Pulserende polarlys sætter forskere på sporet af Saturns rotation
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pulserende polarlys sætter forskere på sporet af Saturns rotation

Ved hjælp af observationer med Hubble-rumteleskopet har forskerne konstateret, at Saturns ultraviolette polarlys pulserer med samme frekvens som planetens radiostråling. Dette bringer forskerne på sporet af Saturns præcise rotationshastighed.

Rotationshastigheden af klippefyldte planeter som Jorden kendes normalt, da man kan bestemme den ud fra faste kendingsmærker på overfladen. På de store gasplaneter findes der derimod inden fast holdepunkter på overflade, så deres rotationshastighed er knyttet sammen med rotationen af deres indre.

Da magnetfelter skabes af disse rotationer dybt inde i planeterne, kan forskerne ved at observere magnetfelterne og tilhørende egenskaber som polarlys og radioudstråling få en god indikator for planetens rotationshastighed.

Saturns ultraviolette polarlys kan se spå dette billede af Saturn fra 2009. (Foto: Nasa, ESA, University of Leicester). Illustration: Nasa, ESA, University of Leicester.

Radiostråling varierer kraftigt

Den første pulserende radiostråling fra Saturn blev opdaget af Voyager-rumsonderne og viste sig at have en hyppighed på 10 timer og 39 minutter. Dette blev antaget at være Saturns rotationshastighed.

»Efterfølgende målinger fra andre rumsonder over årene har vist, at denne pulserende radiostråling har varieret kraftigt. Da et legeme på Saturns størrelse ikke så nemt ændrer rotationshastighed, må konklusionen være, at den pulserende radiostråling kun løst er knyttet sammen med planetens rotation, men bliver moduleret af en endnu ukendt proces. Nu er jagten på at finde denne proces begyndt,« siger Jonathon Nichols fra University of Leicester til Astronomy Now.

Jonathon Nichols og hans kolleger har analyseret billeder af Saturns polarlys, som er blevet optaget mellem 2005 og 2009. Herudfra kunne de fastslå et sammenfald: Når polarlysene er klarere, er radiostrålingen kraftigere.

Ukendt proces modulerer stråling

Polarlysene opstår, når partikler fra Solen ledes langs planetens feltlinjer og ind i den øvre atmosfære ved polerne, hvor de ved samspillet med atmosfæriske partikler udsender et glødende lys.

»Det er ikke polarlysene, som får radiostrålingen til at variere; polarlysene reagerer blot på den samme proces, som modulerer radiostrålingen. Dette er vigtigt, da det viser, at polarlys og radiostråling er forbundet af en fysisk proces,« siger Jonathon Nichols.

»Denne nyopdagede sammenhæng er et fyrtårn, som fortæller os, at vi skal undersøge de elektriske strømme i magnetfeltet. Da vi ved, at polarlysene skabes via elektriske strømme, der flyder rundt i planetens magnetfelt, kan vi nu undersøge dem med Cassini-rumsonde i kredsløb om Saturn,« forklarer han.

De nye resultater blev offentliggjort i det seneste nummer af Geophysical Research Letters.

Dokumentation

Nasa om Cassini-rumsonden
Nasa om Hubble

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mig bekendt skyldes solpletter på Solen et magnetfelt som "vrides" omkring rotationsaksen og på et tidspunkt nærmest giver turbulente "foldninger" på magnetfeltet - pga. den høje rotations-hastighed.
Solens glødende plasma opfører sig vel ikke totalt anderledes end andre legemer som er flydende/luftformige.

Er jeg den eneste der tænker at der er en sandsynlig sammenhæng i magnetfelt-dynamikken mellem Solen og Saturn, som kan få radiostråling til at pulsere med variabel frekvens?
Solen har en glødende overflade så dens radiostråling drukner formentlig i emissions-spektret, men mængden af solpletter varierer, og de dannes i "foldede" magnetfeltlinjer...
Vil "foldede" magnetfeltlinjer på Saturn ikke resultere i noget tilsvarende?
Begge legemer har jo "flydende" overflader.

Just my 2 ¢

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten