PtX-strategi fra IDA: Vi skal have viden ud af siloerne

30. november 2020 kl. 11:1829
PtX-strategi fra IDA: Vi skal have viden ud af siloerne
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Et udspil fra Ingeniørforeningen IDA opdeler Power-to-X-strategien i tre faser. I første omgang skal der satses på transparent vidensdeling, sidenhen kan infrastrukturen forberedes og omkring 2030 er teknologien klar til markedet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er på tide at få et koordineret samarbejde, hvor viden om Power-to-X deles på tværs af sektorer. Derfor bør der oprettes forskningscentre på de danske universiteter, der skal sørge for at forskningsresultater og ny viden bliver tilgængeligt for andre virksomheder og forskere.

Sådan lyder et af punkterne i et udspil til en dansk Power-to-X-strategi fra Ingeniørforeningen IDA.

»Det viser sig altid, at der er noget viden et andet sted, som man kan drage nytte af, hvis man går på tværs af siloer. Det er det, som vi gerne vil med det her. Vi vil gerne bringe viden op til overfladen til gavn for alle,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.

Ingeniørforeningens udspil kommer efter, at en række centrale aktører i energibranchen tidligere på måned fremlagde en plan for at få gang i udviklingen af Power-to-X. Her opfordrede de myndighederne til at kickstarte en dansk PtX-industri med tilskud, regulering og etablering af nødvendige infrastruktur.

Man skal ikke putte med sin viden

Ingeniørforeningens strategi peger på, at selvom alle er enige om at, Power-to-X anlæg bør spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, så mangler der stadig konkret viden om, hvordan det skal foregå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første fase i strategien bør derfor være at teste, demonstrere og lave analyser, så man får afklaret, hvordan Power-to-X anlæg skal se ud i storskala. Og her er vidensdeling et bærende element.

»Man skal være transparent når der indgår offentlige forskningskroner i det. Så skal man ikke putte med sin viden. De her centrer skal sørge for, at forskning og viden bliver tilgængeligt, transparent og taler sammen,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Af strategien fremgår det også klart, hvad IDA mener forskningscentrene bør koncentrere sig om:

»IDA anbefaler, at forskning fokuserer særligt på Solid oxide electrolysis cells, biomas gasification, Carbon capturing fra stationære kilder og air capturing, flybrændstof fra power-to-liquide (P2L),« står der i udkastet til strategien.

Anlæg skaleres op og Infrastrukturen klargøres

Den første fase i IDA strategien rækker frem til 2025. Herefter rykker bør vi rykke videre til fase 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Test, demonstrationer og forskningsarbejde skal fortsætte og forskningscentrene skal stadig spille den vigtige rolle som koordinatorer for vidensdeling. Anlæg og demonstrationer skal dog skaleres op, og vi begynde at gøre os klar til den nye teknologi.

Der skal skabes et marked for vedvarende energi i transportsektoren, og infrastrukturen til distributionen af elektrofuels skal forberedes.

I fase 2 regner IDA også med, at de første pilotforsøg med flybrændstof kan realiseres, samtidig med at fokus på ammoniak som brændstof i skibsfarten øges.

Power-to-X rammer markedet

I slutningen af dette årti regner IDA med, at de første storskala anlæg kan være klar. Det betyder at fase 3 kan begynde og elektrofuels rykker ind på brændstof markedet.

Fra 2030 forventer IDA at infrastrukturen til optankning er klar, og at forsøgene med flybrændstof begynder at give positive resultater. Efterfølgende bør udbygningen af produktionen opskaleres yderligere.

»Vi står over for en gentænkning af hele vores energisystem, og vi har heldigvis medvind, når det kommer til Power-to-X. Vi ser i dag allerede investeringer både i store brintanlæg, i brint-infrastruktur og projekter, der kombinerer brint med vedvarende energi. Vores Power-to-X-strategi rækker langt ud over 2030, fordi det er en væsentlig del af løsningen mod et fossilfrit samfund, og vi bidrager gerne med løsninger og det videre arbejde,« siger Thomas Damkjær Petersen.

29 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
29
15. december 2020 kl. 13:19

Energi infrastruktur i GW skala er 6x billigere at fremføre i gasnet fremfor 150kV-jordkabel og 3x billigere end luftledninger 2x 400kV!

Med fremtidige solcelleparker i DK på op til 15GW, skal der lagres energi i GW størrelse om sommeren.

Og energilagring kan kun lade sig gøre med MW brint elektrolyseanlæg og GW brint gasrørnet til lagring af energi i salthorst kaverner.

Højspænding 150kV-jordkabel med effekt 0,26GW koster 10mill kr/GW/km

Gasnet (rørdiameter 0,9m) som kan fremføre effekt 10GW koster 1,5mill kr/GW/km

Energinet har udarbejdet "PtX strategisk handlingsplan jan/2020": Nye vinde til brint. Se link

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D49DB9ECF45B1D1542DAE.PDF

Højspænding anlægsomkostninger pr km ifølge Energinet jan/2020:

HVDC (150 km inkl. konvertere) Effekt 2GW koster 29mill kr/GW/km

150 kV-jordkabel Effekt 0,26 GW koster 10mill kr/GW/km

Luftledninger 2*400 kV Effekt 2x 2GW koster 5mill kr/GW/km

Og natur/brint gasnet anlægsomkostninger:

Brintrør 36" rør (diameter 0,9m ) Effekt 10GW koster 1,5mill kr/GW/km

26
1. december 2020 kl. 14:54

Når du så i indlæg #7 kaster om dig med tal, så BURDE du sætte det i relation til en kendt virkelighed. Ikke alle læsere er velbevandret i stærkstøm og elforsyning

I indlæg #1 har jeg angivet DK elnet forbrug på ca 6GW = 6.000MW

Hvis planlagte solcelleparker op til 15GW bygges i de kommende år, vil de svare til 3x DK forbrug.

For at udnytte energi kræves dag/nat og sæsonlagring eller eksport til udlandet. Men udlandet har nok også for høj produktion.

Hvis DK skal have PtX produktion kræves brint, så her kan elektrolyseanlæg forsynet med strøm fra solcelleparker udjævne nat/dag og sommer/vinter variationer.

Jeg forsøger at finde ud af hvordan solcelleparker om sommeren kan lagre sæsonlagre energi, så netafregning ikke kun bliver få øre/kWh eller minus.

Og angiver forskellige muligheder for energilagring i fossilfri fremtid som for eksempel:

  • Flow/lithium batterier (MWh skala)

  • Brinttanke (Passagerskib 44tons brint svarer til (40kWh x 44.000)=2.000MWh=2GWh

  • DK naturgasnet opgraderet til brintnet kan indeholde 10TWh (10.000.000MWh=10.000GWh)

Umiddelbart ser det ud til at dag/nat og sæsonlagring kun lader sig gøre med DK naturgasnet opgraderet til brint.

23
1. december 2020 kl. 11:07

@Ole Moeskjær Når du så i indlæg #7 kaster om dig med tal, så BURDE du sætte det i relation til en kendt virkelighed. Ikke alle læsere er velbevandret i stærkstøm og elforsyning.

Så du BURDE sætte 200 MW i relation til et moderne fossilkraftværk eller en moderne havmøllevindpark. OG de 800 MWh til et dansk forbrug. Hvad er energiforbruget på et døgn eller time i e.g. DK1 (Vestdanmark) eller DK2 (Østdanmark).

Uden den viden er dine tal helt meningsløse.

Det er jo ikke en genfortælling af H.C. Andersens historie om kejseren - vel ?

22
1. december 2020 kl. 10:57

Hvis P2x skulle være en indbringende mulighed, kommer det mig i hu, at hvis noget lyder til at være for godt til at være sandt, så er chancen for at den er det, lille.

For når de store energileverandører kunne få en fremtidig "grøn" levevej, hvor CO2en´s vej til atmosfæren ikke skyldes afbrænding af fossiler og forrådnelse, men med en energi aflevering som mellemstation, må de have gjort sig nogle økonomiske overvejelser om, at det nok er smartere at lade andre gå først.

21
1. december 2020 kl. 09:51

De kommende vanadium frie flowbatterier lyder som som fremtiden, da de skulle være lette at opskalere. Det lyder som løsningen på en del af vindmøllestrømmens lagringsproblemer. Ny skal det så verificeres hvor effektiv ladningen og afladningen er, samt hvad kostprisen er. Men begge dine link er interessante.

19
30. november 2020 kl. 23:20

Her opfordrede de myndighederne til at kickstarte en dansk PtX-industri med tilskud, regulering og etablering af nødvendige infrastruktur

Det er vel også prøvet før, mens man allerede ude i verden etablerede produktion af bioetanol i stor skala ved verdens kornkamre, så eksperimenterede man 2 steder her i landet med det samme i lego-størrelse, og stoppede vel med det da tilskuddene ophørte.

Mon ikke en produktion af brændstof skal have en vis størrelse for at være rentabelt, så vi igen riskerer at bygge noget i lego-størrelse, denne gang blot P2X?

Tør man mon håbe på at nogen regner på det før det offentlige igen hælder en masse penge i noget som formentlig aldrig vil kunne svare sig økonomisk?

18
30. november 2020 kl. 22:55

Vel ikke før sø- og luftfart kan benytte batterier!?

Hvis man regner på den nye energi tæthed i de bedste nye Tesla batterier så er vi oppe på 350 Wh pr kilo, ved fly taler man om 400 Wh pr kilo for at kunne bruge det i store fly, så vi mangler kun en producent der kan lave lidt bedre batterier end Tesla, men 100 % sikkert vil vi komme over 500 Wh inden for de næste 10 år. Vi vil sandsynligvis endda komme over 1kwh pr kilo inden dette årti er omme. P2X vil ikke komme ned i nærheden af de omkostninger det vil koste at flyve og sejle på batterier. Eneste grund til at vælge P2X er at det vil give mange flere arbejdspladser, men vi skal vel ikke bruge en masse af statens penge for at nogle ingeniører og store internationale virksomheder kan tjene penge.

Hvorfor vil de virksomheder ikke selv investere de nødvendige penge i teknologien hvis de er så sikre på at det er fremtidens brændstof? Det burde da ikke være et stort problem for de virksomheder at finde de nødvendige penge i deres egne pengekasser? Men det er selvfølgelig bedre for aktionærerne hvis virksomhederne nu kan få skatteyderne til at betale for dem. Lad os se tal på hvor meget de selv vil investere, inden vi giver dem pengene.

17
30. november 2020 kl. 22:17

Vel ikke før sø- og luftfart kan benytte batterier!?

Norge har mange færger i fjorde med lithium batterier og oplades når i havn

DFDS bygger færge med 23MW brint brændselsceller og tanke med 44tons brint til sejlads mellem København/Oslo i 2027. Medtager 1800 passagerer og biler

https://www.dfds.com/en/about/media/news/hydrogen-ferry-for-oslo-copenhagen

For at imødekomme brintforbrug og PtX udvikling kan udarbejdes en "Brint infrastruktur/lagring plan i Danmark" inden 2025?

14
30. november 2020 kl. 20:28

Flow/lithium batterier kan kun bruges til netstabilisering.

Så spørger jeg mig selv, hvorfor laver de så batterier i Californien der skal erstatte peak kraftværker. Det er da så vidt jeg kan regne ud et stykke ud over netstabilisering.

Vi vil I fremtiden se flere projekter med Gwh batteri lagre.

P2X er på sigt dømt til at tabe kampen mod batterier, alene på grund af omkostningerne.

12
30. november 2020 kl. 20:24

Det er ikke at satse stort. Hvis det skal være stort skal man tænke som Elon Musk og tænke i gigawatt og nu terawatt.

Nej, desværre er 0,8GWh energilagring overhovedet ikke tilstrækkelig i fossilfri fremtid. Flow/lithium batterier kan kun bruges til netstabilisering.

Så rundt om i verden ser man ingen anden udvej end brint som energibærer i TWh skala.

I USA har Department of Energy Hydrogen Program Plan og PtX plan. Se link

https://www.hydrogen.energy.gov/pdfs/hydrogen-program-plan-2020.pdf

Og med kendt teknologi er opgraderet naturgasnet til lagring af brint (10 TWh) sikkert den mest økonomiske og hurtigste løsning?

9
30. november 2020 kl. 19:36

Hvorfor ikke begynde med at se på skatte regler for el. I dag stopper man vindmøller pga overproduktion. Samtidig brænder fjernvarmeværker gas af fordi der er afgift på den el, de ellers kunne bruge til at hjælpe med at regulere el nettet.

Det er en fordel og en betingelse for at P2X kan blive en succes at det kun er dem der har adgang til afgiftsfri el og kan levere restvarme fra brint produktion til fjernvarme nettet. Hvis de ikke får den fordel, så vil hele deres økonomi smuldre og vi skatteydere skal betale endnu mere i støtte til P2X, for virksomhederne bag vil ikke selv op med pengepungen.

7
30. november 2020 kl. 19:25

Hvorfor ikke begynde med at se på skatte regler for el. I dag stopper man vindmøller pga overproduktion. Samtidig brænder fjernvarmeværker gas af fordi der er afgift på den el, de ellers kunne bruge til at hjælpe med at regulere el nettet.

8
30. november 2020 kl. 19:26

Vanadium flow batterier bruges nu i Kina til vind energilagring og netstabilisering. Se link

Go Big: This factory produces vanadium redox-flow batteries destined for the world’s largest battery site: a 200-megawatt, 800-megawatt-hour storage station in China’s Liaoning province.https://spectrum.ieee.org/green-tech/fuel-cells/its-big-and-longlived-and-it-wont-catch-fire-the-vanadium-redoxflow-battery

Og i USA bruges lithium batterier i MW størrelse til netstabilisering af solcelleparker. Se linkhttps://invenergy.com/what-we-do/advanced-energy-storage

2
30. november 2020 kl. 15:23

Hvor stort er energitabet  ved at omdanne el til de forskellige  P2X  produkter ?

For at producere  en kwh P2X skal der bruges X kwh el  ved:

  1. efuel :  ( hvis forskel i P2X produkt til fly, skibe, lastbiler hvad er så de forskellige energitab ?)

  2. Brint   

  3. Ammoniak

lad os antage at energitabet er før distribution men med tryk ( brint , ammoniak) som så er klar til levering.

evt henvising til kilde pft

1
30. november 2020 kl. 14:44

De store aktører har budt ind på elektrolyseanlæg til brint og PtX anlæg.

Men infrastruktur med lagring af energi dag/nat og sæson sommer/vinter mangler?

Brint opgraderet naturgasnet kan lagre over 10TWh (I gasrør og underjordiske kaverner).

Naturgasnet kan gradvis opgraderes til brintnet. I England og hos DGC er lavet forsøg med tilsætning af brint 0-15% til naturgasnet uden forbruger anvendelse ændring.

Hvordan vil man ellers udnytte solcelleparker på op til 15 GW om sommeren?

Samlet Dansk dag/el-forbrug er kun 6GW. Og udlandet har samme problem?

JP 30nov2020:

Som reglerne er i dag, er Energinet forpligtet til at tilslutte nye solcelleparker til elnettet, og hvis der ikke er tilstrækkelig med plads på elnettet, skal selskabet forstærke det – eksempelvis ved at opsætte nye højspændingsledninger.
Regning til forbrugerne
Regningen for det lander hos elforbrugerne, som betaler for infrastrukturen over deres elregning.
Bl.a. Guldborgsund Kommune er et af de steder, hvor elnettet ifølge Energistyrelsen risikerer at brænde sammen pga. overbelastning de kommende år – bl.a. pga. de mange solcelleanlæg. Ifølge John Brædder (lokalliste), borgmester i Guldborgsund, er der fem solcelleparker på vej i kommunen, og han forklarer, at man på den ene side har god plads til solcellerne.
»Isoleret set får vi jo ikke noget ud af at opstille solcelleparker, men for det første vil vi gerne være en del af den grønne omstilling, og for det andet tror jeg på, at det kan tiltrække virksomheder, som gerne vil være tæt på grøn energi. F.eks. har fremtidens datacentre brug for mange megawatt. Tænk, hvis et datacenter kan skabe 100 arbejdspladser her på sydhavsøerne.«
Spørger man Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er det nødvendigt med noget central styring, så investorerne begynder at placere solcellerne, hvor strømmen skal bruges.
»Hvis vi placerer solcellerne langt fra de store forbrugere, vil vi skulle bruge store midler på at udvide elnettet. Man bør i stedet arbejde for at placere solcellerne der, hvor energien skal bruges – det kan være på tage over 500 kvm eller over parkeringspladser og lignende,« siger han, der foreslår at indføre et økonomisk incitament for at få investorerne til at opsætte solceller »de rigtige steder«.