Pyramiderne har afgivet lidt flere hemmeligheder til moderne teknologi
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pyramiderne har afgivet lidt flere hemmeligheder til moderne teknologi

»Fordi et mysterium er 4.500 år gammelt, betyder det ikke, at det ikke kan løses.«

Det er mottoet for det videnskabelige Scan Pyramids-projekt, som blev påbegyndt for to år siden af ingeniører og forskere fra fakultetet for ingeniørvidenskab ved Cairo Universitet og det franske HIP Institute (en forkortelse for Heritage, Innovation, Preservation).

I sidste uge offentliggjorde Scan Pyramids, at franske og japanske forskergrupper uafhængigt af hinanden havde fundet et nyt stort hulrum inde i den store Keops­pyramide ved Giza nær Cairo, som også kaldes for Khufupyramiden, da Khufu er et mere korrekt navn for Keops.

Læs også: Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden

Der er ikke fundet en vej ind til det nye hulrum, så opdagerne er forsigtige med at betegne det som et kammer på linje med Kongekammeret og Dronningekammeret i pyramiden.

Opdagelsen er sket ved at analysere, hvordan myoner – der er kortlivede elementarpartikler i familie med elektroner, men blot 208 gange tungere – passerer gennem pyramiden. Myoner dannes med nogenlunde konstant flux på ca. 10.000 pr. kvadratmeter pr. minut i den øvre del af atmosfæren, når den rammes af kosmisk stråling.

Næppe et nyt skatkammer

Scan Pyramids-gruppen fremhæver, at pyramiderne er designet og konstrueret til perfektion. Så rummet er næppe opstået ved en bygningsfejl, men den videre fortolkning overlod de til arkæologer og egyptologer.

Nogle af disse har peget på, at placeringen af hulrummet lige over Det Store Galleri, som fører op til Kongekammeret, har betydning i forbindelse med konstruktionen af Det Store Galleri. På den anden side er det ikke indlysende, at der har været behov for at fjerne trykket på Det Store Galleri med et hulrum, så det er kun en spekulation. Da ingen veje fører op til hulrummet, forventer ingen, at det gemmer på store skatte.

Men hvordan blev den bygget?

Der er stadig ingen bredt accepteret forståelse af, hvordan pyramiden, der består af mere end to millioner blokke af kalksten hver på omkring to et halvt ton, er blevet bygget i løbet af cirka 25 år.

Det er det allerstørste mysterium, som stadig er knyttet til pyramiderne, og som Scan Pyramids håber at kunne bidrage til en forklaring på ved at fremlægge nye data og observationer med brug af den nyeste og mest avancerede teknologi.

Illustration: MI Grafik

Hvordan stenene blev transporteret til byggeriet er til gengæld relativt godt belyst i dag. I 2013 fandt man ved Det Røde Hav hundredvis af papyrusfragmenter, hvor en inspektør Merer, som stod i spidsen for en gruppe af 40 elitearbejdere, gav en øjenvidne­beskrivelse af transporten af de hvide kalksten, som i sin tid dækkede pyramidens ydre, men som nu stort set er forsvundet.

Denne ydre beklædning har bestået af lige under 70.000 blokke, og Merers beskrivelse viser, at hans hold med seks-syv ture frem og tilbage om måneden har kunnet transportere 200 blokke fra Tura ca. 15 km oppe ad Nilen til Giza.

Det svarer til 1.000 blokke om året i den periode, man har kunnet sejle med tung vægt på Nilen. Et hold på 40 mand kunne altså transportere 25.000 blokke i en periode på 25 år. Selvom der er tale om et vist skøn, viser Merers logbog, at der kun har været behov for ganske få transporthold til at klare opgaven.

Desværre skriver Merer ikke noget om arbejdet med byggeriet af pyramiderne, og Herodots beretning om involvering af 100.000 slaver, som blev skrevet 2.000 år efter byggeriet fandt sted, tager ingen alvorligt i dag.

Den forklaring der slipper bedst fra det logistiske mareridt, med udhugning uden mejsler, transport, i stegende hede, over lange afstande og utallige løft og skub, er en teori hvor stenene støbes på stedet.

Jeg synes godt, at Ingeniøren kunne lave en spændende artikel, om denne mulighed. Der er faktisk skrevet troværdige bøger om den og den forudsætter hverken tilstedeværelsen af fremmed intelligens eller usandsynlige mægder arbejdskraft og materialeforbrug.

  • 1
  • 2

Der findes mange interessante forklaringer på, hvordan pyramiderne er bygget, som ikke mindst interesserer pensionerede ingeniører, der ikke helt sjældent sender redaktionen deres tanker og beregninger herom. Desværre kan jeg ikke omtale alle disse forklaringer, som ofte er i markant modstrid med hinanden, for så er det lige før, jeg ikke kunne lave andet. Men jeg forstår godt fascinationen og beundrer den ihærdighed, hvormed mange går til sagen.

  • 3
  • 0

Den forklaring der slipper bedst fra det logistiske mareridt, med udhugning uden mejsler, transport, i stegende hede, over lange afstande og utallige løft og skub, er en teori hvor stenene støbes på stedet.


Det burde være ret nemt at konstatere om stenen er støbt eller hugget ud.
Måske det også er ret nemt at finde ud af om der er et "DNA"-agtigt fingeraftryk som kan fortælle hvor stene kommer fra.

  • 0
  • 0

Nemt og nemt. Det kan konstateres på flere måder. Brug af elektronmikroskop, noget som arkæologer ikke render rundt med, specielt ikke før i tiden. Radar afslører at der er stadig er meget vand i pyramidens sten. Sarkofager og andet interiør er lavet i kunstig granit, umuligt at forarbejde med datidens redskaber, i andet end flyden form.

  • 0
  • 3

Nemt og nemt. Det kan konstateres på flere måder. Brug af elektronmikroskop, noget som arkæologer ikke render rundt med, specielt ikke før i tiden. Radar afslører at der er stadig er meget vand i pyramidens sten. Sarkofager og andet interiør er lavet i kunstig granit, umuligt at forarbejde med datidens redskaber, i andet end flyden form.


Skærer man en sten over så bør man kunne se om den er støbt eller naturlig.
Sarkofagerne og andet interiør kan sagtens være støbt men selve byggestene være hugget ud.

Har du troværdige kilder til dokumentation omkring det med støbte byggesten ?

  • 1
  • 0

Den forklaring der slipper bedst fra det logistiske mareridt, med udhugning uden mejsler, transport, i stegende hede, over lange afstande og utallige løft og skub, er en teori hvor stenene støbes på stedet.

Jeg synes godt, at Ingeniøren kunne lave en spændende artikel, om denne mulighed.

Måske ikke lige Ingeniøren, men det kan da være Erich von Däniken allerede har lavet en spændende bog om den mulighed!

Man kender stenbrudene der er anvendt, har regnskaber for resultaterne af visse af arbejdsholdende og har udgravet arbejdsholdenes boliger. Der er intet som helst mærkeligt ved det.
Iøvrigt er stenblokkene ikke transporteret over lange afstande. De anvendte stenbrud ligger umiddelbart ved pyramiderne. De gamle ægyptere var jo ikke dumme.

Men noget man kunne spekulere over, er om der er stenblokke hele vejen igennem. Det ville jo være ret fristende at fylde midten op med stenskærver fra udhugningen af blokkene og så kun ofre stenblokke på yderbeklædningen.

  • 3
  • 0

I de granit stenbrud ved Aswan som de benyttede kan du stadigvæk se mærkerne efter de anvendte værktøjer og processer.

Fra Aswan til pyramiderne er der et par tusinde kilometer. Er det hvad du kalder umiddelbar nærhed Jens Olsen?

Du blander tingene sammen. Pyramiderne er naturligvis ikke bygget af granit, men af blokke i den langt blødere sandsten, som er udhugget umiddelbart ved pyramiderne. De lyse dæksten kommer fra et stenbrud ved Nilen et par hundrede km syd for pyramiderne. Endelig er den lille mængde granit til sakrofager m.m. fra Aswan.

Disse sakrofager er langt fra de største granitobjekter der er udhugget og fragtet fra stenbrudene i Aswan. Langt , langt tungere granitobelisker kommer også fra Aswan. Når først objektet er på en pram på Nilen øges arbejdsindsatsen ikke ved at det skal langt nedstrøms.

  • 6
  • 0

Den forklaring der slipper bedst fra det logistiske mareridt, med udhugning uden mejsler, transport, i stegende hede, over lange afstande og utallige løft og skub, er en teori hvor stenene støbes på stedet.


Pyramiderne er bygget af lagdelt sandsten. Hvilket var en fordel, når man skulle lave mange blokke.
Når du skal lytte store mængder sten så er det en fordel at hver sten er stor, da man skal slæbe færre omgange.
Der er et stenbrud i nærheden, som i dag er fyldt med flyvesand, men man har gravet i det og der er et rillet mønster på bunden, efter stenene
Pyramiderne er ikke kun bygget af pæne retmæssige sten. De bedste sten blev brugt til yderside og indvendigt struktur. Og mellemrummet blev Fyldt med brokker. Og sand og skærver blev brugt til vandrette planeringslag.
I et af de vandrette planeringslag er der fundet et hår fra en arbejder. Fordi det den gang friske sand er blevet til sten igen, og har bevaret håret.

  • 0
  • 1