Publikum evakueret: Kæmpeakvarium i Hirtshals revner

En tre meter lang revne i ruden får nu Oceanariet i Hirtshals til at afspærre området omkring akvariet, som indeholder 4,5 mio. liter vand.

Ruden, som er fremstillet af akryl, er produceret i Japan og består af flere sammensatte stykker. Det er i en af samlingerne, revnen er opstået.

»Nu sænker vi vandstanden til under revnen, så trykket bliver taget af ruden. Derefter må vi vurdere, hvad der skal ske,« siger direktør Karl Henrik Lauersen til nordjyske.dk og tilføjer:

(Foto: Nordsøen Oceanarium) Illustration: Nordsøen Oceanarium

»Vi er sikre på, at ruden ikke kan krakelere, men der skal ikke tages nogen chancer, og derfor er der foreløbig spærret af.«