvirke problemerne i bandekonflikten. Det interresante er dog at en holdningsændring i samfundet har en stor indflydelse på trafiksikkerheden, hvilket dog ikke kan siges om bandekonflikten, de er jo fuldstændig ligeglade med samfundet.

  • 0
  • 1

.........hvis det er gensidigt.......forstået således, at virker afgiften ikke eller dræber den et erhverv så pålægges de politikere der har indført den at betale det manglende provenu :)

Jeg ved godt det er ment for sjov, men konsekvensen af en sådan politik er endnu mere populisme og politikere uden mod til at gøre hvad eksperterne foreslår igen og igen.
Betalingsringen er et glimrende eksempel på dette.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten