Qatar-krisen truer forsyningen af helium til hospitaler, halvlederfabrikker og forskningsanlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Qatar-krisen truer forsyningen af helium til hospitaler, halvlederfabrikker og forskningsanlæg

Produktionen af flydende helium i Qatar, der leverer en fjerdedel af den helium, som efterspørges globalt, har stået stille i flere uger som følge af den blokade, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har iværksat.

Helium bruges i laboratorier, hospitaler og halvlederfabrikker verden over, og selv om der ikke er nogen umiddelbar risiko for mangel, da der findes store lagre rundt omkring i verden, så giver situationen anledning til stor bekymring, skriver den britiske konsulent Richard Clarke, der er medforfatter til bogen The Future of Helium as a Natural Resource, i Physics World.

[Efterspørgslen efter helium]) http://www.helium-one.com/helium/demand-market-fundamentals/ er omkring 6 millioner kubikfod om året.

USA står i dag for godt 60 pct. af forsyningerne, som følge af en bevidst politik om at sælge ud af sine meget store lagre.

Qatar har en markedsandel på 24 pct., som kommer fra to produktionsanlæg Ras Laffan. Et tredje anlæg under opbygning samme sted vil kunne øge Qatars andel til ca. en tredjedel fra 2018.

Ingen direkte eksport fra Qatar

Helium er særligt hårdt ramt af blokaden, da leverancerne i dag foregår med lastbiler via Saudi-Arabien til Jebel Ali i De Forenede Emirater, hvorfra det sendes videre ud i verden.

Når Qatar er storproducent af helium, er det fordi helium ofte forekommer sammen med naturgas, og Qatar er verdens største producent af flydende naturgas (LNG).

Da flydende naturgas ikke skal afkøles til samme lave temperaturer som flydende helium kan det lettere håndteres. Qatar sender derfor dette videre direkte med skibe fra Ras Laffan. Denne eksport, som er en vigtig indtægtskilde, er derfor ikke truet.

Helium som et biprodukt ved produktion af flydende naturgas

Set i store billede kommer verden aldrig til at løbe tør for helium.

Indholdet i atmosfæren udgør 3,8 milliarder ton, og det ser ud at til at være stabilt, forklarer Richard Clarke.

Den mængde, som forsvinder ud i toppen af atmosfæren, modsvares af den mængde, som tilføres fra radioaktive henfald i Jordens skorpe.

I praksis er det alt for kostbart at udvinde helium fra atmosfæren, men da man ved Arzew raffinaderiet i Algeriet i begyndelsen af 1990’erne opdagede, at en overskudsgas fra produktionen af flydende naturgas indeholdt store mængder helium - op til 50 pct. - så besluttede man sig for at opsamle og processere denne gas, i stedet for blot at sende sende ud i luften.

I takt med, at markedet for flydende naturgas er vokset, er produktionen af helium på denne måde det også.

Som tidligere nævnt findes der store lagre af helium verden over, men fortsætter blokaden i yderligere nogle uger, vil efterspørgerne snart blive bekymret.

Følgeomkostninger af ikke at have helium vil for mange videnskabelige og medicinske faciliteter nemlig være langt større end selve omkostningen til helium, skriver Richard Clarke.

Emner : Råvarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver let komisk hvis den bedste type fremtidige KK reaktor skal have helium som medie og der så ikke er noget fordi VE støttet naturgas/naturgas støttet VE har smuttet det hele.

  • 0
  • 8

Hvad er en KK-reaktor, som skal bruge Helium som medium ... medium til hvad?


Nu tror jeg mest at kommentaren bare skulle til for at komme med noget ironisk.
Men man har faktisk studeret muligheden for at bruge helium, og andre gasser, til køling i visse typer fissions reaktorer.
Dog ikke til elproduktion. Men til atomraketter.
Fordelen ved helium er at den kemisk er passiv, har lav massefylde, og meget lavt viskositet.
Fordelene ved det første giver sig selv.
Lav massefylde er godt for effektiviteten i en raketmotor.
Og lav viskositet er godt for at kunne lave meget kompakte reaktorer. Hvilket gør dem lettere (mindre masse) hvilket er meget godt for rumraketter.
Amerikanerne testede faktisk et par sådanne atomraketmotorer.
Det gik ikke så godt. Jeg tør væde på at testområdet stadigt er afspærret i dag.

Man kunne nok også med visse fordele bruge helium i den primære kreds i en kompakt højtryksreaktor til el eller fremdrift. Jeg kender dog ikke til sådanne forsøg. (Og vil nødigt i nærheden af sådan en)

  • 4
  • 0

Deres marked er kun en 1/4. Så mangel kan ikke komme på tale.
Måske lidt højere pris for helium.

Man må håbe at journalisten vil holde sig til fakta og udlade "EB lav-intelligente" sprogbrug.

Dette er et teknisk og faglig tidskrift for ingeniører. Lad os holde til det. Please!!!
God sommer. :)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten