Så kom den: En bred politisk aftale om udbygning af anlæg til produktion af flydende grønne brændstoffer, såkaldt power-to-x (PtX).
I branchen affødte aftalen klapsalver, men også skeptiske bemærkninger. De aktører, der i sidste ende skal stå for produktionen, satte nemlig straks fingeren på det, aftalen mangler: udbygning med vedvarende energiproduktion og styrkelse af elnettet.
Målet med PtX-aftalen er, at elektrolysekapaciteten inden 2030 skal udbygges med 4-6 GW, og at produktionen skal støttes med 1,25 mia. kr. Oven i det gives yderligere 344 mio. kr. til innovative grønne teknologier, og rammevilkårene forbedres for både produktion, distribution og anvendelse af PtX.
Så selv om folkene bag projekter som f.eks H2 Energy, der vil bygge 1,2 GW elektrolysekapacitet på havnen i Esbjerg, og Arcadia eFuels, der vil bygge i Vordingborg, har anerkendt, at aftalen nu er vedtaget, så slår de hurtigt fast, at der mangler et vigtigt led i ligningen:
»Vi har simpelthen bare brug for markant mere vedvarende energi i Danmark,« sagde Amy Hebert, der er administrerende direktør i Arcadia eFuels, i sidste uge til Ingeniørens søstermedie GridTech.
På kortet er med grønt vist de steder, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at tilslutte ny produktion, som for eksempel store vindmølle- eller solcelle-parker, på de høje spændingsniveauer (132/150 kV) i elnettet. Et tilsvarende kort findes for tilslutning af forbrug, for eksempel PtX-anlæg. Det ses tydeligt, at med det eksisterende elnet og de allerede planlagte forstærkninger, så er der især ledig kapacitet rundt om de store byer.
Og problemstillingen er langtfra ny: Allerede i efteråret var Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse, ude og kalde det en »katastrofekurs«, når politikerne havde sat fuld fart på elektrificeringen uden at følge op med en tilsvarende udbygning af kapaciteten til grøn elproduktion, og i forbindelse med PtX-aftalen slog han fast, at selv uden forbruget fra de 4-6 GW ekstra PtX-kapacitet ville vi komme til at mangle grøn strøm svarende til produktionen fra fem havvindmølleparker.
Dertil kommer så elnettets kapacitet til at håndtere strømmen, for mange mener, at vi i Danmark står med et elnet, der ikke er udbygget til at håndtere de mange nye kWh, når de kommer.
Et eksempel er de problemer, som den hastige udbygning med solceller står over for. Et slag på tasken viser, at der på relativt kort tid kunne installeres mellem 1 og 3 GW solceller i Danmark – hvis altså de kunne få lov til at komme på nettet.
Problemet er, at solcelleparkerne ofte er placeret på marker relativt langt fra store elknudepunkter, f.eks. på Lolland. Men her kan man komme til at vente flere år på udbygning af nettet, hvis man vil sætte solceller op.
Derimod er der ifølge det kapacitetskort, som hvert år opdateres af Energinet – det statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur – god plads i nettet rundt om de danske storbyer.
Thomas Aarestrup Jepsen, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Solkraft, slog således i sidste uge på ing.dk fast, at man længe har forsømt at investere i nettet, og at det nu giver store problemer:
»Det har jo været kendt i årevis, at man ikke kan komme af med strømmen nede fra Lolland,« siger han og bakkes op af Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør i Better Energy, der bygger solcelleparker.
Han kalder elnettet utilstrækkeligt og underdimensioneret mange af de steder, hvor Better Energy har projekter i gang.
Det er Energinet og de lokale netselskaber, der har ansvaret for udbygningen af nettet, og indtil 2020 var der stærke lovmæssige begrænsninger for, hvor meget de måtte udbygge ‘på forhånd’.
Men selv om disse begrænsninger er blevet lempet, så har vicedirektør i Energinet, Stine Grenaa Jensen, pointeret, at man jo »ikke bare skal gå i gang med at bygge, lige så snart vi tror, at der kommer et projekt. For så risikerer vi at bygge for meget for elforbrugernes penge og til gene for både borgere og lodsejere.«
Omvendt understreger Klimarådet i sin seneste rapport, at det bør være en »politisk topprioritet, at elnettet ikke udgør en barriere for yderligere udbygning af vedvarende energi.«
Tilbage til PtX-aftalen, så har nettilslutningen dog fået et afsnit for sig selv, og to tiltag skal afværge for store belastninger.
For det første skal PtX-anlæggene kunne tilsluttes direkte til en havmøllepark gennem eget kabel. Her er der nok tænkt konkret på et fremtidigt PtX-anlæg på Avedøre Holme og en vindmøllepark ud for Bornholm.
Det andet tiltag handler om tariffer, nemlig at lade forbrug og produktion få en økonomisk fordel, hvis begge dele sker lokalt, for dermed at sikre, at store forbrugere placeres de steder, hvor der er ledig kapacitet i nettet.
Begge dele skal aflaste udbygningen af elnettet men kunne for længst være gjort, hvis den politiske vilje havde været der.
Så mens man stadig kan høre et ekko af konfettikanoner, skåltaler og buzzwords som ‘brintinfrastruktur’ og ‘PtX-taskforce’, så udestår der fortsat et kæmpe arbejde med at få gennemtænkt en fremtid, hvor luftfarten og skibstrafikken med god samvittighed kan hælde grønt brændstof i tanken.
